Blot tre af 58 anholdte for overgreb i Köln er flygtninge

16. februar 2016

I Köln danner der sig et nyt billede af de overfaldsmænd, der trak overskifter for masseovergreb mod kvinder nytårsaften.

Selvom mange medier har beskrevet, at det var flygtninge, der udførte overgrebene i den tyske by, skriver den britiske avis The Independent, at kun tre af 58 anholdte er blevet registreret som nytilkomne flygtninge.

De tre personer er to syrere og én person fra Irak, der var ankommet til Tyskland kort før nytår. Mens de resterende personer primært betegnes som migranter. Tre var tyske statsborgere.

Størstedelen af dem har algerisk, tunesisk og marokkansk baggrund, oplyser statsanklager Ulrich Bremer ifølge den britiske avis.

Den tyske avis Die Welt skriver, at politiet i Köln i alt har modtaget 1.054 klager, hvoraf 600 er knyttet til seksuelle overfald omkring nytårsnat.

Endvidere efterforsker politiet tre sager om fuldbyrdede voldtægter.

Politiet er blevet kritiseret for manglende indsats på aftenen, hvor det er blevet oplyst, at omkring 1.000 mænd af »arabisk eller nordafrikansk oprindelse« var samlet og i mindre grupper omringede kvinder, befamlede dem og stjal deres ejendele.

De mange overgreb medførte, at Kölns politichef, Wolfgang Albers, blev fyret.

Også rapporter om overgreb i Kalmar og Malmø i Sverige er blevet efterforsket af politiet.

Ritzau

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu