Detaljerne vil drukne, når debatten begynder

Det vil næppe være detaljerne i David Camerons aftale, der bliver afgørende for, om briterne stemmer ja eller nej til hans reformaftale, mener iagttagere
Hvis de britiske vælgere ved en folkeafstemning stemmer ja til aftalen, bliver der blandt andet indført en række begrænsninger på andre EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser, ligesom det bliver gjort klart, at Storbritannien ikke er forpligtet af EU-målsætningen om løbende at udvide EU-samarbejdet

Hvis de britiske vælgere ved en folkeafstemning stemmer ja til aftalen, bliver der blandt andet indført en række begrænsninger på andre EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser, ligesom det bliver gjort klart, at Storbritannien ikke er forpligtet af EU-målsætningen om løbende at udvide EU-samarbejdet

Ye Pingfan
20. februar 2016

Det har taget flere måneder at udarbejde et udkast til en ny aftale mellem Storbritannien og EU, og indtil videre to mødedage for EU’s stats- og regeringschefer at nå frem til et kompromis om de sidste detaljer på topmødet i Bruxelles. Disse detaljer er netop faldet på plads med en aftale fredag aften.

Men når briterne går til stemmeurnerne – efter alt at dømme den 23. juni i år – vil de detaljer, der bliver kæmpet så hårdt for at nå til enighed om, næppe være afgørende for, om de stemmer for at forblive eller forlade unionen. Det siger en række politiske iagttagere i en debat om genforhandlingen på Birkbeck, University of London.

Læs også: OVERBLIK: Sådan er aftalen om de britiske EU-reformer

»At tro, at aftalen vil have særlig meget at gøre med det, er helt hen i vejret og ret usandsynligt,« siger professor Rosie Campbell, ekspert i moderne britisk politik og vælgeradfærd.

Det store billede

Hun bakkes op af bl.a. sin kollega, professor i økonomi Deborah Mabbett, som heller ikke mener, at detaljerne vil få den store betydning, når befolkningen skal stemme.

»Jeg er især irriteret over, at folkeafstemningen hænges så meget op på genforhandlingen, for det er svært ikke at føle, at det er blevet talt op på toppen af et bjerg og har produceret noget i retning af en mus,« siger Mabbatt.

Læs også: Løkke: Når Cameron er tilfreds er jeg meget tilfreds

Den vurdering blev i går bakket op af en række iagttagere og politikere – bl.a. Labour-formand Jeremy Corbyn, som beskrev genforhandlingen som et »teatralsk gøglertelt«, og det Skotske Nationale Partis Fiona Hyslop, der mindede om, at det ikke er aftalens detaljer, men det overordnede spørgsmål om, »hvorvidt vi ønsker at forblive i eller forlade« EU, der vil stå på stemmesedlen.

»Det er det store billede, som jeg mener er meget vigtigere i forhold til fremtiden,« sagde hun til BBC Scotland.

»Vi har haft 40 år som medlem af den Europæiske Union, og vi mener, at det har været en positiv indflydelse ikke kun for os, men for resten af verden, og vi bør gribe fat i den dagsorden snarere end i detaljen, bagatellerne, i forhandlingerne,« tilføjede hun.

Den tværpolitiske pro-europæiske gruppe, Britain Stronger in Europe, har også sagt, at den vil anbefale et ja ligegyldig, hvad Cameron kommer hjem med.

Briterne og EU

En af årsagerne til, at detaljerne i aftalen næppe vil være afgørende for folks stemme er – mener Birkbeck-eksperterne – at briterne ved så lidt om EU, og derfor vil hverken ind- eller ud-kampagnerne vælge at gå ind i detaljerne i deres kampagner.

»Strategien, som de forskellige sider vælger i øjeblikket, er, at frem for at have en informeret debat vælger de en strategi, der bygger på frygt,« siger Rosie Campbell, der derfor ikke tror, at »genforhandlingen i sig selv har nogen betydning«.

Læs også: ’Vi har en aftale.’ EU enes om Camerons reformer

»Men jeg tror, at det har betydning, hvordan medierne udlægger det,« tilføjer hun.

Deborah Mabbett påpeger, at det er et generelt problem med folkeafstemninger, at det sjældent er vigtige detaljer, der ender med at blive diskuteret.

»Ethvert folkeafstemningsspørgsmål er dagsordensættende, og det reducerer en kompleks debat til det, der ligner et meget simpelt spørgsmål: Ind eller ud af EU er i virkeligheden et meget komplekst spørgsmål,« siger hun.

Cameron har leveret

Dermot Hodson, ekspert i politisk økonomi ved universitetets afdeling for politiske studier, er enig i, at detaljerne i aftalen – hvad end de kan beskrives som en stor sejr eller ligegyldige – ikke vil ændre meget i forholdet mellem Storbritannien og EU, men alligevel mener han, at genforhandlingen »er vigtig« – især i lyset af at der i Storbritannien er en »dybtliggende mangel på forståelse for, hvordan EU fungerer«.

»Den periode, vi står midt i, er som et skuespil inden i et skuespil. Det handler om at vise, hvordan EU fungerer på 48 timer,« siger han.

De britiske medier følger normalt ikke særlig godt med i EU-forhandlingerne, men det er anderledes denne gang, og det giver briterne »en mulighed for at se disse forskellige institutioner i funktion«.

»Folk kan se, at Cameron kan foreslå en aftale og levere den. Så kan vi altid diskutere, hvad aftalen er værd, men det er en ret spændende tid for europæisk politik, og det kan man ikke altid sige om EU,« tilføjer Hodson.

»Jeg tror ikke, at detaljerne i aftalen vil transformere den måde, det fungerer på, men folks nuværende opfattelse af, hvordan EU fungerer, er baseret på en reel mangel på forståelse for EU, fordi vi ikke taler om det i dette land.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Briternes særlige forhold

EU-topmødet i Bruxelles er fredag aften enedes om den aftale, der skal danne grundlag for en britisk folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien skal blive i EU eller melde sig ud.

Hvis de britiske vælgere ved en folkeafstemning – formentlig 23. juni i år – stemmer ja til aftalen, bliver der blandt andet indført en række begrænsninger på andre EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser, ligesom det bliver gjort klart, at Storbritannien ikke er forpligtet af EU-målsætningen om løbende at udvide EU-samarbejdet.

Ligesom Danmark har Storbritannien allerede en række særforhold i sit EU-medlemskab:

- Ikke med i euroen.

- Ikke med i Schengen.

- Tilvalgsordning på retsområdet.

- Præcisering af, hvordan charteret for grundlæggende rettigheder spiller sammen med national britisk lovgivning, hvilket indebærer en begrænsning i europæiske domstoles adgang til at dømme i sager, der relaterer sig til charteret.

- Rabat på medlemskontingentet til EU.

Ritzau

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for peter fonnesbech

Han kommer vel hjem med nogle "resultater" , som synes at afgive de rigtige signaler, som igen forventes at få den ønskede virkning hos vælgerne ?

Det meste politik idag handler desværre mere om signaler end reelle resultater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Min oplevelse af briternes modstand er, at der som der siges i artiklen, meget lidt
reel viden tilstede i befolkningen.
Det er lige som "kontinentet" noget ubekendt og farligt.
Henrik Brøndum, du må korrigere mig, hvis jeg er på afveje!

anbefalede denne kommentar