Europas paria er blevet en rollemodel

I gangen på premierminister Viktor Orbáns gamle folkeskole i landsbyen Felscút hænger sort-hvide portrætter af hver klasse, der har gået her siden 1950’erne. På billedet af årgangen fra 1977 nederst til venstre kan man se en ung Viktor Orbán med Beatles-hår.

I 2010 rettede hele den europæiske elite sine øjne mod den ungarske statsleder, da han begyndte at indskrænke domstolenes frihed og nogenlunde samtidig indførte en kontroversiel medielov, der gav ham ret til at fyre journalister og i vid udstrækning straffe kritiske medier. Det gik stik imod det liberale demokrati, som ungarerne havde kæmpet for, siden landet kom ud af kommunismens jerngreb, mente kritikerne. Og opmærksomheden tog til i styrke, da Orbán i 2015 blev kendt for at gå foran med en hård retorik mod flygtninge og det omdiskuterede hegn langs den serbiske grænse.

Derfor har fødebyen og folkeskolen de seneste år også været overrendt af udenlandske journalister, der leder efter lokale, der ikke kan lide Orbán. De vil høre, at han er korrupt, antidemokrat og dårlig for Ungarn. Men det er ikke en nem opgave at finde kritikerne. I Felscút er de nemlig generelt glade for deres premierminister, siger skoleinspektøren Éva Flier, der også arbejdede på skolen, dengang premierministeren stadig var en lille dreng, der løb rundt med et fodboldhalstørklæde rundt om halsen.

Læs også: Demokrater kan sagtens være farlige

»Hans hjerte banker for Ungarn,« siger hun og fortæller, at Orbán som premierminister sørgede for, at skolebygningen blev rekonstrueret, og at væggene blev malet i en lys pastelgrøn.

Ligesom Éva Flier er mange ungarere ikke så optagede af EU’s kritik og Orbáns internationale omdømme, mener Péter Krekó, der er politisk analytiker og direktør ved Political Capital Institute i Ungarn. Mens Bruxelles kritiserede Orbán for hans kurs over for flygtninge, steg hans vælgeropbakning i hjemlandet. Siden har en lang række europæiske lande lukket eller indført kontrol ved deres grænser.

Derfor er den udskældte premierminister fra Ungarn endt med at blive en slags »pioner« i europæisk flygtningepolitik, mener Péter Krekó.

»Om man vil det eller ej, er Viktor Orbán blevet en rollemodel – ikke bare for hele Europas højrefløj, men også hos centrumpartierne,« siger Péter Krekó.

Læs også: 'Det er noget lort ... men det er sandheden'

Også Søren Riishøj, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, mener, at Orbáns flygtningepolitik har inspireret rundt omkring i Europa.

»De ungarske ambassader rapporterer, at de får strømme af støtteerklæringer i forbindelse med Orbáns flygtningehåndtering. Man må sige, at han er et ikon og i den grad en trendsætter især for nationalkonservative rundt omkring i Europa«.

Flygtningekrisen

Allerede mange måneder før Ungarns pigtrådshegn mod den serbiske grænse stod færdigt, var forholdet mellem Viktor Orbán og hans kollegaer fra de andre EU-medlemsstater køligt. Men hen over efteråret, da hegnet var færdigbygget, og Orbán luftede muligheden for at udvide det til også at løbe langs grænserne til Kroatien og Rumænien, spidsede bemærkningerne for alvor til.

»Når jeg ser pigtrådshegnene, så minder det mig om Hitlers Europa,« sagde lederen af den socialistiske gruppe i Europa-Parlamentet, Gianni Pitella.

Men mens Vesten kritiserede Orbán, tog det ungarske folk ikke umiddelbart kritikken til sig, fortæller Péter Krekó. I stedet bed man mærke i, at andre lande fulgte i Orbáns flygtningepolitiske fodspor. Også Danmark har en grænsekontrol, der så sent som i går blev forlænget i yderligere tre uger.

Læs også: Folkevandring gennem uønsket land

Denne kurs fik sidste år den svenske partiformand for Vänsterpartiet, Jonas Sjöstedt, til at kalde Danmark for »Ungarn light« som følge af asylstramninger. Og efter det danske nej til afskaffelsen af retsforbeholdet betegnede den tyske avis Frankfurter Rundschau ligeledes Danmark som »Ungarn light«. En sammenligning, der måske falder mange danskere for brystet, men som store dele af det ungarske folk labber i sig, siger Krekó.

»Ungarerne sidder tilbage med en ’hvad sagde Orbán’-følelse. Og de har til dels ret, for Orbán har da været en slags pioner – i hvert fald, når det kommer til flygtningepolitikken,« mener Péter Krekó og fortsætter:

»Det er Orbáns hovedstrategi at holde flygtningekrisen på agendaen. Det styrker hans image som en korsfarer for den store, ungarske nation.«

Dog mener Péter Krekó også, at det er vigtigt at huske »nuancerne«. For selv om Danmark på det seneste har strammet sin flygtningepolitik, har regeringen på intet tidspunkt nægtet helt at tage imod flygtninge.

»Det står i kontrast til Orbán, der jo siger, at han ønsker nul flygtninge i Ungarn,« siger Krekó.

Fra liberal til konservativ

Viktor Orbán har ikke altid været en torn i øjet på demokratiets og EU’s forkæmpere. Han begyndte for alvor sin politiske karriere i 1988, hvor han var med til at grundlægge det dengang liberale og vestligt orienterede Fidesz – forkortelse for Fiatal Demokraták Szövetsége (Platformen for Unge Demokrater).

Dengang var Ungarn stadig underlagt et kommunistisk etpartisystem, men allerede et år efter, da Sovjetunionen brød sammen, stod den dengang kun 26-årige Orbán og råbte til de tusinder af jublende ungarere på Folkets Plads i Budapest. Han krævede frie valg og tilbagetrækning af de sovjetiske tropper. Og lige dér blev den unge politiker et symbol på demokrati og en lysere frihed. Folkets helt.

Fodbold er Viktor Orbáns passion, og premierministeren har brugt millioner af euro på at bygge nye stadioner rundt omkring i Ungarn. Også her i hans fødeby Felscút, hvor det nye fodboldstadion har plads til 4.500 tilskuere og samtidig kan beskæftige næsten en tredjedel af byens indbyggere.

Ulrik Hasemann

Herfra gik det hurtigt. Viktor Orbán blev valgt ind i det ungarske parlament i 1990, i 1993 blev han formand for Fidesz, der skiftede fra en liberal til en konservativ profil, og i 1998 blev han valgt som premierminister i Ungarn – 35 år gammel og som den hidtil yngste statsleder i Europa.

I 2002 tabte han magten, men i 2010 var han tilbage som premierminister. Og siden har han haft travlt – blandt andet med at slå to tv-stationer, en række radiostationer og et netmedie sammen til en statslig mastodont med navnet MTVA. Derudover har han indført den såkaldte medielov, som blandt andet giver ham ret til at fyre redaktører og journalister.

Ifølge Horváth Gábor, som er udlandsredaktør på den uafhængige og venstreorienterede avis Népszabadság, har Orbáns medielov haft alvorlige følger.

»Hvis du begyndte at rulle Orbáns medielov tilbage, ville der gå 20 år, før vi mentalt er tilbage til, hvad vi havde før Orbán,« siger han og fortsætter: »Alle hans love er baseret på ideen: ’Hvis I tillader mig, vil jeg beskytte jer.’ Og det taler til ungarerne, der generelt er et sortsynet folk med stor autoritetstro.«

En anden af disse love er Orbáns juridiske reform fra 2011, der indskrænker domstolenes magt. Denne lov ligner på mange måder den stækning af domstolene, som den polske regering netop har gennemført.

En stærk mand

Orbáns fødeby Felscút har kun 1.300 indbyggere. Til gengæld har den også et gymnasium og et helt nyt fodboldstadion med plads til 4.500 tilskuere – en enorm bygning, som kan beskæftige næsten en tredjedel af byens indbyggere. Det er alment kendt, at fodbold er Viktor Orbáns passion. Derfor har han brugt millioner af euro på at bygge nye stadioner rundt omkring i landet og investere i Ungarns sportsliv, mens han til gengæld har ladet hospitalerne rådne op, mener kritikere. Kærligheden til fodbold og fødebyen er derfor et yndet billede på, hvad Orbáns politiske modstandere ser som en ultrakorrupt premierminister.

Der var da også demonstrationer mod korruption i Ungarn, før flygtningekrisen tog fart. Men Orbáns image har i de seneste år ændret sig, og nu ser mange ungarere ham frem for alt som familiefaren med fem børn. En nationalkonservativ sværvægter, der forgylder store børnefamilier, støtter den nationalromantiske kunst og genindfører søndagslukket, så ungarerne i stedet kan gå i kirke. Disse politiske ændringer er, ifølge politisk analytiker Péter Krekó, langt vigtigere for mange ungarere end international kritik.

»Ungarerne er ligeglade med kritik fra et system, de ikke føler sig som en del af,« siger han og hentyder til, hvordan EU’s frihedsprojekt snarere er et vestligt projekt end et ungarsk. I Ungarn, hvor man historisk har tradition for stærke, autoritære ledere, og hvor fascismen blev populær, længe før den gjorde det i Italien og Tyskland, er man tilfreds med, at premierministeren tager affære – også selv om det måske ikke er i overensstemmelse med konventioner og europæiske aftaler, forklarer Péter Krekó. BBC-journalist Nick Thorpe, der har boet i og dækket Ungarn i 30 år, og som derfor har kendt Orbán professionelt, siden premierministeren var ungdomspolitiker, oplever, at ungarerne har brug for en »beskytter«.

»Historisk set har ungarerne været glade for den stærke mand, fordi det har sikret dem mod udefrakommende usikkerhed. De har en lang historie med ydmygelser og ser derfor hellere, at der sidder en stærk leder og beskytter dem fra toppen, end at de risikerer at foretage historiens fejltagelser. Derudover er de historisk ikke vant til en demokratisk tradition, og derfor virker det autoritære langt mere tiltalende her, end det ville gøre i Danmark,« siger Thorpe.

Desuden er Viktor Orbán både charmerende og folkelig, forklarer Nick Thorpe. Sidst, han så Orbán, var på et af Budapests slidte hospitaler, hvor premierministeren sad ude på gangen med de andre patienter og ventede på at få behandlet en fodboldskade.

Om den folkelige Orbán er ren spin eller virkelighed, er svært at sige. Men i al fald tyder det på, at det virker. De nyeste meningsmålinger fra 20. januar 2016, udført af analyseinstituttet Tarki, viser en fremgang til Orbáns parti Fidesz fra 51 procent op til 54 procent. Orbán har altså absolut intet at frygte, mener Krekó.

»Fidesz vil vinde igen.«

Turen til Ungarn er støttet økonomisk af ’Informations Venner’.