Læsetid: 2 min.

Faldende priser på råstoffer truer Afrikas opsving

Årtiers forsøg på at gøre Afrika mindre afhængig af eksport af råstoffer har slået fejl, og nu truer massive prisfald de afrikanske landes økonomier, lyder advarslen fra eksperter
Årtiers forsøg på at gøre Afrika mindre afhængig af eksport af råstoffer har slået fejl, og nu truer massive prisfald de afrikanske landes økonomier, lyder advarslen fra eksperter

Sven Torfinn

6. februar 2016

Afrika står over for massive økonomiske udfordringer på grund af de seneste måneders massive prisfald på råstoffer som olie og mineraler. De udgør nemlig, trods årtiers forsøg på reformer, fortsat den primære indtægtskilde for de fleste afrikanske lande.

»Vi skal være meget bekymrede,« siger Peter Kragelund, der er professor ved Roskilde Universitet og ekspert i de afrikanske landes økonomi. »Mens råvarepriserne har været høje, har mange afrikanske lande kunnet tage billige lån til at finansiere udbygning af sundheds- og uddannelsessektoren. Men når deres kreditvurderinger nu bliver nedgraderet, bliver de lån dyre – så eksempelvis indsatsen mod hiv kan blive hårdt ramt.«

Udfordringerne skyldes især den faldende oliepris, men som følge af den økonomiske opbremsning i Kina er også andre råvarer ramt. Prisen på metaller er eksempelvis faldet gennemsnitligt 21 procent, og ifølge Verdensbanken forventes udviklingen at fortsætte i 2016.

Læs også: Myten om ’Africa Rising’ er farlig og misvisende

Det er dramatisk for et kontinent, hvor råstoffer ifølge en FN-rapport udgør over 60 procent af eksporten i 45 af de 54 lande – og for størstedelens vedkommende også over 80 procent. IMF har nedjusteret sin vækstprognose for kontinentet til 4,25 procent i 2016 – hele to procentpoint lavere end forventningen for bare to år siden.

Forfejlet indsats

Især i de store olieproducerende lande som Nigeria og Angola bliver faldene i råstofpriser både et alvorligt økonomisk og politisk problem: »Forventningerne om de her ’lette’ penge, som man havde håbet skulle komme fra olie, gas og mineraler, bliver man nu nødt til at justere meget drastisk,« siger Ole Therkildsen, forsker emeritus ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Økonomer har siden slutningen af 1940’erne været opmærksomme på farerne ved for stor afhængighed af råstoffer, og derfor har en modernisering af de afrikanske økonomier været en rød tråd i IMF’s og Verdensbankens rådgivning i årtier.

Denne indsats har dog ikke haft den store effekt, siger den norske økonom Morten Jerven, der i dagens udgave af Moderne Tider betegner de seneste års historier om Afrikas eksplosive vækst som en »skrøne«.

Ifølge Peter Kragelund findes der enkelte succeseksempler, men overordnet har indsatsen ikke rykket det store: »De lokale regeringsledere har generelt foretrukket at hive overskuddene ud af mine- og olieselskaberne og bruge dem på fordelingspolitik i stedet for at investere i at udvikle økonomien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Toke Karstens
Niels Duus Nielsen og Toke Karstens anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anbefaler at man læser Peter Maass bog "en rå verden" den fortæller på ganske fornuftig vis, hvordan bl.a. En del olieproducerende lande i f.eks. Afrika ikke har fået særlig meget ud af af olien. Dette skyldes en blanding af korruption hvor enkelte ledere og deres familie/klaner beholder hele fortjenesten selv og ikke deler denne med folket. Eller store udenlandske olie firmaer , har udnyttet deres størrelse, viden og dominans til at få lov til at få en al for stor del af kagen selv. Dette er set ligeledes med minedrift, hvor f.eks. Glencore og andre har fået klart mest ud af at have adgang til råstoffer. Nu hvor priserne styrtdykket, gør det endnu sværere for det afrikanske kontinent er jo bare med til at forværre situationen endnu mere. Selvom vesten mistede kolonierne for længe siden, har udbytningen af kontinenter fortsat. Sørgeligt.

Philip B. Johnsen, Toke Karstens, Bill Atkins, Bjarne Andersen, Gert Romme, Jørgen M. Mollerup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Videre er der en helt anden dimension. For gennem de sidste 5-6 år har Kina sat sig på meget store dele af alle mineralske forekomster i ulandene, ved at love infrastruktur, indtjening og arbejdspladser.

Dette er alvorligt nok for disse ulande, for godt nok har Kina opfyldt dette med indtjening, infrastruktur og arbejdspladserne i nogen grad, men ikke som forventet. Og samtidig plyndrer de bogstavelig talt alle disse fattige landes eneste værdier og for småpenge.

Men det er også alvorligt for resten af verden. For i fremtiden må man gå til Kina for at købe disse mineraler, og i en knaphedsperiode bestemmer Kina både mængden, der er til salg og prisen. Og det vil alt-andet-lige føre til ustabilitet i verden.

Gert Romme, der er vel en indikation for at "infrastruktur og arbejdspladser" i højere grad kommer befolkningen til gode, end dollarhandel indgået med en korrupt minister med en bankkonto i Schweitz...

Se Guldbrandsens Doc: "Hvorfor fattigdom - Tyveriet af Afrika"

Bill Atkins, Kina er den største investor i Afrika i mange år. De gør det ud fra devisen om at sikre sig leveringssikkerhed af råstoffer. Miner, oliefelter osv. hører alt sammen ind under denne strategi. Når Kina eks. vis opfører et hospital, så sker det ud fra en helt klar plan, tegninger, arbejdere er alt sammen fra Kina, og mange modtagerlande står i øjeblikket med ubrugelige hospitaler. Det er bare en anden form for betaling, men i sidste ende en strategisk forsyningsplan.
Jeg mener at de seneste eksempel på Kinesiske opførelser af hospitaler jeg hørte om var i Ny Guinea, og skidtet virkede ikke da det var færdigt. Prøv at google det - Kineserne er skisme smarte, og beregnende. Der har de intet at lære fra USA og Rusland.