Nyhed
Læsetid: 6 min.

Frihandelsaftale underskrives, selvom præsidentkandidater i USA er imod

USA og 11 andre lande omkring Stillehavet underskriver i dag TPP-aftalen, selv om de fire centrale amerikanske præsidentkandidater erklærer sig imod, og analyser skaber tvivl om de økonomiske konsekvenser
Forskellige analyser af TPP-aftalen lover alt fra en begrænset stigning i antallet af amerikanske arbejdspladser til markante fald.

Forskellige analyser af TPP-aftalen lover alt fra en begrænset stigning i antallet af amerikanske arbejdspladser til markante fald.

Jacob Ehrbahn

Udland
4. februar 2016

I dag mødes USA og 11 andre stillehavsnationer i Auckland, New Zealand, for at underskrive den såkaldte TPP-aftale, aftalen om handel og investeringer på tværs af Stillehavet.

»Underskrivelsen vil markere afslutningen på TPP-forhandlingsprocessen,« sagde New Zealands handelsminister, Todd McClay, da han for nylig annoncerede underskrift-ceremonien.

Det betyder dog ikke, at den 5.600 sider lange aftaletekst er politisk godkendt, og at Trans-Pacific Partner-ship-aftalen kan træde i kraft. Dagens ceremoni betyder tværtimod, at selve den politiske ratifikationsproces i de 12 deltagende landes parlamenter kan starte.

Og det er ikke på forhånd givet, at det ender med politisk accept. I USA har f.eks. begge demokratiske præsidentkandidater – Hillary Clinton og Bernie Sanders – erklæret, at de ikke kan gå ind for TPP-aftalen i den foreliggende form. Det samme har både Ted Cruz og Donald Trump hos republikanerne, og i Kongressen er der modstandere i begge lejre.

Ligesom i debatten om den parallelle, transatlantiske TTIP-aftale, som for tiden forhandles mellem USA og EU, er det bl.a. spørgsmålet om TPP-aftalens betydning for økonomi og beskæftigelse, der skaber tvivl og uenighed. For både TPP og TTIP gælder, at der netop er offentliggjort nye rapporter om de to aftalers økonomiske perspektiver. Uden at det synes at skabe større enighed om aftalerne.

Gevinst?

Såvel Verdensbanken som den private amerikanske tænketank Peterson Institute og uafhængige forskere fra Tufts University har fremlagt nye modelanalyser af TPP-aftalens betydning.

Som tidligere analyser baserer Verdensbanken sin vurdering på en såkaldt generel ligevægtsmodel, der simulerer virkningerne på bruttonationalproduktet, BNP, af en aftale, der fjerner toldbarrierer og reducerer ikketekniske handelshindringer – dvs. forskelle i love, regler og standarder – mellem de deltagende lande.

Analysen leder frem til, at der vil ske et gennemsnitligt engangsløft af TPP-landenes BNP med 1,1 pct., når aftalen i 2030 kan forventes fuldt indfaset. For USA er BNP-gevinsten 0,4 pct., mens den for lande som Vietnam og Malaysia er markant større.

Verdensbanken antager, at aftalen godkendes i 2017, og hvis engangsgevinsten i 2030 fordeles over de mellemliggende 14 år, så betyder det for USA en gennemsnitlig årlig BNP-vækst frem til 2030 på blot 0,029 procent som konsekvens af TPP.

Rapporten fra Peterson Institute for International Economics bruger en tilsvarende ligevægtsmodel i sin analyse og når derfor frem til et næsten identisk resultat: en samlet BNP-vækst i USA på 0,5 pct. i 2030.

I sin konklusion skriver Peterson Institute, at analysen bekræfter TPP som »et substantielt positivt svar på afmatningen i den globale handel og på handelsbarrierer, der bliver højere«.

Den amerikanske økonom Dean Baker, direktør ved Center for Economic and Policy Research, gør omvendt opmærksom på, at engangsgevinsten for USA på 0,5 pct. BNP-tilvækst i 2030 svarer til blot 0,036 pct. som årligt gennemsnit i i tiden frem til da: »Det betyder, at hvis økonomien var forudset at vokse med 2,2 pct. om året i en basisfremskrivning, så vil den i stedet med TPP vokse med 2,236 pct., hvis man antager, at Peterson Instituttets fremskrivning viser sig korrekt,« skriver Dean Baker på debatsitet Medium.

Eller sagt på en anden måde:

»Fremskrivningerne viser, at nationen som resultat af TPP vil blive lige så rig den 1. januar 2030, som den ellers ville være blevet den 1. april 2030.«

Intern kritik

Den tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond IMF, Simon Johnson, karakteriserer tilsvarende gevinsten for USA ved en TPP-aftale som »meget lille« – interessant i betragtning af, at Simon Johnson i dag er medarbejder ved Peterson Institute, om end ikke medforfatter til instituttets TPP-analyse.

Johnson kritiserer, at der ikke er noget usikkerhedsinterval knyttet til modelberegningerne, der baserer sig på en lang række antagelser om udviklingen. Han mener, at de 0,5 pct. BNP-gevinst i 2030 er et højst usikkert skøn, om end det sikkert repræsenterer den høje ende, »givet at vurderingen fremlægges af TPP-fortalere«.

Peterson-analysen siger, at TPP-aftalen ikke vil påvirke den samlede beskæftigelse i USA, hvortil Dean Baker påpeger, at det simpelthen skyldes, at den generelle ligevægts-model har en indbygget forudsætning om fuld beskæftigelse. Simon Johnson påpeger tilsvarende, at en øget import – en konsekvens af aftalen – erfaringsmæssigt har »betydelige negative virkninger på beskæftigelsen«.

»På basis af det foreliggende materiale synes det rimeligt at konkludere følgende om TPP: Den vil resultere i en meget begrænset tilvækst i det samlede BNP, den vil øge i hvert fald nogle mål for ulighed, og den vil øge antallet af arbejdspladser i farezonen,« skriver Simon Johnson på kommentarsitet Project Syndicate.

Som en ubekvem detalje for TPP-fortalerne lagde det amerikanske handelsministerium i sidste uge en graf på twitter, som skulle illustrere den økonomiske gevinst for USA, som beregnet af Peterson Institute. Figuren skød imidlertid langt over målet, hvilket Wall Street Journal opdagede, udråbte det som ministeriel »vildledning« og skrev:

»Handelsministeriets graf har givet det indtryk, at indkomstvæksten vil blive omtrent fordoblet med TPP. I virkeligheden skønner Peterson Institute, at virkningen på indkomsten vil blive ganske beskeden sammenlignet med størrelsen af den samlede amerikanske økonomi – det kan let ses på en rettet udgave af grafen.«

Ministeriet har siden undskyldt og fjernet grafen.

Direkte tab

En tredje aktuel analyse af TPP-aftalen kommer fra det amerikanske Tufts University, hvor økonomerne Jeronim Capaldo og Alex Sundaram har brugt en anden, efter deres mening mere realistisk, model end de generelle ligevægtsmodeller til at simulere aftalens konsekvenser for økonomi og beskæftigelse.

Den anvendte model er den såkaldte United Nations Global Policy Model, der i modsætning til de generelle ligevægtsmodeller kan beregne ændringer i beskæftigelsen, og hvad dette betyder for efterspørgslen og dermed den økonomiske vækst.

Capaldo og Sundarams konklusion lyder:

»TTP vil skabe nettotab for BNP i USA og Japan. For USA forudses BNP at blive 0,54 pct. lavere 10 år efter aftalens ikrafttræden, end det ville have været uden TPP. Japans BNP forudses at skrumpe med 0,12 pct. De økonomiske gevinster for andre deltagende lande vil være forsvindende.«

»TPP vil føre til tab af arbejdspladser i alle lande med et samlet tab på 771.000 job. USA rammes hårdest med et tab på 448.00 job.«

Robert Z. Lawrence, handelsekspert hos Peterson Institute, har på instituttets hjemmeside forsvaret Peterson-analysen og kritiseret Capaldo og Sundaram. Deres model er, siger Lawrence, simpelthen uegnet til at bedømme virkningen af handelsaftaler, og den har ikke nogen indbygget mekanisme, der får økonomien til langsigtet at bevæge sig mod fuld beskæftigelse – en grundantagelse bag generelle ligevægtsmodeller som Petersons. Som handelsanalyse er undersøgelsen fra Tufts University »som Hamlet uden prins«, skriver Robert Lawrense på instituttets hjemmeside.

FN-ekspert: Skriv ikke under

Oven i dette slagsmål mellem økonomer og umiddelbart før dagens TPP-ceremoni i Auckland har så FN’s uafhængige menneskeretsekspert, den amerikanske juraprofessor Alfred de Zayas, sendt en appel til stillehavsregeringerne om ikke at underskrive handelsaftalen.

»TPP er fundamentalt mangelfuld og bør ikke underskrives eller ratificeres, med mindre der tilføjes bestemmelser, som garanterer staternes råderum til at lave love og regler,« skriver FN-eksperten.

Han er bekymret over »den enorme modstand i civilsamfundet verden rundt«, over »de hemmelige forhandlinger uden demokratisk høring af alle interessenter« samt over de såkaldte ISDS-voldgiftstribunaler, der med aftalen giver store investorer adgang til at sagsøge stater uden om de nationale domstole i medlemslandene.

Mens striden om TPP således bølger i stillehavsområdet, forbereder man sig hen over Atlanten til næste runde af forhandlingerne om en parallel amerikansk-europæisk handels- og investeringsaftale, TTIP.

Her har AmCham, det amerikanske handelskammer, netop offentliggjort endnu et studie af en TTIP-aftales konsekvenser for EU-landene.

»TTIP vil give økonomiske og sociale fordele til EU-landene,« lyder overskriften i AmChams pressemeddelelse om studiet, udarbejdet af World Trade Institute i Schweiz.

»At fjerne barriererne for transatlantisk handel og bringe europæisk-amerikansk reguleringspraksis på linje kan give et permanent løft af medlemslandenes indtægter såvel som en betydelig eksportvækst og en stribe fordele for forbrugerne,« hedder det.

Vækstbidrag

Læsning af rapporten viser, at den forudser nøjagtig samme BNP-vækst for EU-landene som det oprindelige, fra flere sider kritiserede, studie lavet i 2013 for EU-Kommissionen af det britiske Centre for Economic Policy Research, nemlig 0,5 pct. gennemsnitlig BNP-vækst, når aftalen er indfaset – for Danmark 0,4 pct. Med en 10-årig indfasningsperiode betyder det et gennemsnitligt ekstra vækstbidrag på 0,05 pct. pr. år – for Danmark 0,04 pct.

Når resultaterne er de samme som i 2013-rapporten, er det, fordi AmCham har brugt CEPR’s model og antagelser.

TTIP-forhandlingerne startede i juli 2013. Den 12. forhandlingsrunde ventes at finde sted i Bruxelles sidste uge i februar. Det er uvist, om forhandlingerne kan afsluttes, mens Barack Obama stadig sidder som præsident i Det Hvide Hus. Når teksten er forhandlet på plads, følger en juridisk gennemgang og derefter en proces, hvor EU-landenes parlamenter og Europa-Parlamentet skal tage stilling til den foreliggende tekst på ’take it or leave it’-basis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Click .. kan man høre håndjernene klikke for millioner af borgere.. han nåede det så lige.. den kære Obama ..

Geld regiert die Welt. Slut.

https://www.youtube.com/watch?v=VnOF6XnxE2M

...Hurra for kapitalismen og Venstres privatisering. Ovennævnte youtube video viser hvad der venter os i Danmark med Løkkes politik. God fornøjelse.

Slipknot, Woodie Guthrie.

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Som liberal er jeg selvfølgelig tilhænger af frihandel - og dermed både TTP & TTIP.
Men det kniber ikke så lidt med at finde noget af have begejstringen i!!

TTP-aftalen er åbenbart på ikke mindre end 5.600 for menigmand sikkert ulæselige sider.

TTP er mellem USA & 11 andre lande.

TTIP bliver mellem USA og 31 andre lande (28 EU-lande plus Norge, Island & Liechtenstein), så TTIP-aftalen bliver næppe kortere end TTP-aftalen.
Så enhver debat om TTIP vil blive overfladisk og slagordspræget.

Selvfølgelig optræder TTP i den amerikanske valgkamp -
men det hjælper næppe til at klare begreberne.

Det forekommer at være en fuldstændig håbløs opgave at få TTIP vedtaget i EU-Parlamentet og i 31 nationale parlamenter.

For slet ikke at tale om en vedtagelse i den amerikanske kongres - det bliver da komplet umuligt, hvis ikke engang den til den tid siddende præsident vil skubbe på.

Det er så det Torben Lindegaard, men hvad synes du så om de tilknytede ISDS betingelser?
https://stop-ttip.org/blog/german-association-of-judges-opposes-investme...

Torben Lindegaard

@Torben Skov

Jeg har ikke et detailleret billede af ISDS; men i princippet kan jeg sagtens acceptere voldgift.

Det ordinære retssystem er sendrægtigt ud over alle grænser.

Jeg har læst Jørgen Steen Nielsens artiklen om ISDS, hvoraf fremgår at selskaber kan sagsøge stater for potentielt mistet indtjening. Vurderingen heraf må komme an på den konkrete udformning og praksis.

Hvis en lov påfører private mennesker eller selskaber tab, bør staten selvfølgelig yde erstatning.

Men hvis det udarter til voldgifter til højre & venstre med mere eller mindre søgte begrundelser, så er det lige så selvfølgeligt helt uacceptabelt.

Jeg forventer i øvrigt ikke at kunne være enig i alle punkter i aftalen - det er for meget at bede om.

ISDS er et velegnet punkt at slå ned på for personer, der under alle omstændigheder er imod en frihandelsaftale. Jeg har - vistnok i Berlingske - læst en artikel herom af Rina Ronja Kari.
UHA - ISDS er sat på denne jord af Djævlen selv.

Flemming Berger

Torben Lindegaard. 'UHA - ISDS er sat på denne jord af djævelen selv'.

Jeg kunne næppe have sagt det bedre selv!!

TTIP og dertilhørende ISDS er voldtægt uden mulighed for erstatning. Hvis de berørte lande ikke frivilligt overgiver ressourcer til det maskineri, der har de dygtigste advokater, så er de selv ude om det hvis de bliver voldtaget. I denne vor tids nye imperiale tidsalder, hvor intet må se dagens lys, og intet således er som det bliver foregivet. Så forlang da for dælen at maskerne bliver flået af de forrædere som 'sælger' os. De skal hives ud i dagens lys og stilles til skue for alle !

Nu er hverken TPP (Trans-Pacific Partnership) eller TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) reelt liberale projekter. De er søsat af USA for at bevare den økonomiske verdenskontrol og dermed den politiske magt. Det er et forsøg på at holde Kina og Rusland, samt resten af landene, som står uden for aftalen fra væsentlig indflydelse eller overtag. En magt kamp så længe de altså kan.

...Prisen kommer lønmodtagerne som sædvanen tro til at betale gennem dårligere løn- og arbejdsforhold.

@ Herman Hansen, (eller hvad du nu har valgt at kalde dig lige nu) moderator burde være ligeså vågen som moderatoren var på liberator.dk for 10 år siden. Der er en person her, der har mange identiteter. Det er noget svineri for at sige det mildt.

Med hensyn til TTIP, så fortæl mig noget jeg ikke allerede ved !

Og Rina Ronja kæmper ned i bruxelles:
http://puls.politiko.dk/tisa-er-ikke-underskrevet-endnu/

Tisa - som er profitteringen og privatisering af offentlige sektor til store internationale firmaer.

Her en af uhyrlighederne som Rina og andre fik stoppet:

"Vi fik også vedtaget et ændringsforslag som gør, at fremtidige regeringer kan tilbagerulle privatiseringer af velfærdsområder. Noget som Kommissionens oprindelige forslag ellers ville blokere for gennem de såkaldte ‘standstill’ og ‘ratchet’-klausuler, som fremgår af lækkede dokumenter fra forhandlingerne."

Ja man tror det er LØGN!