I dag skal iranerne stemme ved to valg – de første i landet siden sidste års skelsættende atomaftale i juli, der førte til ophævelse af de internationale sanktioner, hvad angår pengeoverførsler, indefrosne milliarder af dollar i udlandet tilhørende den iranske stat, salg af iransk råolie, handelssamkvem med Vesten etc.
Hvorfor er valget vigtigt?
Selv om der først skal afholdes præsidentvalg i Iran til næste år, kommer dagens valg til Den Islamiske Rådgivende Forsamling, Majlis (Irans parlament) og Eksperterne Råd (det organ af 88 præster, hvis hverv er at udpege landets næste øverste leder – se boks) på et kritisk tidspunkt.
I over et årti har konservative kræfter domineret Irans vigtigste politiske institutioner, men med Hassan Rouhanis sejr ved præsidentvalget 2013 begyndte dette at ændre sig. Rouhanis regering tæller et flertal af moderate, hvorimod andre institutioner, herunder parlamentet, stadig er domineret af konservative. Begge valg i dag vil også være opgør mellem de høge, der allerede er ved magten, og reformgrupperinger, der søger comeback.
Er valgene frie og fair?
Det korte svar er nej, men heri ligger ikke, at resultatet er givet på forhånd. De godkendte kandidater indgår i en ægte kappestrid. I 2013 skabte Rouhani, en godkendt kandidat, et ekstraordinært momentum for forandring og blev valgt på et mandat, der både i udlandet og i Iran selv anses for at være folkeligt legitimt.
Alle kandidater skal godkendes, før de kan stille op til noget valg i Iran. Proceduren forestås af Vogternes Råd, et indflydelsesrigt organ af 12 gejstlige og jurister, der står tæt på den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Forfatningen tillader rådet at at diskvalificere kandidater og det er omstridt. I de senere år har rådet diskvalificeret et betydeligt antal reformvenlige kandidater. Et barnebarn af Den Islamiske Republiks grundlægger, ayatollah Ruhollah Khomeini, er blandt dem, hvis kandidatur ikke blev godkendt til dagens valg.
Hvor mange stiller op?
Over 12.000 mennesker meldte sig som kandidater til denne uges parlamentsvalg, men over 5.200 er blevet diskvalificeret, deriblandt flere tidligere parlamentsmedlemmer og mange reformvenlige figurer. Der efterlader langt over 6.200 kandidater, herunder 586 kvinder, der skal kæmpe om at få plads i det 290 medlemmer store parlament. Alene i hovedstaden, Teheran, skal over 1.000 kandidater konkurrere om kun 30 pladser.
Ud af de over 800 islamiske teologer, der ville kandidere til det 88 medlemmer store Eksperternes Råd, blev kun de 161 godkendt. I seks provinser betød dette i første omgang, at en kun én enkelt kandidat stillede op uden modstandere, indtil Vogternes Råd i sidste øjeblik fik korrigeret opstillingslisterne. Ingen kvinder kan stille op til Eksperternes Råd.
Boykotter de reformvenlige valget?
Nej. Selv om Vogternes Råd har diskvalificeret mange, er der ingen tegn på nogen organiseret boykot. De tilbageværende reformivrige har ført en aktiv valgkamp og lagt de indbyrdes uoverensstemmelser bag sig for at danne en koalition, der opstiller på en fællesliste i hovedstaden og andre større byer.
I Teheran ledes reformisternes koalition for parlamentet af den tidligere præsidentkandidat, Mohammad Reza Aref, en indflydelsesrig figur, hvis beslutning om at trække sig til fordel for den siddende præsident Rouhani blev afgørende for dennes sejr ved præsidentvalget i 2013.
Den konservative favorit i hovedstaden er Gholamali Haddad-Adel.
Familien til Mehdi Karroubi, Irans vigtigste oppositionsleder (der har siddet i husarrest siden 2011), oplyser, at han ønsker, at iranerne skal deltage i valget og stemme på de reformister, de kan. En række politiske fanger i Teherans berygtede Evin-fængsel har ligeledes sendt beskeder, der opfordrer til ikke at boykotte, men stemme på reformister.
Hvad med Eksperternes Råd?
Valg til Eksperternes Råd er i reglen en temmelig mat forestilling, men ikke denne gang. I teorien har Rådet beføjelser til at afskedige Den Øverste Leder, ayatollahen, hvis et flertal af dets medlemmer ønsker det, men i realiteten er Khamenei blevet så stærk, at Rådets tilsynsfunktion er blevet rent symbolsk. Dets medlemmer ser ud til at være ubrydeligt loyale over for ham.
Imidlertid kan Rådets primære funktion – at udnævne den næste øverste leder – meget vel få aktuel relevans på grund af Khameneis fremskredne alder – han er 76 – og skrantende helbred. Da dets medlemmer vælges for otte år ad gangen, er det højest tænkeligt, at dets sammensætning efter valget i dag vil blive bestemmende for, hvem der vælges som Khameneis efterfølger. Ja, den næste leder kan endda befinde sig blandt dem, som vælges i dag.
Reformisternes favoritkandidat er den tidligere præsident (1989-1997) Ali Akbar Hashemi Rafsanjani. Deres mål er at blokere for genvalg af de tre vigtigste ultrakonservative ledere – Ahmad Jannati, Mohammad Yazdi og Mohammad Taghi Mesbah-Yazdi.
Ayatollah Mesbah-Yazdi, en 80-årig præst, er en benhård politiker, der støttede den tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad i dennes første år i embedet. Han er berygtet for sin skarpe modstand mod Irans reformvenlige bevægelser og især for sin modstand mod den tidligere reformpræsident, Mohammad Khatami.
Hvem er Rafsanjani?
Rafsanjani var blandt de stiftende medlemmer af Den Islamiske Republik Iran og dens præsident fra 1989-1997. I dag er han 80, kendt for sin pragmatisme og betragtes som af Irans store politiske overlevere.
Efter den islamiske revolution i 1979 blev Rafsanjani den første formand for parlamentet – et job, han bestred i ni år. Under krigen mellem Iran og Irak var han Khomeinis ledende repræsentant i Det Øverste Forsvarsråd og dermed de facto øverkommanderende for den store iranske hær.
Da Khomeini døde i juni 1989, spillede Rafsanjani den afgørende rolle i udnævnelsen af Khamenei som ny øverste leder, der har siddet siden. Han er desuden leder af det såkaldte Fremskyndelsesråd, der skal mægle i tilfælde af strid mellem parlamentet og Vogternes Råd. Han har dog mistet en stor del af sin magt i de seneste år, og to af hans børn er blevet fængslet.
Han kom i konflikt med ayatollah Khamenei efter at have støttet den oppositionelle Grønne Bevægelse efter det omstridte præsidentvalg i 2009, der endte i oprør og mange dræbte. Han er i dag allieret med reformtilhængerne.
Konsekvenserne for Rouhani
Dagens valg bliver også en retningspil for, hvor stor tillid der er til Rouhanis moderate regering, som var ansvarlig for at redde atomaftalen igennem over for benhård opposition fra hjemlige politiske modstandere.
Resultatet af begge stemmeafgivelser kan få store konsekvenser for den siddende præsident Rouhani i det sidste år af hans præsidentperiode og vil påvirke hans chancer for genvalg i 2017. De kan også ændre det politiske landskab i Iran for hele den næste generation. Rouhani selv er kandidat til Eksperternes Råd, og nogle iagttagere vurderer, at han har store ambitioner for fremtiden. Han er nummer to på listen over kandidater, der understøttes af reformisterne, lige under Rafsanjani.
© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
