Baggrund
Læsetid: 6 min.

Islamisk Stat – de nye magthavere i Gaddafis højborg

Fem år efter opstanden mod Muammar Gaddafi er Libyen druknet i kaos og splittet mellem de militser, der kæmpede i borgerkrigen. Imens udbygger Islamisk Stat sin nyetablerede magtbase omkring Gaddafis fødeby. Information har talt med en række indbyggere i Sirte og tegner et portræt af byens forvandling til IS’ største enklave uden for Irak og Syrien
Islamisk Stat kæmper for at bevare kontrollen over olieressourcerne omkring Sirte og Benghazi. Satellitbilledet her er taget den 6. januar efter kampe mellem Sirte og Benghazi.
Udland
8. februar 2016

Amira plejede at pakke sin skoletaske hver morgen for at tage mod universitetet i Sirte, hvor hun studerer økonomi. Efter forelæsningerne forløb det meste af dagen med veninder i universitetets gårdhave, biblioteket eller på en af de populære internetcafeer i byen. På trods af, at fødebyen for den afsatte diktator Muammar Gaddafi havde lagt gader til hårde kampe under den libyske borgerkrig i 2011, var undervisningen på universitetet fortsat, kort efter at byen var faldet til oprørerne.

Men livet for den 30-årige studerende ændrede sig endnu en gang drastisk, da Islamisk Stat (IS) sidste år erobrede byen. Da terrorbevægelsen overtog Sirte, beordrede den byens universitet at kønsopdele klasserne. Kvinderne blev beordret at gå med niqab. Internettet blev lukket. Radiostationerne blev IS’ nye talerør. Butikkerne begyndte så småt at dreje nøglen om. Sirte blev forvandlet til en spøgelsesby.

Læs også: Samlingsregering kan åbne for et nyt vestligt indgreb

Amira tager ikke længere forbi universitetet. IS-soldaterne minder hende om den virkelighed, hun forsøger at fortrænge:

»Mit liv er blevet et helvede efter IS’ overtagelse af byen. Jeg vågner, beder min morgenbøn og hjælper min mor med huslige pligter. Resten af dagen forløber i kedsomhed, indtil aftenen kommer. Jeg forsøger at sove så meget som muligt for at flygte fra denne smertefulde virkelighed.«

Det er livsfarligt for udenlandske journalister at bevæge sig rundt i Libyen og decideret umuligt i Sirte. Men det er lykkedes for Information over Facebook at skabe kontakt til nogle af de lokale beboere, der mod løfter om anonymitet har indvilget i at fortælle om livet under de nye magthavere fra IS.

På en lille gård i udkanten af byen bor Ashraf. Han er tidligere artilleriofficer i Gaddafis hær. Der er intet arbejde i byen, og i dag lever han af de sidste rester af sin opsparing, fortæller han over Facebook.

»Vi er en by uden internet, uden netværk, uden penge. De fleste butikker er lukket, og folk sælger brændstof på gaden for at overleve. Det offentlige hospital er lukket ned. IS har lukket bankerne, fordi deres praksis er imod sharia. Vi oplever en bølge af folk, der flygter fra byen,« forklarer Ashraf, hvis familie har taget flugten til Tripoli som mange andre af Sirtes beboere. Han har selv valgt at blive i byen for at passe familiens gård.

Amiras familie er blevet i Sirte, fordi de ikke økonomisk har mulighed for at flygte, og fordi de intet sted har at tage hen. Farens statspension bliver ikke udbetalt i øjeblikket, fordi bankerne er lukket, og familien lever af den sidste opsparing.

»IS har ødelagt vores liv. Vores største ønske er døden, så vi kan flygte fra dette bitre liv,« fortæller Amira over Facebook.

Sidste by, der holdt stand

Historien om, hvordan den lille middelhavsby endte som IS’ største højborg uden for Irak og Syrien, starter i oktober 2011. Da de libyske oprørere med NATO’s luftstøtte fik overtaget i kampen mod regimet, var Sirte den sidste by, der holdt stand for landets leder. Muammar Gaddafi blev dræbt under et flugtforsøg, da de sidste dele af byen faldt i oprørernes hænder. 42 år ved magten sluttede i samme by, som Gaddafi blev født. Efter en måneds belejring var Sirte bombet til ukendelighed, og byens befolkning frygtede det værste som straf for deres loyalitet over for den nu afdøde leder.

»Det er ikke en hemmelighed for nogen, hvad der skete i Sirte,« skriver Amira, da Information spørger til begivenhederne efter byens fald.

»Vi flygtede fra vores hjem til et forladt og frygteligt sted, hvor intet menneske kan leve. Vi drak forurenet vand for at overleve. Det var den værste tid i vores liv,« fortsætter hun.

Ashraf blev såret under forsvaret af byens belejrede hospital.

»Vi var over 100 sårede soldater. Oprørerne opdelte os i grupper, og de fleste blev dræbt. Jeg blev kun reddet, fordi en af mine barndomsvenner fra Sirte var blandt oprørerne. Jeg var i fængsel i to år i Misrata og blev først løsladt, da min familie betalte militserne bestikkelse.«

Information har ikke haft mulighed for at få bekræftet Ashrafs historie fra andre kilder, men Human Rights Watch har tidligere dokumenteret massehenrettelser af Gaddafi-loyalister ved Sirtes fald.

For de fleste beboere i Sirte er byens fald til oprørerne fra Misrata historien om eksklusion, stigmatisering og den kollektive ydmygelse over at være på den tabende side i krigen. De oprørere, der blev modtaget som befriere i store dele af Libyen, blev anset som en besættelsesmagt i Gaddafi-stammens hjemby.

»Den dag i dag forstår vi ikke, om de kom for at befri os eller for at tage hævn,« skriver Amira, der tænker positivt på tiden under Gaddafi.

IS melder sin ankomst

I tiden efter regimets fald opstod et magttomrum i Sirte. I foråret 2014 overtog den al-Qaeda-relaterede gruppe Ansar al-Sharia styringen med dele af byen og begyndte at bekrige de moderate oprørere.

Splittelsen mellem al-Qaeda og IS var endnu ikke nået til landet, og tilstrømningen af IS-krigere til Libyen tiltog i takt med, at de kom under øget pres fra koalitionens angreb i Syrien og Irak. Ifølge lokale kilder er de fleste krigere, der ankommer til Sirte, udlændinge.

IS begyndte gradvist at få fodfæste i den olierige ørkenprovins omkring Sirte, og i januar sidste år tog IS et drastisk skridt.

»Da de fleste Ansar al-Sharia-medlemmer begyndte at tilslutte sig IS, fik de sidste krigere valget mellem døden og at afgive troskabsløfte,« forklarer Ashraf.

Flere kilder i byen har samme udlægning af forløbet. Islamisterne kørte en konvoj af biler gennem byen og tvang al-Qaeda-folk samt byens indbyggere til at sværge troskab til bevægelsens leder Abu Bakr al-Baghdadi.

I dag strækker terrorbevægelsens områder sig over en 280 km lang kyststrækning med Sirte som centrum i en af Libyens mest olierige provinser. Organisationen kæmper også i andre byer som Ajdabiya, Benghazi og Dernah.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Anne Sofie Schøtt ser IS de seneste måneder ud til at have oprustet i Libyen, i takt med at gruppen kommer under stadigt større pres på hjemmefronten i Irak og Syrien.

»Libyen er interessant for IS, eftersom det er et område, hvor de har fremgang og vinder territorium. IS har tabt store dele af sit territorium i Irak og Syrien, men spørgsmålet er, hvor meget de har tabt alt i alt, hvis man inkluderer de områder i Libyen, som nu er under IS’ kontrol. Ved at fremhæve Libyen kan IS vise en succeshistorie med henblik på rekruttering og at true Vesten,« siger Anne Sofie Schøtt.

Det samme har Ashraf bemærket i Sirte:

»De forbereder sig på kamp. De køber våben og biler, og hver dag forøges tilstrømningen af krigere.«

Et spørgsmål om liv eller død

I august opstod der kampe inde i Sirte, da IS-soldater ifølge beboere i byen henrettede en imam, der nægtede at sværge troskab til bevægelsen. Efter tre dage var oprøret nedkæmpet, og de tilfangetagne oprørere blev hængt i lygtepæle og korsfæstet som advarsel til byens indbyggere. I dag estimeres IS ifølge samme avis at have op mod 5.000 krigere i Libyen, og chancerne for et vellykket oprør inde fra Sirte virker minimale. Det skriver Wall Street Journal.

På gården i udkanten af Sirte forklarer Ashraf, at der er et nyt oprør på vej.

»Der er Gaddafi-loyale grupper inde i byen, som gør sig klar til kamp mod IS. Men de mangler ammunition.«

En anden Gaddafi-tilhænger bekræfter oplysningerne over for Information, men ønsker ikke at stå frem med navn. For Ashraf er det et spørgsmål om liv eller død:

»Jeg giver dem (Gaddafi-loyalisterne, red.) oplysninger, og jeg kæmper med dem, når de går i gang med oprøret.«

I mellemtiden må civilbefolkningen vente. Spørgsmålet er, hvem de venter på. Libyens mange militser er for splittede til at nedkæmpe IS, mens det internationale samfund afventer situationens udvikling.

»Situationen er virkelig katastrofal. Sandheden er, at ingen bekymrer sig om vores sag. Det er, som om Sirte ligger uden for Libyens grænser,« oplever Amira.

I december indgik ledende parter i det splittede land en aftale om en samlingsregering. Selv om mange libyere er skeptiske over for magthaverne, er der håb om, at en national forsoning er det, der skal til for at standse IS’ fremgang. Med dalende olieindtægter er kampen om de olierige områder ved Sirte og Ajdabiya ligeledes en kamp, som det økonomisk pressede Libyen ikke har råd til at tabe. Men bag denne kamp ligger en grundlæggende forhindring – at integrere de stridende fraktioner, herunder Sirtes borgere, i et nyt og samlet post-Gaddafi-Libyen.

Ashraf og Amiras fulde navne er redaktionen bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her