Læsetid: 4 min.

Julian Assange og friheden

Den efterhånden lange føljeton om Julian Assange og forløbet om hans udlevering til Sverige er speget, og der er utvivlsomt grobund for konspirationsteorier. Men der er jo en ret oplagt måde, hvorpå opholdet kan bringes til ende
9. februar 2016

Ifølge FN’s Working Group on Arbitrary Detention har den australske grundlægger af Wikileaks, Julian Assange, i over fem år været frihedsberøvet i strid med FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder.

Som det sikkert er de fleste læsere bekendt, så har Assange siden sommeren 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, hvor han har søgt tilflugt for at undgå at blive udleveret til Sverige på baggrund af en anmeldelse om seksuelle overgreb mod to svenske kvinder. Inden Assange søgte tilflugt på ambassaden, havde han været i husarrest i 550 dage, mens de britiske myndigheder behandlede en svensk udleveringsanmodning.

Trækker USA i trådene?

Den efterhånden lange føljeton om Julian Assange og forløbet om hans udlevering til Sverige er speget, og der er utvivlsomt grobund for en masse konspirationsteorier. Er den ikke også lidt mærkelig, den dér anklage om overgreb i Sverige? Der var jo tale om consensual sex. Er det ikke pudsigt, at de svenske og britiske myndigheder bruger så mange ressourcer på sagen? Og handler det hele i virkeligheden ikke bare om, at det er amerikanerne, der vil have fat i Assange, fordi Wikileaks har lækket hemmelige amerikanske efterretninger, og at det er USA, der i kulisserne presser sine europæiske allierede til at få kløerne i Assange?

Det er næppe utænkeligt, at USA gerne vil have Assange udleveret til USA. Bradley Manning blev i hvert fald i 2013 idømt 35 års fængsel for at lække tonsvis af dokumenter på Wikileaks. Men derfra og så til at konkludere, at Assange kan bruge Ecuadors ambassade som skjold mod udlevering til retsforfølgning for et påstået sexovergreb i Sverige, er der trods alt et stykke.

For at FN’s arbejdsgruppe kan konkludere, at Assange er udsat for vilkårlig frihedsberøvelse skal der for det første være tale om ’frihedsberøvelse’, og for det andet skal denne frihedsberøvelse være ’vilkårlig’. Det er i den grad tvivlsomt, om nogen af de to betingelser er opfyldt.

Arbejdsgruppen mener, at Assange var frihedsberøvet, da han var i husarrest, men er det nu også rigtigt? Det kommer selvfølgelig an på de konkrete vilkår, men en ’frihedsberøvelse’ forudsætter normalt, at en person ikke kan forlade sit opholdssted. Det kunne Assange, og derfor er det mest oplagt at konkludere, at Assanges husarrest udgjorde et indgreb i hans bevægelsesfrihed og ikke en frihedsberøvelse. Arbejdsgruppen har selv tidligere udtalt, at husarrest ikke udgør en frihedsberøvelse.

Nul alternativ til ambassaden

Endnu mere skævt bliver det, når arbejdsgruppen konkluderer, at Assanges ophold på ambassaden er frihedsberøvelse. Kernen i arbejdsgruppens argument er, at Assange reelt ikke har noget alternativ til at opholde sig på ambassaden, og at hans frihed af den grund kan siges at være berøvet. Pointen er, at en frivillig indespærring kan antage karakter af en frihedsberøvelse, hvis man ikke kan kræve af den indespærrede, at han eller hun opgiver sin indespærring. Og herved flettes vurderingen af, om Assange er frihedsberøvet sammen med vurderingen af, om det er rimeligt at kræve af ham, at han forlader ambassaden og tager til Sverige. Det mener Arbejdsgruppen tydeligvis ikke og bemærker, at sagsforløbet i Sverige har krænket en række af Assanges processuelle rettigheder, herunder at han endnu ikke haft mulighed for at udtale sig om sagen, at sagen fortsat er på et indledende stadium, og at Sverige ikke har taget alternative måder i brug for at kunne afhøre Assange.

Hertil kunne man jo i al stilfærdighed indvende, at det jo primært skyldes, at Assange ikke har samarbejdet med de svenske myndigheder og i stedet har valgt at søge ly på en ambassade.

Hypotetisk udlevering

Det springende punkt er, om det er rimeligt at kræve af Assange, at han overgiver sig til de britiske myndigheder og tager til Sverige og lader sig afhøre og eventuelt frihedsberøve inden en eventuel retssag i Sverige. Det er svært at se, hvorfor det ikke skulle være det.

For det første så foreligger der slet ikke nogen udleveringsanmodning fra USA. Der er ganske vist forlydender om, at amerikanerne gerne vil starte en sag mod Assange, men en udlevering forbliver indtil videre rent hypotetisk.

For det andet er Sverige ikke en stat, der er kendt for at se stort på retsstatsprincipper eller at løbe fra sine internationale forpligtelser. Som svenskerne selv bemærker, så er de bundet af deres internationale forpligtelser i forhold til Assange, og dertil kommer, at en eventuel amerikansk udleveringsanmodning vil kunne prøves helt til den svenske højesteret. Og det er altså ret langt ude at antage, at den svenske højesteret skulle ligge under for et eventuelt pres fra USA. Arbejdsgruppen noterer sig til sidst, at det ser ud til, at Assanges ophold på Ecuadors ambassade vil fortsætte på ubestemt tid. Og det kunne ligne en ganske korrekt konstatering. Men der er én ret oplagt måde, hvorpå opholdet kan bringes til ende: Assange kan ende sit selvvalgte eksil og tage til Sverige.

Anders Henriksen er lektor i jura på Københavns Universitet, leder af Centre for International Law and Justice og bidrager med kommentarer i Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Brøgger

Så godt brølt som nu en naiv jurist med udelukkende juridisk perspektiv kan gøre det. Der er da overhovedet ingen tvivl om at Sverige og USA er i uskøn alliance her. Jeg ved ikke om artiklens forfatter er opmærksom på at den første anklager der havde sagen i Sverige ikke mente der var grundlag for at at rejse tiltale, men så kom der sjovt nok en ny anklager på sagen som mente det nødvendige.
Verden burde rejse sig i rasende protest mod denne heksejagt. Er der nogen der kan huske filmen fra helikopteren hvor fjorten mennesker bliver mejet ned den som wikileaks lækkede ? Er de soldater på nogen måde blevet draget til ansvar ?
Nå som jurist er det jo vigtigt at man virker kølig og velovervejet, det er så også det eneste er les for denne artikels forfatter

Jens Lysdal, Carsten Mortensen, Ole Frank, Thomas Toft, uffe hellum og Lars Brok anbefalede denne kommentar