Læsetid: 7 min.

Til kamp for Ungarn med våben, dyr og planter

Ude på landet i det nordlige Ungarn træner en højreorienteret organisation sig op til at forsvare fædrelandet med våben. Samtidig er de dybt optagede af at bevare ungarske dyre- og planteracer. Begge dele er nødvendigt, fordi Vesten udnytter Ungarns ressourcer og truer landets enestående kultur, mener de
Kvindelige medlemmer af bevægelsen Rongyosok

Kvindelige medlemmer af bevægelsen Rongyosok

Ulrik Hasemann

10. februar 2016

Fem unge kvinder sidder i underkøjerne af tre køjesenge i et lille hvidt stenhus. De har militært kamuflagetøj, store støvler og sikkerhedsveste på. Ud under deres armygrønne hjelme titter sirligt snoede slangekrøller og turkisfarvede spidser, og for enden af de lidt for lange jakkeærmer stritter lange kunstige negle.

På væggen over køjesengene hænger et stort banner, hvor der står »Rongyosok« med bogstaver udformet af små patroner. Zoltán Ambrus ejer gården, som det lille hvide stenhus hører til, og er leder af Rongyosok, som ud over militærtræning arrangerer overlevelsesture og våbenfestivaler og låner våben ud til historiske film.

Læs også: Hegnet, der stoppede flygtningestrømmen

Gården ligger i det nordøstlige Ungarn, tæt på grænsen til Slovakiet i et område domineret af tung industri og arbejdsløshed. Der er ikke nogen adresse, man kaste taste ind i Google Maps eller på en gps, men Zoltán Ambrus har instrueret os i, at vi fra Ungarns fjerdestørste by, Miscolc, skal køre igennem en provinsby, til højre i en landsby, til venstre i en mindre landsby, gennem et romakvarter, op ad en grusvej og til højre ad en anden grusvej og ned i en dal. Hernede opruster Zoltán Ambrus til kamp mod »pres på Ungarn fra både øst og vest«. Det er særligt vestlige banker og kapitalisme, han oplever som en trussel mod den ungarske kultur.

»I vestlige samfund er det bankerne, der dikterer. Det kan vi ikke fortsætte med. Det er ikke, fordi jeg er bange for det, de producerer,« understreger han. »Men jeg er bange for, hvad de ødelægger.«

En gruppe kvinder lærer at betjene deres våben

Ulrik Hasemann

Dyr som kulturelt symbol

På bordet i det lille hvide stenhus stiller Zoltán Ambrus et MG42-maskingevær og slukker for 90’er-musikken, som sammen med varmen fra en lille brændeovn indtil nu har fyldt rummet. De unge kvinder er i dag til deres første våbentræning og får demonstreret, hvordan de lader det etløbede maskingevær, som blev udviklet og brugt af Nazityskland under Anden Verdenskrig.

Pigerne bliver udstyret med automatvåben, som de lader med løst krudt. De går forbi det lille stenhus’ våbendepot, hvor der hænger våben i alle afskygninger, og de går gennem entreen, hvor der hænger et stort ungarsk flag i loftet. Ude i kulden knager det, når støvlerne bryder gennem det bundfrosne underlag af sne, græstotter og dyrelort. Dyrelort fra ungarske racer vel at mærke. Rongyosok arbejder for at bevare og udbrede ungarske dyre- og planteracer. Derfor er alle køer, gæs og muldyr, som trasker frit rundt på Zoltán Ambrus’ grund, af ungarske racer.

Zoltán Ambrus mener, at dyrene er »et symbol, som tilhører vores kultur«.

»Et slot kan blive genskabt, hvis det er blevet smadret. Men hvis dyrene først er væk, er der ingen måde at få dem tilbage på,« siger han.

Ude på marken træder de unge kvinder ét skridt frem en efter en, sigter mod himlen og trykker af. Der lyder brag, og himlen oplyses af små lysglimt. Tæt derpå står de ungarske køer med store horn, men de har tilsyneladende vænnet sig til ejernes forkærlighed for våben. De leder i hvert fald upåvirket videre efter frosne grønne græstotter.

Zoltán Ambrus, leder af Rongyosok, uden for sit hus.

Ulrik Hasemann

Selvforsynende

Zoltán Ambrus ønsker at opretholde »alt, der er involveret i ungarsk landlig og militær kultur«.

»Jeg ved godt, at jeg nok ikke kan lave mit fjernsyn selv,« siger Zoltán Ambrus og griner. »Men målet er at være selvforsynende, så vi ikke behøver at støtte kapitalistiske supermarkeder og producenter.«

Jeg fortæller ham, at jeg er lidt forvirret. På den ene side er han og hans venner fra Rongyosok med deres våbenbegejstring meget højrefløjsstereotype, og på den anden side leder de tankerne hen på venstrefløjens miljøforkæmpere hjemme i Danmark. Zoltán Ambrus forstår godt, at jeg er forvirret, men understreger, at hans kamp for et rigt plante- og dyreliv og hans modstand mod forbrugersamfundet ikke kan sammenlignes med venstrefløjens:

»De venstreorienterede taler om at kæmpe for miljøet, men de bor stadig i store byer. De handler ikke. Det gør vi.«

Vi har sat os over for hinanden i køkkenet i hans lille stuehus, som er lavet af træ og består af to rum. Over bænken hænger en gammel plov. I hullerne, hvor hestene i gamle dage havde deres hoveder, hænger et billede af Zoltán Ambrus’ børn og et af ham og hans ekskone i traditionel ungarsk uniform og folkedragt. Under ploven hænger Transsylvaniens våbenskjold. På væggen hænger et gammel kort over det ungarske kongedømme, som det så ud før Trianontraktaten fra 1920, hvor Ungarn mistede 72 procent af sit territorium og næsten to tredjedele af sine indbyggere, hvilket betød, at næsten tre millioner ’etniske ungarere’ kom til at bo uden for landets grænser.

Læs også: Europas paria er blevet en rollemodel

Da østrigsk politi i 1920 forsøgte at indtage en del af området, blev de forhindret i det af den paramilitære enhed Rongyos Gárda, som bestod af ungarske frivillige. Efter en række sammenstød blev der afholdt folkeafstemning i 1921, hvor 65 procent af befolkningen i byen Sopron, som ellers var blevet tildelt Østrig, stemte for at blive en del af Ungarn.

Selv om der ikke er nogen direkte forbindelse mellem Rongyos Gárda og Rongyosok, er der en grund til, at de to navne minder om hinanden. Mange Rongyosok-medlemmer ser nemlig den paramilitære gruppe fra 1920’erne som et forbillede.

Zoltán Ambrus har i modsætning til fortidens helte fra Rongyos Gárda aldrig været i kamp for fædrelandet, og han kan ikke helt svare på, hvilke situationer der kunne få ham og Rongyosok til rent faktisk at gribe til våben.

»Amerikanerne har kampvogne i Ungarn. De er der nok i forbindelse med konflikten i Ukraine. De er der i hvert fald af en årsag. Jeg vil være i stand til at forsvare mit eget land,« siger han.

Ulrik Hasemann

Besat af Vesten

For tiden er det ikke kun fjernsynet inde i soveværelset, Zoltán Ambrus ikke selv har kunnet producere. Han er ikke så selvforsynende, som han gerne ville være, da han i en tid ikke har kunnet dyrke sine marker og passe sine dyr. Han har nemlig siddet et år i fængsel for et drab på tre romaer, som han endte med at blive frifundet for. Nu er han i gang med at søge erstatning.

Måske er det på grund af den sag, at Zoltán Ambrus glider af på mine spørgsmål om racisme, antisemitisme og hetz mod romaer, som Ungarns yderste højrefløj ellers er kendt for. Han »hader politik«, og han vil ikke sættes i forbindelse med noget politisk parti, siger han.

Ifølge András Dezső, som er undersøgende journalist på det uafhængige internetmedie Index, og som indgående har dækket den ungarske højrefløj, sympatiserer organisationer som Rongyosok dog ofte med Jobbik, det højreekstreme parti, som ved parlamentsvalget i 2014 blev Ungarns tredjestørste parti med 20,5 procent af stemmerne.

Ifølge András Dezső er oplevelsen af nærmest at være besat af Vesten udbredt blandt den lavtuddannede del af befolkningen.

»Ungarn har altid været en konfliktzone og har været besat af både Tyrkiet, Rusland og nu – mener nogle – altså af Vesten eller EU,« siger han. Det hænger sammen med en generel følelse af, at Ungarn mister suverænitet til EU.

»Mange fokuserer på, at vi med medlemskabet mistede friheden til at vælge, hvilket foder dyrene skulle fodres med. De tror, at vi ligesom Schweiz kan være selvstændige og en stærk nation uden om EU,« siger András Dezső.

Zoltán Ambrus er en af dem, som mener, at EU-medlemskabet ikke har vist sig at være til Ungarns fordel.

»Det var meningen, at EU skulle hjælpe det ungarske landbrug, men i stedet ødelægger de vores marked,« siger han.

Antivestlig ideologi

András Dezső mener, at mange på højrefløjen overser, »hvordan Rusland bruger den ekstreme højredrejning til at fremme sine egne mål«.

»Putin er god til at få folk til at hade Vesten. Han har systematisk brugt den ekstreme højrefløj i Centraleuropa til at fremme en antivestlig ideologi,« siger han. Eksempelvis er flertallet af ungarere på højrefløjen på Putins side i Ukraine-konflikten.

»De ser Putin som en, som kæmper for Centraleuropas frihed fra Vesten.«

Det er ikke bare Putin, som har været med til at skabe et had mod Vesten. Det har Ungarns egen premierminister, Viktor Orbán, også, mener András Dezső:

»Orbán har spillet en central rolle i at legitimere antivestlig tænkning og gøre den mainstream,« siger han og henviser til, at Orbán blandt andet har holdt en tale, hvor han advokerede for, at »illiberale demokratier« som Tyrkiet og Rusland er succesfulde statsmodeller, ligesom han er blevet kendt for det 175 kilometer lange hegn, han har rejst langs grænsen til Serbien for at holde flygtninge og migranter ude.

Den antivestlige stemning florerer altså ikke kun ude på landet hos Zoltán Ambrus, men også i regeringspartiet Fidesz og i Budapest. At det er tilfældet, kan man se foran den store hvide parlamentsbygning, hvor det blå-gule flag, der akkompagnerer det ungarske flag, ikke er EU’s, men Székely Lands – et historisk og etnografisk område i Rumænien, som primært er befolket med ungarer. Formanden for parlamentet har flere gange beordret, at EU-flag, som medlemmer af det socialistiske parti har taget med ind i bygningen, skulle smides ud, og et parlamentsmedlem fra Jobbik har kastet et EU-flag ud af et vindue i parlamentet som protest.

Tilbage på Zoltán Ambrus’ mark er de unge kvinder ved at affyre de sidste øvelsesgranater, som de har monteret på deres kalasjnikover. De skifter tøj, tjekker mobiltelefoner og ryger smøger, inden de sætter kursen tilbage mod de nærliggende landsbyer, som de kommer fra.

Det er ikke bare for sjov, at de har været her, understreger en af pigerne, som hedder Eva. Selv om der ikke er en konkret trussel, hun gerne vil kunne forsvare sig imod.

»Alt muligt kan jo ske. Både herhjemme og ude i verden. Det skader ikke at kunne betjene et våben«, siger hun.

Ulrik Hasemann

Turen til Ungarn er støttet økonomisk af ’Informations Venner’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

# Louise Grønkjær
Helt præcist, hvordan er nedenstående beskrivelser relevante for beskrivelsen af disse mennerskers militære aktivitet? Beskrivelserne fremstår umiddelbart svært sexistiske!
"Ud under deres armygrønne hjelme titter sirligt snoede slangekrøller og turkisfarvede spidser, og for enden af de lidt for lange jakkeærmer stritter lange kunstige negle"..

For to dage siden på en gåtur i skoven i regnvejr i det sønderjydske stødte jeg på to høje unge fyre klædt i militær kamuflagetøj, kasket og støvler, samt sand- og olivengrønfarvet regn-pontio åben fortil.

Det underlige var, at de talte et sprog sammen som lød russisk eller polsk. Mens de gik forbi mig var de meget ivrige efter at studere et kort.

...En lidt surrealistisk oplevelse.

Selv om jeg regelmæssigt kommer i gennem Ungarn, og ofte gør nogle døgns ophold, har jeg dog ikke har hørt om dette - men til gengæld om meget andet ubehageligt, hvis man er roma, zionist, akademiker eller blot intellektuel.

Men det undrer mig faktisk ikke, for den nyfascistiske Ungarske Garde, der i øvrigt gerne henviser til sin forløber, Det Nationalsocialistiske Pilekorsparti, har i nyere til både mord på romaer og ganske meget på samvittigheden, ligesom de også er opsplittede i små fraktioner med egne nationalistiske motiver.

Men den ungarske regering Fidesz, der er under ledelse af højre populisten, Viktor Orbán, har faktisk vist vejen for disse bøller, medens EU passivt så på. Således er det snart 10 år siden, han åbent forlangte at Tjekkiet. Slovakiet, Rumænien, Serbien, Kroatien, Slovenien og Østrig gav afkald på de landområder, der i sin tid oprindelig havde tilhørt Ungarn under Østrig-Ungarn. Og for at sætte pres på landene, udsendte han både pas og valgkort til de borgerne i nabolandene, som Ungarns hemmelige politi havde fundet frem til, formentlig var af Ungarns oprindelse.

Dette gav meget store spændinger i disse nabolande, hvor Fidesz både havde oparbejdet forventninger hos "sine" borgere, og skabt spændinger mellem befolkningerne i naboområderne.

Derfor er nabolandene heller ikke på tale fod med Ungarn, og slet ikke Tjekkiet og Slovakiet, til trods for de har meget nationalistisk-katolsk tankegodt til fælles med Ungarn.

Arne Lund, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Gert, er flere af disse problemer du nævner ikke en forventelig konsekvens af den uretfærdighed Ungarn blev påtvunget via Trianon traktaten, som overdrog store områder med Ungarsk flertal til omkringliggende lande? Lignende med Tyskland og Versailles traktaten, som formenlgt var anledningen til anden verdenskrig?

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Højrefløjen opruster.

"Selv om der ikke er en konkret trussel, hun gerne vil kunne forsvare sig imod."

Det er der vist en klinisk betegnelse for, som Søren Pind ville have formuleret det. Men selv om man lider af paranoia, kan man jo godt være forfulgt. Den generelle højredrejning i Europa skyldes måske, at jævne mennesker føler sig hægtet af samfundsudviklingen? De kan jo se med egne øjne, hvordan kapitalistiske forbrydertyper med loven i hånden og konkurrencestaten i ryggen kan leve et luksusliv, mens almindelige lønslaver må suge på labben.

"De venstreorienterede taler...de handler ikke. Det gør vi."

Hvis et menneske føler sig truet, ønsker det at gøre noget aktivt ved truslen. Venstreorienterede har lært at være gode humanister, og kæmper med pennen i stedet for med sværdet. Men selv om samtaler og diskussioner og analyser er forudsætninger for fornuftig handling, nytter det ikke stort, hvis ikke man på et eller andet tidspunkt tidspunkt går fra tale til aktiv handling. Lunten er kort på højrefløjen, de gider tilsyneladende ikke mere snak. Så vi venstreorienterede bør snart begynde at overveje, om vores abstrakte teorier ikke snart skal til at omsættes i konkret praksis.

Niels Duus Nielsen

Og at Putin udnytter højredrejningen i Europa er vel forventeligt, når store dele af den veltalende europæiske venstrefløj støtter op om sanktionerne mod Rusland. Konflikten i Ukraine handler om etnicitet og nationalitet, så det ligger lige til højrebenet (!) for Rusland at søge støtte blandt nationalisterne i Østeuropa.

Bemærk, dette er ikke en retfærdiggørelse af Putins handlemåde, men blot et forsøg på en realistisk analyse af hans bevæggrunde. Havde EU og NATO ikke været så forhippede på at holde Rusland uden for det gode selskab, men i stedet havde betragtet landet som en ligeværdig partner, havde Putin ikke haft brug for at fiske i oprørte vande og søge støtte blandt ekstremister.

@ Reka Nielsen,

Vi kommer ofte gennem Ungarn, og bruger lejligheden til et par dages ophold i Budapest, mellem Donau og Egyesített Szent István és Szent - altså ved Ferencváros, når vi har tid. Og vi syntes også, der er mange dejlige mennesker i byen.

Men vi har altså også oplevet et andet Budapest, og det gjorde vi senest i august, hvor en slags demonstration bestående af sortklædte - og i øvrigt bevæbnede bøller, marcherede forbi Szent László templom, medens de råbte ganske ubehageligt truende efter folk på fortovene.

Men en anden oplevelse havde vi - vistnok d. 19. oktober 2014, hvor 400-500 romaer fra organisationen, "Vi hører hjemme her", marcherede for deres rettigheder under ledelse af Jeno Setet . Senere på aftenen, da vi sad på en god stam-restaurant, blev vi informeret om, at det højreekstreme, jobbik, havde stoppet demonstrationen med vold.

Måske skal jeg lige tilføje, at vi absolut ikke opsøger disse oplevelser, og vidste i øvrigt heller ikke, at de var på gang.

Gert Romme...det er jo ikke bevis for noget som helst? Hvad er din pointe?
En flok demonstrerer og de råber truende efter folk på fortovene - det kan jeg også opleve herhjemme.
Bevæbnede demonstranter - også herhjemme.
Og din anden oplevelse er noget, som I "blev informeret om" - altså 2. håndsversion. Sidste Pegida-demonstration herhjemme kom også til sammenstød og anholdelser.
Vold, trusler og opløsning af demonstrationer sker over hele Europa - ikke at jeg sympatiserer med Jobbik, Pegida etc. men jeg forstår bare ikke din pointe?

Desuden kan jeg ud af ovenstående artikel kun få associationer til de amerikanske militser, som råber højt, men reelt intet udretter og mest af alt virker som trailer-park-trash (dog uden trailer).

De små-grupper, som Information kan finde rundt om i Europa og flække en artikel sammen om, ser jeg hverken som interessante eller en reel trussel. Den reelle trussel består af de netværk på nettet, som samler, organiserer og til en vis grad måske endda "styrer" de højreradikale, voldelige grupper. I øvrigt bemærkelsesværdigt, at myndighederne i Europa kun har arresteret små fisk på højrefløjen, mens ingen topledere er blevet fanget eller eksponeret...det bekymrer mig langt mere end en lokal pseudo-milits, som træner i mangel af fritidsaktiviteter og venter på, at "krigen kommer" indtil de bliver for gamle eller keder sig for meget over at grave huller og lege røvere og soldater.

Hvorfor skal vi her i landet stå tilbage for så fremskredne lande som Ungarn, Serbien, Finland m.fl. Mon ikke der er mangen en "Heide", der brænder for at bevæbne sig og sine for bedre, at kunne passe på hjemstavnen. DF er givetvis leveringsdygtige med indtil flere regimenter "Heidi'er."'