Læsetid: 6 min.

Køln fordobler sikkerheden op til karnevalet

I dag starter Kølns berømte karneval, hvor op mod dobbelt så mange betjente som normalt skal sikre, at det foregår fredeligt. Det bliver dog svært at sikre sig helt mod seksuel chikane, mener både karnevalsgæster og politiet, for ’karnevalet er i sig selv en sexistisk affære’, lyder det over for Informations udsendte i Køln
Politichefen i Køln håber, at politiet ved at indsætte 2.000 betjente mod normalt 1.000, sender det rigtige signal. Omkring 40 kriminelle personer har desuden fået forbud mod at opholde sig i bymidten under karnevalet.

SASCHA SCHUERMANN

4. februar 2016

»Jeg skal selv danse under optoget, jeg elsker karnevalet – og nej – jeg er ikke bange for, hvad der kunne tænkes af ske af mulige overfald. Jeg tror, at der efter nytåret er kommet en større agtsomhed, og at det i sig selv vil skabe en fredelig stemning,« siger 21-årige Lisa Mayer på Kølns hovedbanegård.

Hun glæder sig til den årligt tilbagevendende folkefest, hvor kølnerne klæder sig ud, går i optog og dyrker den i Tyskland kendte rheinische Frohsinn, den særlige løssluppenhed der kendetegner Rhin-metropolen Køln. Trods det at skrækken fra sexoverfaldene for knap en måned siden stadig præger byen.

Over for Informations udsendte ryster de fleste af de adspurgte unge kvinder på hovedet på spørgsmålet om, hvorvidt der er grund til at være særligt bekymret eller helt at blive væk i år.

»Det, der sker, må ske, selv om jeg da er tilfreds med, at politiet har sat ekstra mandskab ind,« lyder det fra Lisa Mayer.

Hun er en af de titusinder af kvinder, der i dag tyvstarter karnevalet med den såkaldte weiberfastnacht, hvor mestendels kvinder fester sammen.

Sarah Branack, redaktør på avisen Köln Stadtanzeiger, der var de første til at skrive om hændelserne nytårsnat, har talt med en række kvinder, der alligevel har ændret adfærd:

»Nogle kvinder siger, at de går til karnevalet, men kun om dagen, eller at de forsøger helt at undgå hovedbanegården. Peberspray er totalt udsolgt, selv om folk jo også skal kunne bruge det rigtigt, advarer politiet. Og så er alle selvforsvarskurser overbookede. Man kan godt se, at nogle allerede nu agerer anderledes.«

Karnevalet bliver både af de lokale og myndighederne set som en lakmusprøve på, om overfaldene i Køln nytårsnat var en engangsforeteelse, eller om der fortsat er grund til at bekymre sig om kombinationen af tætte menneskegrupper, voldsomme gramserier og lommetyverier.

»Det bliver også en slags eksamen for politiet,« siger Sarah Branack, der også har lagt mærke til, at mødre er blevet mere bekymrede på deres døtres vegne.

Et lokalt gymnasium lige ved siden af hovedbanegården, hvor der kun går piger, har simpelthen givet deres elever fri, så de ikke risikerer at udsætte dem for uventede hændelser.«

Selv er Sarah Branack også blevet mere påpasselig – og eftertænksom.

»Der er steder, jeg undgår, især tunneler og den slags. Men i virkeligheden var det jo de tætte menneskemængder, der gav gerningsmændene frit løb. Jeg har talt med en kvinde, der var afsted med sin datter nytårsnat, og i løbet af et kvarter var der mere end hundrede hænder, der havde befølt hende. I dag ville hun ikke kunne udpege nogen skyldige. Det er dilemmaet. Derfor er det et åbent spørgsmål, om der nogensinde kommer en sexchikanesag for retten, selv om vi har over 1.000 anmeldelser og knap 40 mistænkte, så vil de fleste sager kun kunne handle om stjålne mobiltelefoner.«

Karnevalet skaber sexchikane

Det politimæssige opbud under karnevalet er efter hændelserne nytårsnat fordoblet i forhold til tidligere år, og også byen Køln, brandvæsenet og de frivillige organisationer har øget sikkerheden markant. Særlige mobile rådgivningssteder vil være åbne, skulle man blive udsat for chikane.

Det sker for at skabe tryghed under en folkefest, der i forvejen er kendt for rigelige mængder alkohol, de skøre dragter, men også de seksuelle chikanerier, der hidtil har fulgt folkefesten, fortæller Kølns nyudnævnte politichef, Jürgen Mathies, der i denne uge på en pressekonference præsenterede et opgraderet sikkerhedskoncept.

»Vi har kigget på de seneste års statistikker, og vi kan konstatere, at antallet af alt fra seksuelle forulempelser til voldtægter har ligget på omkring 50 sager årligt. Det er derfor en illusion at tro, at vi helt kan undgå den slags kriminalitet. Vi kan desværre ikke forhindre de forskellige former for seksuelle overfald,« siger han og opfordrer lokale såvel som tilrejsende karnevalsgæster til at være årvågne og vise omsorg for hinanden ude på gader, pladser og værtshuse. Politichefen håber, at politiet ved at indsætte 2.000 betjente mod normalt 1.000, sender det rigtige signal.

Men karnevalet er i forvejen en anledning for mændene til at gramse, mener redaktør Sarah Branack.

»Lad os være ærlige omkring, at karnevalet i sig selv er en delvist sexistisk affære, hvor kvinder tåler, at de bliver taget på. En del kvinder har fortalt mig, at de aldrig tidligere har anmeldt det, selv om der har været ubehagelige situationer. Så i år, hvor der er mere fokus på det, kan der ske det, at anmeldelserne går i vejret, netop fordi opmærksomheden omkring der er det større. Det ville ikke undre mig, selv om det måske ikke i sig selv betyder, at der reelt sker flere overgreb.«

Tjek af ID-papirer

I de lange passager mellem hallerne på hovedbanegården og op mod perronerne står flere grupper politifolk, og diskret vinkes unge med arabisk baggrund hen, hvor de får tjekket deres ID-papirer. Det sker løbende, idet de hovedmistænkte fra nytårsnat stammer fra Algeriet, Marokko og Tunesien.

Der bliver også tjekket mere på pladsen ud mod domkirken, hvor der står flere grupper af politibetjente end sædvanligt. For i det hele taget er sikkerheden på Kölns Hovedbanegård kraftigt opgraderet, fortæller ledende indsatsleder, Michael Temm på de lokale myndigheders pressekonference.

»Efter fire ugers forhøjet beredskab har vi dagligt kontrolleret mere end 200 personer, både fra rocker- og hooliganmiljøet, men også personer som vi formoder kan være lommetyve. Vi har set en meget tydelig tilbagegang blandt tricktyverierne på banegården, så det er en indsats vi fortsætter med,« lyder det fra en tilfreds politimand.

Han siger, at politiet vil gribe hurtigere ind over for de kriminelle. Omkring 40 kriminelle personer har fået forbud mod at opholde sig i bymidten under karnevalet. Desuden lover politiet en markant opgradering af videoovervågningen, både under de kommende dages folkefest, men også i forbindelse med undersøgelsen af hændelserne nytårsnat.

To eksperter fra britiske Scotland Yard opholder sig for tiden i Køln, hvor de hjælper politiet med at gennemgå indsamlet videomateriale og finde gerningsmænd. Reelt skal Kølns politi også oplæres til at kunne agere mere offensivt med hensyn til genkendelse af enkelte personer i større menneskemængder.

Tiltrækker medierne

Interessen for karnevalet vil være større i år, og selv småting kan blive blæst op, frygter professor Wolfgang Kaschuba, der er leder af forskningsenheden for empirisk migrations- og Integrationsforhold ved Humboldt-Universitetet i Berlin.

»Jeg formoder, at der ikke vil ske det store – men der vil være mange fotos og tv-indslag og en jagt efter overskrifter. Småting kan derfor blive blæst op. Der kan også være højreorienterede, der vil udnytte karnevalet for egen vindings skyld«, siger han over for udenlandske journalister i Berlin.

»Under karnevalet gælder andre regler mellem kønnene end ellers. Det er kvinderne der sætter grænsen, når de uddeler kys til mændene på weiberfastnacht. Det følger således et bestemt ritual, som man som mand ikke skal overskride.«

Den berlinske professor mener ikke, at der er belæg for at sige, at tilrejsende mænd med arabisk baggrund udfører flere seksuelle krænkelser, end mænd der er født i Tyskland.

»Under karnevalet er der en blanding mellem legesygt anarki og samfundssind, sådan i bred forstand. Mens nytårsnatten var en slags monokultur – der var næsten kun unge voldsparate mænd. I praksis var der for mange hooligantyper samlet på ét sted.«

For Wolfgang Kaschuba handler det om, at det under nytårsnat »mest var taberne, underklassen, der havde forsamlet sig foran domkirken. Det var en mandekultur, de var påvirkede, der var fest, reglerne var uklare, og først i sidste ende mener jeg, at det etniske ophav har betydning.

Der er reelt foregået meget lidt, når man ser på, at der kommet en million mennesker til Tyskland, og under hvilke forhold mange af dem lever. Flygtninge er som mennesker hverken værre eller bedre end de herboende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer