Krisen kradser i kalifatet

Islamisk Stat får stadig sværere ved at finansiere både krig og kalifat. Økonomien er deres største akilleshæl, vurderer flere eksperter. De forudser, at økonomien – snarere end den irakiske hær – i sidste ende kommer til at knække bevægelsen
11. februar 2016

Verdens rigeste terrorbevægelse er i pengenød. Situationen er endnu ikke kritisk. Men det bliver den meget snart. Siden november har den internationale koalition systematisk bombet Islamisk Stats indtægtskilder.

Olieudvinding, de små mobile raffinaderier, som omdanner råolien til diesel og benzin, tankbilerne, der kører olien ad smuglerruterne til Tyrkiet og Syrien og de mange kontorer og checkpoint, hvor Islamisk Stat hver dag opkræver skatter fra private og forretningsdrivende og afgifter fra virksomheder, trafikanter og varetransporter.

Og dertil kommer, at olieprisen de seneste måneder er styrtdykket fra omkring 100 dollar til 25-30 dollar tønden.

»Islamisk Stat har mistet mindst halvdelen af sine olieindtægter, og er helt klart økonomisk presset,« siger tidligere Pentagon-rådgiver Theodore Karasik, der i dag arbejder i Dubai for rådgivningsfirmaet Gulf State Analytics.

Og den canadiske ekspert i terrorfinansiering Christiane Duhaime er enig.

»Der er ingen tvivl om, at Islamisk Stat er hårdt ramt af koalitionens bombardementer,« siger hun.

Olie og skatteindtægter er Islamisk Stats vigtigste indtægter understreger Christine Duhaime.

»Og det vil vi for alvor se effekten af i de kommende uger og måneder,« spår den canadiske advokat og ekspert i bekæmpelse af hvidvask og ulovlige pengetransaktioner.

Stadig et stykke vej

Der er altså ingen tvivl om, at verdens rigeste terrororganisation er hårdt ramt på pengepungen, men den er stadig langtfra tom, understreger de to eksperter.

For Islamisk Stat har lige fra starten været utroligt dygtige til at sikre sig et væld af forskellige indtægtskilder og har desuden haft et klart blik for, hvilke områder de skulle besætte for at sikre det såkaldte kalifats økonomiske overlevelse.

Læs også: Oliesmugler for Islamisk Stat

Bevægelsen kontrollerer fortsat flere oliefelter i både Syrien og Irak har også kontrol over nogle af Iraks mest frugtbare landbrugsområder, hvor op mod 40 procent af Iraks hvedeproduktion foregår.

I forbindelse med invasionen af det nordlige og centrale Irak i 2014 sikrede IS sig desuden flere milliarder dollar ved at røve samtlige banker i de besatte områder.

Ifølge det amerikanske finansministerium tjente IS mindst to milliarder dollar i 2014. Men det tal er helt sikkert langt mindre nu, siger de to eksperter.

Christiane Duhaime er imidlertid også sikker på, at Islamisk Stat vil forsøge at finde nye indtægter i takt med, at muligheden for at sælge olie på det sorte marked svinder ind.

»De vil helt sikkert finde nye smuglerruter og indtægtskilder, men det vil ikke være nok til at erstatte olien,« siger hun. Med en generel indkomstskat på ti procent, virksomhedsskat på 10-15 procent og moms på alt fra pengeoverførsler til medicin er skatter og afgifter fortsat en meget væsentlig indtægtskilde.

Ifølge Theodore Karasik har IS stadig adgang til donationer fra rigmænd i en række golfstater, heriblandt Qatar, Saudi-Arabien, de Forenede Arabiske Emirater og Kuwait, ligesom det fortsat er muligt at samle penge ind til IS, især i en række lande i Mellemøsten og Nordafrika.

Akilleshælen

Eksperter vurderer alligevel, at IS får stadig sværere ved at finansiere det såkaldte kalifat. Til forskel fra andre terrororganisationer forsøger Islamisk Stat at opbygge en form for velfærdsstat med en fungerende infrastruktur, skoler, uddannelsesinstitutioner, hospitaler, elforsyning, politistyrke, militær, efterretningstjeneste, domstole og en vis omsorg for de fattigste, f.eks. i form af offentlige suppekøkkener.

Og det er netop bevægelsens akilleshæl, mener de to eksperter.

»Det er meget vigtigt for IS at kunne levere en vis mængde tjenesteydelser til i hvert fald en del af befolkningen, det er en helt central del af forestillingen om en islamisk stat,« siger Christine Duhaime. Og det er der allerede tegn på, at IS ikke kan i samme grad som tidligere, understreger hun.

Dokumenter, som er lækket fra IS viser, at organisationens ledelse allerede før jul besluttede at halvere lønningerne til alle offentlige ansatte uanset position. Det betyder, at lønningerne er nede på 200-300 dollar om måneden. Derudover får IS-ansatte angiveligt omkring 50 dollar om måneden, hvis de er gift og yderligere 25 dollar i børnebidrag pr. barn.

Ifølge en omfattende reportage, som Washington Post har lavet om livet i de IS-kontrollerede områder er IS’ statsstruktur væsentlig mere omfattende end de fleste forestiller sig. IS har således, hvad der svarer til en centralbank, et finansministerium, årlige finansbudgetter, planer om at trykke egen valuta – og endda et forbrugerråd.

Der er imidlertid meget langtfra tale om en velfærdsstat, som vi kender det i Vesten, siger Christine Duhaime. Som land er IS et af de fattigste i verden, på niveau med Afghanistan eller den Demokratiske Republik Congo. Og de goder, IS tilbyder, er primært for deres egne folk.

Især udenlandske krigere forkæles med fri bolig, lægebehandling, religiøs undervisning og gratis måltider. »De er nødt til at holde deres egne soldater og tilhængere tilfredse, men de er fuldstændig ligeglade med resten af befolkningen,« siger hun.

Civile betaler prisen

Karasik bekræfter, at krisen kradser i kalifatet, men nogen økonomisk nedsmeltning er der endnu ikke tale om. »Islamisk Stats pengemaskine er skadet, men endnu ikke ødelagt,« som han udtrykker det. De to eksperter er imidlertid enige om, at det internationales samfunds beslutning om at udsulte IS økonomisk vil få massive konsekvenser for de otte millioner irakere og syrere, som lever i de IS-kontrollerede områder.

»De civile kommer til at betale en høj pris for befrielsen« siger Theodore Karasik og forudser, at mange af indbyggerne især i Irak kommer til at sulte, efterhånden som grebet om IS strammes. »Det kan ikke undgås, at civilbefolkningen kommer i klemme. Det er krigens vilkår,« siger Christine Duhaime og understreger, at der allerede nu er tegn på, at civilbefolkningen lider under den økonomiske krise. Hun henviser bl.a. til at en stor del af IS-lederne har sendt deres familier ud af Raqqa og Mosul, fordi livet er blevet for hårdt for især kvinder og børn.

»Økonomisk udsultning er desværre det mest effektive våben, vi har mod Islamisk Stat« siger hun.

»Problemet er, at mange af IS-tilhængerne vil kæmpe til det sidste. Det er det, de er der for og det bizarre er, at jo mere pressede de bliver, jo mere strålende ser kampen ud i deres optik. Der er ingen tvivl om, at mange af dem vil blive til den bitre ende, uanset hvor mange menneskeliv det kommer til at koste.«

Også Theodore Karasik mener, at økonomisk udsultning er et afgørende våben mod IS.

»IS har brug for store summer for at kunne fortsætte deres væbnede kamp i Syrien og Irak og til at finansiere terrorangreb i resten af verden. Uden penge kan de ikke fortsætte, og så vil de langsomt miste deres tiltrækningskraft og være ude af stand til at holde deres områder,« mener han.

Rebet kan strammes

Både Karasik og Christine Duhaime efterlyser imidlertid en endnu skrappere indsats. Der er stadig meget store huller i det finansielle forsvar mod IS.

Først og fremmest peger de to eksperter på Tyrkiet, som fortsat tillader IS at sælge alt fra olie til antikviteter og lokalt producerede varer på det sorte marked langs grænsen til Syrien. Duhaime understreger, at IS desuden fortsat har meget let ved at flytte penge ud og ind af deres såkaldte kalifat.

»Det er mig helt ubegribeligt, hvorfor nabolandene ikke lukker af for banktransaktioner fra IS-områderne. Islamisk Stats ledere har fortsat masser af muligheder for at flytte penge ind og ud af kalifatet.«

Karazik er enig. Især Tyrkiet gør efter hans vurdering alt for lidt for at standse kalifatets pengemaskine, formentlig af frygt for at blive mål for IS-terror i stil med angrebet den 12. januar, hvor 12 turister blev dræbt på pladsen foran den berømte blå moské i Istanbul.

Ifølge Christine Duhaime har flere af golflandene fået styr på, hvordan de skal forhindre både indsamlinger, donationer og bankoverførsler til og fra IS. Og det samme har de fleste vestlige lande. Men også på den økonomiske front, er krigen mod Islamisk Stat et langsigtet projekt, understreger de.

»Det kommer til at tage en rum tid at kvæle IS økonomisk. Det er helt sikkert den mest effektive måde at bekæmpe IS på. Det vil formentlig aldrig blive muligt at lukke 100 procent ned for pengestrømmen til bevægelsen, men mindre kan også gøre det,« siger Theodore Karasik.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Islamisk Stats indtægtskilder

Oliesalg
IS kontrollerer et område med store olieforekomster og salg af olie og gas har hidtil været Islamisk Stats hovedindtægt. Olien raffineres på små, mobile raffinaderier og sælges primært lokalt i de IS-kontrollerede områder.

En del transporteres med lastbil over grænsen til Tyrkiet, hvor den sælges på det sorte marked til cirka en fjerdedel af den normale markedspris.

Olieprisen er de seneste måneder styrtdykket fra over 100 dollar til i sidste uge 27 dollar for en tønde råolie.

I oktober meddelte USA, at halvdelen af IS’s oliefaciliteter var ødelagt af koalitionens bomber. Derudover mangler IS uddannede eksperter til fortsat udvinding og bearbejdning.

Skatter og afpresning
Islamisk Stat kontrollerer fortsat et område på størrelse med Storbritannien og en befolkning på mindst otte millioner, som betaler indkomstskat til IS.

Virksomheder og forretningsliv beskattes ligeledes, ofte under trusler om vold, destruktion af ejendom eller kidnapning. Der indsamles også told og vejpenge ved vejspærringer, skolepenge for alle skoleelever og f.eks. moms på pengeoverførsler og medicinsalg.

Bestikkelse og beskyttelsespenge er også en væsentlig indtægt ifølge det amerikanske finansministerium.

Løsepenge og menneskehandel
Islamisk Stat har gjort kidnapning af udenlandske gidsler til en fast indtægtskilde. Ifølge en FN-rapport fra 2014 indkasserede IS 35-45 millioner dollar i løsepenge i 2013.

Dertil kommer et ukendt beløb fra kidnapninger af lokale. IS tjener også penge på bordeller og salg af sexslaver fra de områder, som bevægelsen har erobret. Priserne varierer fra ti til 150 dollar.

Donationer og indsamlinger
Selv om Islamisk Stat ikke er finansieret af velhavende donorer i samme omfang som andre terrororganisationer, er donationer stadig en vigtig indtægtskilde. Ifølge Washington Post befinder disse rigmænd sig bl.a. i Qatar, Saudi-Arabien, Kuwait og de Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge tænketanken Brookings er det dog lykkedes at få de sidste tre lande til at gribe ind. Støtteindsamlinger er også en indtægtskilde, især i lande uden tilstrækkelig kontrol med bankoverførsler og hvidvaskning.

Bankrøverier og salg af tyvekoster

Ifølge det amerikanske finansministerium har IS skaffet sig store summer ved at røve banker i de områder, de har erobret, ikke mindst i de store byer. Butikker og private hjem bliver desuden beslaglagt og alle værdier solgt.

Derudover sælger IS antikviteter fra de mange historiske udgravninger og bygninger, de kontrollerer.

Landbrug, vand og elektricitet
IS kontrollerer en del af Iraks mest frugtbare landbrugsjord, hvor cirka en tredjedel af landets hvede- og bygproduktion foregår. Derudover har IS beslaglagt store statslige kornlagre, som males til mel og sælges.

Derudover kontrollerer IS en hel del fabrikker samt vand- og elforsyningen, som der også opkræves betaling for, selv om der ofte kun er strøm en time eller to om dagen.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Recep INAL

Krisen kradser i kalifatet, krisen kradser i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien osv., krisen kradser i Klimaet, ligegyldig hvilken retning du retter blikket efter er der krise... Fælles for dem er at de alle er menneske skabte, mere specifikt af Jungle-Kapitalismen og Neo-Imperialismen. Jeg er glad for at læse de gode nyheder om at Vesten er meget tæt på at dekonstruere sine Frankensteins og lignende i Mellemøsten ;)

Brugerbillede for Dennis Berg

Efter Aleppo vil Raqqa blive næste mål. Samtidig vil den Irakiske hær presse på i den irakiske halvdel. IS har ikke lang tid tilbage i Irak og Syrien, og vil sandsynligvis blive forvist til Libyen.

anbefalede denne kommentar