Baggrund
Læsetid: 8 min.

’Kulturen på universitetet er stadig meget hvid’

I Sydafrika brød et studenteroprør ud i lys lue i efteråret, fordi studieafgifterne på landets universiteter igen ville stige. Politikerne lovede flere penge, men universiteterne brænder stadig. På Witswatersrand Universitet i Johannesburg kæmpes der videre for friere adgang og dekolonisering af de stadig meget hvide universiteter
Studerende fra #FeesMustFall-bevægelsen demonstrerer for et mere lige uddannelsessystem, hvor alle kan tage en uddannelse uanset økonomisk baggrund eller hudfarve.
Udland
29. februar 2016

Iklædt hvide T-shirts danser og synger 20-30 studerende i en rundkreds foran hovedbygningen på Witswatersrand Universitet i Sydafrikas største by, Johannesburg. »Fuck 1652’s« (året for kolonisering, red.), »Fuck men«, »Fuck white people« og en del andre budskaber står skrevet med maling på deres T-shirts.

En enkelt graffiti, de syngende unge og en mindre hær af kampklædte vagter med stave er nogle af tegnene på det studenteroprør, som begyndte blandt de studerende her på ’Wits’ i efteråret 2015 som reaktion på, at studieafgifterne igen ville stige. #FeesMustFall-bevægelsen bredte sig til tusindvis af universitetsstuderende og -ansatte i Sydafrika og førte kort efter til, at regeringen lovede flere penge til landets universiteter, så de kunne undgå at hæve afgifterne.

Men kampen er langtfra forbi, som sidste uges nedbrænding af flere bygninger på North-West University (NWU) uden for Johannesburg viser. Universitetsledelsens beslutning om at opløse studenterrådet førte til kampe mellem studerende og kampklædte sikkerhedsvagter, der ifølge onlineavisen IOL skød mod de studerende.

Læs også: Den sidste enklave

For generalsekretær i studenterrådet på Wits, Fasiha Hassan, er oktober og januars blokader på universitetet lige nu dirigeret over i en mere fredelig retning for at redde flere end 8.000 studerende på universitetet fra at blive smidt ud, fordi de er ude af stand til at betale studieafgift.

»Kampen mod gebyrerne fortsætter, men vi får ikke gratis uddannelse lige nu. Tusindvis af studerende bliver hvert år smidt ud af studierne, fordi de ikke er i stand til at betale afgifterne længere. Men i stedet for at vente på, at forholdene ændrer sig, så prøver vi at samle penge ind til dem,« forklarer Fasiha Hassan, der læser jura på fjerde år.

Derfor har studenterrådet på Wits lanceret #Access-kampagnen. Målet er at skaffe godt fire millioner kroner via events og donationer i løbet af februar måned. Lokale berømtheder, banker og virksomheder har doneret penge til initiativet, der midt i februar havde indsamlet godt en million kroner.

En af de studerende, der i år har mistet sit offentlige stipendie, er Khaliphile, der skulle have været i gang med at læse psykologi og mediefag på 3. år.

»Jeg kan ikke fortsætte med at studere, og jeg har ikke noget sted at bo, hvis det sker,« forklarer Khaliphile, der i sine to år på universitetet har boet på kollegium på campus.

Oprindeligt kommer hun fra en landsby i den sydlige provins KwaZulu-Natal. Beskeden fra stipendieordningen National Student Financial Aid Scheme (NSFAS) var, at der ikke var flere penge tilbage, selv om Khaliphile tidligere har været berettiget til økonomisk støtte.

Læs også: Modreaktioner på overfald på udlændinge i Sydafrika

Hun har dog svært ved at forestille sig andet, end at hun skal gøre sin uddannelse færdig på den ene eller anden måde: »Alt i mig er indstillet på, at jeg skal have en uddannelse, inden jeg vender hjem, så jeg håber jeg kan få hjælp til at studieafgifter og et sted at bo.«

Dekolonisering

Over halvdelen af de sydafrikanske universitetsstuderende dropper ud, inden de får en bachelor- eller kandidatuddannelse især på grund af økonomi, forklarer Fasiha Hassan.

»Fundraising er ikke løsningen. Der er et større strukturelt problem på vores universiteter. Prisen for uddannelse her er eksorbitant høj, og der er for lidt akademisk støtte. For en fattig sort studerende fra landet er det en helt utrolig ting at komme ind her. Engelsk er måske deres tredje sprog, de har gået på meget dårligere skoler, og alligevel klarer de sig utrolig godt. Men mange af dem ender med at droppe ud, så det her handler ikke kun om penge, men også om en større dekolonisering af universiteterne, hvor sorte studerende, der trods alle odds har klaret sig godt, ikke føler sig velkomne. Sproget er én ting, men kulturen på universitetet er også stadig meget hvid,« siger Fasiha Hassan, som selv hører til den indiske minoritet i Sydafrika.

Læs også: PET samarbejdede med apartheid-styret indtil 1985

Godt 75 procent af de studerende på Wits er sorte/farvede studerende, selv om næsten 90 procent af befolkningen er sorte/farvede. Trods majoriteten af sorte og især kvindelige studerende, er der f.eks. kun én sort kvindelig professor blandt de 3.700 videnskabeligt ansatte på Wits. Studenterprotesterne her har ud over studieafgifterne derfor især handlet om de hvide professorer og indholdet af undervisningen, mens protesterne på f.eks. Cape Town Universitet, der begyndte allerede i foråret 2015, handlede mere om symboler, hvilket førte til, at en statue af koloniherren Cecil Rhodes blev fjernet.

»Vores protester handler også om måden, man tænker på universiteterne. Se bare på navnene på bygningerne her: Jan Smuts House er navngivet efter en herre, der slog sorte ihjel, og hvordan kan vi være i et rum, hvor vi skal lære, som har det navn? Der er en nuance af undertrykkelse i det, som kampen mod Rhodes-statuen direkte satte ord på,« siger Fasiha Hassan og peger mod en af de pompøse søjlebygninger i det centrale universitetsområde, der i løbet af februar er blevet omdøbt til Salomon-bygningen af de studerende.

Studenterprotester i årevis

At protesterne på landets fineste universiteter som Cape Town og Wits bredte sig til resten af universiteterne, mener Fasiha Hassan siger en del om den ulighed, der stadig er så iboende i det sydafrikanske samfund. Studerende på mindre uddannelsesinstitutioner, der under apartheid var forbeholdt de sorte, har i årevis protesteret, uden at omverdenen har interesseret sig for dem, med mindre det har ført til hærværk og vold.

Det her handler ikke kun om penge, men også om en større dekolonisering af universiteterne, hvor sorte studerende, der trods alle odds har klaret sig godt, ikke føler sig velkomne

Fasiha Hassan
Generalsekretær for studenterrådet, Witswatersrand Universitet

»Når studerende fra Wits, Cape Town eller Stellenbosch taler, så lytter landet, men når de studerende fra Tshwane University of Technology protesterer, så er der ingen, der lytter. De studerende dér har protesteret over gebyrerne i årevis, og ja, det har ført til voldelige optøjer, men ingen har interesseret sig for årsagen før nu,« påpeger Fasiha Hassan.

Denne ulighed handler også omøkonomi. Studerende på de store universiteter kan tiltrække opmærksomhed fra kendisser og store virksomheder, så de kan fundraise penge til at finansiere de studerende, der ikke har råd til at læse videre, mens de studerende på North-West University, hvor sidste uges uroligheder fandt sted, ikke har de samme muligheder. Derfor arbejder de studerende på Wits nu på at skabe et nationalt støttesystem, som også kommer studerende fra de mindre privilegerede universiteter til gode.

Læs også: Det tyvende århundredes sidste helt

Selv om de fleste studerende lige nu har stoppet protesterne og helliget sig deres studier, så er de mange forskellige politiske studenterfraktioner, som er blevet samlet under efterårets protester dog enige om, at protesterne ikke er ovre.

»Det er en utrolig sejr, at vi ved 10-12 dages blokade af universitetet fik fjernet afgiftsforhøjelserne, men som en sort ingeniørstuderende på fjerde år kom og sagde til os: ’Jeg støtter jer, men hvis jeg ikke får mine eksamener i år, så får jeg ikke mere støtte, og det går ud over min familie og mit lokalsamfund, hvis jeg ikke vender tilbage med en uddannelse.’ Der er tusindvis af studerende som ham, derfor bliver vi nødt til at gå tilbage og studere, tage eksamener og lægge nye strategier,« forklarer Fasiha Hassan.

Har ændret systemet

De seneste fire-fem år har universiteterne advaret politikerne om, at man var på vej imod en katastrofe, hvis man fra politisk hold fortsatte med at skære i midlerne til universiteterne, som så til gengæld skruede op for studieafgifterne, fortæller rektor på Wits Adam Habib.

»Ironien er, at jeg har siddet og forudsagt det i så lang tid, men samtidig har siddet og skullet styre monstret. Vi mødte præsidenten, 10 dage før protesterne begyndte og advarede ham om, hvad der ville ske. Vi havde forudset, at protesterne ville starte i januar, men så skete det i oktober i stedet,« siger Adam Habib, der mener, at studerendes protester grundlæggende har forandret det politiske systems parametre.

Læs også: Nelson Mandela var mere end en spydspids - han var forandringens mand

»I 15 år har politikerne ladet støtten til uddannelse falde og sat studieafgifterne op, og dén økonomiske model blev bragt til ende i oktober. Det skal de studerende roses for, men nu står vi så og er blevet fri for den model, men har ingen ny, så fra 2017 hvad sker der så? Det er den virkelige debat, og den er hård,« siger Adam Habib.

Han har sammen med de øvrige universiteter taget kontakt til bankerne og det offentlige stipendiesystem NSFAS for at sætte et nyt pilotprojekt i gang, hvor de studerende kan låne penge til studierne, som de så skal betale af på, når de får arbejde.

Det er især middelklassens børn, der kommer i klemme i det nuværende system.

»Kun de 70.000 allerfattigste studerende får støtte til studierne, så problemet er middelklassens unge, og det var derfor protesterne begyndte her. Wits har ikke de fattigste af de fattige studerende, som især går på de historisk sorte universiteter, men Wits har middelklassen, som er for fattige til at betale selv,« forklarer Adam Habib.

Stod det til ham, så han gerne øget skatteopkrævning, der kunne finansiere adgangen til uddannelse og understøtte større lighed i det sydafrikanske samfund, men i et politisk landskab præget af dårlig administration og stigende økonomisk underskud, har han svært ved at forestille sig, at det skulle blive en realitet allerede fra 2017.

Fri adgang for dem med behov

»Det kræver fantasi, snilde og politisk vilje og mod at finde en bedre økonomisk model, og nogle af de studerende forstår ikke, hvorfor vi ikke bare kan få gratis uddannelser, ligesom danskerne har det. Jeg ville også ønske, at verden var så enkel, men hvis vi springer ud i gratis uddannelse uden at kunne betale for det, så gentager vi det, der er sket i Afrika før, at man ødelægger kvaliteten af de højere uddannelser. Så det, vi har brug for nu, er klog studenteraktivisme. Med tankeløs aktivisme vil man ødelægge det, universiteterne her er ved at bygge op,« siger Adam Habib.

Læs også: ’Sydafrika er bedre ledet end det halve Europa’

For Fasiha Hassan er gratis uddannelse for alle også lidt af et luftkastel, men det er alligevel målet.

»Hvis vi skal arbejde hen imod mere fri adgang til uddannelse i Sydafrika, så bliver det med den private sektors samarbejde, for hverken vores økonomi eller regering er i stand til at understøtte det. Vi er ikke imod, at de rigeste skal betale, især ikke nu hvor vi har så hårdt brug at få uddannet de fattigste,« siger Fasiha Hassan.

Lige nu står den sejrsrige sydafrikanske studenterbevægelse midt i et vadested. På Wits og flere andre steder har de studerende nemlig også kæmpet for de ufaglærte arbejdere på universiteterne, der via outsourcing arbejdede til alt for lav løn. Det har skabt stor offentlig sympati og politisk interesse for studenterbevægelsen selv fra mere højreorienterede partier.

»Det er klart, at de politiske partier kan se, at vi virkelig kan trække folk til, men jeg er meget bekymret for de næste måneder op til lokalvalgene. Det kan skabe eller eller ødelægge vores bevægelse, hvis vores arbejde bliver forurenet af de forskellige politiske agendaer, men vi bør holde os ude af det spil, for den her bevægelse har magten til mere end det,« siger Fasiha Hassan.

Læs også: Leder: De onde ler …

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jasper bertrand

mærkeligt ikke at skrive noget om , hvor stort studiegebyret er og skulle stige til?
Og held og lykke til psykologi og medie studenten, især når/hvis hun bliver kandidat og skal ud på jobmarkedet.