Nyhed
Læsetid: 6 min.

Labour er for EU, men imod Camerons aftale

Det britiske Labour-parti står sammen om at føre kampagne for fortsat britisk EU-medlemskab. Men det er splittet over argumenterne for at blive i EU
Labour-lederen Jeremy Corbyn (t.v.) og den konservative premierminister David Cameron stod skulder ved skulder på Remembrance Day i november. Når det kommer til EU-afstemningen er de enige om, at Storbritannien skal blive i EU, men helt uenige om hvorfor.

Kirsty Wigglesworth

Udland
23. februar 2016

Det britiske arbejderparti, Labour, vil komme til at spille en absolut nøglerolle i folkeafstemningen om Storbritanniens fremtidige medlemskab af EU. Det konkluderer flere iagttagere i lyset af de første meningsmålinger efter offentliggørelsen af premierminister David Camerons nye aftale med EU, der viser dødt løb mellem ja- og nej-fløjene og et splittet konservativt parti.

»De konservative vælgere er delt mellem cirka 50 procent for at blive og 50 procent for at forlade EU, mens Labours vælgere fordeler sig på 75 procent for at blive og 25 procent for at træde ud,« siger Matthew Goodwin, professor i politik ved Kent University, i en pressebriefing arrangeret af organisationen EU in a Changing Europe, der er nedsat for at levere upartisk, faktuel information under den kommende fire måneder lange kampagne.

Analytikeren fra The Guardian, Andrew Rawnsley, har ligeledes haft lommeregneren fremme og er nået til samme konklusion.

»Vi ved, at en stor andel af de konservative vælgere sammen med næsten alle UKIP-vælgere vil stemme for Brexit. Det betyder, at hvad der sker med Labours vælgere vil blive omdrejningspunktet,« skriver han i avisen.

»I normale tider har det, oppositionen siger, kun en marginal indflydelse på nationens skæbne. I den ekstraordinære situation, som denne folkeafstemning er, vil Storbritanniens fremtid og dets placering i verden ligge i Labours og dets støtter hænder, i en grad kun få fuldt ud forstår,« tilføjer han.

Labour for EU

I lyset af denne nøglerolle er det positivt – mener de, der håber på, at landet forbliver i unionen – at partiet er enigt om at støtte fortsat medlemskab.

Flere end 200 af partiets parlamentarikere støtter ja-kampagnen, mens færre end 20 Labour-parlamentarikere støtter nej-kampagnen. Det har især vakt opsigt, at fem af partiets ældre og centrale personligheder – bl.a. udenrigsordfører Hilary Benn, tidl. udenrigsminister Jack Straw og tidl. partiformand Neil Kinnock – har skrevet et åbent brev trykt i Sunday Mirror og forklaret, at de modsat deres holdning ved landets første folkeafstemning om EU-medlemskab i 1975 nu anbefaler et ja.

Endnu vigtigere er det imidlertid, at partiformand Jeremy Corbyn og hans finansordfører John McDonnell – ligeledes EU-modstandere i 1975 – nu støtter et ja.

»Jeg er gammel nok til at have stemt i den sidste folkeafstemning, hvor jeg stemte imod medlemskab, og jeg har været temmelig bekymret over den retning, Europa har bevæget sig i, men jeg har længe været overbevist om behovet for at forblive medlem på grund af bl.a. de job, det skaber,« sagde John McDonnell i en diskussion på London School of Economics i sidste uge.

Forskellige argumenter

Sammenholdet i Labour dækker imidlertid over en række forskelle i argumentation og uenighed om, hvad der er den bedste kampagnestrategi for partiet. Labours egen ja-kampagne, under ledelse af Alan Johnson, såvel som den tværpolitiske kampagne Britain Stronger in Europe, der ledes af Labours Will Straw, har forud for genforhandlingen støttet David Camerons forsøg på at indføre et stop for udbetaling af velfærdsydelser til EU-arbejdere ud fra den argumentation, at mange Labour-vælgere er bekymrede over det store antal EU-migranter, der er kommet til landet. De er desuden nervøse for, at for hård kritik af David Cameron vil få nogle Labour-vælgere til at stemme for at forlade EU blot for at straffe premierministeren.

Corbyn og McDonnell har imidlertid valgt at kritisere Camerons genforhandling og har brugt en anden argumentation. Corbyn sagde i går – efter Camerons fremlægning af aftalen i Underhuset – at den nye aftale »ikke vil putte en penny i britiske arbejderes lommer, ej heller vil den stoppe udnyttelsen af migrantarbejdere eller reducere migrationen til Storbritannien (...) Vi støtter princippet om en retfærdig fordeling af velfærdsydelser, men der er ikke beviser for påstanden om, at velfærdsydelser er en væsentlig tiltrækningskraft for arbejdere, der kommer til Storbritannien fra EU.«

McDonnell kaldte i debatten på LSE Camerons virkelige dagsorden for »intern partihåndtering«.

»Han vil hævde, at det har været en stor succes, og ingen vil tro på ham, så vi må flytte debatten hen til det, som det virkelig handler om,« sagde han og tilføjede, at Labour i høj grad er enig i behovet for en reform af EU, men en anden slags reform.

»Vores parti går ind for, at vi forbliver i EU, men vi vil samtidig argumentere for reformer indefra. Et emne, vi vil tage op, er spørgsmålet om skatteunddragelse,« tilføjede han og pointerede, at Corbyn netop har været i Bruxelles for at tale med den socialdemokratiske parlamentsgruppe om »en langsigtet dagsorden for Europa; især at se på den økonomiske politik, og hvordan vi kan arbejde sammen om den«.

Den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, der netop har lanceret den pan-europæiske venstrefløjsgruppe DiEM25 med henblik på demokratisering af EU, vil desuden snart besøge Labour for at diskutere en reform af samarbejdet, sagde McDonnell.

Frygten for UKIP

At Labours ledelse har trodset advarsler fra egne rækker om at kritisere Camerons reformpakke kan – mener Anand Menon, direktør for tænketanken UK in a Changing Europe – bl.a. forklares med det smæk, Labour fik af vælgerne i Skotland, efter at det i folkeafstemningen om selvstændighed førte kampagne sammen med de konservative imod selvstændighed.

»Der er en frygt i dele af Labour for, at hvis de går ud og fører en hård kampagne på David Camerons side, så vil mange af deres vælgere gå til UKIP (der er imod EU-medlemskabet, red.), fordi de tænker, at alle politikere mener det samme,« siger han og beskriver Labours position som »delikat«.

Det er den, fordi partiet netop har en nøgleposition i forhold til at sikre et ja til fortsat EU-medlemskab, men ved at vælge Corbyn og McDonnells narrativ splittes ja-siden.

»De grunde, som Corbyn angiver til fordel for EU-medlemskab, er næsten det præcis modsatte af de grunde, som resten af ja-siden – især den konservative del – giver. Corbyn ønsker at blive i EU, fordi han ønsker mere social regulering, fordi han ønsker at byde flere migranter velkommen til landet. Resten af ja-siden siger, at vi nu har formået at begrænse social regulering i Europa og har formået at bremse migrationen. Så du vil få et tvetydigt budskab,« siger Menon, der dog tvivler på, at Corbyn har tænkt sig at spille en særlig fremtrædende rolle, når først kampagnen for alvor begynder.

»Alt tyder på, at Europa ikke er en prioritet for Corbyn. Det var meget sigende i weekenden, at mens alle andre tweetede om EU, så tweetede han om alt andet end EU.«

Matthew Goodwin påpeger, at Labour generelt har et problem i forhold til en del af sin vælgerbase, alene fordi partiet støtter fortsat medlemskab – uanset hvad argumentationen er.

»Mange af de over 55-årige vælgere, som identificerer sig som værende engelske, og som Labour ikke formåede at mobilisere i 2015-valgkampen, men som det har brug for, hvis det skal vinde i 2020, er arbejderklasse-vælgere, der instinktivt er EU-skeptiske,« siger han.

»På sigt vil folkeafstemningen udgøre en udfordring for Labour ved at udstille denne kløft mellem de mere økonomisk sikre, progressive, pro-europæiske tilhængere og arbejderklassevælgerne, der er blevet hægtet af økonomisk og – som de selv ser det – er kulturelt truede.«

Kampen om magten i Underhuset ligger imidlertid fire år fremme i tiden, mens folkeafstemningen om medlemskabet af EU vil finde sted om fire måneder – den 23. juni.

Som et centralt medlem af Labours ja-kampagne har sagt til Information – under forudsætning af anonymitet – er det vigtigere at vinde folkeafstemningen end det næste parlamentsvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

Fantastisk illustration!

Et billede man – fair eller ej, eftersom der jo i sagens natur kun er tale om en brøkdel af et sekunds-øjebliksbillede – kan læse uanede, forskelligartede historier ind i. :)

Kudos til fotografen. Med det bemærkelsesværdige ('Det er værd at sno sig'!?) navn, Kirsty Wigglesworth.