’Vi lukker ned for alt, der ikke er akut’

Imens bombningerne og krigshandlingerne i Nordsyrien tager til, ødelægges flere og flere hospitaler og klinikker i målrettede angreb som gårsdagens simultane angreb på flere hospitaler. Konsekvensen er, at sundhedspersonalet risikerer helt at måtte opgive at arbejde. ’Hvis det fortsætter sådan her, findes der ikke nogen læger her om et år,’ konstaterer lederen af et af de få tilbageværende hospitaler
Den syriske læge Ahmad Ghandour var tidligere i år taget op mod nord til en flygtningelejr nær byen A'zaz, hvor der mandag blev bombet et hospital. Ahmad Ghandour siger, at han selv kender til 38 læger og sygeplejersker, der er blevet dræbt den seneste måned.Privatfoto

Den syriske læge Ahmad Ghandour var tidligere i år taget op mod nord til en flygtningelejr nær byen A'zaz, hvor der mandag blev bombet et hospital. Ahmad Ghandour siger, at han selv kender til 38 læger og sygeplejersker, der er blevet dræbt den seneste måned.

Privatfoto

16. februar 2016

Der skulle egentlig være våbenhvile, men den var svær at få øje på i byen Maaret al-Numann i Syriens vestlige Idlib-provins i går morges, hvor et hospital støttet af den internationale organisation Læger Uden Grænser i godt et år havde betjent omkring 40.000 lokale beboere. Fire gange i to angreb blev hospitalet ramt af, hvad der formodentlig var enten syriske regeringsfly eller fly fra den allierede stormagt Rusland.

Da røgen lettede, var hospitalet totalødelagt og mindst syv mennesker dræbt, mens otte af hospitalets 54 medarbejdere var forsvundet i murbrokkerne. Ligesom et ukendt antal mennesker i grænsebyen A’zaz, omkring 150 kilometer længere mod nordøst, hvor et angreb på et gynækologisk hospital og en skole i første omgang efterlod mindst 14 døde ifølge lokale observatører. I går gik forlydender fra kilder internt i Syrien på en lang række angrebne hospitaler. Forlydender, som FN i aftes mere eller mindre bekræftede med en udtalelse om, at mindst fem hospitaler var blevet ramt og over 50 dræbt.

Læs også: Medvedev: Vi bomber ikke civile i Syrien

Resultatet var ikke kun tre eller fire ødelagte hospitaler, afhængigt af hvilke kilder man tror på, men mere end det.

»Over den seneste tid er en lang række hospitaler blevet ødelagt, og det betyder naturligvis, at der er et voksende og mere og mere desperat behov for lægehjælp, men det betyder også, at prisen for sundhedspersonales liv stiger, og det er en balance, vi er nødt til at tage stilling til,« siger Ahmad Ghandour, chefkirurg på et af de eneste tilbageværende hospitaler i Idlib og Nordsyrien, som Information tidligere har besøgt, over telefonen fra Syrien.

»Vi har været nødt til at lukke ned for alt andet end de mest akutte nødstilfælde og flytte de fleste af vores patienter og personale andre steder hen. Det betyder, at vi i realiteten nærmest er lukket ned indtil videre, men vi har ikke andre valg,« forklarer han.

»Alene i den seneste måned kender jeg til 38 læger og sygeplejersker, der er blevet dræbt. Sandheden er, at hvis udviklingen fortsætter, som den er nu, vil der ganske enkelt ikke være nogen hospitaler eller klinikker tilbage i Nordsyrien om et år,« konstaterer han.

Ikke nyt med hospitalsangreb

De målrettede angreb på hospitaler og klinikker er ikke et nyt fænomen i Syrien, hvor regimets angreb på sundhedspersonale i oprørskontrollerede områder er grundigt dokumenteret af adskillige uafhængige organisationer.

Allerede for over et år siden anslog eksperter, at omkring 95 procent af alt uddannet sundhedspersonale enten var emigreret, slået ihjel, fængslet eller på anden måde diskvalificeret fra at udføre deres arbejde i Aleppo. Siden er det ikke blevet bedre, tværtimod synes angrebene at have taget til, ikke bare i omfang, men også i koordination.

Som da tre klinikker synkront blev angrebet i Aleppo første juledag, mens en række andre hospitaler rundt om i andre oprørskontrollerede områder er blevet angrebet kontinuerligt, mens fly- og raketangreb samtidig også synes beregnet på helt at fjerne sundhedshjælpen i bestemte områder.

En rapport fra Center for Public Health and Human Rights ved Johns Hopkins Universitet sidste år dokumenterede, at f.eks. samtlige kendte hospitaler i Idlib-provinsen havde oplevet at blive angrebet og paradoksalt nok, at nogle af feltklinikkerne rent faktisk oplevede faldende patientbesøg, fordi det ganske enkelt er farligere at opholde sig på hospitalerne end de fleste andre steder.

Samtidig følger angrebene også en sideløbende tendens, hvor især russiske bombardementer har jaget et voldsomt antal flygtninge mod den i dag lukkede tyrkiske grænse, hvor de klumper sig sammen i lejre omkring bl.a. grænsebyen A’zaz, mens bombardementerne også har ødelagt en stor del af den øvrige livsnødvendige infrastruktur.

»For mig at se er det, som om russerne og regimet prøver at ændre selve demografien med deres bombeangreb, fjerne muligheden for at leve her. Alene i denne by har der været tre store massakrer sidste år, hvor fly blandt andet angreb det offentlige marked to gange med mere end 100 ofre hver gang. De har også prøvet at bombe hospitalet, men heldigvis ramt ved siden af,« siger lægen Ahmad Ghandour.

»De gør det umuligt at leve her.«

Fremstår koordineret

Hos den organisation, der fører tættest opsyn med angrebene på hospitaler, menneskeretsorganisationen Physicians for Human Rights, har man også noteret sig, at der på det seneste har været angreb, der fremstår mere koordinerede.

»Det virker påfaldende, at man bomber flere steder samtidig på netop det tidspunkt og i det omfang,« siger seniorresearcher Marianne Møllmann om de seneste dokumenterede angreb på en række hospitaler på en gang, nemlig angrebene første juledag.

De seneste måneders, ugers og dages angreb er endnu ikke analyseret, fordi der ganske enkelt har været for mange af dem.

»Vi søger at dokumentere karakteren af angrebene via forskellige kilder, og om angrebene er målrettede mod hospitalerne eller om de er vilkårlige,« forklarer hun og noterer samtidig, at den analyserede måned, hvor der indtil nu er foretaget flest hospitalsangreb, er oktober sidste år, den måned, hvor Rusland gik ind i den syriske krig.

»Det er svært at sige, om det har været målrettet hospitaler, eller om det har været vilkårligt. Men vi kan også sige, at der har været dokumenterede tilfælde, hvor hospitaler er blevet angrebet fem gange i træk, og at der er tilfælde, hvor Rusland har bombet hospitaler, hvor de burde vide, at de bombede hospitaler. Og uanset om det er målrettede bombardementer eller vilkårlige, udgør de krigsforbrydelser.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kjeld Jensen

Næ, SANDHEDEN er en usikker størrelse. Men man kunne håbe på en uvildig præsentation af kendsgerninger, som observeret. FORMENTLIG, FORMODENTLIG - det er nok, når det gælder Putin-baskende dansk journalistik. Det hænger mig ud af halsen.
Derfor følger vi meget tyske medier, som har en mere professionel tilgang. Og RT - ja, Russia Today, som desværre i disse propagandatider også er på vej ned af objektivitetens rutchebane.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Bindesbøll

Ruslands krigsforbrydelser i Syrien er evidente, for enhver der kan læse indenad....

Eller er Rusland den eneste stormagt, hvis massive luftbombardenter af særeste grunde ikke rammer civile ??
Læg gerne blot eet link til statslige russiske medier der på forsiden beklager de"civile tab som uundgåeltgt vil forekomme også urder også vore bombekampagner" ?

At "forsvare" eller betvivle at også hospitaler nu også er blevet ramt er lige så forskruet som da Nixon og Kissinger i jule-terrorbombardementerne af Hanoi benægtede civile tab....

Historien gentager sig - hvis nogen ellers skulle være i tvivl.
https://en.wikipedia.org/wiki/Grozny_ballistic_missile_attack

De ansvarlige krigsforbrydere er naturligvis aldrig blevet stillet til ansvar, så historien vil sikkert gentage sig også her...

https://en.wikipedia.org/wiki/Grozny_ballistic_missile_attack

anbefalede denne kommentar