Interview
Læsetid: 6 min.

’Vi må opgive ideen om nationalstaterne’

De mange EU-kriser på samme tid gør det langt mere påtrængende at løse udfordringen omkring manglen på demokrati i Europa. ’Der er ingen vej uden om at grundlægge en europæisk republik med lige rettigheder for alle europæere,’ siger den tyske europatænker Ulrike Guérot, der også mener, at konsekvensen er, at vi må opgive ideen om nationalstaterne
’Vi har nationale parlamenter, der samtidig er blevet stadig mindre demokratiske som følge af det ikkedemokrati, der præger EU i dag,’ siger Ulrike Guérot, der efterlyser mere radikale valg i Europa. Arkivfoto

’Vi har nationale parlamenter, der samtidig er blevet stadig mindre demokratiske som følge af det ikkedemokrati, der præger EU i dag,’ siger Ulrike Guérot, der efterlyser mere radikale valg i Europa. Arkivfoto

Udland
22. februar 2016

Europa har brug for helt grundlæggende forandringer, hvor EU-projektet skal gentænkes fra bunden, for at komme det demokratiske underskud til livs. Det mener lederen af tænketanken European Democracy Lab i Berlin, Ulrike Guérot, der også var med som taler på den nyligt afholdte konference i Berlin, hvor den græske eksfinansminister Yanis Varoufakis søsatte sin europæiske demokratibevægelse, DiEM25. Bevægelsen har som mål at forandre EU’s demokratiske grundstruktur nedefra, og for Ulrike Guérot er der virkelig brug for radikale ændringer:

»Jeg er på et metaplan fuldstændig enig med Varoufakis’ ambition om, at der skal gøres noget ved demokratiet inden for EU, som hvis man ser på det udefra, ikke opfylder idealerne om demokratisk tænkning. Det er legalt, men ikke demokratisk«, siger hun til Information.

Selv om hun mener, at EU-demokratiet i sin nuværende form har udspillet sin rolle, tror hun ikke, at EU selv er parat til at foretage de markante forandringer, der skal til.

»Hverken under euro-, flygtninge- eller terrorkrisen har man formået at komme med helstøbte svar på. Der er en udbredt tendens til at dele alle politiske emner op i særskilte processer. Det er fordi, vi stadig tager et så strengt udgangspunkt i nationalstaterne. Der mangler derfor en mere organisk tilgang til det at drive europæisk politik på.«

Ulrike Guérot tror, at mere radikale demokratitiltag som det, Yanis Varoufakis har kaldt til live, og som også kræver, at der afholdes et nyt EU-konvent inden år 2025, umiddelbart vil støde på afvisning i Bruxelles.  

»Jeg tror, at EU-systemet vil forsøge at holde Varoufakis’ tiltag nede, og det vil nok få bevægelsen til at gå i en mere radikal retning. For ideen er jo at gå op imod et bestående system, og det har i sig selv et revolutionært præg. Og fordi de vil få svært ved at vinde gehør, er der en reel mulighed for, at de på sigt vil gå en mere populistisk vej,« siger hun.

Advarsel til venstrefløjen

Hun ser for øjeblikket også en fare for, at den nationalt orienterede højrefløj vinder stadig mere opbakning i en tid med opbrud og flere flygtninge. Og at visse dele af venstrefløjen kopierer de stærkt nationalistiske teser om beskyttelse af ’folkets rettigheder’, fordi de kan se, at højrefløjen har succes med disse paroler.

»De ansatser ser vi allerede i dag«, siger tænketanklederen, der mener, at den europæiske venstrefløj har svært ved at gøre sig attraktiv, fordi de klare svar udebliver.

Ifølge Ulrike Guérot har højrefløjen, når man ser bredt ud over Europa, bedre tag i vælgerne end venstrefløjen, trods undtagelserne i Grækenland og Portugal.   

»Demokratiet handler dog ikke kun om flertallet. Så har vi allerede tabt. For kun et mindretal af europæerne går i retning af det progressive venstre. Flertallet går altid over til de højrevendte populister, og de hedder i dag Geert Wilders, Marine Le Pen og her i Tyskland Frauke Petry (fra højrepartiet Alternative für Deutschland, red.). Men hvis venstrefløjen anvender den samme strategi som højrepartierne, for eksempel ved at aktivere gadens parlament eller så tvivl om det repræsentative demokrati, så siger jeg fra.«  

Ulrike Guérot mener, at det progressive venstre bør holde sig fra at gå veje, der går uden om det repræsentative demokrati.  

»Jeg har et problem med formuleringer om, at demokratiet kommer til kort, sådan som også Varoufakis skriver i sit manifest. Jeg mener, at det repræsentative demokrati er helt altafgørende. Allerede hos Aristoteles var demokratiet i fare for at udvikle sig til en dystopi, fordi gadens parlament ikke står for reelt demokrati. Hvis det var sådan, så ville nazisterne i Tyskland jo have været den bedste basisdemokratiske regering nogensinde.«

Genopfind republikken

Ulrike Guérot er ved at lægge sidste hånd på hendes nyeste bog, Warum Europa eine Republik werden muss! (Hvorfor Europa må blive en republik!), der præsenteres midt i marts på bogmessen i Leipzig.

»Min tese er, at vi skal genopfinde republikken, som jeg også beskriver i min nye bog. Res Publica betyder folkets sag – når man ser nærmere på begrebet om at skabe et politisk fællesskab i tråd med tænkere som Platon, Aristoteles, Kant og Rousseau, så handler det hos alle konsekvent om det repræsentative demokrati, med udgangspunktet om, at alle er lige, alle har ret til at deltage, og at folkets repræsentanter kan stemmes ud igen. Dette tilbyder EU ikke i dag, med den struktur vi har.«

Ifølge Ulrike Guérot er en af de afgørende mangler, at EU-parlamentet i dag ikke kan tage initiativ til at fremsætte ny lovgivning. Det betyder også, at samspillet mellem EU og de nationale parlamenter er skævvredet.

»Vi har nationale parlamenter, der samtidig er blevet stadig mindre demokratiske som følge af det ikkedemokrati, der præger EU i dag,« siger Ulrike Guérot, der for to år siden grundlagde tænketanken European Democracy Lab i Berlin efter at have været leder af Berlin-kontoret for European Council on Foreign Relations.

Ulrike Guérot mener, at europæerne skal til at tage afsked med deres nationalstater for i stedet at grundlægge en egentlig europæisk republik.

»Mener vi det alvorligt med at få et demokratisk Europa, så må vi afskaffe nationalstaten. Det har jeg skrevet om i min bog, selv om jeg ved, at jeg vil blive opfattet som vanvittig, fordi det er så grundlæggende utopisk. Men det handler ikke om nationalstaterne, men om lige ret for alle europæere. Og bare rolig, også lande som Danmark vil med en europæisk statsdannelse kunne beholde deres monarkier.«

Den manglende lighed

Ifølge Ulrike Guérot bør Europa have en klart formuleret forfatning, gerne i stil med den amerikanske, der kort og koncist beskriver borgernes rettigheder. Hun mener, at den knap 270 siders EU-forfatning, der kom

ud af det EU-konvent, der blev afholdt i 2002 til 2003, og som efterfølgende blev stemt ned i Frankrig og Holland, var en alt for kompliceret affære.

»Nu handler det om at få borgerne til at komme på niveau med hinanden. Man kan nu ikke engang ikke elske det indre marked, som Jacques Delors (tidligere EU-kommissionsformand, red.) har sagt. Der skal nu en række langt dybere processer i gang, hvor nationalstaterne ikke længere skal være de afgørende politiske enheder. Derfor skal vi skabe en egentlig forfatningsskabende forsamling, der skal udtænke et nyt fundament for europæerne.«

Ulrike Guérot mener, at vejen mod en fælles EU-forfatning bør foregribe en ny europæisk virkelighed.

»Hvis vi ikke gør os klart, hvilken vej vi går, så ender processen galt. Der bør derfor ikke sendes en række nationale repræsentanter, i stedet bør det foregå transnationalt. Det bør dog ikke være et konvent, for det styres gennem et princip om at sende delegationer, mens en forfatningsgivende forsamling giver mulighed for at gå mere grundlæggende til værks.«

En ny forfatning med lige ret for alle europæere vil ifølge Ulrike Guérot betyde afgørende ændringer:

»Man ville med det samme få et andet europæisk parlament, hvor én person har én stemme. I dag er valgreglerne forskellige fra land til land. Vi ville få de samme skatter. Alle disse harmoniseringer og skattetænknings-fiduser slipper vi for. Så kunne man selvfølgelig lægge til og trække fra med lokale skatter, det er slet ikke pointen. Det afgørende forkerte er, at vi med EU har brugt store kræfter på at give lige muligheder for virksomhederne gennem det indre marked. Men vi mangler at give lige rettigheder og muligheder for de europæiske borgere. Dér har vi et stort arbejde foran os.«

’Vi har nationale parlamenter, der samtidig er blevet stadig mindre demokratiske som følge af det ikkedemokrati, der præger EU i dag,’ siger Ulrike Guérot, der efterlyser mere radikale valg i Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det ser jo rigtig fint ud, Ulrike Guérots tanker og idéer; men..................

Blæse være med både Dronning Margrethe & Kong Frederik; men helt at opgive nationalstaten????

Ideén om en EU-forfatning á la den amerikanske er smuk og rigtig.

Valéry Giscard d'Estaing gik efter sigende rundt med et eksemplar af Constitution of the United States of America fra 1787 på sig under arbejdet med EU's forfatnings-Traktat; men det blev ikke desto mindre til 270 sider, som efterfølgende blev stemt ned.

Så er det lige dér, vi skal sætte kræfterne ind?

Alle 28 lande vil komme med alle deres kæpheste - et eksempel:

Enhedslistens Pelle Dragsted så lige chancen for at få Danmark med i Europols' overstatslige politisamarbejde under Det europæiske Råds week-end møde.
Mødet skulle ellers handle om Storbritanniens særkrav; men da der forudsættes enighed hele vejen rundt, så Pelle Dragsted det som en glimrende lejlighed til lige at få halet et dansk særkrav hjem - den snedige mand.
Og alle de andre mødedeltagere ville selvfølgelig ikke lade sig inspirere til at komme frem med deres egne små Hassanner, vel??

Jamen altså......................

Philip B. Johnsen

Det er forfriskende og så positivt, at Ulrike Guérot oprigtig tror på Europa og det er rigtigt vigtigt, for selvom ikke alle europæiske nationalstater er parate til republikken, så er nogle det nok og det kan være vejen frem for de lande i første omgang.

Men det er umuligt at demokratisere EU, hvis ikke der samtidig tages et opgør med finanssektoren, det nuværende og EX-Goldman Sachs såkalte politiske segmentet, der ikke repræsentere befolkningen, men finanskapitalismens the filthy few 'too big to jail.

Kombinationen demokrati og finanssektorens fundamentale strukturelle involvering i international organiseret økonomisk kriminalitet, som skatteunddragelse og skattely, vil aldrig skabe andet ind stigende ulighed og kan ikke danne stabilt økonomisk grundlag for en republik, alle kan efterhånden se, hvordan denne kriminelle aktivitet f.eks., underminere det danske demokrati og velfærdssamfund.

John Christensen, Anders Barfod, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Janus Agerbo, Flemming Berger, Tue Romanow og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Europas forenede Stater og UN tildelt finansiel og fysisk magt.

Logisk og utopisk ligesom fordums syn på fysikkens og de andre naturvidenskabers realiteter og ikke mindst udviklingen af politisk og økonomisk tænkning som komparativ er mærkbart reduceret til magtunderstøttende baser.

Hvor er der fx. et universitet der befatter sig med økonomisk tænkning for et samfund som opfylder sin egen definition.

Nej vel

Bankfusioner er intet opgør med det private pengeinstitut som fænomen. Det EU trækker i retning af er naturligvis også en nation - sin egen en smule imaginære - og jeg betvivler at man vil gøre det helt uden henvisninger til 'europæisk fælles kultur', underforstået formentlig klassisk humanisme, kristendom, oplysningstid og lignende ryger-snask.

Jeg ved selvsagt ikke, hvad der er rigtigt i denne sag. men hvis man fjerner alle nationale følelser, og tænker mere i praktiske løsninger på nutidens problemer, vil en stor statsdannelse, der i første omgang dækker hele Europa, løse utroligt mange problemer. Og nøgternt set, hvad skulle egentlig gøre Danmark bedre end andre lande i fremtiden, for i nutiden er det jo ikke det.

Hvis man har et stort marked, har man ensartet prisniveau. Og hvis man har et stort arbejdsmarked, vil man få samme lønniveau og så videre. Og herved vil mange påståede problemer være løst, - f.eks. det, man i Danmark kalder østarbejdere og sociale dumpninger, hvor børnechecken til såkaldte østarbejdernes børn i øvrigt udgør præcis 0,62% af den samlede regning for børnecheck.

Noget helt andet er så, at der over tid formentlig vil opstå nye men analoge problemstillinger i forhold til andre lande. Og på denne måde vil "markedet" eller statsfællesskabet gradvis blive fortsat større.

Er det vejen frem for hvem? Jeg har uendeligt lidt tilfælles med dem i Grækenland, Portugal, dpaniennog Italien. Lav hellere 2 eller 3 forskellige unioner. En for hvert stadie af udviklede lande.
Hvorfor skal vi have mere union, er det ikke fordi der er visse lande der i første omgang slet ikke burde have været med, og som belaster alle andre uforholdsmæssigt meget.

Anders Barfod, Anders Jensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Nævn en union der har bestået...

Det bliver et pænt nej tak herfra. Jeg er militant modstander af ideen og vil altid være det. Det er essensen af et anti-demokratisk tiltag. Centralisering er et onde vi bør bekæmpe med næb og klør og dette gælder i særdeleshed denne modbydelige krænkelse af den enkelte europæers rettigheder og medindflydelse, der til dagligt går under betegnelsen EU. Der er ingen som helst grund overhovedet til at tro, at denne ophævelse skulle stille os i stand til at løse alverdens problemer med et knips. Valget ville stå mellem en model der ville ende i moderen af alle bureaukratier, skammelig i sin udformning, så selv det komplette galskab der regerer nu, ville fremstå som transparent. Alternativet vil være en fascistoid model, hvor en stærk leder-type vil kunne få beslutninger igennem, men hvor borgerdemokratiet reelt ville være sat ud af kraft, i bedste fald bombet 80-90 år tilbage i tiden... Nej, no, non, nein, votch, nem, niet!

Anders Barfod, Lise Lotte Rahbek, Anders Jensen, Jørgen Steen Andersen, Henrik Nielsen, Flemming Berger og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Afskaf nationalstaten og erstat den med en kæmpenationalstat der hedder EU ! Hvor dumt er det!!!
Se lige over Atlanten hvor glimrende det går med sådanne superkonstruktioner....og så kan de endda stort set allesammen tale et sprog derovre. Oh My God hvor er det dog dumt at tro at dette ville kunne føre noget godt med sig!

Anders Barfod, Peter Knap, Anders Jensen, Jørgen Steen Andersen, Henrik Nielsen, Niels-Holger Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Konstruktivt samarbejde mellem for deltagerne overskuelige enheder (nationalstater) er vejen frem.
Der ER sg'u ikke noget quick fix

Anders Barfod, Jørgen Steen Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Peter Nielsen

"Nævn en union der har bestået..."

Uha, det er ikke nemt.
I Europa er der i hvert fald ikke nogen lidt afhængig af, hvad man tænker på med begrebet Union.
Hvis en Forbundsstat er en Union, er Tyskland et eksempel og i Nordamerika klarer Canada og USA sig jo meget godt.

Hvis en forbundsstat ikke defineres som en Union, er der vist ikke et eneste eksempel på en Union, der har bestået på denne jord.

Hvad kan vi så lære af det................????

Henrik L Nielsen

Det er det sjove med nationalitet og nationer. Til trods for nationalismens ånd om det sande folk, så udvikler nationalstater of nation er sig løbende. Først er de små og prøver at vokse sig store for at vinde nogle af de fordele der er derved. Men så begynder ulemperne at vise sig og de store stater/unioner falder sammen fordi fordelene ved små stater begynder at være mere attraktive. Og når hverdagen igen sætter ind begynder man at se ulemper ved at stå alene og man starter igen at se på ekspansion og unioner. Sådan har det været siden altid. Ihvertfald efter at landbruget blev opfundet. Men mon ikke selv inden da, folk slog hinanden ihjel fordi de havde bevæget sig ind på "vores område".

Men det er jo netop det der er så mærkeligt ved etniske, racemæssige, nationale og lignende grupperinger. At de er sociale konstruktioner der er bygget på opfattelser uden ret meget hold i den virkelige verden. Hvad er en skotte, som nu vil have selvstændighed? Tja, romerske historiske kilder peger på at de faktisk var en stamme der kom fra Irland, inden de, tildels med vold, slog sig ned i det nuværende område og siden blev blandet med vikinger og andet godtfolk. Men myterne har ændret sig og nu betyder det noget helt andet. Og i nationalismen rette ånd undervises børn nu i gaelisk selv i de områder hvor det aldrig blev talt oprindeligt, for det er jo 'vores' sprog. Et sådan projekt blev også forsøgt af EF, omen det ikke vandt folkelig opbakning. Og præcis hvad er Danmark? Til Kongeåen eller Eideren? De baltiske lande? Norge og dele af Sverige? Helt ærligt, så er supernationalstaten EU blot en forlængelse af samme tendense i en nyere tid med nutidens fokusområder som kerneværdier. Der er altid kræfter der af den ene eller anden grund ønsker at vokse mens andre ønsker at skrumpe.

Peter Nielsen
Du efterlyser en union der har bestået. Kina var mange små stater, og trods perioder med tumult og mindre opbrud, så har de 56 officielle nationale etniske grupper der da haft en union i form af Kina i et par tusinde år eller 3.
Og selvom Storbritannien knirker er det da her endnu.

Jørgen Larsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De må have fået svip. At opgive ideen om nationalstaterne er som at opgive ideen om os selv.
Science-fiction om mennesker uden rod, eller en ny George Orwell - fiktion, om mennesker i EU -uniform, der taler ens og tænker ens og bevæger sig ens. Glemt er sange som:
" I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
... "

Per Torbensen, Anders Barfod, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Anders Jensen, Jørgen Steen Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

"Patienten får det meget dårligt af pillerne, lad os prøve med en større dosis piller."
Er det logik?

Lise Lotte Rahbek, Anders Jensen, Jørgen Steen Andersen, Benny Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Og at visse dele af venstrefløjen kopierer de stærkt nationalistiske teser om beskyttelse af ’folkets rettigheder’, fordi de kan se, at højrefløjen har succes med disse paroler.

Når socialister vil sikre nationalstaten er det i erkendelse af at liberalisterne og kapitalisterne hersker uden for nationalstatens lov og ret. Og et gennemsnit af EU ville eksempelvis være et kæmpe tilbageskridt for de socialistiske landvindinger i Danmark.

Anders Jensen, Jørgen Steen Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Michael Kongsted Nielsen
De der nationalistiske sange ønsker at du skal tro netop sådan. Men de har ikke ret. Mennesker har altid flyttet sig og sat nye rødder.
Det der Danmark du taler om, præcis hvad er det? Hvilke grænser, hvilke regler, hvilken måde at fejre jul på er det helt præcist? Jyder og sjælændere er ikke helt enige om hvordan man er dansk. Sønderjyder og nordjyder gør det heller ikke helt ens. Mine forældre og deres nabo holdt højtider vildt forskelligt selvom det var de samme. Alt det der ændrer sig, og det kan vi mennesker sagtens overleve og fatsholde os selv og vores identitet til trods for.
Og ja, jeg er også dansk, har dansk pas og er født i Danmark ligesom de sidste mange generationer. Ud over den der tysker, svensker og spanier som jeg ved der er i mit stamtræ. Men da jeg først flyttede ud for at arbejde fandt jeg hurtigt ud af, at ud over åndssvage og/eller priviligerede rettigheder (som regeringen kan ændre i morgen uden vi kan gøre ret meget ved det), så er jeg ikke de der nationalistiske fraser men så meget meget andet som jeg deler med alle andre mennesker i større eller mindre grad alt efter person men ikke nationalitet. De nationalistiske (og for nogen religiøse) briller gør os blinde for dette desværre. Personligt er jeg hamrende ligeglad med hvilken nationalitet jeg har, rettigheder og pligter betyder mere og dem vil jeg heller kæmpe for end det at være dansk, hvad det så end er og hvor rettigheder er skrumpet og pligter vokset de seneste 15 år.

Søren Knudsen, Nike Forsander Lorentsen, Kurt Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Bill atkins.
Jeg er meget enig med dig at det er derfor socialister vil sikre nationalstaten. Jeg tror bare det er en fejl. De sidste 15-20 år er det gået tilbage med de socialistiske landvindinger i Danmark netop på grund af vores nationalstats regering og størrelsen på vores socialistislke bevægelse. Se blot den seneste S regering, hvor selv SF blev blå.
I denne tid hvor virksomheder er større end stater bør socialister netop forene sig ud over nationale grænser og blive sande internationale, da vi ellers ikke har en chance over for liberalister og kapitalister.

Bent Gregersen, Robert Ørsted-Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Jørgen Mathiasen, Janus Agerbo og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Henrik L Nielsen, de sociale tilbageslag du tilskriver nationalstaten, vil jeg tilskrive de liberales og de socialliberales svigagtige påstand om, at en frisat kapitalisme i et åbent marked gavner nationalstatens velstand. Nationalstaten og demokratisk magt over nationalstatens finanspolitik er socialisternes sikring mod sociale tilbageslag.

S

Jørgen Steen Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Henrik L Nielsen,
H. C. Andersen ønskede ikke, at jeg skulle tro noget som helst. Han var digter, ikke politiker.
Han flyttede sig i øvrigt selv meget, rejste i hele Europa, og blev inspireret heraf. Og dog mærkede han, at i Danmark er jeg født, ...
Sådan vil alle andre mennesker kunne føle i forhold til deres hjemstavn, tyskere, svenskere, spaniere, men derfor kan de godt forholde sig til mennesker fra andre lande.

Per Torbensen, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Michael Kongstad Nielsen:
Digtet som du citerer kommer fra den periode og tidsånd, som kaldes nationalromantikken. Dvs. det er en voldsom idyllisering af nationalstaten.

Digtet er ikke væsensforskelligt fra den nationalistiske propaganda man jævnligt hører, også i dag. Formen er blot mere poleret.

At kalde det upolitisk, er naivt. Digtere er ofte stærkt politiske i deres stof.

Christel Gruner-Olesen, Henrik L Nielsen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

At opgive ideen om nationalstaterne er som at opgive ideen om os selv. Tyg lige på den. Jeg er mildt sagt chokeret over sådan et udsagn. Det er jo da hyle tilfældigt at man er født i Danmark. H.C. Andersen skrev: ".. du danske sprog, du er min moders stemme..." og det var jo allerede halv-tysk, ikke. Du danske mål, du er min moders røst - skulle det have heddet på dansk. Øh, dansk som er det sprog danerne fra Skåne bragte med til de østlige øer, mens det aldrig rigtig slog igennem i Jylland - mindst i Vestjylland, hvor Æ hus og Æ kat er tegn på at Jydernes sprog er grundstammen i engelsk, og britonnerne måtte bevare resterne af deres briton i Wales - måske lige bortset fra ordene Thames og Avon.
Og ja. Vi hører jo om hvor skønt det er med hjemstavn. I Spanien vil baskerne have hjemstavn i Baskerlandet, katalonerne i FC Barcelona. Sorberne i Spreewald bevarer deres slaviske sprog, og og og.
I Danmark er jeg tilfældigvis født. Og jeg ser for mig af og til de rullende morænebakker i Vesthimmerland. MEN for dælen. Det giver mig ingen ret til Danmark ud over loven. Jeg er borger. Og jeg er så heldig, at nogen har anstrengt sig, så mit borgerskab rækker ud over Himmerland. Stavnsbåndet hører til hjemstavnen. EU-borgerne til fremtiden.
At EU skulle forringe nærdemokratiet passer ikke i mit Europabillede. Det er ikke EU, der har smadret det danske nærdemokrati. Det er Lars Løkke Rasmussens kommunalreform. Allerede inden den reform havde Danmark nogen af de største kommuner i Europa. Dét har smadret dansk demokratikultur. Facebook har. Den selvstændige danske skattepolitik har. Danske finansspekulanter har. Dovne danske vælgere har.
Giv mig ikke mere rørstrømsk ideologi. Giv mig praktisk jordnær politik og kæmp for borgerrettigheder - i Danmark og i Europa.

Jørgen Larsen, Søren Knudsen, Rasmus Knus, Bent Gregersen, Christel Gruner-Olesen, Kurt Nielsen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Henrik L Nielsen og John Rohde Jensen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Nu vi er ved dette digt/sang af H.C. Andersen vil jeg lige nævne at digtet deltog i en konkurrence om at blive den danske nationalsang. Dvs. nationalismen var skruet op på 11.

Digtet fremhæves ofte i danskundervisningen i både gymnasium og folkeskole som et klassiske eksempel på nationalromantismen.

Michael Kongstad Nielsen

John Rohde Jensen,
er man ikke holdt op med den kategorisering?
Men ok. den er skrevet i 1850, lige efter første krig i Slesvig og den nye demokratiske forfatning. Moders stemme har dog ikke meget med krig at gøre. Følelse for hjemlandet findes udtrykt i mange sange både før og efter. Lige fra Oehlenschlägers "Der er et yndigt land" (1823) til Johannes V.´s "Hvor smiler fager den danske kyst" (1925).
Det politiske er noget, der senere er fortolket ind, brugt og misbrugt til forskellige passende lejligheder.

Per Torbensen, Ejvind Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Bill Atkins
Igen er jeg sådan set helt enig med dig. Men jeg mener blot at nationalstaterne er alt for små til at sikre demokratiet alene, simpelthen fordi de socialistiske bevægelser nationalt er for svage i forhold til internationale kapitslister. Se blot salget ad Dong. Og nej, Jeg argumenterer ikke for EU som supernation, men for internationalt solidarisk socialisme, hvor vi sammen banker Ryan air på plads så de ikke bare flytter deres danske ansatte fra Billund til Lithauen.
Det bliver vi så nok ikke enige om i aften, selvom vi stort set er på samme side, omend vi ser vejen frem forskelligt.

Henrik L Nielsen

Selv der er et yndigt land er blevet ændret. Så meget for den ægte nationalisme som danskheden udgør.
Ændringerne til trods, så er det politiske er ikke noget der senere er blevet tilskrevet nationalromantiske digtere. Det var intentionen fra starten at fremstille Danmark som noget specifikt og uvurderligt der skulle forsvares mod fjender i alle afskygninger. Det var simpelthen den generelle tankegang blandt de litterære og eliten på den tid.

Bent Gregersen, Lars Dahl og Gerd Battrup anbefalede denne kommentar

Politik og økonomi - og kultur

Vi hører netop i dag, at Nykredit har besluttet énsidigt at hæve de såkaldte 'bidragssatser' på realkreditlån. Formelt set for at 'polstre sig' i forhold til EU's nye krav om solvens, men reelt for at kunne udbetale større udbytter til ejerne af kreditforeningens obligationer. Andre realkreditinstitutter ventes at følge efter i løbet af foråret. Øjensynligt er låntagerne - husejerne - fuldkommen retsløse; långiverne kan egenmægtigt sætte bidragene op, så de efterhånden er større end de renter, der betales på lånene.

Hvad kommer det nationalstaternes fremtid ved?

Det er nok gået hen over de fleste danskeres hoveder, at en socialdemokratisk ledet regering (Nyrup Rasmussen I) ophævede et forbud mod at sælge danske statsobligationer til udlandet. Det betød, at Danmark pludselig fik en stor tilstrømning af kapital fra udlandet, der gerne ville købe danske obligationer. I realiteten afskaffede regeringen dermed Danmarks mulighed for at føre en selvstændig politik - og for dem af Informations læsere, der går højt op i 'suverænitet', betød det også en sidste mulighed for at hævde en sådan i alle afgørende spørgsmål. Danmark blev pantsat til udenlandske investorer, og det jublede de fleste over - ikke mindst boligejerne - fordi der nu flød i stride strømme af kapital til landet, kapital, der kunne belånes ikke kun til boliger men også til forbrug. Mit eget hus steg i en periode med omkring 1 million om året i ejendomsværdi, uden at jeg rørte en finger. (Det skal dog retfærdigvis også siges, at 'liberaliseringen' også medførte drastiske reduktioner i renteniveauet, fordi markedet nu blev større og internationalt.)

Liberaliseringen var ikke årsagen til, men den lettere adgang til, en dansk tilpasning til det internationale marked, hvor det reelt ikke er politikerne, der bestemmer, men konjunkturerne. Vi ved, hvor den slags ender; med "den samlet set bedste løsning" (Corydon). Danmark kan reelt set ikke handle selvstændigt over for det internationale marked, fordi vores panthavere kan trække gulvtæppet væk under os, hvis vi får 'underlige ideer'. Derfor handler vores politikere, som de gør: de kan ikke andet. "Den nødvendige politik", der i realiteten ikke er nogen selvstændig, demokratisk vilje, men en tilpasning til 'den internationale, økonomiske konkurrence'.

I dén situation tegner der sig to mulige scenarier. Den ene er at rulle Danmarks afhængighed af det internationale, finansielle marked tilbage ved konsekvent at opkøbe egne obligationer, der er havnet på udenlandske hænder. Det vil føre til særdeles drastiske reduktioner i den danske velfærd. Eller Danmark kan satse på at finde en p o l i t i s k løsning, der er på niveau med den internationale kapital. Det er nationalstaterne ikke; mange af dem har faktisk et nationalbudget, der er mindre end de største, internationale kapitalkonglomerater.

Kampen mod den internationale kapitalismes indflydelse i dag begynder med demonteringen af den nationalstatslige benlås. Hvordan man end vender og drejer denne problematik, så vil den kun kunne løses af et folkevalgt parlament for en ny, føderal statsdannelse, der rækker langt ud over nationalstaten.

Nogle er bekymrede over, at det vil gå ud over den nationale identitet, den nationale kulturarv mv. Men ærligt talt: Hvem er det i øjeblikket, der er i fuld gang med at underminere denne identitet? Den internationale, kapitalistiske kulturindustri - kort sagt markedet. Bare for at tage et nærliggende eksempel: Læs de danske TV-oversigter over en uge. Tæl og læg sammen, hvor et overvældende antal af de indkøbte films og programmer kommer fra. Selv i en public service kanal som DR, der hver fredag aften highlighter et fuldkommen underlødigt Disney-program. Hvis man tror, at 'frihandel' og 'markedsøkonomi' er garanter for den nationale kulturarv - så er man idiot.

Jørgen Larsen, Niels Møller Jensen, Rasmus Knus, Bent Gregersen, Lars Dahl, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Henrik L Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Lars Dahl, jeg synes, dit indlæg 20:49 stritter i mange forskellige retninger. Ingen samlet pointe, så vidt jeg kan forstå. Men jeg kan godt forstå, at Catalonien, Navarra og Baskerlandet ønsker deres egen stat, Skotland ligeså. for ikke at nævne Kosovo, der fik den, med en god portion storpolitisk hjælp fra USA.

Jørgen Steen Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Det er min mening at nationalstaten betyder mere for mig end EU, men derfor behøver jeg ikke at kunne lide DF.

Et Europa forbundet gennem samhandel og militært forsvar har jeg set fordelagtig på for hele kontinenter. Men en europæisk union eller rebublik er det rene galimatias som ingen ønsker andet ind egenrådige politiske ledere eller den økonomiske magt elite.

Forskellene er alt for store såvel økonomisk som kulturel. EU har ALDRIG nogen sinde set dagens lys, hvis befolkningerne var blevet spurgt. Det er et rendyrket udemokratisk diktatur projekt. I Danmark var der, som det eneste land i EF, d. 2. juni 1992 en folkeafstemning om Maastricht-traktaten, som danner grundlag for den Europæiske Unions tilblivelse. Det blev et NEJ, som sendte en politisk chockbølge ud i EF. Maastricht-traktaten kunne nemlig ikke vedtages uden Danmark. Resultatet blev, selvfølgelig, en ny folkeafstemning om Edinburgh-aftalen, som grundlæggende var Maastricht-traktaten med det fire forbehold vi lige har været til folkeafstemning om sidste år for nr. gud-ved-hvor-mange-gange. Folkeafstemningen d. 18. maj 1993 om Edinburgh-aftalen blev et snævert JA. Det gav anledning til store demonstrationer i Danmark. Borgerne følte sig snydt over et demokrati sat ud af kraft. Politiet blev sat ind af magthaverne mod demonstranterne og politiet trak og affyrede deres tjenestevårben mod demonstranterne for første gang i fredstid. 113 skud blev affyret og 11 blev såret - Så meget til demokrati i Danmark og EU. Røstende. Men magten fik sin vilje mod folket og demokratiet. Også den gang var der en borgerlig regering bestående af Venstre og Konservative med Poul Schlüter som statsminister.

...Og vi har INTET lært. Nu hæger de selvsamme udemokratiske mennesker hvort land igen med den lille svindler i spidsen. Og vi ligger os ned som folk og finder os bare fuldkommen tavse i det - Sørgeligt og jammerligt.

Per Torbensen, Jørgen Steen Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

En sund nationalstat der kan beskytte det indre marked, herunder arbejdsmarked, og styre sin egen finans- og pengepolitik er da ingen hindring for, at samarbejde med andre nationer - tværtimod.

Per Torbensen, Jørgen Steen Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Lars Bo Jensen

Er det muligt for dig at hæve dine meninger op til noget, vi andre kan tage stilling til? "Min mening", "mere for mig" og "jeg" - hvad kommer det egentlig os andre ved?

Jeg ved ikke, hvem du er og har ikke noget imod dig som person. Men dit indlæg 22:12 er udtryk for en ulyksagelig sammenblanding af private følelser og intellektuel argumentation. Det første har du naturligvis ret til at have - i fred. Men når du føler en ubændig trang til at offentliggøre din følelse, så skylder du et argument. Det er imidlertid fuldkommen fraværende. Vi andre må nøjes med at høre, hvad du kan "lide".

Betragter du os andre som affaldsbøtte for dine følelser? Eller vil du gerne bidrage med noget, vi andre kan blive klogere af?

Herman Hansen

Jeg har i flere forudgående indlæg gjort opmærksom på, at de fleste af de progressive reformer, vi i dag i den vestlige verden kan glædes over - herunder den Danske Grundlov - aldrig ville være blevet til noget, hvis de var blevet sat til folkeafstemning. Jeg kunne gerne fortsætte med, at forfærdende mange af de krigeriske ulykker, vores vestlige civilisation har været bebyrdet med, har været befordret af et uoplyst folkedyb.

Pietro Cini, Niels Møller Jensen, Lars Dahl, Jørgen Steen Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis EU skulle træde istedet for nationalstaten, så skulle Sydeuropa ikke holdes i Brüssels finanspoltiske jerngreb, med et arbejdsmarked hvor lønningerne er i frit fald, og arbejdsløsheden er større end 25% og ungdomsarbejdsløsheden større end 50%, mens krisen nærmest ikke berører Nordvesteuropa. Men selvfølgelig vi er jo NV-EU, så set herfra er der intet galt - endnu.

Henrik L Nielsen Se blot salget ad Dong.

Der er da flere af de, i forhold til resten af EU, fattige Østlande, der har en langt højere nationaliseringsgrad på Statens kerneproduktion end Danmark. Danmark kan da bare, indenfor EU eller uden for, friholde sin statslige infrastruktur for privatisering.

Så er den da ikke længere.

Per Torbensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Bill Atkins
Det kunne Danmark, hvis ikke lige det var for den politiske virkelighed. De færrest der stemte på S støttede salget af Dong mener jeg at have set en artikel om, men S solgte det alligevel, fordi de udenlandske kapitalistiske kræfter og lobbyister var stærkere end den socialistiske bevægelse. Så national staten er langt fra den sikring af socialistiske initiativer som du gerne vil gøre den til. Og i østlandene er socialistiske bevægelser også i nød. Kun hvis bevægelserne kunne finde ud af at stå sammen kan de bekæmpe udflytning af arbejdspladser samt rov på velfærd, arbejdere, natur og ressourcer. I England er et af de konservatives angreb på velfærdsstaten netop frygten for østarbejdere. Og i stedet for at kæmpe med disse for at bedre deres forhold hjemme og dermed fjerne argumenter mod velfærdsstaten, så ignorerer socialistiske bevægelser i UK oftest forholdene der og andre steder, selvom det hele er forbundet.

Henrik L. Nielsen

Det er langt langt lettere for socialisterne at finde et beslutningsdygtigt flertal inden for nationen om eksv finanspolitiske eller markedsbeskyttelsesmæssige spørgsmål, end i EU parlamentet.

Dong er ikke solgt overhovedet. GS har fået lov at investere 19% og det er helt normalt og faktisk var folkesagen en overreaktion det endelige salg kommer først nu her i 2016 og det er der vi skal på barrikaderne.

Og politisk muligt, skriver du? Politik er det muliges kunst og dem der argumentere bedst eller har medieadgangen vinder stemmerne - så giv aldrig op i politik.

Lars Bo Jensen

Mihail Larsen. Jeg ved ikke om jeg skylder noget, men jeg er negativ over for EU. Det er måske naivt at kalde det min mening, ,men jeg synes det er mere underligt at tro på at EU kan løse nogen problemer.

Det forekommer mig urealistisk at national staterne i Europa skulle erstattes med en struktur svarende til USA's i den nære fremtid. Europa besidder stadig en høj grad af utrolig diversitet m.h.t. sprog, kultur, mentalitet og religiøse præferencer, og det er jo kun godt så længe man kan finde ud af det sammen under en løs, federal overstrukturel union. Al undertrykkende pres for "udligning" af forskelle og diversitet på tværs af unionen i den økonomiske væksts navn vil kun være destruktiv. Udfordringen ligger i at folk i Europa stadig kan leve fredeligt sammen uden at miste den berigende og tiltagende diversitet og lukke dørene for omverdenen i de kommende årtier, det er vigtigere end "national stater vs. USE (Europas Forenede Stater)".
Måske om et par generationer har vi ISE (Intelligent States of Europe)

Jo større enheder bliver, jo mere fjerner man sig fra demokrati. Vi skal have mindre enheder, nærdemokrati. Vælgerne er klogere end politikerne, det er hele grundlaget for demokratiet og vi skal arbejde os tilbage tættere på det udgangspunkt.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Yes yes yes - we have to move on from this dummy - and grow up. Virkeligheden ofremr´tiden er multikultural og natinalstatstanken er ny, den har mindre end 200 år på bagen og den var fra starten syg. De fleste nationer kan ikke afgrænses uden den mest forfærdelige vold og enorme massemord

Robert Ørsted-Jensen

Peter Hansen - du kan og skal stadig have ragioner og kommuner - og der vil også stadig være et region Danmark hor visse problemer skal løses, men det andet er absurd

Robert Ørsted-Jensen

Desværre Lars Bo Jensen er det ikke helt så enkelt, du er med til at fodre DF maskinen med det der håbløst forældede nationale livssyn

Robert Ørsted-Jensen

EU er i modsætning til den danske nationalstat en afgørende del af en løsning. Men EU er så langts fra alle problemers løsning og man behøver ikke forholde sig ukritiske overfor fænomenet - trværtimod - EU skal erobres og forandres - det akal ikke mindst demokratiseres og for at opnå dette kræves der international solidariet og tværetniske bevægelser og interesseregrupper

Poul Anker Sørensen

jeg tror, at Ulrike Guérot, har helt ret, og vil gerne støtte hende.

Touhami Bennour

Der også andre nationer som frygter eller irriteret af Eu, udvidet her til hele vesten. Jeg mener den capital flugt, om feregår fra omverden til Eu, det drejer om tusinde milliarder af Euro, aktører er bade dem der er I magten som dem der er væltet. Jeg vil kun nævne nogle, der blev væltet for nylig ved revolutioner. Lybiens Kaddafi havde tilgod noget der svarer til 300milliarders dollars og Ben Ali´ s Tunesien havde investeret og købt for 40milliarder dollars. Disse enorme summer kommer aldrig tilbage til de respective folk, under almulige påskud. Hvad siger nationalstaten til det, eller vinder bare det blinde øje til. Når jeg ser folk klandre disse lande for at være fattige og sender bare invandring til dem, er det ikke bare kynism og måske accept af EU.

Lars Dahl, din skrublerier over dialekters betydning for om en nationalstat er "naturlig" er helt på Månen. Jeg hørte engang i radioen to sprogforskere der i en konkurrence kunne høre forskel på om en udtalt sætning kom fra det nordlige eller sydlige Helgenæs. Selv kunne jeg i min ungdom høre forskel på vesterbrosk, nørrebrosk, og østerbrosk.
Nationalstaten dannes af demokratiske valg og den lovgivning der gælder, men nationalstaten er naturligvis ikke uforanderlig - men en god ting når den fungerer.

Der er utvivlsomt mange der vil have sig frabedt at dele vilkår med de lavere socialklasser i Sydeuropa.

natinalstatstanken er ny, den har mindre end 200 år på bagen og den var fra starten syg

Nationalstatstanken dukkede op sammen med industrialiseringen og proletariatets kamp om indflydelse på deres levevilkår og magten over det produktionsapparat de skulle leve af. Nationalstaten var en nødvendig nytænkning og et farvel til det feudale samfund.

Overnationale konstruktioner skal vise at de er til gavn for alle klasser, og det er EU tydeligvis ikke, eksemplificeret i den store forskel på beskæftigelse og aflønning i Nordvest EU og så resten af EU.

En nationalstat er defineret af et fælles kulturgrundlag, mange gange også fælles religion. Nationalstaten er overordnet set en enighed om at et geografisk område ledes af (valgte) politikere på en måde, som man har en fælles og overordnet enighed om.
Hvis nationalstaterne opløses til fordel for en union – overstatslig sammenslutning som visse mennesker gerne ser EU udvikle sig til, så vil EU ikke overleve de første 10 år.
En Amerikansk forsker, kan desværre ikke huske hans navn, har beskrevet de historiske udviklinger af unioner/ riger. Fælles for dem alle er at de gik til grunde pga. interne stridigheder og uenigheder.
Han påpeger også at den union han ser med de bedste kort på hånden er USA. Ikke fordi han er bosiddende der, men fordi der er en generel forståelse for at der er fælles regler, fælles valuta, fælles kultur, fælles sprog. Et kuriøst indslag er at USA ikke har et officielt sprog, og derfor udgives alle tilføjelser til USA's grundlov på alle sprog. Det viser da i hvert fald at man ikke skelner mellem etnicitet og ophav ( officielt i hvert fald).
Det interessante er at for at en union skal kunne eksistere ( USA er jo ikke gået til grunde – endnu), så kræver det at befolkningerne er enige i det store hele.
Uden at være 100 % sikker, så tror jeg det vil være meget meget svært at skabe enighed i EU på tværs af landegrænser.
Min holdning er, og har altid været, at EU burde reduceres til det der var grundideen i tidernes morgen med Kul og Stålunionen. Lad handlen være fri, og lad kun handlen blive reguleret i et fælles forum. Alt andet er landene selv i stand til at varetage.
Jeg havde for nylig en diskussion med en der mener at projektet altid har været en union, som vi kender der fra eks. Vis USA. Det er ikke korrekt. Hvis dette havde været hensigten havde man jo nok heller ikke navngivet projektet Kul og Stålunionen. Handel er det bedste middel til at sikre velstand og forhindre krige. Det er bevist op gennem historien.
Visse kloge mennesker har efterhånden besluttet at udvikle projektet til det vi i dag kender som EU. Spol endelig tiden tilbage til Fællesmarkedet og lad dernæst landene selv varetage resten.

Mon vi kan slippe billigere i skatter og afgifter hvis det hele pløres sammen i en stor pærevælling? det er vel det eneste positive jeg kan se.

Peter Nielsen, du kan kun slippe billigere i skat hvis du forringer lavindkomstgruppernes levestandard...

Sider