Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Mest symbolske indrømmelser’

EU-reformen, der skal sikre David Cameron en sejr ved den kommende folkeafstemning, er primært symbolpolitik, mener tysk EU-forsker
Udland
18. februar 2016

I tysk politik lægger kansler Merkel altid sine politiske mål frem i Forbundsdagen, forud for afrejsen til endnu et EU-topmøde, hvorefter den efterfølgende debat trækker fronterne op. Lyttede man til Merkels tale i går, lød det som om Tyskland nærmest var i fuld overensstemmelse med Storbritannien, der ellers går ind for at lægge stramme begrænsninger omkring sit EU-medlemskab.

»Der er ingen uenighed mellem Storbritannien og Tyskland. Det skal være muligt for hvert enkelt EU-land, at beskytte sine socialsystemer. Men den frie bevægelighed skal der derimod ikke røres ved,« lød det blandt andet fra kansler Merkel fra talerstolen i Berlin.

Det er netop kernen for Tyskland, at efter kampene for euroen og det igangværende slagsmål om Schengen-samarbejdet, skal den frie bevægelighed ikke yderligere trues af den britiske aftale. Det mener også Nicolai von Ondarza, Europa-forsker ved Stiftung Wissenschaft und Politik (SWP) i Berlin.

»Briterne vil jo gerne begrænse indvandringen, og David Cameron ønskede oprindeligt at begrænse arbejdstagernes rettigheder til at få sociale bidrag, men det får han ikke mulighed for at gennemføre som en permanent ordning. Det kan fremover derfor kun ske sammen med de øvrige EU-lande, hvis det enkelte lands velfærdsydelser kommer under pres. Derfor er princippet om den frie bevægelighed intakt,« lyder det fra den tyske EU-forsker.

Sort på hvidt

Nicolai von Ondarza mener også, at Cameron mest får symbolske indrømmelser ud af sine bestræbelser.

»Aftalen giver ikke Storbritannien en ret til at begrænse adgangen til sociale ydelser, når det passer dem. Cameron får derfor mest symbolske indrømmelser, men mest afgørende for Cameron er, at han får det sort på hvidt, at Storbritannien fremover har en særstatus. Spørgsmålet er, om det er nok til at overbevise briterne. Modstanderne har jo fået medvind i den seneste tid. Så det vigtigste er, om Cameron gennem sin kampagne får tvivlerne over på sin side.«

I praksis er der også kun få indrømmelser i forhold til de nuværende EU-regler. Det britiske mål om at kunne forhindre ny EU-lovgivning, tror Nicolai von Ondarza ikke på bliver indfriet.

»De nationale parlamenter vil, hvis denne britiske pakke vedtages, fremover kunne aktivere et såkaldt rødt kort, idet de med et flertal på 55 procent af alle nationale parlamenter kan forhindre ny EU-lovgivning. Men barrieren er sat meget højt, og det er derfor højst tvivlsomt om en sådan regel overhovedet vil finde anvendelse. Med den nuværende regel, det såkaldte gule kort, kræves det, at en tredjedel af alle nationale parlamenter stemmer imod en EU-lov. Blandt tusindvis af love over de seks seneste år, er det kun to gange lykkedes at stoppe ny EU-lovgivning. Det røde kort er derfor ren symbolpolitik.«

Intet problem for Merkel

Ifølge Nicolai von Ondarza vil Angela Merkel ikke have problemer med at nikke ja til det britiske EU-kompromis, selv om der stadig forhandles om de finere detaljer.

»Merkel har langt større problemer med flygtningepolitikken, så det britiske kompromis vil hun have vedtaget hurtigt.«

Trods de overskuelige resultater for Storbritannien, er der dog ændringer på vej, mener von Ondarza.

»På det symbolske niveau ændres en hel del. For Storbritannien vil fremover ikke længere engagere sig i kommende europæiske integrationsprojekter, og dermed vil man også opgive ideen om Europa i to hastigheder. Fremover vil der være et kerneeuropa, hvor euroen og Schengen-medlemskab udvikler sig videre, mens et land som Storbritannien permanent vil stå uden for. Det er en temmelig vigtig symbolsk ændring.«

Nicolai von Ondarza tror ikke, at nogen af de øvrige lande har interesse i at lade briternes krav kuldsejle. Derfor vil der med stor sandsynlighed komme en aftale.

»Der er heller ingen af de øvrige EU-lande, der på samme måde potentielt ønsker at forlade EU, og derfor er det også usandsynligt, at der med en sådan aftale kommer en kædereaktion, hvor landene kopierer Storbritannien.«

Den berlinske EU-forsker mener, at det ville være et stort nederlag for EU, hvis man mistede Storbritannien, både politisk, fordi landet er medlem af FN’s Sikkerhedsråd og verdens femtestørste økonomi, men også fordi Storbritannien er den næststørste bidragyder til EU-systemet.

»I en meget urolig og foranderlig tid vil det være et markant ansigtstab for EU,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

»I en meget urolig og foranderlig tid vil det være et markant ansigtstab for EU«
citat Nicolai von Ondarza

Fred nu være med ansigtstabet.

Og hvem skulle vi tabe ansigt overfor?

Putin er jo den nærmeste; men han har i forvejen helt styr på EU's manglende sammenhængskraft, så det ændrer ikke en tøddel.