Læsetid: 4 min.

Milliarder stopper ikke flygtningestrømmen

Hundredetusinder af syriske flygtninge er fanget i et retligt limbo i de såkaldte nærområder, Tyrkiet, Libanon og Jordan, uden ret til at arbejde, sende deres børn i skole eller gå til lægen. Og det kan nok så mange donormilliarder til FN’s flygtningelejre ikke ændre på, vurderer ekspert
FN har registreret 4,59 millioner syriske flygtninge i de såkaldte nærområder, hvor de enten bor i FN-lejre eller klarer sig på egen hånd. Dertil kommer 13,4 millioner syrere, som er internt fordrevne eller i nød i Syrien. Mindst 250.000 er dræbt i den snart fem år lange borgerkrig.

Bilal Hussein

5. februar 2016

Rettelse

I artiklen »Milliarder stopper ikke flygtningestrømmen« den 5. februar er formanden for parablyorganisationen Euromedrights, Marc Shade-Poulsen, fejlagtigt citeret for, at der er 66 forskellige etniske grupperinger i Libanon. Der er retteligt 22. Desuden fremstår det, som om palæstinensiske flygtninge pga. FN-organisationen UNWRA kan se en fremtid for sig. Det, mener han imidlertid ikke, er tilfældet. Information beklager fejlene.

red.

Milliarderne rullede ind på gårsdagens store donorkonference i London. Et efter et stod landene klar til at fortælle omverdenen, hvor mange penge de vil donere til FN’s enorme arbejde med at sørge for de mange millioner flygtninge fra den syriske borgerkrig.

3,3 milliarder dollar fra EU, 2,6 milliarder fra Tyskland, 1,7 fra Storbritannien, 925 millioner fra USA og knap 100 millioner fra Danmark var nogle af de mange bud, som tilsammen gerne skal give de 9 milliarder, som FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, mener, der er brug for.

En lang række NGO’er advarer imidlertid mod at tro, at milliarder er nok til for alvor at hjælpe de mange flygtninge. Hvis det skal lykkes at få størstedelen af de mange flygtninge til at droppe drømmen om et bedre liv i Sverige, Tyskland eller Danmark, skal de have adgang til arbejde, uddannelse og sundhedshjælp i de lande, de befinder sig i. Og det er hverken Tyrkiet, Libanon eller Jordan villige til.

»En helt ny underklasse er ved at blive skabt i Mellemøsten,« advarer Jan Egeland, generalsekretær i Norsk Flygtningehjælp, der hjælper syriske flygtninge i Libanon og Jordan.

Han anklager det internationale samfund for at være alt for sløvt til at yde økonomisk hjælp til flygtningene og værtslandene for at føre en al for restriktiv flygtningepolitik, som bl.a. gør det umuligt for flygtningen at få opholdstilladelse og dermed ret til at arbejde, uddanne sig, sende børnene i skole eller komme på hospitalet.

Det er i praksis »næsten umuligt for de syriske flygtninge at blive i Mellemøsten«, siger han og advarer om, at »en hel ny underklasse er ved at blive skabt« i Tyrkiet, Libanon og Jordan.

Ingen rettigheder

I en lille teltlejr i Minieh i det nordlige Libanon overlever en syrisk familie på fjerde år. De flygtede i 2012 fra en landsby i nærheden af Homs, hvor de levede af landbrug og drev et lille transportfirma ved siden af. I dag er familiens mænd daglejere, mens kvinderne passer teltlejren.

De fleste familiemedlemmer er illegale indvandrere. De har ikke nogen opholdstilladelse, for i Libanon kræver myndighederne, at man har fast bopæl, og desuden koster det 200 dollar pr. person, hver gang opholdstilladelsen skal fornyes.

Og det skal den en gang om året. Med daglejerjob, der aldrig indbringer mere end 10 dollar om dagen, er det ikke en udgift, som familien her kan betale. Mad og tag over hovedet er ganske enkelt vigtigere.

Eksemplet stammer fra en større undersøgelse, som Norsk Flygtningehjælp har lavet. Og det er langtfra enestående. I de tre lande, som huser allerflest syriske flygtninge, befinder hundredetusinder sig i et retligt limbo, hvor de reelt ingen rettigheder har.

De kan ikke få arbejdstilladelse og har hverken adgang til uddannelse eller sundhedshjælp. Og for manges vedkommende heller ikke adgang til at sende deres børn i skole.

Marc Shade-Poulsen, der leder paraplyorganisationen EuroMed Rights, som samler flere end 80 menneskerettighedsorganisationer i Europa og Mellemøsten, bekræfter problemet.

»Hverken Tyrkiet, Libanon eller Jordan har underskrevet de konventioner, der forpligter dem til at give flygtningestatus til flygtninge fra Syrien, og derfor ender mange af dem i retligt limbo og dermed uden mulighed for at skabe sig en fremtid, hverken for dem selv eller deres børn,« siger han.

Flugten vil fortsætte

Når de tre lande ikke er villige til at give syrerne flygtningestatus og opholdstilladelser, skyldes det først og fremmest frygt for, hvilken effekt det vil få i de enkelte lande. Både Libanon og Jordan er meget skrøbelige lande, hvor den demografiske balance mellem landenes befolkningsgrupper meget let kan blive truet.

»Den politiske magt i Libanon er nøje fordelt mellem ikke færre end 22 forskellige etniske og religiøse grupperinger, og i Jordan hviler kongehuset på et spinkelt grundland af støtte fra landets beduinstammer,« siger han.

»I begge tilfælde risikerer større grupper af nye borgere at rykke denne balance med fatale konsekvenser. Ikke mindst i Libanon er risikoen for en ny blodig borgerkrig meget nærværende.«

For Tyrkiets vedkommende skyldes flygtningenes manglende rettigheder, at Tyrkiet generelt ikke ønsker at udfordre den tyrkiske identitet, mener han. Marc Shade-Poulsen tvivler meget på, at de tre lande er parat til at give de syriske flygtninge flere rettigheder.

Heller ikke selv om Europa er villig til at betale store summer for at gøre det mere attraktivt for de mange flygtninge at blive på den anden side af Middelhavet.

»Det ser generelt meget svært ud, især i Libanon og Jordan. Men Tyrkiet kan måske lokkes, hvis EU er villig til at forbedre Tyrkiets muligheder for optagelse i EU,« siger han.

Til gengæld er han sikker på, at selv nok så mange donormilliarder til FN’s flygtningelejre i Syriens nabolande ikke er nok til at standse flygtningestrømmen mod Europa.

»Medmindre det lykkes FN at opbygge et system, hvor flygtningene kan se en fremtid for sig, sådan som FN-organisationen UNWRA har gjort for de palæstinensiske flygtninge fra Israel, så vil flugten mod Europa fortsætte,« siger han.

Han understreger dog, at UNRWA-modellen ikke er perfekt. Organisationen lider bl.a. af pengemangel, og forholdene i de palæstinensiske flygtnigelejre i Libanon er alt anden end  optimale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Oersted

Der skal noget helt andet til: Nemlig "Den Australske Løsning". Migranterne skal have at vide, at de ikke har en fremtid i Europa. Dem, der kommer til EU skal anbringes i en lukket asyllejr, lige indenfor EUs grænser. De lande der lægger jord til slipper for at betale. Det gør de øvrige EU lande. Lejrene skal bygges og drives med lokal arbejdskraft og alle forsyninger skal købes lokalt. Det vil helt sikkert blive populært i arbejdsløshedsområder i EU. Migranterne får valget: Rejs hjem eller bliv i en lukket asyllejr, i kommer ikke til Storbritanien, Tyskland, Sverige eller Danmark, i kommer ikke til at bosætte jer nogensomhelst steder i EU, nogensinde!

Hans Aagaard, Per Torbensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Skal europæere så også nægtes at bosætte sig udenfor Europa, evt. blive henvist til en lokal, lukket asyllejr?

Thomas Christensen, Mikael Nielsen, Gert Romme, Christel Gruner-Olesen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

Trond Melring:
Prøv du at rejse til Australien eller USA og bosætte dig uden visum og arbejdstilladelse, så ta'r de dig i vingebenet og smider dig ud af landet hurtigere end du kan nå at sige "familiesammenføring".

Philip B. Johnsen

FN har fået 'tilsagn' om omkring 70 milliarder kroner fra donorerne.

Det skal nævnes, at for blot ingen skal dø af sult i flygtningelejrene, har FN bedt om DKK 63 milliarder for 2016, det er super der nu vises vilje fra EU, så skal FN lige se pengene naturligvis og husk det er DKK 70 'lovede milliarder', der ikke dækker skole eller noget andet, end blot overlevelse, så Europa kan stadigvæk regne med ca. tre millioner flygtninge i 2016, der er tale om flygtningelejre i miserabel forfatning med sult, sygdom og kulde menneskelig lidelse, det er vanskeligt at beskrive.

Det bliver en interessant europæisk debat i 2016, spørgsmålet er om ny-moralisme og nationalisme er, af generel EU karakter for, hvis EU og medlemslandene, ikke vil hjælpe de syriske flygtninge, hvad vil EU og medlemslandene, så gøre ved de syriske flygtninge der kommer til EU i 2016?

Der er 500 millioner borgere i EU, som er verdens største økonomi, der lider af stor ulighed, men det er ikke antallet af flygtninge fra Syrien, der er problemet, men derimod er problemet nationalistiske ny-moralistiske partier, der har fremgang i hele EU i Danmark, Sverige, Polen, Storbritannien, Italien og som f.eks. "Front National, egentlig Front national pour l'unité française, det højreorienteret, nationalistisk politisk parti fra Frankrig, der er stærkt indvandrerkritisk der kræver, at i alt 3 mio. ikke-europæere skulle sendes hjem til deres hjemlande og ved præsidentvalget i 2002 forsøgte partiet, at sætte en moraliserende dagsorden med fokus på lov og orden og traditionalistiske familieværdier, hvilket blandt andet afspejles i, at partiet er for at genindføre dødstraf og imod homoseksualitet. Front National er desuden stor modstander af EU."
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Front_National

Det er problemet i EU og ikke, hverken ydre eller indre grænser i EU, ændre på udfordringen, som er syriske krigsflygtninge, der ikke til dato, modtager det rige EU's hjælp.

Det bliver interessant, at følge om EU løsningen er 30'ernes klassiske deportation til koncentrationslejer, med den sædvanlige sult og død, eller får de syriske flygtninge hjælp af EU og de ny-moralisme og nationalistiske prægede EU medlemslande?

Kurt Nielsen, Thomas Christensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

Philip B. Johnsen:
EU kan sagtens betale 100 mia kr/året til UNHCR. Fordelt efter BNP ville Danmarks andel så andrage 1,86 mia kr/året. Det synes jeg vi burde give.

Philip B. Johnsen

Jesper Oersted
Ja det bliver som sagt spændende at se, hvad EU og medlemslandene, kan blive enige om, men håb om en bedre fremtid for vores børn, driver de fleste af os ikke sandt.

Som denne artikel viser, er der behov for pengene. Alene Jordanien med 1,27 mio. flygtninge har akut behov samt behov for 1.6 mio. US-$ over en 3-års periode, og dette er et absolut minimum.

Men sporene skræmmer virkelig. Ved festlige lejligheder er der mange gavmilde giverlande, men når det kommer til realiteterne, er der mange lande, der glemmer at betale, eller betaler med tidligere "brugte" penge.

- I 2003 ramtes Iran at et voldsomt jordskælv med 26.000 omkomne. Og her blev Iran lovet 1,1 mia. US-$, men modtog kun 20%.
- I 1999 blev lande i Centralamerika lovet 9 mia. US-$ efter stormen Mitch, og blot 31% kom ind.
- Efter jordskælv i Haiti i 2010 omkom 300.000 mennesker, og kun 56% af pengene kom ind.
- I 2004 blev Liberia lovet ½ mia. US-$, men fik kun 65 mio. US-$.
- I 2005 var det tsunamien i Sydøst-asien med 20 mia. US-$ foruden meget andet lovet hjælp. Og senere gik FN-chefen, Kofi Annan ud i pressen, og beskrev en meget dyster virkelighed mellem løfter og virkelighed.
www.nytimes.com/2005/04/13/opinion/billions-of-promises-to-keep.html?_r=1

Og ved denne donor-konference, hvor målet var mindst 7,73 mia. US-$, der giver flygtningene mulighed for at overleve på et meget lavt niveau, er der altså givet løfter på 10 mia. US-$. Og fremtiden vil vise, hvor få lande, der holder det, de har lovet. Men som sagt: Sporerne skræmmer.

Jesper Oersted

Altså ved du nu hvad Jesper. Er du ikke klar over, at vi akut står og skal bruge 90.000.000.000 kr. til nye kampfly, som er udset til netop at skulle hjælpe i nærområdet? Så du tillader dig at foreslå, at vi ødsler yderligere hele - nå ok: næsten - 2 mia. kr. væk på humanitær bistand, tsk, tsk, tsk.