Læsetid: 6 min.

’Der skal nok en tre-fire afstemninger til’

I Schweiz er valgkampen skudt i gang til folkeafstemningen om borgerløn. Ingen forventer et ja, men Europa gør klogt i at beskæftige sig med ideen, hvis vi ikke vil hægtes af den globale udvikling, mener folkene bag kampagnen
I oktober 2013 overrakte Daniel Häni og hans medarbejdere over 120.000 underskrifter til parlamentet i Bern. Minimum 100.000 borgerunderskrifter giver i kraft af Schweiz’ direkte demokrati retten til at lade et politisk forslag komme til folkeafstemning.

Generation Grundeinkommen

2. februar 2016

Daniel Häni stråler af begejstring og virker på samme tid allerede her sent på formiddagen lidt træt. Der er mange bolde at holde i luften i kampagnelaboratoriet, der ligger midt i Basel Altstadt: En café og mødested med udlejningslokaler, hvor der ugen igennem bliver danset og holdt foredrag.

Daniel Häni er en af initiativtagerne til den folkeafstemning om at indføre borgerløn, som schweizerne afholder den 5. juni. Sammen med en gruppe medarbejdere er Daniel Häni denne lørdag i januar trukket i hvid laboratoriekittel. Startskuddet er givet for deres valgkampagne, der skal overbevise 8,2 millioner landsmænd om, at en ubetinget grundindkomst er fremtidens – hvis ikke nutidens – svar på en række samfundsproblemer som arbejdsløshed, ulighed og ligestilling.

Godt 100 frivillige er mødt op for at hjælpe kampagnen i gang. Heraf en tredjedel fra Tyskland. Ifølge Daniel Häni er de tiltrukket af muligheden for en bred diskussion på borgerniveau.

»Schweiz har ry for at være et langsomt og konservativt land, men i demokratispørgsmål er Schweiz et foregangsland,« mener han.

I oktober 2013 overrakte Daniel Häni og hans medarbejdere over 120.000 underskrifter til parlamentet i Bern. Samtidig læssede en lastvogn otte millioner 5-rappenmønter – den laveste møntenhed i Schweiz – af foran parlamentet som symbol på hver enkelt af Schweiz’ godt otte millioner indbyggere. Og som symbol på, at vi lever i overflodstider.

Indsamlingen af minimum 100.000 borgerunderskrifter giver i kraft af Schweiz’ direkte demokrati retten til at lade et politisk forslag komme til afstemning blandt vælgerne, og det er typisk, at der går mindst et par år, før afstemningen konkret bliver en realitet.

Politisk er der dog ikke opbakning til ideen. Det schweiziske parlament anbefalede i september 2015 med 146 stemmer det schweiziske folk af afvise initiativet om borgerløn. 14 parlamentsmedlemmer ville sige ja til borgerløn, mens 12 forholdt sig neutralt.

Daniel Häni understreger, at den sikrede grundindkomst er en idé for hele menneskeheden, og at USA har en fordel, hvis de indfører den før Europa.

»Hvis Europa ikke vil hægtes af den globale udvikling, gør vi klogt i at beskæftige os indgående med ideen.«

Hvad er arbejde?

For initiativtagerne i Basel drejer det sig om at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi tænker ikke mindst arbejde og produktivitet på.

»Begrebet fuld beskæftigelse er indbegrebet af den herskende misforståelse, at arbejde er til for at beskæftige folk. Arbejde skal man ikke skaffe eller sikre, men udføre,« skriver Daniel Häni og tyske Philip Kovce i bogen Was fehlt, wenn alles da ist? (Hvad mangler der, når man har alt?).

Borgerløn frisætter den enkelte til at definere, hvad meningsfuldt arbejde er.

Beløbet skal svare til en dansk kontanthjælp, og når den bliver udbetalt som eksistensgrundlag til alle, understøtter samfundet bedre end i dag alt det arbejde, der bliver udført frivilligt og i familien, og som »i dag ikke bliver anerkendt som ’arbejde’, fordi det ikke bliver betalt«, som der står i valghæftet Mod til forvandling.

For Häni og Kovce er borgerlønnen social, fordi den omfatter alle, og liberal, fordi den overlader til den enkelte at definere, hvad et meningsfuldt liv består af.

Der er penge nok til at finansiere ideen, »men det, vi mangler, er evnen til at omgås det eksisterende overskud på en ordentlig måde«, som der står i de to debattørers bog.

Fortalere i Davos

Selv om forslaget om borgerløn muligvis ikke er politisk modent endnu, rører debatten på sig på idéniveau.

I forrige uge var borgerløn på dagsordenen på World Economic Forum (WEF) i Davos i Schweiz. Digitalisering og automatisering af mange nutidige arbejdsfunktioner kommer til at betyde mere arbejdsløshed i den vestlige verden inden for en overskuelig fremtid.

Klaus Schwab, økonomiprofessor og grundlægger af WEF, har i den schweiziske avis Blick udtalt, at mindst 200.000 job i blandt andet den administrative banksektor i Schweiz står over for at blive automatiseret inden længe.

På spørgsmålet om, hvad det betyder for den middelklasse, for hvem arbejdet er identitetsbærende, svarer Schwab, at »den menneskelige udfoldelse ikke nødvendigvis behøver at udfolde sig i erhvervsarbejde. Den kan også ske inden for det kulturelle eller sociale område ... Der er brug for løsninger, der garanterer alle en minimumindkomst. Hvordan det skal ske, ved vi ikke endnu. Men klart er: Vi skal tænke på en helt ny måde«.

Kort før nytår udtalte chefen for det tyske Telekom, Timotheus Höttges, i Die Zeit, at en finansiering af en fremtidig borgerløn kunne foregå gennem højere beskatning af internetkoncerner:

»Når produktivitet i fremtiden frem for alt er koblet sammen med maskiner og udnyttelse af data, kunne beskatningen godt i højere grad komme fra store gevinster i den sammenhæng og i mindre grad fra den enkeltes indkomstskat.«

Höttges er ligesom den anerkendte forsker fra Massachusetts Institute of Technology, Erik Brynjolfsson, tilknyttet WEF.

I januar udtalte Brynjolfsson til den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, at Schweiz kunne være en »ny model for fremtiden«, idet landet »i løbet af de næste 10-20 år kan tænkes at indføre borgerløn blandt andet som fremtidens svar for dem, der taber på automatiseringen«.

Ligeglade borgere

På førstesalen i kampagnelaboratoriet i Basel står Julius van de Laar foran de godt 100 frivillige kampagnemedarbejdere, der repræsenterer alle aldersgrupper fra 20 til 70 år, ligeligt fordelt på mænd og kvinder.

Van de Laar skal tale om sine erfaringer som kampagneleder i Obama-valgkampen i USA i 2012 og indleder med at spørge om, hvor mange der kommer langvejs fra.

Omkring en tredjedel af de frivillige kommer fra Tyskland. Det samme gør en anden taler i rummet, den tidligere ejer af den tyske parfumerikæde Drogerie Markt, Götz Werner, som er kendt for sit engagement i borgerlønsspørgsmålet i Tyskland.

Blandt de frivillige er der en udbredt oplevelse af, at deres medborgere reagerer med et ligegyldigt skuldertræk, når snakken falder på borgerløn.

Andre er frustrerede over, at debatten hurtigt bliver meget polariseret, ikke mindst på politisk niveau.

»Politikerne bliver store af at føre debatter og af at kæmpe mod hinanden. Det er ikke kreativt,« siger Götz Werner.

Der er en udbredt forventning om, at borgerløns-initiativet højst sandsynligt bliver nedstemt i 2016:

»Der skal nok en tre-fire afstemninger til over 10 år, før det kommer,« siger en midaldrende mand, som gerne giver af sin tid for at udbrede ideen på græsrodsniveau.

Engagement over grænserne

Bygningen har tidligere huset Basels Volksbank, og i kælderen står de private bankbokse nu ubenyttet hen. I lokalet ved siden af viser Christian Tod fra Wien sin næsten færdige dokumentarfilm What’s wrong with a free lunch?

I filmen tager han publikum med på en rejse til blandt andet Namibia, Canada, Tyskland, Schweiz og USA for at se på ideen om en fri grundindkomst, som den har udviklet sig siden 1960’erne.

I Namibia, fortæller Christian Tod, har man siden 2008 kørt et forsøg med borgerløn, som er finansieret af donationer og ledet af den lutheranske biskop Zephania Kameeta, som sidste år blev landets socialminister.

Christian Tods film viser blandt andet, hvordan ideen om borgerløn var til stede hos Martin Luther King og den amerikanske regering allerede i 1960’erne, ikke mindst foranlediget af sociale uroligheder.

I dag er det ifølge Tod i Silicon Valley den gængse opfattelse, at borgerløn er svaret på automatiseringen af meget nutidigt arbejde, og i det hele taget er USA langt fremme med diskussioner om, hvordan finansieringen af borgerløn eksempelvis kan ske ved beskatning af miljøbelastning og finanstransaktioner.

Fra Berlin har også Amira Jehia fundet vej til Basel denne lørdag. Hun leder til daglig 13 ansatte i den privat finansierede tyske organisation Mein grundeinkommen.

Diskussionen tager for tiden fart over hele Europa og i USA, siger hun. I Utrecht i Holland skal et forsøgsprojekt starte i 2016, og i 2017 påbegynder Finland efter planen et eksperiment med borgerløn.

»I Finland, Holland, hos os selv, og naturligvis her i Schweiz – temaet er simpelthen stort i øjeblikket i Europa. I Frankrig bliver det lige nu vildt debatteret, i Storbritannien bliver det diskuteret, og Podemos i Spanien havde det på valgprogrammet.«

Daniel Häni skriver i en mail et par dage efter den store kampagne-start i Basel, at borgerløn kan komme tidligere, end vi tror:

»Grundeinkommen coming soon! Der sker virkelig noget, og måske går det endda hurtigere, end vi lige nu tror. Det kan være, at et voldsomt automatiseringsryk stiller os over for en afgrund eller over for uanede muligheder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gorm Lerche
  • Ejvind Larsen
  • Torben Arendal
  • Oluf Husted
Gorm Lerche, Ejvind Larsen, Torben Arendal og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det hele ville ikke være så mærkeligt, hvis folk bare havde hørt ordentligt efter i oldtidskundskab.
Men det er utroligt, at folk skal belæres om, at arbejde handler om at løse opgaver, ikke om at finde på noget at lave. Det kan vi formodentlig allesammen godt finde ud af på egen hånd.

Gorm Lerche, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Merete Jung-Jensen, Janus Agerbo, Rikke Søndler og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

God formulering fra artiklen :
»Begrebet fuld beskæftigelse er indbegrebet af den herskende misforståelse, at arbejde er til for at beskæftige folk. Arbejde skal man ikke skaffe eller sikre, men udføre,«

Jeg har spurgt Enhedslisten om deres behandling af Basisindkomst i 2016. Ikke svar d.d.

Lotte Rasmussen - Hvorfor ikke acceptere, at Grundeinkommen - oversat til Basisindkomst - er den international betegnelse på dansk.

Så længe middelklassen er intakt kommer der næppe en borgerløn. Men spørgsmålet er, hvor længe vil middelklassen være det? I USA er middelklassen allerede på retur i stort omfang og mange må se deres middelklasse livsstil med solide lønninger blive skiftet ud med working poor tilværelsen uden fremtid for dem selv eller deres børn.

...Digitalisering og automatisering vil om måske 20 år have gjort enorme indhug i middelklassen.

Gorm Lerche, Karsten Aaen og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Super ide - men man kan ikke rigtig leve for en basis indkomst, hvis huslejen allerede tager tre fjere dele af indkomsten. Så hvad hvis man er syg og ikke kan arbejde? Hvordan med ekstra tilskud til husleje og andet? Skal man betale skat af en grundindkomst - eller er det frie penge? Jeg er glad for at jeg som førtidspensionist betaler skat - ellers ville jeg være ude af samfundet og høre til "dem andre betaler for" og kritik af os på overførselsindkomst har der været rigeligt af de sidste 15 år.
man kan ikke leve resten af sit liv, når man er syg, på kontanthjælp - det er uværdigt.

Gorm Lerche, Lars Bo Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Så længe "middelklassen" som vælgerflertal går ind for det nuværende system med alle dets skavanker, kommer Basisindkomsten ikke. Det skal starte med flertallets solidaritetsfølelse.

Anne-Marie Paul - En enkel kommentar om at betale skat af pensioner o.a : Dette er en illusion - modtage med den ene hånd og aflevere straks med den anden. Overflødig pengecirkulation.
Derfor - ikke skat på Basisindkomst.

Der er masser af muligheder for at orientere dig og tilfredsstille din nysgerrighed.

randi christiansen

'' ... hvordan finansieringen af borgerløn eksempelvis kan ske ved beskatning af miljøbelastning og finanstransaktioner " - grundlaget for skat på miljøbelastning skal udfases hurtigst muligt, og finanstransaktioner er, med henblik på tanker der så småt er begyndt at indfinde sig vedr finansverdenens ikke bæredygtige strukturer, syntetiske penge m.m., heller ikke en vedvarende finansiering af borgerløn - som efter en kortest mulig overgangsfase må indføres på grundlag af bæredygtig, dvs cirkulær økonomisk forståelse af vores fælles eksistensgrundlag. Ellers kommer vi fra asken i ilden. Det er på tide med intelligent helhedstænkning, og i den proces undgås ikke at se på konkurrencesamfundets for al civilisation undergravende junglelov. Hvis ikke det menneskelige kollektiv formår et kvantespring i retning af samarbejde i stedet for privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, må vi nok forudse at overlevelse er tvivlsom. Modellen er klar, det er kun et spørgsmål om vilje. Nuværende kollektive adfærd er ødelæggende og konsekvenserne af tidligere synder endnu ikke fuldt udfoldede. Jorden brænder under os.

...Det er ikke meningen en basisindkomst skal forgylde en. Som navnet antyder skal den dække det basale i tilværelsen under minimale forhold.

randi christiansen

Hvem taler om at forgylde? Ville bare være dumt at fortsætte nuværende ekstremt uhensigtsmæssige administration af fællesejet, hvor planetens ressourscer misbruges og udsultes til at forgylde de få og fattiggøre de mange

Randi
Jeg ser ingen grund til at sammenkæde en ny (regelløs) måde at udbetale stort set de samme (regelfyldte) ydelser - med statens indtægtsmetode - og omvendt.
Jeg ser ingen grund til at sammenkæde en indførelse her i landet med hvad der sker i udlandene.
Det vil bare gøre det hele mere kompliceret.

Den primære øvelse er at åbne befolkningens øjne for den herskende klasses overadministration af en bestemt gruppe borgere, og klarlægge alle de ubehagelige, mentale og fysiske virkninger af det nuværende system - som bliver mere og mere tydelige.

Gorm Lerche, Jens Kofoed og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Rettidig omhu leo - en dårlig ide igen igen at bygge huset på sand og ikke engang være opmærksom på de dermed forbundne farer.

randi christiansen

Basisindkomst er indlysende rigtig - men som med al design, er fundamentet altid det vigtigste, når der i videst muligt omfang skal tages højde for omkostninger og konsekvens. Er udgangspunktet ikke i overensstemmelse med de kosmiske lovmæssigheder vil der, så sikkert som amen i kirken, være karma i nakken, som kan være ret uheldig. Men som eckhart tolle så klogt bemærker : hvis ret handlen ikke kendes, er udfordringerne forbundet med den problemskabende uvidenhed, den nødvendige belæring på vej til målet. Så deet ...

Nej ! Hvis der var flertal derfor kunne B: indføres her i landet om et par år.
Men hvis det er betinget er alt det andet, sker det ikke i vor tid.
Retsforbundet har prøvet i 100 år.
Styr dig, Randi.

Hvad gør man med folk udefra der gerne vil med? jeg mener en stærk grundndkomst uden modydelse vil virkelig skabe pres på grænserne.

Misforstå mig ikke. Jeg er for ideen, men jeg har svært ved at se den fungere uden en meget lukket indvandringspolitik.

randi christiansen

Leo, jeg er helt klart for indførelse af borgerløn, mener bare, at vi skal passe på faldgruberne - og een af dem er, at det underliggende økonomiske fundament er usundt. Kan det være ligemeget, hvor pengene kommer fra? Hvem betaler? Hvis det blir det sædvanlige kannibalens festmåltid, som det privatkapitaliserende pyramidemisbrugssamfund repræsenterer, risikerer vi som sagt at ryge fra slem til værre. Hvis ikke, blir det et hidtil uset kvantespring i kollektivets intelligens - i så fald på høje tid. Og det vil jeg bestemt ikke afvise som en mulighed, vil bare se det, før jeg tror det.

Randi : " Kan det være ligemeget, hvor pengene kommer fra? "
Selvfølgelig ikke, men det er også gældende nu.
Det nye, indbyggede er, at en del af pengene kommer fra den sparede løn ca 200.000 borgere, der lever af at administrere andre. De skal omskoles til fornuftigt arbejde - heraf en stor del i det private - hvilket skaber mulighed for nedsættelse af den generelle arbejdstid.
Heri ligger manglen på sympati fra alle folketingets partier. Det er simpelthen for meget for de småt tænkende danske politikere.

Tanken fører naturligvis videre til en total politisk overbevisning, hvis realisering ikke er en betingelse for indførelse af Basisindkomstsamfundet.

Prøv at opfatte B. som en tryghedssikring, som erstatter den nuværende metode til at administrere en del af finanslovens udgiftsside.

NB, 11.05 - jeg har ikke fået svar fra Enhedslisten.

Så kom der svar : EL går IKKE ind for Basisindkomst, men mangemedlemmer er positive.
Henviser til årsmøde vedtagelse af :
" Et solidarisk samfund med gode muligheder for alle " maj 2006.
I denne tekst opridses alle gode argumenter for Basisindkomsten - uden at den nævnes.
En tidligere annonceret behandling på det kommende årsmøde, nævnes ikke. Den må derfor antages droppet.

Randi Christiansen

Leo - "Det nye, indbyggede er, at en del af pengene kommer fra den sparede løn ca 200.000 borgere, der lever af at administrere andre." Hvis vi bare slag på tasken siger, at sparet løn til 200.000 borgere skal finansiere borgerløn, så bliver den vist ikke til at leve af.

Vågn nu op, kære Randi - Omtalte administrationsbesparelse er et mindre tal på plussiden.
Den egentlige, samlede udgift er principielt den samme, som nu udbetales til principielt de samme borgere gennem 10 forskellige, indviklede regelsæt - som reduceres til ÈN ORDNING uden regler.
Derfra kommer besparelsen.

Randi Christiansen

Den samlede udgift til overførselsudgifter er den samme, som hvis alle borgere modtager basisløn? Det er minsandten et godt regnestykke. Og hvad med konsekvensen for det såkaldte arbejdsudbud?

Alle borgere ! ? Det afhænger af en medfølgende skattereform, som der er forskellige meninger om. En model er, at alle fradrag fjernes og erstattes af et bundfradrag svarende til Basisindkomsten. Men alt det og mere til er en lang ideologisk debat.
Jeg foretrækker en model, hvor UBI begrænses til at være en tryghedssikring for dem, der ikke har lønarbejde.
Så kan en skattereform komme til senere, fordi der heri indgår mange andre forhold, f.eks rentefradrag og befordringsfradrag (belønning for resurseforbrug og forurening !).

Arbejdsudbuddet ? Det har jeg ingen mening om. Mener det er irrelevant i denne forbindelse, som så mange andre forhold, der ikke skal være afgørende for indførelse af UBI.

Randi Christiansen

Mao, hvis den 1%'s underbegavede hærg af fællesejet fortsætter med at skubbe til det stærkt hældende læs, så vælter vogn og læs inkl basislønnede borgere - helt. Nu er tiøren så småt ved at falde hos fx den såkaldte tech elite, som man kan læse om andetsteds i avisen - de burde være de rette til i samarbejde med de økologiske økonomer at designe fremtidens helhedsorienterede, bæredygtige økonomi, hvor privatkapitalsering på og indbyrdes konkurrence om fælledejet hører en åndsformørket fortid til.

Randi Christiansen

Og når jeg nævner arbejdsudbudet, er det selvfølgelig for at henvise til, at de forretningsmodeller, som nu overlever ved at tjene på andres arbejde, vil blive uoverskueligt og voldsomt forandret, dermed have den så berømte dynamiske effekt på skatteindtægter og dermed på indholdet af statskassen. Ikke helhedsorienterede løsninger er farlige at lege med - det burde vi have lært.

Jesper Pedersen

Ja, der bliver spildt man penge på kontrol og administration.
Og den kontrol er i det store hele uværdig.

Men for det første virker den i den forstand at den skræmmer en del væk.
Hvis alle og enhver kan få borgerløn uden at skulle udsættes for en sagsbehandler, så vil der være flere, der får borgerløn, og så bliver der mindre løn til hver.

Det nuværende system er et helvede at bureaukratisk regler, der skal implementere millimeterdemokrati. Der er alle mulige rettigheder og tilskud. Ungdomssatser, boligtilskud, reguleringer, børnepenge, familietilskud, støtte til visse sygdomme, osv.

Hvis det erstattes af borgerløn, så vil nogle jo mere og nogle mindre.

Og jeg er bange for at mange at dem, der fx her på Information, i teorien går indfor borgerløn, ser anderledes på det når der i TV-avisen sidder en enlig mor med psykiske problemer som får 7200 kr mindre om måneden.

Steffen Gliese

Ødelæggelsen af nogle simple, virkningsfulde systemer har givet et kunstigt behov for kontrol og "beskæftigelse".
Det oprindelige dagpengesystem, der var gældende indtil januar 1994, ville have passet umådelig godt til vore dages arbejdsmarked med kortvarige løse ansættelser for rigtig mange. Den bedre udligning af indkomstforskelle over skatten ligeså.

Randi Christiansen

Jamen leo, jeg er med på barrikaderne : frigiv slaverne, bare giv os fri - som en af mine venner sagde dengang i sluttresserne : jeg vil bare ha mit stykke.

Randi Christiansen

Men hvis det bare bliver den sædvanlige omgang affodring af hunden med dens egen hale - og det bliver det, hvis der ikke ændres afgørende ved nuværende administrations- og fordelingsnøgle - så er intet vundet. Så kan vi blot spørge os selv om, hvem eller hvad det mon er, som får regningen denne gang. Hidtil har det været miljøet og de underpriviligerede, som har betalt qua lånehajerne - som, og det ved vi, tager sig dyrt betalt - først ved illegitim indtjening som de dernæst bruger til at købe fællesejet for en slik - same old same old som sagt, med mindre kollektivet med hidtil uset inteligent snarrådighed formår at ændre på den forretningsmodel, som det har ladet sig slavebinde af.