Læsetid: 2 min.

Nordamerika: Obama prøver igen at lukke Guantánamo

USA’s præsident fremlagde i denne uge endnu en plan for lukning af fangelejren, men republikanerne – og en del demokrater – skød den straks i sænk
27. februar 2016

Kontroversielle lovinitiativer i en præsidents sidste embedsår har som regel ringe chance for at blive vedtaget – især hvis Kongressen kontrolleres af det andet parti. Reglen gælder i særdeleshed for Barack Obamas plan for lukningen af fangelejren i Guantánamo-bugten på Cuba, som han fremlagde tidligere i denne uge.

Der sidder stadig 91 terrormistænkte fanger tilbageholdt i fængslet. 31 af dem skal efter planen frigives og sendes til tredjelande.

De resterende ønsker Obama at overføre til militære eller civile fængsler i USA. Heraf er kun 10 fanger blevet stillet for en af de militære domstole i Guantánamo-lejren. De andre anser Pentagon for for farlige til at frigive.

Kongressen har tidligere vedtaget en lov, der direkte forbyder præsidenten at lade fangerne blive overført til forbundsfængsler i USA. Men fra et forfatningssynspunkt kolliderer denne lov med præsidentens ret til – som øverstbefalende for USA’s væbnede styrker – at disponere over fanger tilbageholdt på slagmarken. Det Hvide Hus udelukker derfor ikke, at Obama vil benytte sin militære myndighed til at overføre de 60 terrormistænkte, såfremt Kongressen skulle afvise hans plan.

Men præsidentens enegang i et politisk så ømfindtligt spørgsmål som amerikanernes sikkerhed i en terrortid risikerer at svække demokraternes chance for at beholde Det Hvide Hus ved valget i november.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har allerede bebudet, at han vil sagsøge Obama for at have omgået loven, der forbyder overførelse af Guantánamo-fangerne fra Cuba til USA.

Trump er forbløffet

Det er ikke kun republikanere, der er imod lukningen. Nogle demokratiske lovgivere tager også afstand fra Obamas plan. Få tør risikere at sige ja til at indlogere terrormistænkte i et forbundsfængsel, hvis det senere skulle vise sig, at fængslet eller en nærliggende by udsættes for et terrorangreb. Massemordet i San Bernardino i december, hvor et ægtepar – den ene amerikaner, den anden indvandrer – myrdede 15 civile, er stadig i frisk erindring.

De to demokratiske præsidentkandidater, Hillary Clinton og Bernie Sanders, støtter dog Obamas plan. Det gør derimod ingen af de republikanske kandidater.

Donald Trump udtrykte forbløffelse over, at Pentagon betaler 40 mio. dollar om måneden for at drive fangelejren og foreslog at lade cubanerne overtage tjansen for 3-5 mio. dollar.

Senator Marco Rubio, hvis forældre emigrerede fra Cuba, bedyrede, at lejren vil forblive åben og fortsætte med at tage imod terrormistænkte, hvis han bliver præsident.

»Vi vil ikke give en vigtig flådebase tilbage til et antiamerikansk, kommunistisk diktatur,« sagde Rubio.

Obamas plan indeholder ikke et forslag om at overdrage basen til Cuba, der har leaset den til USA siden 1903.

Senator Ted Cruz, hvis far er cubaner, har foreslået at udbygge lejren, så den kan tilbageholde flere »nye terrorister«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu