Oliesmugler for Islamisk Stat

Oliesalg er den vigtigste indtægtskilde for Islamisk Stat i Syrien. Små vognmænd køber olien direkte af islamisterne og sælger den videre til højestbydende, der angiveligt ofte kan være Assad-regimet. Information har mødt en af dem
Olieindustrien i de områder, der er kontrolleret af IS, er den væsentligste indtægtskilde for den islamistiske organisation.

Olieindustrien i de områder, der er kontrolleret af IS, er den væsentligste indtægtskilde for den islamistiske organisation.

David RosePanos Pictures
11. februar 2016

Abdul har netop købt sin fjerde tankbil. Vi møder ham lige før nytår i byen Rehanly ved den tyrkisk-syriske grænse. Han er tankbilschauffør og tjener sine penge på at købe olie fra Islamisk Stat og sælge den til områder, der er kontrolleret enten af Assad-regimet eller Den Frie Syriske Hær.

’Abdul’ er ikke hans rigtige navn. Det ønsker chaufføren ikke at oplyse af hensyn til egen sikkerhed.

For at kunne sælge olie fra de oliefelter, IS kontrollerer i Syrien, har den islamistiske bevægelse udviklet et kompliceret marked, hvor de benytter sig af et stort netværk af vognmænd, der køber direkte fra feltet og sælger det til alle tænkelige interessenter, hvad enten disse har tænkt sig selv at bruge olien, eller vil udsmugle den og sælge den videre i udlandet.

Læs også: Krisen kradser i kalifatet

»Jeg køber jævnligt olie fra IS. Jeg køber det fra et felt, der kaldes Al-Omar. Det er ét af deres største oliefelter i Syrien. De producerer mellem 7.000 og 10.000 tønder hver dag, og vi køber hver tønde for mellem 35 til 45 dollar,« siger Abdul. Den almindelige markedspris på olie lå ved nytår omkring 40 dollar for en tønde.

Et oliekøb begynder med, at man henvender sig hos ’Amneyat-kontoret’, som er den del af Islamisk Stats politi, der står for at varetage oliehandel.

»Jeg giver dem mit navn og min nummerplade og fortæller, hvor mange tønder olie jeg kan have i min tankbil. Så registrerer de mine data i deres computersystem og giver mig derefter en udleveringsseddel,« siger han

»Herefter må jeg så holde i kø for at få tanket olien. Køen kan nogle gange være op til ti km lang, og det kan give ventetider på op til 15-20 dage. Så mange forlader deres tankbiler midlertidigt. De tager enten tilbage deres familier i nogle dage. Eller også finder de et sted at bo eller camperer i et telt i området.«

Islamisk Stat kontrollerer fortsat landområder med store olieforekomster. For nylig mistede gruppen dog kontrollen med Iraks største raffinaderi i Baiji. Kortet her viser, hvilke fungerende olieledninger til Syrien IS havde kontrol med i efteråret 2015. Det er dog uvist, om de stadig fungerer.

Kilde: Congressional Research Unit, USA

Flere angreb

Ifølge Financial Times har intensiverede luftangreb mod tankbiler siden november betydet, at vognmændende får oplyst et præcist tidspunkt, de skal komme tilbage og tanke olie. På den måde undgår man de lange køer, der udgør et nemt bombemål.

»Jeg har fire tankbiler og køber snart den femte i Tyrkiet. Det er billigere at købe i Tyrkiet, for efter at IS har startet sin oliehandel, er prisen på tankbiler i Syrien steget rigtigt meget«, siger Abdul.

Efter han var begyndt med sin første bil, kunne han hurtigt se, at det var en strålende forretning. Så snart købte han flere biler, så han altid har nogle i køen og på farten. Han har fire chauffører nu.

IS kræver 50 cent i skat for hver tønde olie.

Abdul fortæller også, at han, når han har købt olien, sælger den direkte videre til lokale raffinaderier. Der findes i området flere af disse raffinaderier, men de bedste priser får man i de dele af Idlib-provinsen, som IS ikke kontrollerer. Her var det før nytår muligt at få en pris pr. tønde på omkring 75-85 dollar.

»Men det er også farligere på grund af luftangreb fra Rusland og Assad-regimet. Hvis jeg sælger på IS-territorium, får jeg omkring 60 til 65 dollar. Hvis jeg sælger til smuglerne (der fragter olien videre til Tyrkiet, red.) eller til regimekontrolleret område kan jeg få 90 dollar, men også dette kan være farligt. Der sker rigtig mange tyverier.«

Abdul afslutter sit interview med Information med at konstatere, at regimet og IS er én og samme sag. Ifølge ham kommer mange af de teknikere, der står for at udvinde olien, fra regimet.

»Engang kom der en bil med nogle ingeniører – vi ved ikke hvorfra – for at yde teknisk service på feltet. Regimet retter heller aldrig luftangreb mod os. Vi ser luftangreb på afstand, men det er aldrig os, de angriber. Så som vi ser på det, er IS og regimet to sider af den samme mønt.«

Når man passerer igennem de syriske byer i Idlib-provinsen i den nordlige del af landet, tæt ved den tyrkiske grænse, kan man se lokale hjemmelavede olieraffinaderier overalt.

De primitive raffinaderier er blevet etableret som et alternativ, da regimet havde mistet kontrollen over oliefelterne i Syrien. Oliepriserne her er høje, og efterspørgslen stor. Til dels også på grund af manglen på træbrænde, efter at regimet har bombet skovområder med store skovbrande som resultat.

Faiez Mahmood bor i Idlib og har sit eget olieraffinaderi i byen Maarat al-Noman.

Vi møder også Faeiz Mahmood i Tyrkiet. Han har etableret sit raffinaderi i Idlib for 2.500 dollar. Han havde allerede grunden, så han skulle blot købe et tankanlæg, olierørledning og en stor elgenerator.

»Vi køber råolien fra tankbilchauffører. De kommer med den fra felter i områder under IS-kontrol. Prisen svinger hver dag. Det afhænger af, hvor farlig vejen er, og hvem der kontrollerer vejen,« siger Faeiz Mahmood.

»Vi giver godt 80 dollar for hver tønde fra IS. Fremgangsmåden er, at vi putter råolien i tanken og opvarmer den for at destillere. Det frigiver damp gennem et rør forbundet til toppen af tanken. Så passerer dampen gennem kølebassin og fortættes til flydende benzin, vi igen kan tappe på tønder. Vi fortsætter processen og får på den måde også dieselolie, petroleum og brændselsolie«.

Dernæst tapper de olien på tønder og sælger dem på markedet. Det tager seks timer at fremstille 50 tønder forarbejdet råolie.

»Vi har ingen sikkerhedsprocedurer, når vi fremstiller olien, og det er helt sikkert ikke sundt for os på grund af al udstødningsrøgen. Vi har heller ikke det rigtige tøj som masker eller brandhæmmende arbejdstøj. Men vi bliver nødt til at gøre det på denne måde. Der er ikke andre muligheder. Hvordan skal vi ellers få olie til biler og til de kolde vinternætter her?« spørger Faeiz Mahmood.

»Det syriske regime har ødelagt alt for os. Vi kan ikke engang få træ fra skoven. Forsyningen af olie, mad, medicin og strøm bliver hele tiden afbrudt. Vi er tvunget til at købe olie af IS. De spiller det her spil sammen. De støtter hinanden, mens vi bare prøver at overleve.«

Fire tankbiler som denne har Abdul erhvervet sig. Med dem fragter han olie for IS, som han sælger ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Daham Alasaad

Fra eksport til import

Siden borgerkrigen begyndte i 2011, har Assad-regimet tabt kontrollen med de fleste af landets oliefelter. Siden olie- og gasproduktionen i den nordlige og østlige del af landet er faldet under kontrol af Islamisk Stat, er Damaskus således gået fra at være olieeksportør til nu at måtte købe af andre.

Det fremgår af en rapport til den amerikanske kongres fra april sidste år. Hvor Assad-regimet i 2011 dagligt producerede 385.0000 tønder, er man nu – ifølge de seneste tal fra det syriske olieministerium – nede på 14.000 tønder om dagen.

Fra før at eksportere 150.000 tønder råolie om dagen, må Syrien nu importere olie for at dække sit hjemlige behov.

Men en EU-embargo har gjort olieimport vanskeligt for regimet. Noget olie kommer fra Iran. Derudover køber Assad-regimet ifølge europæiske og amerikanske efterretninger også olie fra Islamisk Stat.

I november sidste år skrev amerikanske CNBN, at USA således har sat den syriske forretningsmand George Haswani på sin sanktionsliste på grund af hans angivelige rolle som mellemmand i oliesalget med Islamisk Stat.

Haswani var tidligere på året kommet på EU’s sanktionsliste af samme årsag. Haswanis selskab, Hesco, skulle angiveligt stå for dele af olieproduktionen i IS-kontrollerede områder.

IS kontrollerer de fleste af de vigtige syriske oliefelter, der ligger mellem byen Deir ez-Zor øst for Syrien, tæt ved Iraks syriske grænse, og byen Homs Også ørkenområdet omkring Palmyra beherskes af IS. Her findes de største oliefelter, herunder Al-Omar-feltet, Al Taem-feltet og Shaarr-feltet.

At der foregår udstrakt oliehandel mellem IS og regimet, bekræftes også af Abo Murad, som er general i Den Frie Syriske Hær og øverstbefalende i de kampe, der nu raser omkring byen Hama.

Abo Murad giver over for Information et eksempel på, hvordan IS og regimet deler olien.

»I begyndelsen af ​​2014 kæmpede vi mod regimet i Hama-provinsen. Det tog os en uge at få kontrol over et af landdistrikterne, og vi blev meget overraskede over at finde en olierørledning, der førte fra Raqqa (kontrolleret af IS, red.) til Homs-raffinaderiet (kontrolleret af regimet, red.). Vi forsøgte at afbryde rørledningen for at tage olie til os selv og havde hyret professionelle folk til at hjælpe os. Men inden for det næste døgn blev vi udsat for et overraskelsesangreb fra IS, og de fik nu kontrollen over området. Men det var i det øjeblik, vi indså, at IS sælger olie til regimet.«

Ifølge rapporten til den amerikanske kongres eksisterer der en sådan olierørledning mellem Raqqa-området og Homs, men det er uvist, om den endnu er funktionel.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Daham Alasaad er syrisk freelancejournalist og flygtning i Danmark

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer