Læsetid: 1 min.

Oppositionsleder anholdt efter valgprotest

Kizza Besigye.
23. februar 2016

Oppositionslederen i Uganda, Kizza Besigye, blev i går arresteret i sit hjem, hvor han har været i husarrest siden fredag. Det skriver Reuters.

Arrestationen skete, efter at Kizza Besigye tabte torsdagens præsidentvalg til den 71-årige Yoweri Museveni, som har siddet på posten i 30 år. Politiet kalder anholdelsen »præventiv«, fordi Besigye angiveligt har opfordret sine tilhængere til at deltage i protester mod valgresultatet.

»I dag har Besigye mobiliseret en gruppe unge, som skulle storme valgkommissionen. Vi havde fået informationer om, at de havde planlagt voldelige optøjer i byen,« sagde polititalsmand Patrick Onyango.

Kizza Besigye, som også er Musevenis tidligere læge, vil ikke acceptere resultatet af valget. Han appellerede efter valget til det internationale samfund om at forkaste valgresultatet, da han mener, der er tale om svindel.

Museveni fik 60 pct. af stemmerne, mens Besigye, som flere gange har stillet op mod sin tidligere patient, fik opbakning fra 35 pct. af vælgerne. Museveni, der har regeret i Uganda siden 1986, har afvist Besigyes klager og bekymringer, efter at internationale observatørgrupper har rejst kritik af valget. De beskylder valgkommissionen for at lede valgprocessen uden gennemsigtighed. Blandt andet har Besigye været anholdt flere gange.

Ritzau/Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu