Læsetid: 1 min.

Peru i undtagelsestilstand efter olieudslip

1. marts 2016

Perus regering har erklæret undtagelsestilstand i 16 lokalområder i Amazonas’ regnskov, efter at en række olieudslip har ramt landets største region, Loreto. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tiltagene er gyldige i 60 dage, men de kommer først en måned efter, at det første olieudslip i slutningen af januar blev annonceret i regionens Imaza-distrikt.

3. februar blev endnu et udslip rapporteret i regionens Morona-distrikt. Beboerne i begge distrikter tilhører overvejende Perus urbefolkning.

Udslippene kommer fra en olierørledning, der strækker sig fra Amazonas’ regnskov og over Andesbjergene til den peruanske vestkyst. Rørledningen blev bygget i 1970’erne og bliver benyttet af den statslige oliekoncern Petro Peru.

Undtagelsestilstanden betyder, at der vil blive ydet humanitær hjælp til de områder, der er berørte af olieudslippet. Den peruanske regering har bebudet, at den også vil sørge for assistance med oprydningen efter oliemasserne.

Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu