Politikernes behov for penge har radikaliseret USA’s valg

Amerikanske politikere varetager ikke længere vælgernes interesser, fordi de er kommet i rige donorers og interessegruppers lommer. Det er grunden til de yderligtgående kandidaters succes, mener tv-journalist Bob Schieffer, der har dækket alle præsidentvalg siden 1968
Penge spiller i dag en alt for stor rolle i USA’s præsidentvalg, mener Bob Schieffer (t.v.), der her interviewer den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush. Arkiv

Penge spiller i dag en alt for stor rolle i USA’s præsidentvalg, mener Bob Schieffer (t.v.), der her interviewer den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush. Arkiv

Rob Hendin
10. februar 2016

Amerikansk politik er ikke, hvad det plejede at være, da tv-reporter og studievært for CBS News Bob Schieffer voksede op i Texas i 1940’erne og 1950’erne.

»Når kandidater til Kongressen og Det Hvide Hus var på valgturné, besøgte de altid den lokale sherif for at høre, hvad der rørte sig i byen. Folk, der arbejdede for en kampagne, var alle frivillige – helt op til rådgiverne. I dag er det blevet en industri, der indtjener milliarder af dollar,« fortæller Schieffer.

Den aldrende journalist, der stadig er skarp og vittig som en yngre herre, delte for nylig sine erindringer om gamle dage i amerikansk politik med studerende og undervisere i to foredrag på Harvards Kennedy-skole i Cambridge, Massachusetts.

Han er kendt verden over for at have været ordstyrer i flere tv-debatter mellem præsidentkandidater. Første gang var det præsident George W. Bush og John Kerry i 2004, senere Barack Obama og John McCain i 2008 og i 2012 Obama og Mitt Romney.

Schieffer erindrer vemodigt senatsvalget i Texas i 1948, hvor den demokratiske kandidat Lyndon B. Johnson (senere USA’s præsident) landede i en helikopter i den lille by nær Fort Worth, hvor familien boede.

»Vi børn var alle skræmte over den store tingest, der landede på en parkeringsplads og kastede støv op i luften. Ud steg Johnson med sin cowboyhat og holdt en valgtale. Bagefter kastede han sin hat ud til publikum, talte med os provinsfolk og fløj videre til den næste lille by,« fortalte Schieffer under sit foredrag.

»Johnson fik virkelig en god fornemmelse af, hvem vi var, hvordan vi så ud, og hvad der lå os på hjerte. I dag er hele showet styret af fokusgrupper, meningsmålere og højt betalte konsulenter. De tjener styrtende med penge, ligesom medierne gør. Sidste præsidentvalg kostede 7 milliarder dollar.«

Penge har ifølge CBS News-journalisten altid spillet en rolle i amerikansk politik. Men i dag bliver lovgiverne ret beset styret af donorer, lobbyister og interessegrupper.

Det, mener Schieffer, er forklaringen på den politiske lammelse i Washington, D.C., den hårde og intolerante tone i dette års præsidentvalg og yderligtgående kandidaters succes i begge partier, især hos republikanerne.

»At blive valgt til Kongressen fordrer så store beløb, at politikerne bliver afhængige af donorer, lobbyister og interessegrupper. Det tvinger dem til at lægge en urokkelig linje. Hvis man søger kompromis med det andet parti, flyttes pengene bare over til en anden politiker i valgkredsen, som udfordrer det siddende kongresmedlem,« siger CBS News-journalisten.

Radikaliseringen

Donorers og lobbyisters indflydelse over lovgiverne har radikaliseret begge partiers kongresmedlemmer, mener Schieffer.

»Engang havde vi en liberal og en konservativ fløj i de to partier. I dag har vi kun konservative republikanere og kun liberale demokrater. Midten er forsvundet, og det skyldes politikernes behov for at rejse penge.«

Samme mønster gentager sig i præsidentvalgkampen.

Her mener CBS-værten, at republikanske kandidater som Ted Cruz, Marco Rubio og Ben Carson ikke ville have tiltrukket så megen opmærksomhed før i tiden uden rige donorers pengebidrag til deres politiske komiteer, som hovedsageligt finansierer tv-annoncer til enten at reklamere for kandidaterne eller underminere deres rivaler.

»Det betyder, at kandidater til landets højeste embede kvalitativt ikke er på højde med dem i fortiden. Vi høster, hvad vi sår,« siger Schieffer.

Og konsekvenserne af kommercialiseringen af politik og lammelsen i Washington er tydeligt at læse i de amerikanske statsborgeres dagligdag.

»Vi er nået til et punkt, hvor forbundsstaten ikke fungerer som en moderne stat. Skattevæsenet, miljøministeriet, krigsveteranernes administration og mange andre agenturer ligger i ruiner. Folk er dybt frustrerede over al den tid, de skal bruge på at få en service, de har betalt for gennem skatterne,« mener CBS News-journalisten. Serviceydelser i den private sektor er ikke meget bedre.

»Folk får at vide, at teknikeren fra kabel-tv-selskabet kommer mellem kl. 14 og 18, og så dukker han op kl. 20 om aften. Alle bliver kropsvisiteret i lufthavne, selv ældre damer, der ikke gør nogen fortræd. Vi skal betale mere og mere i afgifter her og der. Det bliver bare for meget. Folk er nået til bristepunktet.«

Det er derfor, de bliver tiltrukket af politikere med lette løsninger på komplekse problemer, forklarer Bob Schieffer: »Donald Trump var i stand til at lave en præcis liste over alle de ting, folk er dybt frustrerede og vrede over. Et genialt træk. Da jeg hørte ham første gang i sommer, tænkte jeg: Han har fat i den rigtige ende. Problemet er, at han ikke kan fortælle os, hvad han helt konkret vil gøre,« siger han og nævner et par eksempler: »Jeg forstår ikke, hvordan Trump vil deportere 11,5 mio. papirløse immigranter. Beordrer han politiet til at arrestere dem? Skal de tage en Greyhound-bus eller en flyver? Det bliver totalt kaos.«

»Eller man kunne spørge, på hvilken side af Rio Grande-floden Trump vil bygge en mur. Skal det være på Texas-siden eller på Mexico-siden? Muren kan ikke stå midt i floden.«

Journalistveteranen dækkede sin første valgkamp i 1968, da Richard Nixon vandt over Hubert Humphrey.

»Jeg har aldrig set en valgkamp som denne. Præsidentkandidater har for vane at sige, at dette valg er det mest betydningsfulde i amerikansk historie. Det kan de meget vel have ret i i år. Vi står ved et vendepunkt. Ingen supermagt kan blive styret på den måde og forblive en supermagt,« siger Bob Schieffer.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Serie: Protestvalg i USA

Fra Iowas muld til New Hampshires bjerge og videre til South Carolinas sumpe. Udfaldet af næste måneds primærvalg i disse tre delstater kan blive afgørende for, hvem der udpeges til demokraternes og republikanernes præsidentkandidat på partikongresserne næste sommer.

I en serie rejsereportager lodder Informations USA-korrespondent Martin Burcharth stemningen i de tre delstater og spørger vælgerne, hvorfor de ikke længere stoler på deres politikere.

Tidligere artikler:

Outsidernes år i USA's præsidentvalg

Kommentarer

Brugerbillede for Mogens Holst

Bob Schieffer giver en god beskrivelse af situationen uden at forklare, hvordan vi er havnet her,

Uden en række højesteretsafgørelser, specielt Citizens United, der åbnede for ubegrænsede pengestrømme fra selskaber (men også fagforeninger), var vi aldrig havnet i denne situation.

Det er lykkedes republikanerne at få indsat en række dommere, der har en uhørt indflydelse på demokratiet lige ned til, hvem der skal vælges som præsident som i 2000, hvor retten gav præsidentposten til Bush i stedet for Al Gore.

Brugerbillede for Lars Jørgensen

Man er nødt til at tage et dybere spadestik, og sætte navn på de primære donorer, for at forstå de kræfter, der står sig bag amerikanske politik.

Uanset hvem der er siddende præsident, bliver amerikansk udenrigspolitik primært udtænkt i The Council on Foreign Relations - som Ford Foundation og Rockefeller dynastiet står bag. Deres kandidat er Hillary Clinton. Koch brødrene, der blandt andet står Tea Party, forsøger at bryde dette monopol ved at støtte Donald Trump.

Bliv klogere ved at læse denne artikel, der med udgangspunkt i olie spørgsmålet, giver et udmærket billede af det amerikanske plutokrati.

http://journal-neo.org/2016/02/03/rockefellers-play-with-fire-the-oil-sc...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Can  Øzcen

Lars Jørgensen - dit spadestik dybere ville nok være mere realistisk, hvis Koch brødrene støttede Trump. Så må det være surt, at netop Koch brødrene har meldt ud, at de IKKE vil støtte Trump - og Trump har meddelt, at han ikke vil have deres penge.

http://www.motherjones.com/mojo/2016/02/koch-brothers-have-donald-trump-...

http://edition.cnn.com/2016/01/08/politics/charles-koch-financial-times-...

http://www.newsmax.com/Headline/trump-koch-brothers-money/2016/02/05/id/...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

Can Øzcen

Tak for links :-)

Jeg ved ikke hvad du mener med, at det skulle være surt, at Koch brødrene ikke støtter Trump finansielt.

Sanders kampagne har gået meget på, at han ikke modtager denne form for støtte. Denne anti-establishment stemning, der gennemsyrer denne valgkamp, er Trump selvfølgelig også nødt til at omfavne (og han har råd til det!). Det ændrer så ikke på, som det også fremgår af en af dine artikler, at Koch brødrene planlægger at støtte op om den endelige republikanske kandidat - som de altid gør.

anbefalede denne kommentar