Nyhed
Læsetid: 2 min.

’Problematisk for eurozonen’

Den franske MEP Pervenche Beres ser store problemer i aftalen mellem EU og Storbritannien fra et eurozoneperspektiv
Udland
18. februar 2016
Premierminister David Cameron sammen med kommissionspræsident Jean-Claude Juncker i Bruxelles i tirsdags. Cameron er i dagene op til dagens møde om EU-reformen mødtes med flere EU-ledere. Spørgsmålet er dog, om han mest får symbolske indrømmelser ud af sit besvær.

Geert Vanden Wijngaert

Det er punktet om en begrænsning i velfærdsydelser for EU-migranter, der har fået størst opmærksomhed siden offentliggørelsen af udkastet til en aftale mellem EU og Storbritannien. Men for lederen af de franske socialdemokraters delegation i Europaparlamentet, Pervenche Beres, er det premierminister David Camerons krav om en mekanisme, der skal beskytte ikkeeurolande mod beslutninger truffet af eurolandene, der er mest kontroversielt.

»Migrantproblematikken er det mest følelsesladede emne, men spørgsmålet omkring eurozonen er også enormt. I konkrete skridt er det dette, der hurtigst kan bringe os til sammenbrud,« sagde Beres på et møde med en håndfuld europæiske journalister i London.

Derfor mener hun, at det er helt afgørende, at den nuværende tekst ikke bliver godkendt som den ligger nu, for det risikerer at gøre det sværere for eurozonelandene at gennemføre de helt nødvendige ændringer, der skal til for at fremtidssikre valutasamarbejdet.

»Der er mange problemer for eurozonen i det nuværende dokument,« siger Beres, der gerne vil hjælpe sine kolleger i Labour med at sikre et ja til aftalen, men erkender, at de har et andet perspektiv.

»Når jeg går ind i diskussionen (om aftalen, red.) er det fra det udgangspunkt, at vi bliver nødt til at reparere eurozonen, men den britiske indkampagnes argumenter ligger uden for dette dokument,« siger hun.

Forsikringsordning

For Beres – og den franske regering generelt – er det er stort problem, hvis Storbritannien og andre ikke-eurolande skulle få noget, det minder om en vetoret over eurozonebeslutninger. Briterne har ganske vist pointeret, at de ikke ønsker at blande sig i eurozonens fremtidige integration, men blot ønsker en forsikring om, at eurolandene ikke rotter sig sammen imod ikkeeurolandene og træffer beslutninger, der strider imod deres interesser.

Briterne henviser især til en beslutning truffet sidste år, hvor EU besluttede at give eurozonelandet Grækenland et overgangslån på syv mia. euro fra den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme, som ellers er oprettet af alle 28 medlemslande. Briterne var dengang rasende, og det gav dem et godt argument for, hvorfor det er nødvendigt med sådan en garanti.

»Det var en kæmpefejl ikke at informere Storbritannien i tide. Det skabte den mistænkelige baggrund, hvori disse forhandlinger finder sted,« mener Beres.

Ikke desto mindre mener hun, at det vil være dybt problematisk, hvis ikkeeurolande får mulighed for at blande sig i eurolandenes arbejde med at skabe den nødvendige struktur for samarbejdet.

»Selv internt i eurozonen kan det være svært at definere, hvad det næste skridt fremad skal være, så hvis du tilmed har et udenforstående land involveret, så bliver det virkelig svært,« siger hun og mener, at der er »alt for megen tvetydighed i dokumentet«.

»Eurozonen bliver nødt til at kunne reparere det, der er behov for at reparere, men det er min fornemmelse, at eurozonelandene og ECB arbejder sammen om at sikre det,« siger hun.

Det kan imidlertid med britiske øjne ende med at blive tolket som en udvanding af aftalen, hvilket kan gøre det endnu sværere at få befolkningens ja i den kommende folkeafstemning. Men når Frankrig står fast på dette punkt, er det ikke fordi, landet tager udsigten til et muligt ’brexit’ afslappet, siger Beres.

»Det kan være svært at forstå, når man hører franske politikere sige, at ’så må vi jo lade dem gå’, men (præsident) Hollande mener, at brexit vil være endnu værre end grexit,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

"Brexit vil være endnu værre end grexit"

JA! for skatteunddragelsen og den økonomiske mafia generelt!

EU kan selvfølgelig vælge, at gå væk den liberalisering og højredrejning, som Storbritannien kræver for fortsat EU medlemskab?

Hvis EU ønsker, at være et fælleskab og bliver en stærkere mere fælles stemme, der har mulighed for, at handle på verdens udfordringer, som klimaforandringer, stigende økonomisk ulighed, skatteunddragelsen og den økonomiske mafia generelt.

Det er ikke nogen naturlov, at The City og London, skal være det førende europæiske finanscentrum, Brexit vil åbne for virkelig effektiv regulering af den internationale organiseret økonomiske kriminalitet der i dag, i stor udstrækning er ledet og konstrueret ud af The City og London.

Den internationale organiserede økonomiske kriminalitet:
Banker 2015:
I december 2015 betaler HSBS bøder for hvidvask af narkopenge $1.25 milliarder i konfiskering og $665 millioner i bøder, HSBS betalte DKK 280 millioner for lignende forseelser i juni 2015

En række storbanker skal betale et større milliardbeløb for at have manipuleret med dollar- og eurokurser i valutamarkedet.
Bøderne på i alt 5,7 milliarder dollar, svarende til 38,2 milliarder kroner, er givet af amerikanske og britiske myndigheder.

JP Morgan, Citigroup, Royal Bank of Scotland og Barclays har alle erkendt, at de har fusket med valutakurser, oplyser det amerikanske justitsministerium.
Ligeledes har Bank of America har fået en bøde af den amerikanske centralbank.

Svindlen har fundet sted ved, at en række valutahandlere fra de pågældende banker har kommunikeret i et eksklusivt chatroom på nettet i et kodet sprog, hvor de manipulerede med valutakurserne i perioden december 2007 til januar 2013.

Den schweiziske storbank UBS har erklæret sig skyldig i fusk med den såkaldte Libor-rente og indvilliget i at betale bøder til de amerikanske myndigheder på i alt 3,7 milliarder kr. Det svarer til 24,8 milliarder kroner.

Deutsche Bank betalte for manipulering af Libor renten i 2015 en bøde på DKK 17 milliarder.

RBS, HSBC og Barclays har svindlet med salg af huslån forsikrede sikkerheder, der forventes bøder for 2015 på mange milliarder.

Royal Bank of Scotland, Lloyds, HSBC and Barclays forventes for 2015, at skulle betale i omegnen af DKK 140 milliarder for rente manipulation.

Det er ikke tilfældigheder for 2015, det er reglen, det er måden, der drives forretning i EU finansverdenen, det kan ændres ved et Brexit.

Link: http://www.telegraph.co.uk/finance/newsbysector/banksandfinance/11565910...