Nyhed
Læsetid: 4 min.

Samlingsregering kan åbne for et nyt vestligt indgreb

Amerikanske militærrådgivere er igen begyndt at tale om en militær intervention for at bekæmpe IS’ fremmarch i Libyen. For Vesten handler det dog lige så meget om europæisk flygtningepolitik, vurderer eksperter
Udland
8. februar 2016

I takt med at Islamisk Stat (IS) fortsat vinder terræn i Libyen, er USA begyndt at lufte muligheden for at assistere Libyen i kampen mod bevægelsen.

»Det er korrekt, at vi overvejer betydningsfuld militær indgriben mod IS i overensstemmelse med den politiske udvikling. Præsidenten har gjort det klart, at vi har bemyndigelse til at bruge militær magt,« sagde USA’s forsvarschef, Joseph F. Dunford, til New York Times den 22. januar og vurderede samtidig, at en beslutning ville blive taget inden for de kommende uger.

Udsigten til nyt amerikansk engagement i Libyen skyldes især IS’ stadigt fastere fodfæste i den olierige provins omkring havnebyen Sirte. Byen er den eneste i Afrika, som kontrolleres direkte af IS’ centrale lederskab, og får bevægelsen først for alvor kontrol over områdets olieressourcer, kan det få vidtrækkende konsekvenser.

Læs også: Islamisk Stat – de nye magthavere i Gaddafis højborg

Det er ikke tilfældigt, at amerikanerne reagerer så hurtigt på annonceringen af en libysk samlingsregering, mener Johannes Riber Nordby, der er militærforsker med speciale i internationale sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet. For når en internationalt anerkendt regering opfordrer til militær assistance inden for landets egne grænser, behøver en beslutning om intervention ikke tages op i FN’s Sikkerhedsråd.

»Så med det her lille håndgreb bliver man altså fri for at tage det forbi Sikkerhedsrådet. Ligesom man kunne gøre i Irak, da en anerkendt regering bad om hjælp til at bekæmpe IS dér,« siger han.

Det er da også efter måneders massivt internationalt pres, at Libyens to rivaliserende regeringer den 19. januar kom frem til en aftale. Landet har haft to regeringer, siden oprørere i 2014 erobrede hovedstaden og etablerede deres eget parlament i Tripoli.

Nye forhindringer er allerede opstået i forhandlingerne, da det oprindelige parlament i Tobruk for nylig stemte forslaget til en enhedsregering ned. Bliver dette ikke hurtigt løst, forventer iagttagere stort pres fra utålmodige vestlige magter, der kan ende med at anerkende en regering med endnu mindre legitimitet blandt landets mange væbnede og politiske fraktioner.

Islamisk Stat kontrollerer lige nu havnebyen Sirte samt et større område langs kysten både vest og øst for byen.

Islamisk Stat kontrollerer lige nu havnebyen Sirte samt et større område langs kysten både vest og øst for byen.

Rasmus Fly Filbert

Vestens interesser

Johannes Riber Nordby vurderer, at Frankrig, Italien og sandsynligvis også Danmark foruden USA vil være villige til at deltage i militære operationer fra luften, hvis en kommende libysk enhedsregering beder om militær assistance.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis det her kommer op og vende, så kunne man da sagtens forestille sig, at Danmark kunne finde på at hoppe med på den her – det tror jeg bestemt godt, vi kunne,« siger Johannes Riber Nordby og tilføjer: »Så er spørgsmålet bare, om vi har ressourcerne til det i Forsvaret.«

Men en vestlig indgriben vil ifølge både Johannes Riber Nordby og Libyen-ekspert og lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Mogens Pelt dreje sig mere om egne interesser end libyernes mest presserende behov.

»Regeringerne har jo været rivaliserende længe, og vi har et land, hvor vi har mange forskellige militser med deres egne agendaer. Man kan sige, at IS sikkert er vigtigere for Vesten end for de rivaliserende parter,« siger Mogens Pelt.

»I forhold til NATO’s angreb i 2011 handler en indgriben nu mindre om Libyen, dets statsdannelse og politiske vilkår, end det handler om IS og den sikkerhedsrisiko, som man fra amerikansk og europæisk side mener, der ligger heri,« tilføjer han.

Italien har især presset på i de libyske forhandlinger, hvilket kan forklares med den korte afstand fra Libyens kyst til blandt andet den italienske ø Lampedusa, der længe har fungeret som transit for bådflygtninge. Johannes Riber Nordby og Mogens Pelt vurderer da også, at europæiske interesser i en militær indgriben i lige så høj grad kan være at bremse flygtningestrømmen, der siden Muammar Gaddafis fald i 2011 især er udgået fra libyske kyster.

»EU har blandt andet en flådeoperation, der sigter direkte på at patruljere så tæt på den libyske kyst som overhovedet muligt for at fange menneskesmuglere. Og man har fra EU’s side udtrykt ønske om at komme ind på land og ødelægge menneskesmugleres både, inden de kommer af sted. Så det kan sagtens være, at en intervention mest vil involvere fly, men den kan også give EU mulighed for at stoppe menneskesmuglere på selve kysten,« siger Johannes Riber Nordby, der finder det sandsynligt, at EU kræver adgang til libyske kyster som led i forhandlinger om militær assistance til en samlingsregering.

Det er stadig uvist, præcis hvornår en eventuel kommende libysk regering vil være i stand til at bede om militær assistance. Efter planen skulle parlamentet i Tobruk i denne uge tage stilling til en alternativ aftale om regeringsdannelse.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) vil ikke på nuværende tidspunkt diskutere en eventuel dansk deltagelse i en militær indgriben i Libyen. »Kampen mod ISIL har høj prioritet i regeringen, og regeringen overvejer i øjeblikket, hvilke militære muligheder vi har for yderligere bidrag til kampen mod ISIL i Irak og Syrien. Vi følger naturligvis udviklingen i Libyen, men jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at gå ind i en nærmere drøftelse om en eventuel militær indsats i Libyen,« lyder det fra forsvarsministeren i en skriftlig kommentar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Nej, Nej, Nej

Vi kan ikke sende tropper eller luftvåben til at hjælpe et hus i spild med sig selv.

Den samlingsregering kommer ikke til at fungere foreløbigt - om nogensinde.

Lad de styrende klaner selv kæmpe mod ISIL - eller lade være, som de selv vil.

Russerne og den syriske regering har vist, at en indsats med kampfly er effektiv, når den er koordineret med styrker på jorden, der kan og vil kæmpe.

Indtil sidste forudsætning er opfyldt - tilstedeværelsen af lokale tropper, der kan og vil kæmpe - skal vi holde os langt væk, også med kampfly.