Læsetid: 4 min.

Sanders bliver ved med at overraske

Den venstreorienterede senator Bernie Sanders’ jordskredssejr tirsdag i New Hampshires demokratiske vprimærvalg demonstrerer en bredere tiltrækningskraft hos partiets vælgere end hidtil antaget. Hillary Clinton lover at kæmpe til det sidste
Bernie Sanders holder sin sejrstale i New Hampshire, hvor han tirsdag vandt over Hillary Clinton i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Keiko Hiromi

11. februar 2016

Hvor blev alle de sorte ansigter og de spansktalende amerikanere af?

Det demokratiske partis kernevælgere er et kludetæppe af etniske mindretal og hvide amerikanere i alle aldre og fra mange forskellige professioner. Men det var ikke til at få øje på, da Bernie Sanders holdt sin takketale i en gymnastiksal efter en overbevisende sejr over Hillary Clinton i New Hampshires primærvalg tirsdag.

Til stede var der kun to sorte amerikanere – den ene en kvinde på gulvet, den anden en fyr på scenen bag senatorens talerstol. Resten af de ca. 1.000 jublende tilhængere var alle som én hvide amerikanere og 9 ud af 10 under 30 år.

New Hampshires indbyggere er overvejende hvide, men folk fra nærliggende storbyer med mindretal havde også sluttet sig til Sanders’ sejrsfest her i statens snedækkede hovedstad, Concord. Men bortset fra de to nævnte var der ingen afroamerikanere.

Der var Jeff Adams, der tog sin bachelorgrad fra et universitet sidste forår, og Christiana True, der læser klassiske sprog på et college i Tennessee, samt Scott Ackerly, en tidligere byplanlægger og direktør for handelskammeret i Newbury, Massachusetts.

Uden støtte fra en anselig andel sorte og latinovælgere må Sanders forberede sig på at skulle pakke kufferten og rejse hjem til Vermont, efter ca. 19 delstater har afholdt valg i begyndelsen af marts.

Præsidentkandidatens valgstrateger anser denne udfordring som den sværeste. Hillary Clinton har både gennem sit eget arbejde på vegne af minoriteter og Bill Clintons popularitet i det afroamerikanske samfund mange aktiver at trække på.

Valgkalenderen begunstiger desuden hende, fordi de fleste sydstater afholder primærvalg mellem 27. februar og 15. marts. I den første sydstat, South Carolina, er 55 pct. af det demokratiske vælgerkorps afroamerikansk, og i meningsmålinger taget før New Hampshire-valget førte hun i den stat med 30 procentpoints over Sanders.

Sorte ledere

I andre sydstater såvel som i de fleste industristater i Midtvesten, der går til valg primo marts, spiller sorte vælgere også en betydningsfuld rolle for udfaldet. Det var denne omstændighed, der tilsmilede Barack Obama under valget i 2008 og bidrog til hans ret snævre sejrsmargin over Hillary Clinton i antal delegerede til den demokratiske partikongres.

Hvordan kan Sanders så lokke de sorte vælgere over på sin side?

Sorte vælgere er mere tilbøjelige end hvide til at lytte til deres ledere. Derfor er det vigtigt for Sanders at tiltrække deres offentlige støtte. Det undslap f.eks. ikke opmærksomheden, at den tidligere leder af USA’s ældste sorte borgerretsgruppe, NAACP, Ben Jealous, i sidste uge erklærede sin opbakning til Sanders.

Ben Jealous bebudede tirsdag aften på National Public Radio, at flere sorte politikere og præster i South Carolina overvejer at støtte Sanders i stedet for Clinton. Men den tidligere udenrigsminister har allerede skrabet mange støtteerklæringer sammen fra sorte ledere.

I går rejste senatoren fra New Hampshire til New York for at møde den på landsplan mest prominente sorte leder, Al Sharpton, på Sylvia Restaurant i Harlem. Et klap på skulderen fra Sharpton ville være guld værd.

Hvis det lykkes for Sanders at gøre indhug i sorte og latinovælgeres støtte til Clinton, ligger vejen til nomineringen åben for ham. Forudsætningen er, at han kan bygge videre på den brede opbakning, han opnåede i New Hampshire fra moderate og progressive demokrater samt fra unge og kvinder.

I exitpolls scorede Sanders overraskende 11 procentpoint flere stemmer fra kvinder end Clinton.

»Det overrasker mig ikke,« siger Christiana True, der har arbejdet som volontør for Sanders’ kampagne siden november og kom til New Hampshire for en uge siden for at stå i spidsen for telefonopringninger til vælgere i en valgkreds.

»Jeg er feminist, og det er alle mine veninder på mit college i Tennessee. Nogle af dem støtter Hillary, andre Bernie. Nogle af dem er mere feministiske end jeg og foretrækker Bernie. Problemet med Hillary er, at hun skifter standpunkt. Vi stoler ikke på hende.«

Hvid arbejderklasse

Der var andre tal i exitpolls fra New Hampshire, som overraskede. Sanders vandt flest stemmer i aldersgrupper helt op til 65 år. Han var mest populær i husholdninger med de laveste indkomster og vandt tilmed et flertal blandt alle vælgere med en årsindtægt på op til 200.000 dollar.

Denne brede, folkelige tiltrækningskraft antyder, at Sanders’ venstreorienterede budskab ikke kun appellerer til USA’s ’lattegeneration’.

»Vi demokratiske vælgere kender udmærket godt forskellen mellem socialismen i Kina og den socialdemokratiske velfærdsmodel. Vi holder af kapitalismen, men vi accepterer ikke så stor ulighed,« siger Scott Ackerly, tidligere formand for det lokale handelskammer i Newbury.

Jeff Adams, en anden deltager i Sanders’ sejrsfest tirsdag aften, siger:

»Jeg tror, at vælgerne landet rundt på nuværende tidspunkt er klar over, at han vil skabe en økonomi, der er mere retfærdig for alle amerikanere. Så kan man kalde ham, hvad man vil. Desværre er det sådan, at socialisme stadig er et tabu i vores skoler, og hvis man kritiserer kapitalismen, bliver man latterliggjort.«

Adams mener, at USA er parat til at vælge en præsident, der ideologisk ligger til venstre for præsident Obama, fordi den økonomiske og sociale ulighed er blevet større under hans ledelse af landet.

Set fra Clintons kampagne er det måske mest foruroligende signal i exitpolls fra New Hampshire den overvældende støtte, Sanders kunne mobilisere i den hvide arbejderklasse.

Det er præcis dette segment, hun var i stand til at vinde over på sin side, da hun mistede de ellers loyale sorte vælgere til Obama i 2008.

Hvis lønmodtagere fra lave indkomstgrupper og medlemmer af fagforeninger i de kommende primærvalg også vender ryggen til Clinton og hendes opbakning fra mindretalsvælgere samtidig smuldrer, har Sanders en reel chance for at blive kåret som partiets præsidentkandidat til sommer.

»Jeg har kendt og fulgt Bernie Sanders i 40 år. Han bliver ved med at overraske mig,« siger Garrison Nelson, professor i jura og statskundskab på University of Vermont i Burlington, Sanders hjemby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Når politikere har bred folkelig appel, skyldes det altid visse personlige kvaliteter og talenter, som man subjektivt set kan påskønne eller afsky - men ikke underkende.

Jeg har nu set nogle klip med den berygtede og foragtede Donald Trump - og heller ikke her lader ovenstående regel til at være omgået. Manden har tydeligvis en folkelig og nærmest enfoldig - men også en spontan og naturlig fremtoning, som er befriet fra de indstuderede floskler, som de fleste politikere har det med at klamre sig til. Han brænder igennem, som man siger på TV - og når alle de vælgere, der deler hans åndelige habitus, og ikke er i stand til at overskue konsekvenserne ved at have ham siddende som præsident. De er nemme at forføre, og han gør det effektivt. Jeg er slet ikke så sikker på, at det republikanske parti behøver at være så ked af ham. Han har desværre de kvaliteter, der skal til for at trække stemmer fra navnlig den amerikanske lavere middelklasse, som er stor.

Men manden virker også skræmmende irrationel og usammenhængende, grænsende til det uberegnelige.

/O