Læsetid: 4 min.

Socialt ansvarlige virksomheder betaler mindst i skat

Ny undersøgelse viser, at de amerikanske selskaber, der satser mest på CSR, samtidig betaler mindst i skat. Tendensen går igen i multinationale selskaber over hele verden, siger CSR-eksperter. Det er billigere og giver flere ‘PR-point’ at skabe en socialt ansvarlig profil end at betale skat
Store multinationale virksomheder som Starbucks bruger mange kræfter på CSR – og på lobby-arbejde for at betale så lav skat som muligt. Det viser ny undersøgelse.

Laurent Rebours

16. februar 2016

De selskaber, der scorer højest i ‘social ansvarlighed’, er også dem, der er mindst villige til at betale skat. Det konkluderer en gruppe forskere fra Lundquist College of Business på University of Oregon efter en undersøgelse af næsten 1.500 af de største børsnoterede amerikanske virksomheder.

Forskergruppen har undersøgt sammenhængen mellem selskabernes placering på det amerikanske analyseinstitut MSCI’s CSR-index, deres skattebetaling fra 2006 til 2011 og selskabernes skattelobbyisme i samme periode. Og konklusionen er klar, siger lederen af projektet, professor i revision David Guenther:

»Vi kan konkludere, at de firmaer, der scorer højest i CSR, betaler den mindste andel i skat af deres indtægter. Og det er samtidig de selskaber, som lobbyer mest for at ændre skattelovgivningen,« forklarer han.

Gælder særligt multinationale

Undersøgelsen slår ikke fast, hvad årsagen til sammenhængen er, men dens konklusioner er bestemt ikke udtryk for tilfældigheder, mener Steen Valentin, der er lektor ved Institut for Management, Politik og Filosofi på CBS med speciale i CSR-politikker.

Læs også: Leder: De socialt ansvarlige

»Internationalt er det ikke mindst de største og mest profitable virksomheder, der gør meget ud af at formulere CSR-politikker. Det gør de blandt andet for at undgå kritik og dårlig omtale, som kan påvirke deres indtjening negativt. Samtidig har multi- eller transnationale virksomheder så også nogle særlige muligheder for at udnytte forskellige skattelovgivninger til egen fordel,« siger han.

En forklaring på undersøgelsens resultater kan altså være en kombination af, at de største virksomheder både har brug for – og penge til – at brande sig som socialt ansvarlige, samtidig med at de har bedre mulighed for og flere penge til lukrativ skatterådgivning og lobbyarbejde. Selvom undersøgelsen er afgrænset til amerikanske selskaber, mener Steen Valentin, at tendensen også kan gøre sig gældende for multinationale selskaber, der opererer over hele kloden, i kraft af deres muligheder for profitflytning til datterselskaber og andre metoder for skattespekulation.

Scorer flere PR-point på CSR

Forskerholdet bag undersøgelsen har selv fremhævet den amerikanske medicinalgigant Pfizer, der længe har brandet sig på at engagere sig i global sundhed og NGO-samarbejder, men som i november flyttede deres hovedkontor til Irland og ifølge The Economist dermed sparede en milliard dollar i amerikanske selskabsskatter. Over de senere år har man desuden set eksempler som Google og Starbucks, der begge har givet millionbeløb til velgørenhed, samtidig med at de anklages for at have undgået at betale skat for summer i en helt anden liga. Det er måske ikke så overraskende, hvis man spørger Steen Valentin.

»Der er som udgangspunkt mere positiv omtale forbundet med CSR. CSR bliver forbundet med en række positive aktiviteter i forhold til mennesker og miljø, og det er som udgangspunkt noget, virksomhederne gør frivilligt, og som altså ikke – eller kun indirekte – er omfattet af lovgivning og overenskomster. Omvendt bliver skat almindeligvis forbundet med regler og betragtet som noget, man har pligt til at betale som borger eller som virksomhed. Det kan derfor være svært for virksomheder at score PR-point på, at de betaler deres skat,« forklarer han.

Ingen sammenhæng

CSR-forsker og lektor ved Institut for Virksomhedsledelse ved Aalborg Universitet Erik Kloppenborg Madsen påpeger, at der generelt ikke har været megen fokus på skat inden for CSR-politikker.

»Inden for CSR er diskussionen omkring skat relativt ny. Man har ikke tidligere sagt, at det er særligt vigtigt, når vi taler om social ansvarlighed, at virksomhederne betaler skat. Og det hænger formodentlig sammen med, at det bare blev taget for givet, så det mere blev et rent juridisk end et moralsk-etisk spørgsmål,« siger han.

Ifølge Steen Valentin er der blandt nogle virksomheder tendens til ligefrem at se social ansvarlighed som en modsætning til store skattebidrag, hvor man argumenterer for, at pengene gør større gavn gennem for eksempel nye private investeringer, der kan skabe arbejdspladser. Det understøtter undersøgelsen fra University of Oregon, der citerer Intels CSR-rapport fra 2011 for at selskabet »tror på skattepolitikker, der fremmer innovation og konkurrence« og den multinationale gigant 3M’s bæredygtighedsrapport for at have et mål om »at argumentere for skattereformer og en sænkelse af amerikanske selskabsskatter for en mere jævn global boldbane«.

Skat på vej til CSR

Fra at have været stort set fraværende er et vist fokus på skattebetaling dog på vej frem i CSR-tænkning, forklarer Erik Kloppenborg Madsen. Han understreger, at beskatning slet ikke har været diskuteret i den sammenhæng indtil for ti år siden. Det er Steen Valentin enig i.

»I kølvandet på krisen er der kommet mere fokus på, at virksomhederne også med deres skattebetalinger skal bidrage til de samfund, de indgår i. Selv i USA, hvor synet på virksomheder ellers er meget liberalistisk, er det blevet legitimt at problematisere, at store virksomheder som Apple og Google gør krumspring for at unddrage sig det amerikanske skattevæsens fangarme,« forklarer han.

Erik Kloppenborg Madsen mener derfor også, at undersøgelsen fra University of Oregon belyser, at der er problemer med måden, som anerkendte parametre, såsom MSCI’s CSR-index, måler social ansvarlighed på.

»Jeg er sådan set enig med dem, der siger, at selskabsskatterne på en meget direkte måde bør indgå i overvejelser over virksomheders samfundsbidrag, for det er jo skattepenge til gavn for samfundet, så på den måde har det jo en masse at gøre med social ansvarlighed,« siger han.

Erik Kloppenborg Madsen og Steen Valentin er dog enige om, at problemer med virksomheders skattespekulation ikke kan løses med en nytænkning af CSR-parametre alene.

»Det er jo hovedsageligt det globale skattesystem, den er gal med. Så det er jo mest af alt et problem, der skal løses politisk,« tilføjer Erik Kloppenborg Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

...Et godt eksempel på de blå samfundsskadelige metoder og manipulation af befolkningen - Lidt som den pædofile der lokker små børn med slik.

Det gælder om at fremstå med en politisk korrekt facade - En grøn og social profil er mega trendy for tiden. Bag ved facaden er der derimod skjult mere og mere røv og nøgler. Og bliver man "fanget" gælder det om at råbe vildt og højt om alle de urimeligeheder man er udsat for tilsat et kor af advokater.

Betal skat af omsætningen ikke overskuddet - derved fjernes al mulighed for svindel, og skat kan ikke flyttes fra det land som salget sker i. Hokus pokus nemt!

Torben Arendal, Tue Romanow og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar