Læsetid: 4 min.

’Det er i svære tider, principper skal testes’

FN-flygtningechef anbefaler Danmark at stå fast på de internationale konventioner og øge bistanden i stedet for at skære ned. »Der er en direkte sammenhæng mellem hver krone, Danmark giver og den næste familie, der beslutter at krydse Middelhavet,« siger Pierre Krähenbühl, chef for UNWRA
Syrere på flugt fra Aleppo mod Bab al-Salama, der ligger på den tyrkiske grænse. Op imod 50.000 flygtninge er strømmet mod grænsen siden regimets offensiv i byen.

Shabha Press

6. februar 2016

Det er klart, at den massive flygtningestrøm til Europa giver anledning til voldsom politisk debat i Danmark og resten af Europa. Det er kun naturligt.

Men de europæiske lande skal sørge for at holde sig på den rigtige side af de internationale konventioner.

Det er budskabet fra en af FN-systemets topchefer, som gæster Danmark i umiddelbar forlængelse af den internationale donorkonference om Syrien, som fandt sted torsdag og resulterer i løfter om ikke mindre end 10 milliarder dollar til de næsten 18 millioner syriske flygtninge, der har behov for hjælp i det kommende år.

Læs også: Kritik af indskrænkning af FN-klagemulighed

»Det er i svære tider, principperne skal testes,« siger Pierre Krähenbühl, chef for FN-organisationen UNWRA, der de sidste 60 år har sørget for op mod fem millioner palæstinensiske flygtninge.

»Det er selvfølgelig et tegn på, hvor udfordret Europa er, når mange EU-lande nu strammer asyl- og indvandringslovgivningen, men det er netop i svære situationer som denne, at de fine konventionsprincipper skal stå deres prøve. Det er let nok at kræve, at andre lande rundt om i verden respekterer menneskerettighederne og andre internationale konventioner, men det er nu, at Europa skal vise, at de europæiske lande også selv lever op til dem,« siger Pierre Krähenbühl.

Job og uddannelse

Den schweiziskfødte topdiplomat var fredag i København for at gøre Danmark opmærksom på, at der skal meget mere end humanitær bistand til de syriske flygtninge til, hvis det skal lykkes at skabe tålelige forhold i flygtningelejrene i de såkaldte nærområder, Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak, som tilsammen huser omkring fem millioner flygtninge.

De 10 milliarder dollar, som Danmark og andre donorlande lovede i London, er nemlig langtfra nok til at stoppe flugten mod Europa, understreger Pierre Krähenbühl.

Læs også: FN-komitéer dumper Danmark i flygtningesager

Borgerkrigen i Syrien trækker ud og stadig flere af syrerne har svært ved at se en fremtid for dem selv og deres børn i lejrene.

»Der skal skabes hundredtusindvis af job, og en hel generation af børn og unge skal i skole, hvis det skal lykkes at standse flugten mod Europa. Og det kræver, at Danmark og de andre donorlande hjælper værtslandene og FN med at løse den enorme opgave,« siger han.

Og UNWRA er et lysende eksempel på, at det faktisk kan lade sig gøre, understreger han.

Siden 1949 har organisationen sørget for basale fornødenheder, uddannelse og sundhed til fem millioner palæstinensere, som i årtier har boet i mere eller mindre permanente lejre i landene omkring Israel.

Læs også: Milliarder stopper ikke flygtningestrømmen

»Med 700 skoler og mere end 22.000 lærere er vi jo nærmest en slags undervisningsministerium,« griner han. »Vi har sørget for uddannelse af generationer af børn og unge, og det har givet et helt folk mulighed for at klare sig,« siger han og fortæller, at næsten uanset hvor han kommer i verden, bliver han mødt af folk, der fortæller, at de selv har været UNWRA-elever i Libanon, Jordan eller Gaza.

»Det er et af beviserne på, at vores indsats er lykkedes,« mener han.

Men humanitær bistand er ikke nok, understreger han og opfordrer bl.a. Danmark til at bruge mange flere midler på hjælpe Tyrkiet, Libanon og Jordan med at løfte flygtningeopgaven.

»Der er simpelthen behov for udviklingsbistand til Syriens nabolande, og der er en direkte sammenhæng mellem hver krone, Danmark giver, og den næste familie, som beslutter sig for at flygte videre til Europa,« siger han.

Advarsel til Europa

Og der er langsomme tegn på, at det internationale samfund er ved indse, at det ikke er nok at gå i krig eller yde humanitær bistand, mener han.

»Efter 2001 har det internationale samfund reageret på en af to måder. Enten har vi reageret militært, eller også er vi trådt til med humanitær bistand. Ingen af delene er godt nok. Det er på tide at gøre noget ved årsagerne til konflikterne i stedet for,« siger Pierre Krähenbühl.

Læs også: EU forskanser sig for at slippe uden om konventionerne

»Og det håber jeg, at vi i det mindste har lært efter krigen i Syrien.«

FN-chefen anbefaler derfor, at det internationale samfund fremover bruger langt flere kræfter på at finde de politiske løsninger, som skal til for at undgå et nyt Syrien eller Irak.

»Vi har brugt alt for få kræfter på at forhandle, lytte og vise tålmodighed. Det er Syrien et frygteligt eksempel på. Et andet eksempel er den israelsk-palæstinensiske konflikt, som efter 70 konfrontationer stadig ikke er løst.«

Og her har Pierre Krähenbühl en klar advarsel til Europa.

Indtil nu er det bl.a. takket være UNRWA’s og værtslandenes indsats lykkedes at få størstedelen af de palæstinensiske flygtninge til at blive i regionen.

Men det vil ikke vare ved, mener Pierre Krähenbühl.

»Den unge generation af palæstinensere er født efter Oslo-aftalerne (1993-1999, red.). De er vokset op med troen på, at det kan lade sig gøre at finde en forhandlingsløsning. De har fået at vide, at belønningen ville komme, hvis bare de var tålmodige. Men de sidste mange år er der absolut intet sket på den front, og en hel generation har tabt troen på, at det nogensinde kan lade sig gøre at få en fredsaftale på plads,« siger han.

Læs også: Venstre: Konventioner står ikke i vejen for Danmark

Konsekvenserne af den omsiggribende håbløshed blandt de fem millioner palæstinensiske flygtninge på den anden side af Middelhavet er indlysende, mener den erfarne FN-chef.

»De har jo også set, hvordan hundredtusindvis af syrere sidste år satte kursen mod Europa – og nåede frem.«

»Hvis der ikke snart kommer gang i en fredsproces med Israel, er det kun et spørgsmål om tid, før mange af dem vil forsøge at følge efter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birthe Aabel
  • Pia Qu
  • Toke Karstens
Birthe Aabel, Pia Qu og Toke Karstens anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udgangspunktet for at hjælpe folk i nød må være, at vi erkender, at multikulturaliste og religiøst sammensatte samfund i Europa er selvdestruktive, og en død sild. Assimilering er det eneste svar på integration. Så meget må Europa og Verden have lært siden den lavede en række humanistiske konventioner tilbage i 1940’erne. Vi kan jo ikke arbejde for den enkeltes frihed, for kvindefrigørelse og ligestilling, når de som slår sig ned har nogle stik modsatte holdninger, betragter kvinder som kvæg, og byens Sherif er måske af samme opfattelse. Hvis FN mener vi skal afprøve fortidige konventioner som kan opfattes som trick for at tømme vores lommer, så synes jeg de skal gøre lidt mere umage i deres analyser, og ikke bare bokse løs på folks følelser i lande som ligger ned, og har svært ved at trække vejret. Det har vi andre organisationer som er eksperter i.

Rettelse: Udgangspunktet for at hjælpe folk i nød må være, at vi erkender, at multikulturalisme og religiøst sammensatte samfund i Europa er selvdestruktive, og en død sild.

Og: så synes jeg de skal gøre sig (FN) lidt mere umage i deres analyser,

Artiklen blev taget af plakaten da det stod klart at organisationerne i en indsamling på DR havde modtaget frivillige bidrag på 92 millioner !