Læsetid: 1 min.

Taliban vinder terræn i Helmand

8. februar 2016

Det strategisk vigtige område Sangin i Helmand i det sydlige Afghanistan er på ny ved at blive overtaget af Taliban, siger en højtstående officer i Afghanistans hær til BBC.

»Det meste af området er indtaget af Taliban, og de afghanske regeringsstyrker kontrollerer nu kun nogle få kvadratkilometer af byen Sangin,« siger officeren, som ønsker at være anonym.

I de seneste dage har Taliban har ifølge officeren gennemført gentagne angreb mod regeringsstyrkerne og dræbt et større antal soldater.

John Campbell, som har været den ledende amerikanske general i Afghanistan frem til denne måned, men som er ved at blive afløst af John ’Mick’ Nicholsen, advarede for nylig om, at der var behov for flere amerikanske soldater mod Taliban.

Sikkerhedssituationen blev konstant forringet i sidste halvdel af 2015. I Helmandprovinsen har ledende politikere og politifolk advaret om, at Taliban vinder stærkt frem.

»Vi tilkalder forstærkninger, når Taliban angriber. Men hæren kommer ikke. Politifolkene er isolerede og dårligt udrustede, og de må kæmpe alene,« sagde Sarwar Jan, en øverstbefalende for en politibataljon i Helmand i december.

Ritzau/AFP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu