Nyhed
Læsetid: 6 min.

En tørkeplaget nation vil af med sit image

Etiopien oplever den værste tørke i 50 år og har sammen med FN udsendt en nødhjælpsappel på 1,4 milliarder dollar for at forhindre millioner af mennesker i at dø af sult. Men frygten for, at billedet af et land i fremgang krakelerer, får regeringen til at føre skarp kontrol med, hvordan krisen fremstilles i medierne
På Megenta Kebele-klinikken i Afar-regionen venter en gruppe mødre og deres børn på at få vurderet graden af deres fejlernæring og modtage fødevarehjælp. Høsten i regionen har slået fejl, og husdyr er døde på grund af den tørke, der plager landet og truer millioner af mennesker på livet.

Mulugeta Ayene

Udland
2. februar 2016

»Hvor skal du hen?« spørger damen, der sidder bag et rodet skrivebord i Kommunikationsministeriet i Addis Ababa, Etiopiens hovedstad.

Jeg nævner et par områder i landet og forklarer, at Information gerne vil skrive om tørken. Damen ryster afvisende på hovedet og griber telefonen. I en lang samtale på etiopisk fanger jeg ét ord, der bliver gentaget på engelsk flere gange: drought, drought, drought (tørke tørke tørke, red.).

»Nej. Du kan ikke få presseadgang,« siger hun, da hun har lagt røret på.

I tre dage forsøger Information at få tilladelse til at komme til Dire Dawa, der efter sigende skulle være det område i landet, der er hårdest ramt af den værste tørke i landet i 50 år. Trods mange dages arbejde og hjælp fra den danske ambassade i Addis Ababa lykkes det ikke at få presseadgang til nogen af de mindst ni tørkeplagede områder i Etiopien.

Ifølge flere nødhjælpsorganisationer, som Information har talt med, er den etiopiske regering særligt påpasselig med at give journalister tilladelse til at rejse ud til landdistrikterne, hvor millioner af mennesker lige nu er afhængige af akut fødevarehjælp.

»Etiopien er en meget stolt nation. Selv om regeringen ikke på nogen måde er skyld i tørken eller fødevarekrisen, så er det pinligt for den at bede om hjælp. Den vil ikke have, at fødevarekrisen står i vejen for succeshistorien om, at landet er i kæmpe fremgang,« siger John Graham, der er landechef for Red Barnet i Etiopien og har boet i hovedstaden i 19 år.

Tim Conway, der arbejder med tørken som projektleder og seniorvejleder på den britiske ambassade i Etiopien, genkender, at det er svært for journalister at få tilladelse fra regeringen til de tørkeramte områder.

»De er bange for, at dækningen kommer ud af deres kontrol,« siger Tim Conway, der mener, at regeringens kontrol med journalister og dækningen af krisen udstiller et paradoks.

»På den ene side vil de gerne have mere hjælp fra internationale donorer, og på den anden side vil de helst ikke ud med budskabet om, hvor alvorligt det er,« siger han.

Begravelse for rullende kamera

I efteråret tog en journalist fra BBC til det nordlige Etiopien og lavede et tv-indslag med en mor, der var i gang med at begrave sin søn, som netop var død af sult. I indslaget panorerer journalisten hen over landsbyens udtørrede brønd og zoomer ind på den desperate mor og hendes endnu overlevende søn. Han hænger på ryggen af hende med fluer i sine store øjne.

»Alle lider,« fortæller moderen til BBC’s kamera. »Vi har alle så lidt at spise, fordi der ikke har været nogen høst i år,« siger hun, inden en ældre mand, der var ung i 1984, fortæller, at denne tørke er en gentagelse af fortiden.

I 1984 blev tusinder af sultende børn med udspilede maver i Etiopien genstand for omverdenens opmærksomhed, blandt andet takket være det ikoniske Band Aid og mediernes reportageindslag. Siden har landets skiftende regeringer arbejdet for at komme af med billedet af Etiopien som et land plaget af hungersnød.

BBC-indslaget fik da også straks regeringen i Etiopien til at protestere. Via den regeringsstyrede tv-kanal Ethiopian Broadcasting erklærede den, at indslaget var én stor løgn og understregede, at den nuværende situation ikke kan sammenlignes med 80’ernes, og at ingen børn i Etiopien dør som følge af 2015’s tørke.

Det geografiske omfang af tørken er imidlertid mindst lige så stort som det i 1984, hvor 100.000-200.000 mennesker led sultedøden. Sammenlignet med 80’erne har regnen i 2015 slået fejl i mere befolkningstætte områder og påvirker derfor langt flere mennesker. Op mod 10,2 millioner er ifølge regeringen og FN afhængige af akut fødevarehjælp.

Men i modsætning til i 80’erne er landet i dag langt bedre rustet til at håndtere krisen. I 80’erne var Etiopien i krig med Eritrea og brugte pengene på krigsførelse i stedet for nødhjælp.

I dag dækker et sikkerhedsnetprogram allerede otte millioner mennesker (udover de 10,2 millioner), der er allermest sårbare over for tørker. Og i erkendelsen af at det bliver svært at nå at udfylde nødhjælpsappellen, har Etiopien selv afsat 192 millioner dollar til nødhjælp til tørken.

»Regeringens handlekraft viser, at landet er et helt andet sted end i 80’erne,« siger John Graham fra Red Barnet.

Et land i fremgang

Den første metro og letbane i Afrika glider let igennem Etiopiens hovedstad. Det store infrastrukturprojekt stod færdigt i september og blev anlagt så hurtigt, at togene bliver styret af kinesiske chauffører, mens etiopiere er i gang med at blive uddannet til lokomotivførere. Metroen står som et symbol på, at Etiopien på trods af tilbagevendende tørker i den grad har formået at skabe vækst og udvikling.

Hundredvis af mænd er i gang med at hamre cementskeletter bundet ind i træstilladser op på næsten hvert et gadehjørne i hovedstaden. Hoteller, kontorer og beboelse skyder op alle vegne. Byggebranchen er den største sektor i Etiopien lige efter landbrugssektoren. Den har en stor del af æren for, at landet ifølge IMF er en af verdens hurtigst voksende økonomier med en årlig vækstrate på næsten 10 procent.

»Hvem skulle have troet, at Addis Ababa ville se sådan her ud for bare syv år siden?« spørger min taxachauffør Shimeles Michael, som udover at hjælpe mig rundt i byen ad det overraskende velfungerende vejnet også arbejder som tekniker med wi-fi- installationer.

Mange langsigtede udviklingsprojekter er i gang i Etiopien og hiver flere millioner mennesker ud af fattigdom i Afrikas andet mest befolkningsrige land, der tæller næsten 100 millioner indbyggere.

Udover byggebranchen og infrastruktur har man blandt andet lavet en stor dæmning. Endelig er Etiopien et af de førende lande på det afrikanske kontinent i forhold til udviklingen af bæredygtig energi.

Men hvis nødhjælpsappellen ikke når at blive opfyldt inden juni, hvor fødevarelagrene ifølge nødhjælpsorganisationerne vil være tømte, kan det blive nødvendigt at få regeringen til at omdirigere penge fra udvikling til nødhjælp.

»Det betyder, at de må tage fra langsigtede udviklingsprojekter, der vil sætte landets positive udvikling i stå,« siger John Graham.

På linje med Syrien

Og meget tyder på, at det kan blive tilfældet. Nødhjælpsappellen på 1,4 milliarder dollar er langtfra opfyldt, og ifølge Red Barnet og flere andre nødhjælpsorganisationer, der opererer i landet, er situationen meget kritisk.

I december mærkede Red Barnet krisen med ’kode rød’, der indikerer det højeste alarmberedskab, baseret på hvor mange børn der er påvirkede. Krisen er således ifølge organisationen på samme kritiske niveau som borgerkrigen i Syrien, der også er mærket med kode rød. Red Barnet har regnet på, at op mod 400.000 børn er i fare for at udvikle alvorlig underernæring i 2016.

»Selv om Etiopien ikke får den samme opmærksomhed som Syrien, så er det en mindst lige så stor katastrofe for børnene,« siger John Graham. Han vil ikke kommentere på, om børn allerede dør af sult på grund af tørken, som BBC’s indslag i efteråret indikerede.

»Der er en høj børnedødelighed i Etiopien hvert år. Det er svært at sige, om den lille drengs tragiske død havde direkte noget at gøre med tørken,« siger han.

Men uanset om BBC var for hurtig til at koble drengens død og tørken sammen, så mener John Graham, at det internationale samfund bør give krisen mere opmærksomhed.

»Det, vi må spørge os selv om, er, om vi virkelig behøver at se børnene dø for rullende kameraer, før vi handler,« siger han.

Information har forsøgt at få et interview med medlemmer af den etiopiske regering, men uden held

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Menneskesskabte klimaforandringer og El Nino.

Fra link: Oxfam December 7, 2015
"Ethiopia is enduring a double blow this year, both from the irregularity of the rainy seasons linked to long-term climate change and because of El Nino, a climate phenomenon that develops in the tropical Pacific and brings extreme weather to several regions of the world. The Ethiopian government says more than 8 million people now need humanitarian aid and the UN is predicting that number could climb as high as 15 million by next year."

El Nino:
Link: http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/el-nino-et-klimafaenomen/

Klimaforandringer og tørke: I ti år har Nasas satelitter scannet jordens grundvandsmagasiner.
Fra link: "Alarmerende tal: Så hurtigt svinder jordens grundvand ind"

"21 af verdens 37 største grundvandsmagasiner har i løbet af ti år mistet mere vand, end de har fået tilført, og i de 13 af dem går det alarmerende hurtigt."
Link: http://nyhederne.tv2.dk/2015-06-18-alarmerende-tal-saa-hurtigt-svinder-j...