Varoufakis' DIEM25 vil demokratisere EU

EU lider under, at bureaukraterne har for stor indflydelse, at der ikke er gennemsigtighed, og at demokrati er en regulær mangelvare, mener den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis. Men kritikken er både forsimplet og forfejlet, lyder det fra De Grønne i Tyskland
For meget bureaukrati. Og for lidt gennemsigtighed og demokrati. Det vil ifølge den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis tage livet af EU, som vi kender det i dag. Han lancerer derfor nu en ny bevægelse, der skal demokratisere EU-systemet

For meget bureaukrati. Og for lidt gennemsigtighed og demokrati. Det vil ifølge den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis tage livet af EU, som vi kender det i dag. Han lancerer derfor nu en ny bevægelse, der skal demokratisere EU-systemet

Petros Giannakouris
9. februar 2016

Et nyt netværk af kritiske Europa-tilhængere ser i dag dagens lys i Berlin. Den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis har sat sig i spidsen for bevægelsen Democracy in Europe Movement 2025, DIEM25, der ønsker at gøre op med et svækket EU, hvor landene går deres egne nationale veje og truer EU-samarbejdet indefra. Løsningen på problemet er større gennemsigtighed og mere demokrati, der i løbet af det kommende årti skal gøre EU til en mere vedkommende størrelse for EU-borgerne, lyder det i manifestet DIEM25.

»Det er en meget vigtig debat, der sættes i gang, for ser man på EU udefra, er vi temmelig godt integrerede med hinanden. Men man kan ikke sige, at det er demokratisk,« siger Ulrike Guérot, der for to år siden grundlagde European Democracy Lab i Berlin, som skal komme med ideer til at styrke EU-demokratiet. Hun deler synspunktet om, at EU har et demokratisk underskud, der skal arbejdes på at løse.

»Vi har et EU-parlament, der ikke kan tage initiativ til ny lovgivning. Det er legalt, men ikke demokratisk. Og så har vi nationale parlamenter, der samtidig er blevet stadig mindre demokratiske som følge af det ikkedemokrati, der præger EU i dag. Det er interessant, at det er lige præcis er Varoufakis, som forsøger at kickstarte denne bevægelse, for han blev behandlet som en pestramt sidste sommer, da han som græsk finansminister forhandlede med de øvrige EU-finansministre og forsøgte at få en anden dagsorden igennem.«

Ifølge Ulrike Guérot skal EU-landene i dag vælge, hvilken vej de ønsker at slå ind på, og her er den EU-positive men dog kritiske tilgang den rette.

»Vi står med et paradoks: 70 procent af europæerne ønsker fortsat et europæisk fællesskab, men de ønsker bare ikke det nuværende system. Skal vi så gennem en ’institutionel nedsmeltning’, eller skal vi reformere det bestående,« spørger hun.

En af kerneideerne med DIEM25 er – i løbet af det kommende årti – at gennemføre et EU-forfatningskonvent, der skal sætte gang i den proces, som på sigt kan føre til mere demokrati. Det kan være én vej, mener Ulrike Guérot. Men hun advarer også om, at da man senest gjorde forsøget i 2002-2003 blev slutteksten på 270 sider, ikke mindst fordi tusindvis af grupper skrev med.

»Jeg var selv en del af processen, og der var 16.000 bidrag dagligt. Det kan blive en Pandoras æske. Derfor skal vi have spillereglerne på plads på forhånd, ellers bliver vi ført på vildspor i en ren overbelastning af informationer,« siger Ulrike Guérot.

Grækerne lider i dag under EU’s vedtagne sparepolitik. En politik som EU-trojkaen tvang grækerne til daværende finansminister Yaris Varoufakis store ærgrelse.

Petros Giannakouris

Grønne støtter EU-konvent

Hos De Grønne mener talsmand og EU-parlamentariker Sven Giegold, at et EU-konvent er den rette vej frem.

»De Grønne forlanger i forvejen et EU-konvent, fordi der er bygget så meget i det daglige politiske arbejde i EU – såsom finanspagten og bankunionen – der ikke er er omfattet af en fælles traktat. Det skal vi gøre noget ved, derfor er et EU-konvent i sig selv på høje tid. Hvad jeg ikke bryder mig om ved Varoufakis’ manifest, er, at han mener, at man kan gennemføre et sådant konvent uden om de i forvejen fastsatte regler.«

I de eksisterende traktater er det bestemt, hvor mange delegerede der skal være, og hvordan et konvent skal afvikles, siger Sven Giegold. »Varoufakis foreslår en anden metode, men det skal først ratificeres i alle EU-lande, inden det kan lade sig gøre. Varoufakis’ svar på dette er egentligt trivielt: At alle traktater jo alligevel bliver overtrådt. Denne idé med at man skal nedlægge det nuværende EU og grundlægge et helt nyt europæisk fællesskab – og som også danske Enhedslisten argumenterer for – mener jeg er komplet naivt. Fordi det er den perfekte anledning for nationalister af alle slags til at lade EU kuldsejle. Dermed vil Varoufakis opnå det modsatte af, hvad hans intention er, hvis man altså dropper at bygge videre på de eksisterende traktater.«

Sven Giegold er både kritisk og positiv over for DIEM25-manifestet. F.eks. at gøre ellers lukkede EU-møder åbne, er en god idé, mener han:

»Ideen i manifestet om gennemsigtighed ved at lave live-streames fra EU-møderne bakker jeg helt om omkring. Jeg tror, det vil forandre forhandlingerne, men jeg mener ikke, at det – som kritikere hævder – vil betyde, at der ikke opnås resultater.«

Overordnet støtter Sven Giegold initiativet om mere gennemsigtighed og demokrati i EU.

»Men når jeg læser manifestet, er det også meget populistisk, og der mangler en mere dybdegående analyse af EU’s dårligdomme,« siger Sven Giegold.

Han mener ikke, at EU’s mangel på demokrati er bureaukraternes skyld.

»Varoufakis har det synspunkt, at ikkevalgte bureaukrater i Bruxelles bestemmer næsten alt. Det er at udpege de forkerte syndebukke og tale en konspiration op, der ikke findes. For de virkelige syndere med hensyn til sparepolitikken – gennemført af eurogruppen – er de enkelte eurolandes finansministre. Og de er jo valgt af deres egen befolkning og repræsenterer jo deres hjemlande.«

Sven Giegold mener, at »fordi et flertal af finansministrene er konservative og dermed går ind for sparepolitikken, så er den ikke i sig selv udemokratisk«.

Han peger på, at den forhadte sparepolitik, som især mange grækere anklager EU for at føre, faktisk kan efterprøves ved EU-Domstolen.

»Hvis man ikke mener, at trojkapolitikken er legitim, så har hvert enkelt land mulighed for at gå til EU-Domstolen. Den mulighed havde Yanis Varoufakis også, da han selv var finansminister. «

Seneste artikler

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

DIEM25

Den nye bevægelse, også kaldet DIEM25 (Democracy in Europa Movement 2025) præsenteres i dag i Berlin ved et arrangement på Volksbühne af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, der står som stifteren af bevægelsen. Ideen er at demokratisere EU, for at undgå, at det europæiske projekt lider skibbrud.

 Målet er at skabe fuld gennemsigtighed i beslutningsprocesserne med live-streaming fra alle samlinger i det europæiske råd, deriblandt Eurogruppens møder, samt fuld offentliggørelse af f.eks. TTIP-handelsforhandlinger og mødereferater fra Den Europæiske Centralbank.

Et andetmål er at presse de eksisterende EU-institutioner til at forfølge de alternative politikker, der skal modgå de vigtigste EU-problemer som gælds- og bankkriser, utilstrækkelige investeringer samt stigende fattigdom.

Målet på mellemlang sigt er, at indkalde til en grundlovgivende forsamling, hvor europæerne skal drøfte, hvordan man frem imod 2025 kan udvikle et fuldt udbygget europæisk demokrati med et suverænt parlament, der respekterer national selvbestemmelse, som samtidig deler sin magt med de nationale parlamenter, regionale forsamlinger og kommunalbestyrelser.

Det er muligt at følge præsentationen og debatten direkte d. 9. februar fra kl. 20.30 på følgende link: volksbuehne-berlin.de/livestream

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Espen Bøgh

Om det nu også lige er teknokraterne der alene er problemet i EU er vel spørgsmålet, for de kan ikke stå alene uden politikere og lobbyister.

Politikerne skal sælge sig selv for at beholde deres sæder, - og andre af de særdeles gavmilde goder som dette veldækkede bord byder på, såvel i nutid som sidenhen i pensionisttilværelsen.

Lobbyisterne gør sandelig også gerne deres for de virksomheder der betaler dem, og køberne af varen er i mange tilfælde lige netop politikerne i EU parlamentet.

Selvkritikken hos politikerne over den manglende balance mellem menigmand og mindre organisationer, i forhold til de store virksomheders lobbyisme træder så tydeligt frem, men ingen politiker vil tilsyneladende erkende dette, ligesom der også syntes at være en erkendelse af, at vælge rigtigt mellem fakta og lobbyismen "oplysende" sandheder, som måske ikke er så faktuelle, som de burde være.

Brugerbillede for Peter Knap

Stadig er det "de frie" markedskræfter der bliver styrende. Et grundlæggende indhold i disse "frie kræfter" er de menneskelige egenskaber grådighed og egoisme.
De har fungeret godt for os, der sidder på flæsket, i en lang periode, men som med alt, hvor man glemmer den gamle regel om alt med måde, er markedets frihed til at følge de simpleste instinkter i mennesket nu skadeligt, og er ved at knuse os.
Vi har brug for at definere nye markedskræfter, der baserer sig på bæredygtighed.
Markedskræfter er ikke en fysisk naturlov, men et sociologisk samspil.

Brugerbillede for Steffen Gliese

I fortsættelse af Peter Knap: mennesket har formodentlig anlæg for det hele, hvis det får lov - og jungleloven er bestemt det simpleste. Derfor må man strukturelt binde de negative kræfter, sådan som det lykkedes i årtierne efter sidste verdenskrig - indtil det lykkedes de selvsamme kræfter at overbevise politikere og bureaukrater om, at det var bedre, hvis båndene blev løsnet. Det var det bestemt ikke, det må vi have lært nu - og så må vi indfange dette monster og svinebinde det igen.

Brugerbillede for Gert Romme

Uden ligefrem at starte med Kul- og Stål- Unionen i 1952, kan det her være betydningsfuld at se på, hvad EU egentlig er, hvilke mål EU har, og hvordan EU er organiseret.

Allerede osmannerne, der drev Europa ud af sin stivnede middelalder, dokumenterede, at handel - altså de komparative fordele, gav velstand i samfundene. Og EU er egentlig blot en helt alm. forening af frie og demokratiske lande, der har til formål, at skabe fri handel over landegrænserne.

- Altså at fjerne de indre toldgrænser, men til gengæld opretholde toldgrænser mod resten af verden, for at beskytte sin eget erhvervsliv mod konkurrence.

Men skal handel mellem EU-landene være retfærdig, må man jo også have fælles grundlag, og derfor har man bl.a. besluttet at supplere varernes frie bevægelighed med kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Men for at skabe retfærdighed omkring disse 3 hovedfaktorer, har det været nødvendigt at skabe fælles regler på en lang række andre områder. Og hver gang EU er stødt ind i problemer med dette, eller ydre omstændigheder har overhalet EU's regler, har man holdt et topmøde, og skabt nye EU-traktater. - Altså knopskydning vis hovsaløsninger, hvilket bl.a. Lissabon- og Dublin-traktaterne er eksempler på.

For at kunne styre EU, har man en organisation, der består af ministerrådet, kommissionen og parlamentet:
- Og her er ministerrådet - altså medlemslandenes regeringsledere EU's øverste myndighed. Det er her, at alle beslutninger tages, og alle beslutninger skal tages i enighed, - altså alle lande skal kunne stå inde for beslutningerne, hvilket i praksis gør EU beslutningslammet.
- Kommissionen er ikke folkevalgt, men ansat af ministerrådet. Og de har retten til at stille forslag til EU - altså initiativretten. Men det kan ikke gennemføre sine forslag, det kan kun ministerrådet. Til gengæld skal kommissionen sende sine forslag til offentlig debat i parlamentet, inden de forelægges for ministerrådet.
- EU-parlamentet er demokratisk valgt, men de har ingen initiativret - altså kan ikke selv fremsætte forslag til vedtagelse, men kun behandle forslag fra kommissionen, som de kan stemme om. Men heller ikke afstamninger i parlamentet kan binde EU, det kan kun ministerrådet.

Og på denne måde kan man let fastslå 2 forhold:
- At der slet ikke er nogen form for demokrati i EU, da parlamentet slet ikke har indflydelse.
- At ministerrådet ikke varetager EU-interesser, men bruger EU til at føre egen indenrigspolitik med.

Og myterne om det onde og fjerne EU skyldes egentlig ikke EU, men at hjemlandets politikere, - altså ministerrådet, beskylder EU for alle deres egne dårlige eller mislykkede politikker.
---
Idéen med EU er god og rigtig. Men EU er skabt gennem tilfældige knopskydninger og dårlige hovsaløsninger på mørke nætter, hvor landenes regeringsledere var trætte, og kun tænke på at få mødet overstået. Og efter vedtagelse af disse dårlige løsninger er kommissionen blevet beordret til at finde en traktatformulering, som alle landenes regeringsledere kan gå ind for - altså både dem, der var for, samt dem der var imod. Og det fører til ligegyldige og tandløse traktater, som dette med første sikre land for flygtninge osv. - Hvor 2 lande (Italien og Grækenland) i traktatmæssig forstand hænger på flere mio. flygtninge, medens Danmark, Ungarn og andre blot vender ryggen til.
---
Der for behøver EU at organiseres på en helt anden måde, hvor parlamentet både kan tage initiativ og have det totale ansvar for demokratiske beslutninger. Til gengæld har jeg ingen svar på, hvilke plads kommissionen skal have, eller hvordan man sikrer at ministerrådet kan acceptere beslutningerne. Men tilpasninger til nutid og fremtid er i hvert fald nødvendigt.
--
Og med dette kommer også behovet for en fælles valutakurs, der bedst skabes via en fælles valuta. Dette er en indlysende god idé, og bør implementeres i alle lande, men der bør til gengæld findes en sikker og demokratisk løsning for fælles økonomisk politik, så man kan styre denne valuta.

Brugerbillede for Leo Nygaard

EU kunne teoretisk nedlægges. Hvor ikke skrotte en maskine der ikke virker.
Så ville alt være ved det gamle, på godt og ondt. Man kunne bruge erfaringen til at starte forfra.

Beskrivelsen af EU kunne bruges på det enkelte land. Dansk demokrati virker heller ikke.
Men landet Danmark kan ikke nedlægges. Eller kan det ?
Område for område kan det på en måde, ved at fjerne statens indflydelse mest muligt.

- Nedlæg kirkeministeriet og lad folkekirken selv bestemme.
- Nedlæg undervisningsministeriet og lad kommuner og skoler selv bestemme.
- Nedlæg arbejdsmarkedsfunktionerne og jobcentre og lad parterne selv om at finde hinanden.
- Nedlæg alle socialydelsesinstanser og lad borgerne selv bestemme og tage ansvar gennem UBI.
- Nedlæg kulturministeriet og lad kulturen passe sig selv.
- .............Nedlæg alt, der ikke nødvendigvis skal styres fra toppen.

Det betyder gennemførelse af det, som EU har indført og skrottet igen - subsidiaritetsprincippet - på nationalt plan.
Det er nødvendigt at være bevidst om det, kloge hoveder har ført bevis for, at magt og bureaukrati vokser pr automatik - hvis eliten overhovedet mener noget med demokratiet og ikke bare opretholder illusionen herom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Parlamentet er krumtappen i en demokratisering af EU

Parlamentet har allerede vist en form for politisk styrke - bl.a. ved én gang at vælte en kommission (ved at nægte at anerkende budgettet) og ved på det sidste at de facto udpege kommissionens formand (gennem en stemmeaftale mellem de største tre grupper). Der er ikke noget i vejen for, at parlamentet gradvis kan øge sin indflydelse ved at stille betingelser til budgettet.

Tiden er nok også moden nu - selv for såkaldte 'bureaukrater' - til at overveje institutionelle reformer, der gradvis kan legalisere en øget magt til EU-parlamentet. Kommissionen og ministerrådet har i al fald store legitimitetsproblemer, som har svækket deres 'autoritet'. Det gælder naturligvis især valuta og migration.

Jeg er enig i, at en strategi, der lægger op til først at nedlægge EU for så at begynde opbygning af et alternativt EU i praksis kun fører til det første. Med den vækst i nationalisme, som Europa har oplevet i det seneste årti, er der ikke vilje til at begynde forfra. Den eneste realistiske vej frem er en reformering af EU's institutioner - og for min skyld gerne ved at gøre parlamentet til lovgivende 'underhus' og ministerrådet til 'overhus' med vetoret ved almindeligt flertal.

Brugerbillede for Torben Lindegaard

EU-Parlamentet bør styrkes, og det bliver det kun ved, at Parlamentet selv tilriver sig magt og indflydelse - Parlamentet får ikke noget forærende af Ministerråd eller Kommission.

Alene den månedlige ydmygelse af Parlamentet ved at hele cirkusset bliver sendt 1 uge til Strasbourg - for at foretage sig nøjagtigt det samme som i Bruxelles - siger alt om magtstrukturen i EU.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Flere af ovenstående kommentarer kører stadig væk på 70'er melodien: EU er noget lort, uanset hvad EU gør resp. ikke gør. De pågældende tror, at det er et alternativ, at melde sig ud af noget vi har været med i over 40 år. Hvor naivt! Og det, de sætter i stedet - æh, hvad? - er en opløsning af EU, og så begynde forfra. Dream on venstrefløj og DF.
Så hvor mangelfuldt det Varoufakis end er ved at sætte i gang, så virker det dog langt mere jordnært og vedkommende, end den golde afvisning af EU.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Yanis Varoufakis

Det var nu ikke kun, fordi troikaen (og de europæiske finansministre) var 'uenig' med Yanis Varoufakis, at han blev "behandlet som en pestramt". Han var notorisk upålidelig og gjorde sit til, at diskussionerne om hjælpepakker til Grækenland blev alt andet en 'gennemsigtige' og 'demokratiske'.

Dels talte han med to eller tre tunger, alt efter hvem han henvendte sig til - sagde ét i Grækenland til grækerne, noget andet til den europæiske presse og noget tredie til sine forhandlingspartnere - dels kørte han et show i medierne som redningsmand for demokratiet i hele Europa, medens han bralrede op, at hele Europa (dvs. de andre landes vælgere) skulle acceptere den uhørte folkeafstemning i Grækenland som bindende for at ikke blive udskrevet som 'udemokratiske'. (Det svarer omtrent til, at borgerne på Langeland vedtog en finanspakke, som de derefter forlangte, at resten af Danmark skulle anerkende - i demokratiets navn).

Jeg tror gerne, at Yanis Varoufakis et eller andet sted oprigtigt mener, at Europa har brug for større gennemsigtighed og mere demokrati, men jeg har ikke den fjerneste tillid til hans metoder eller politiske troværdighed.

Brugerbillede for randi christiansen

»Hvis man ikke mener, at trojkapolitikken er legitim, så har hvert enkelt land mulighed for at gå til EU-Domstolen. Den mulighed havde Yanis Varoufakis også, da han selv var finansminister. «

Ja, hvorfor gjorde han ikke det - selvom det jo nok er en vældig langsommelig proces, bør det da ikke lades uprøvet.

Og sandt nok, eu samarbejde er lidt ligesom fn - en præmis, man ikke kan vælge fra, kun forbedre eller forværre

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvor mange vil have et Europa med fælles ægteskabslovgivning, fælles skilsmisselovgivning, fælles adoptionslovgivning, fælles abortlovgivning, fælles fartgrænser, fælles skatte og afgiftssystemer , fælles ferielovgivning , fælles regler om barselsorlov o s v o s v o s v ?

Ideen om at endemålet er en europæisk superstat med ensartede regler overalt er aldeles uacceptabel. - lad os begrænse det europæiske samarbejde til f eks tekniske standarter ,global handel, transport o l, der IKKE berøver de enkelte lande deres frihed til at have en egen kultur .

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, at den behandling, Yanis Varoufakis og de andre relativt uerfarne Syriza-politikere fik af EU og trojkaen, overraskede og overrumplede dem i den grad, at de ikke er kommet sig endnu. Der må da findes noget demokrati deroppe, har de tænkt. Men måske er det en forkert tanke, med mindre man vil bruge en mere demokratisk union til at demontere sig selv, afgive sin egen magt til enkeltstaterne stump for stump, overbygning for overbygning.
Det kan man naturligvis ikke være sikker på, et sådant demokrati vil, så man bør nok hellere starte afviklingen med det samme.

Desuden ville en styrkelse af EU-Parlamentet til at være initiativtager give to initiativtagere, og sikke et herligt kaos, og et mylder af lovgivning, som Rådet blev begravet i, en kamp mellem Kommission og Parlament og Råd ville blive ustyrlig, og nogle måtte tabe. Afviklingen af unionens overbygning har bedre af at finde sted i god ro og orden.
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Man kan også lufte den teori, at Yanis Varoufakis' nærkontakt med EU-systemet hurtigt fik den intelligente mand til at indse, at disse typer bare skulle snakkes efter munden til møderne, passende suppleret med en omgang græsk 'filibustering' - og når han vendte hjem til vennerne, naturligvis uden de ikke forventede acceptable politiske resultater, kunne den kollektive nedrakning af disse selvindbildske og oppustede EU-typer medføre den nødvendige frigørende latter i regeringskontorerne ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

"I fortsættelse af Peter Knap: mennesket har formodentlig anlæg for det hele, hvis det får lov - og jungleloven er bestemt det simpleste. Derfor må man strukturelt binde de negative kræfter, sådan som det lykkedes i årtierne efter sidste verdenskrig - indtil det lykkedes de selvsamme kræfter at overbevise politikere og bureaukrater om, at det var bedre, hvis båndene blev løsnet. Det var det bestemt ikke, det må vi have lært nu - og så må vi indfange dette monster og svinebinde det igen."

Har netop set "The Big Short" - den kan anbefales. Er både underholdende og oplysende for os. der kun har kendskab til finansverdenen udefra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

I Grækenland har - og det har man også i Danmark - alvorlige demokratiproblemer. Og der er ikke meget der tyder på, at den regering som grækerne har og den som danskerne har er indstillet på at gøre noget ved det. En demokratisering af Grækenland var da heller ikke på Varoufakis' dagsorden - og heller ikke på hans regerings.
Mange her i landet ved f.eks. ikke, at Grækenland ikke har noget matrikelregister. Altså der er i Grækenland ikke noget overblik over, hvem der ejer hvilken jord, hvilken bygning osv. Grækerne lovede ved deres indtræden i EU at sørge for at det kom op at stå, men... Der er naturligvis allehånde andre problemer i og for Grækenland, men der synes - som i det danske parlament - mangel på en basal vilje til at tage fat om tingene.
Og .. ja, der er alt alt for megen lobbyisme i EU. Det er der også i alle eu-landene - også i Danmark også her i Tyskland. Men det er for let at slynge ud, at eu ikke i sit grundlag er demokratisk. Det er simpelthen for let. Danmark er jo et diktatur styret af Dansk Folkeparti, der gemmer sig med magten bag en svag og ryggesløs Venstreregering. Det er for simpelt, for let og leder os ikke fremad, vel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Jeg vil gerne sige nogle ord her, jeg ved jeg befinder mig I nord Europa og tingene ser måske forskelligt ud. I Hvertfald ikke med ordet Europa, som er et navn af en Fønisk pige (det gamle Libanon og jeg I proncippet er I slægtskab med. Så til sagen. Varoufakis vil forbedre demokratiet I EU men det løser ikke det problem Grækenland har med EU. Demokratiet kan man altid gøre noget ved og uden ende. Men for forbedre mulighederne for at løse problemer der kan opstå I EU kræves at der en eller flere der kan tale deres sag, en eller fleree der har magt.og det kan kun være in institution. EU commission kan ikke for den har ikke magt. Europa domstol har man nævnt men det tager tid. Så er der kun tilbage at skabe den institution. Jeg kan kun se USA modellen. I USA er der forskellige stater, som har egen parlement, laver egen lovgivning og beslutter selv mange ting. De har fælles vatuta med samme værdi og meget mere. Altså I sådan system kan beholde selvstændigheden på mange det man vil. En federal regering skal der til . Fordelen for Grækenland er der kan komme en leder der ser på den græsk sag på en anden måde og han kan måske løse den på en anden måde og det er lovligt. Nord og Syd er meget forskellige både fysisk og klturelt. Det nytter ikke noget at være dogmatisk. I middelhavet område er blandig af Latin, Græsk, Berber, Arabisk, Fønisk. Egyptisk. Etrusk og selføgelig de selv, Spansk, Italiensk, Portugesisk, etc.. Franskmænd siger at de har fælles forfader( kelter) som er forfader for både Galler og Germaner. Og kultur og har meget tilfælles med hinaden, og alt det har at gøre med den måde man arbejder på og tænkerpå. Det har noget at gøre med begreb tid og er relativ. nogle faktorer lever mange mange år, måske tusende år. Se for ex. siesta som findes I alle lande ved middelhavet, det er kent I lang tíd. og familien som er centrum I alle individuelle beslutninger, det er nogle gange bare for sjov, ligesom når dansker drikker øl. Det er bare tradition. Og øl drikke også er tradition. Pointen er forskellighederne er ikke en hindring for en sammenslutníng men man skal se på den måde de arbejder og tænker på. Man siger protestanter er strenge og ubøjelige, de græske har en anden måde. det har ikke noget med onskab at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Lars Dahl:
"Anne-Marie Krogsbøll, du er selv EU. Det er en vigtig præmis. Du er 100% lige så meget EU, som du er dansker - eller borger for den sags skyld."

Det er jeg klar over - men det er ikke mig, der har magten i EU - jeg har bare en enkelt lille stemme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Torben Lindegaard. ( kl 10.03)

EU's indre marked har på en række områder medført langt større harmonisering, end man har staterne imellem i USA.

Faktisk er en række af de harmoniserede EU standarder ( i kraft af EU-markedets størrelse) blevet retningsgivende for producenter uden for EU ( herunder i USA).

Det er ikke noget, som man normalt lægger mærke til i dagligdagen, men hvis man arbejder med f eks tekniske standarder, laboratorie standarder, grænseværdier, kvalitetsnormer, fødevarer o s v, så er EU harmoniseringerne dagligdagens virkelighed - og det har været "guld værd" for forbrugerne i EU.

Udenrigspolitik og forsvar er helt korrekt føderale områder i USA, og det er der en amerikansk præsident navnlig kan markere sig - blander han/hun sig i andre ting ( f eks våbenlovgivning), så bliver de fleste amerikanere oftest eddike sure.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Trond Meiring (kl 10.52)

Som sagerne står med EU landenes aktuelle forsvars-kapacitet, så er valget, om EU vil "læne" sig op ad USA , eller om EU vil "læne" sig op ad PUTIN .

Dropper EU forholdet til USA får vi bare en benhård russisk orkestrering af europæisk udenrigspolitik og samhandel.

USA er faktisk en fin allieret - de ligger langt væk og leverer "varen" inden for NATO's rammer.

Hvis EU vil stå 100% på egne ben i denne verden, så skal der spyttes mange flere penge i de europæiske forsvarsbudgetter og der skal udvikles en større våbenindustri inden for EU (- ellers er man afhængige af våbenspecialister i lande uden for EU.)

Hen ad vejen, så går Putin nok på pension , og så bliver Rusland måske mere omgængelig - intet er givet på forhånd og alting kan ende "lykkeligt", men vær for en sikkerheds skyld forberedt på det værste.

Græske politikere har vist iøvrigt kun meget lidt at bidrage med, når det gælder EU's fremtid - for at sige det høfligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Robert Kroll, hvorfor er det bedre med en benhård amerikansk orkestrering af europæisk udenrigspolitik og samhandel, end en russisk ditto?

Og man kan diskutere, hvor vidt USA faktisk "leverer varen" - set fra mit synspunkt har de solgt os en række krige, vi ikke havde brug for, og om kort tid vil de sælge os nogle kampfly, der ikke virker, og som vi heller ikke har brug for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Niels Nielsen (kl 12.10)

Det bedste ville være en 100% selvstændig EU forsvars- og udenrigspolitik, men det forudsætter en europæisk integration i et omfang, som p t næppe er ønskelig eller realistisk ( - bare se f eks det "bøvl" EU aktuelt har med UK og med bl a Grækenlands diverse krumspring).

Det næstbedste er faktisk den aktuelle situation med USA som allieret - den har været fordelagtig for vesteuropa siden dannelsen af NATO - og med den nye russiske stil med bl a agression i Ukraine, Tjetenien m v samt de seneste tiltag for at redde en syrisk diktator , så er USA vist klart det bedste valg som allieret.

For Danmarks vedkommende blev udenrigspolitikken før 2. verdenskrig dikteret af hensynet til Tyskland (vores "store" nabo mod syd) og Rusland (der så Danmark som en mulig hindring for udfart fra Østersøen).

Efter vores medlemskaber af navnlig NATO og EU har vi fået større udenrigspolitisk handlefrihed end nogensinde tidligere - vi behøver ikke mere at "fedte" for Tyskland og Rusland, og kan faktisk tillade os at fornærme hvem som helst uden at komme rigtig galt afsted ( - OK ,Indien har vist p t lagt os på "is" p g a en dansk våbensmugler, der leverede våben til nogle skumle typer i Indien, og som Danmark ikke ville gøre "noget" ved.).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Robert Kroll, måske har du ret i, at vi med medlemskabet af NATO har fået større handlefrihed end tidligere i historien. Og som et meget lille land med en særdeles vigtig strategisk placering er vi selvfølgelig nødt til at indgå i en eller anden form for forsvarsalliance. Blot deler jeg ikke din vurdering af NATO som en ikke-aggresiv forsvarsalliance. Ligesom jeg ikke deler din bekymring med hensyn til Ruslands såkaldte "aggression".

Rusland har strategiske interesser i sine nærområder, fuldstændig ligesom ethvert andet land. Og Rusland ønsker selvfølgelig ikke at være nabo til en række slyngelstater, som fx ikke vil betale markedsprisen for gas. Men hvad er lige USAs interesse i at blande sig i europæiske forhold og etablere amerikanske baser på Ruslands dørtrin? I de gode gamle dage var det frygten for kommunismen, der var drivkraften, men Rusland er i dag et kapitalistisk land med en tynd fernis af demokrati, fuldstændig ligesom USA og de europæiske lande.

Set med mine øjne er det USA og NATO, der er den aggressive part, ikke med det formål at sikre afspænding og fred, men snarere for at tækkes den hjemlige våbenindustri. For amerikanerne giver det måske mening at optræde aggressiv fjernt fra hjemmet, men hvori ligger det smarte i at Danmark rasler med sablen? Vi har jo ikke engang en særlig stor våbenindustri.

Jeg kan helt tilslutte mig tanken om en EU-hær, hvis EU bliver reformeret, og jeg er enig med dig i, at det nok har lange udsigter. Men hvorfor fortsat gå hoved- og tankeløst ind for ethvert aggressivt tiltag, som USA og NATO finder på?

Sider