Tidligere på året vedtog den franske regering en lov om doggybags. Det betyder, at franske restauranter, som serverer mere end 180 måltider om dagen, er tvunget til at tilbyde gæsterne at få rester med hjem.
Nu har Frankrig så som det første land i verden vedtaget en lov, der gør det forbudt for supermarkeder at smide mad ud. Loven tvinger større franske supermarkeder til at donere madvarer, der ellers skulle smides ud, til velgørende organisationer. Inden juli i år skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer – ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 euro (560.000 kroner) og sågar fængsel.
Vi skruer tiden tilbage til oktober. Jeg er med i en paneldebat på Scanpack-konferencen om madspild i Sverige med bl.a. FN og den ekstremt sympatiske og energiske franske verdenskendte politiker Arash Derambarsh, ophavsmanden til ideen om det franske forbud mod madspild. Arash Derambarsh spørger mig, om jeg vil hjælpe ham med at kæmpe for at få denne lov indført i andre lande end Frankrig, bl.a. herhjemme i Danmark. Jeg tøver. Og jeg tøver igen, da BBC spørger mig om det samme.
Flyttedag for madspild
Det er dejligt, at Frankrig har fokus på madspild, men er denne lov realistisk for os herhjemme i Danmark?
Mange frivillige hjælpeorganisationer i Danmark formidler tonsvis af god gratis overskudsmad til hjemløse og udsatte borgere – heriblandt Landsorganisationen for udsatte (LOFU), Det Runde Bord, m.fl.
Læs også: Uruguays grønne omstilling: Vedvarende energi producerer 95 pct. af al strøm
Men de er alle frivillige. Uden de store midler i ryggen. Videreformildling af overskudsmad er meget logistisk tungt: transport, registrering, fødevaresikkerhed, m. m. Hvordan kan hjælpeorganisationer i Danmark pludselig håndtere systematisk videreformidling af 163.000 ton overskudsmad fra danske supermarkeder til hjemløse og udsatte borgere? Hvem skal betale for denne logistik? Regeringen? Skatteyderne? Industrien? Indtil videre er der ikke fundet en løsning på problemet.
Derudover tvivler jeg på, at Danmarks ca. 6.000 hjemløse kan aftage og spise hele detailhandlens årlige 163.000 ton madspild. Skulle sådan en lov implementeres i Danmark, ville det på grund af manglende økonomisk støtte og infrastruktur gøre de danske frivillige hjælpeorganisationer til ’skraldespande’ for madspild.
Hjælpeorganisationer vil sande til i tonsvis af overskudsmad, som ikke vil kunne nå at blive fordelt i tide, mens detailhandlen kan pudse deres glorier, da deres madspild på papiret bliver givet videre til værdigt trængende. Madspildet bliver ikke mindsket, men blot flyttet til et nyt sted.
Vilje versus tvang
Jeg har stor respekt for Arash Derambarsh og hans franske kamp mod madspild – han har opnået mange flotte resultater. Men herhjemme tvivler jeg på, at bøder og fængselsstraf er den nye sikre vej mod den grønne omstilling.
Omstilling sker bedst, når der er vilje til det. Hvis omstilling bliver forvandlet til sur pligt, vil det på længere sigt ende med at gøre skade for hele den grønne dagsorden.
Foregribelse af problemerne er en bedre vej. For eksempel at flere danske restauranter tilbyder a la carte-menuer i stedet for buffet. Og at flere danske supermarkeder sælger varer tæt på sidste salgsdag til nedsatte priser. Derved undgås madspild, du og jeg kan købe god mad til billige penge, og detailhandlen tjener lidt penge. Velbekomme.
Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Financiering skal på plads for at afhjælpe madspildet. Jeg er frivillig i LOFU - Landsorganisationen for Udsatte, der uddeler gratis mad til udsatte borgere i Danmark - og vi mener at alle produktions- og salgsled der bidrager til manglende bæredygtighed og overskudsmad skal bidrage til betaling af omkostningerne for at andre/LOFU kan foretage uddeling/fordeling af rigtig store mængder af overskudsmad til dem der trænger.
Vi er mange frivillige non-profit organisationer der gerne gør en stor frivillig arbejdsindsats. Men vi mener ikke det er rimeligt at vi med en lignende lov i DK kan risikere at skulle løfte et samfundsproblem uden nogen dækning af alle de omkostninger vi har til lokaler, varme, el, frysere, køleskabe, transportkasser, transportmidler, benzin, IT, ompakningsemballage mm.
Vi er også med til at løse en anden samfundsopgave, der handler om at beskæftige udsatte ledige med noget frivilligt arbejde der virkelig er meningsfuldt for de frivillige. Det giver oplevelser der kan bidrage til at nogen udsatte ledige får motivation og selvværd til at komme videre i livet med uddannelse og et meningsfuldt arbejdsliv.
Så vi opfordrer til at se udfordringen omkring overskudsmad og madspild i en større sammenhæng end bøder til supermarkeder. Der er mange parter i den lange værdikæde, der skal bidrage til løsningen af vores fælles udfordring - OGSÅ ØKONOMISK!
Mange tak for din gode kommentar og dit syn på sagen, Karsten. I hos LOFU gør et godt og prisværdigt stykke arbejde for de udsatte borgere i Danmark.