Baggrund
Læsetid: 5 min.

Advarsel til Assad

Ruslands delvise tilbagetrækning fra Syrien lægger et kraftigt pres på den syriske diktator for at indgå konstruktivt i fredsforhandlingerne, vurderer både danske og internationale eksperter. Men de understreger, at det endnu ikke betyder, at Putin har slået hånden af sin eneste ven i Mellemøsten
Piloter fra det russiske luftvåben klatrer ind i deres fly på Hmeimim luftbasen i Syrien. I går sagde den russiske viceforsvarsminister Nikolay Pankov ifølge BBC, at Rusland trods tilbagetrækningen fortsat vil foretage luftangreb i Syrien.

Vladimir Isachenkov

Udland
16. marts 2016

En klokkeklar advarsel til Assad. Sådan beskriver både danske og udenlandske eksperter Ruslands overraskende beslutning om at neddrosle sin militære tilstedeværelse i Syrien. Hvor omfattende tilbagetrækningen af de op mod 5.000 russiske soldater og mange bombefly, som Putin har haft udstationeret i Syrien, bliver, er stadig uklart. Men eksperterne er enige om, at beslutningen vil få afgørende betydning for de igangværende fredsforhandlinger i Genève.

»Det er et klart signal til Assad om, at han skal tage fredsforhandlingerne alvorligt og være klar til at indgå de nødvendige kompromisser med oppositionen,« siger Syrien-ekspert Shashank Joshi fra den britiske tænketank Royal United Services Institute (RUSI).

Vurderingen bekræftes af den danske Mellemøst-ekspert Sune Haugbølle fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Læs også: Leder: Putin ønsker måske fred denne gang

»Det er klart signal til Assad om, at Rusland ønsker resultater nu,« siger han.

Og det samme mener Syrien-ekspert Julien Barnes-Dacey fra tænketanken Center for European Foreign Relations (ECFR).

»Rusland ønsker at skubbe Assad til forhandlingsbordet og presse ham til at acceptere politiske reformer. Målet er at påvirke forhandlingerne i Genève og vise, at Rusland mener den politiske proces alvorligt,« siger han.

Selv forklarer det russiske forsvarsministerium beslutningen om at trække en større del af den militære støtte til Assad-regimet hjem med, at Rusland har nået sine mål i Syrien. Den syriske diktator Bashar al-Assad er tilbage i sadlen, og de seneste måneder har hans militær med hjælp fra russiske bombefly generobret kontrollen med størstedelen af det vestlige Syrien, hvor Ruslands flådebase i Tartus og flybase i Latakia befinder sig.

Dermed er Ruslands umiddelbare interesser sikret, forklarer eksperterne.

»Rusland har sikret Assads kerneland langs kysten og området omkring hovedstaden Damaskus. Det var det, der var Ruslands mål, og det, der med russiske øjne har muliggjort fredsforhandlingerne i Genève,« siger Julien Barnes-Dacey.

»Resten af landet er russerne ligeglade med. Det passer dem fint at overlade det til den amerikanskledede koalition at slås med Islamisk Stat og de andre islamistiske grupper om det område,« siger han.

»Putin har gjort det klart, at han ikke vil hjælpe Assad med at genvinde kontrollen over hele landet. Russerne ved, at der er udsigt til en langvarig og bekostelig oprørskrig, og den har de ingen interesse i at deltage i.«

Den analyse bekræfter militærforsker Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi:

»Ruslands interesser begrænser sig til den vestlige, tætbefolkede del af Syrien langs kysten. Den østlige del af landet er Moskva egentlig ret ligeglad med,« siger han.

Assads fremtid fortsat uklar

De fire eksperter understreger, at den russiske beslutning om at nedtrappe den militære støtte er en voldsom bet for Assad, der så sent som i weekenden udelukkede enhver form for politisk reform af det syriske etpartidiktatur.

»Assad har væsentlig færre muskler ved forhandlingsbordet i dag, end han havde i forgårs,« siger Shashank Joshi fra RUSI.

»Men spørgsmålet er stadig, hvor langt Rusland er villig til at gå, når Assad skal presses til at acceptere en overgangsordning og et valg, der kan føre til hans exit.«

Alligevel er den britiske sikkerhedsforsker og Syrien-specialist mere optimistisk med hensyn til fredsforhandlingerne efter Ruslands beslutning.

»Det er et godt tegn, at Assad er svækket, for uden kompromisser fra regimets side kan det ikke lade sig gøre at finde en politisk løsning på den syriske borgerkrig,« siger han.

»Omvendt er det for tidligt at afskrive ham. Der er ingen garantier i det her spil.«

Det bekræfter Julien Barnes-Dacey fra ECFR.

»Nedtrapningen af den russiske tilstedeværelse er et tegn til Assad om, at Rusland ikke er med ham til den bitre ende. Men der er ikke noget, der p.t. tyder på, at Rusland er klar til at svigte Assad. De vil givetvis have ham til at acceptere en række væsentlige reformer. Rusland er kun interesseret i en fredsaftale på deres betingelser. De ønsker langsomme reformer, som ikke truer de russiske interesser, men det er for tidligt at kalde det begyndelsen til enden for Assad.«

Rusland krig i SyrienRusland har bombet syriske oprørsmål siden den 30. september 2015. Kortet viser, hvor de mere end 9.000 bomber er faldet i perioden frem til 16. februar. Hver stjerne repræsenterer flere angreb.

Rusland krig i Syrien
Rusland har bombet syriske oprørsmål siden den 30. september 2015. Kortet viser, hvor de mere end 9.000 bomber er faldet i perioden frem til 16. februar. Hver stjerne repræsenterer flere angreb.

Institute for the Study of War, BBC og AFP

Rusland vinder legitimitet

På den internationale scene gavner den militære nedtrapning helt klart Ruslands image, er de fire eksperter enige om. Og samtidig giver den russerne en mulighed for at komme ud af konflikten på en måde, der får Rusland til at virke som en ansvarlig international spiller, der er er indstillet på forhandling og kompromis.

»For Rusland er det et spørgsmål om at vinde legitimitet og komme ud af konflikten på en måde, der får dem fremstillet som legitime,« siger Sune Haugbølle fra RUC.

»Rusland er ikke interesseret i at skulle møde op ved en krigsforbryderdomstol i Haag, og russerne er heller ikke interesserede i at blive fanget i en konflikt, som de ikke kan komme ud af. Nu har Putin selv valgt tidspunktet, og så er det mest opportune for Rusland selvfølgelig, hvis der også kommer et politisk-diplomatisk resultat ud over de militære resultater, der er skabt,« siger han.

Johannes Riber Nordby mener, at Ruslands delvise tilbagetrækning bringer Syrien tættere på en de facto opdeling af landet i en Assad-styret shiamuslimsk del i vest, en kurdisk del i nord og en sunnimuslimsk del i det centrale Syrien.

»Efter den russiske udmelding er vi helt klart tættere på en opdeling af Syrien, end vi var i går. Rusland drosler sit engagement ned, fordi de er tilfredse med den nuværende situation, hvor Assad kontrollerer en fjerdedel af landet. De gider ikke bruge ressourcer på at erobre flere landområder til ham.«

Derfor ender det med en opdeling af landet, mener Riber Nordby. For uden Ruslands militære støtte har Assad ingen chancer for at generobre resten af landet.

»Det er jo tilsyneladende også den eneste løsning på den her konflikt, hvis der overhovedet findes en,« siger han.

Shashank Joshi er enig.

»Selv hvis det viser sig at være en kosmetisk tilbagetrækning, Rusland har gang i, har Putin nu gjort det klart, at han ikke har tænkt sig at hjælpe Assad med at vinde den totale sejr. Og dermed er den etniske og religiøse nyopdeling af Mellemøsten, som krigene i Syrien og Irak dybet set handler om, rykket et stort skridt nærmere«, siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her