Baggrund
Læsetid: 9 min.

Balkans stemme har fået mere vægt

Migrantkrisen har tvunget EU til igen at rette blikket mod Balkan og har givet regionens lande ny vægt i deres tilnærmelse af EU. Senest har Bosnien-Hercegovina ansøgt om medlemskab. Begge parter har noget at vinde, siger bosniske ministre
I en blanding af empati og bekymring afventer bosnierne, hvad den næste bølge af flygtninge vil gøre, nu hvor Makedonien har lukket for indgangen til Vestbalkan-ruten. Her ses flygtninge og migranter på grænsen mellem Grækenland og Makedonien.

Vadim Ghirda

Udland
23. marts 2016

Skudhullerne og kraterhuller efter eksplosioner i facaderne på mange af Sarajevos store lejlighedskomplekser er stadigvæk ureparerede 20 år efter, at Dayton-fredsaftalen satte et punktum for den værste borgerkrig i nyere europæisk historie. Enkelte steder har beboerne udfyldt dem med grå cement, men endnu har der ikke været råd til at give husene en ny omgang maling, hvorfor beviserne på uhyrlighederne, der drev flere end to millioner civile på flugt til nabolande og Vesteuropa, stadig fremstår hjerteskærende klart.

I dag holder de hjemvendte borgere vejret i en blanding af empati og bekymring, mens de afventer, hvad den næste bølge af flygtninge vil gøre, nu hvor Makedonien har lukket for indgangen til Vestbalkan-ruten, der sidste år ifølge Frontex sendte 764.000 migranter via Makedonien og Serbien mod EU. Iagttagere forudser, at flygtningene vil finde nye veje, og i Bosnien-Hercegovina forbereder myndighederne sig på, at en sådan ny rute kan inkludere dem.

»Det vurderes, at der kan opstå en ny rute gennem Albanien og Montenegro og gennem det sydlige Bosnien-Hercegovina,« siger landets udenrigsminister, Igor Crnadak, på et møde med europæiske journalister i sit ministerium; en af de få ældre og stateligt udseende bygninger i byen, der dog også bærer præg af at være kommet i skudlinjen under borgerkrigen.

Skudhullerne er der stadig, ligesom krigens retorik hænger ved.

»Vi har stadig ikke haft en tilstrømning af flygtninge, men det er selvfølgelig tæt på, og vi er opmærksomme på, at det er ligesom at befinde sig i et område med masser af skyderi; kuglerne flyver omkring os, og vi kan blive ramt når som helst. Vi er parate, men lad mig gøre det helt klart: Det vil ikke være muligt for os at huse folk her på grund af vores mangel på ressourcer,« tilføjer udenrigsministeren.

Der er ingen tvivl om, at landet – det fattigste på Balkan med en BNP på 28 procent af EU-gennemsnittet – vil have svært ved at klare den logistiske og økonomiske udfordring, hvis en større tilstrømning skulle blive en realitet. Tilmed er der – som på det øvrige Balkan – en risiko for, at den skrøbelige fred krakelerer og fører til fornyet konflikt, hvis en ophobning af flygtninge i landet skulle blive en realitet. Omvendt har netop denne trussel tvunget EU-landene til at rette blikket mod regionen igen og har – erkender flere bosniske ministre – reelt styrket landets hånd i forhold EU-integrationsprocessen. Måske af den grund valgte landet, som det sidste Balkan-land, at indlevere en ansøgning om kandidatstatus til EU i februar i år.

»Ja,« svarer Mirko Sarovic, Bosnien-Hercegovinas minister for udenrigshandel og økonomiske relationer på spørgsmålet om, hvorvidt Balkan-landene kan bede EU om mere i dag end for et år siden.

»Jeg tror, at det er et godt tidspunkt for Balkan at bede EU om at gøre mere for at fremme den gensidige integration,« tilføjer han.

»Hele regionen har under krisen demonstreret, at den er vigtig for EU, og at EU kan regne med Balkan.«

Igor Crnadak er enig i vurderingen af, at krisen har øget EU’s fokus på Balkan.

»Jo, det har haft denne effekt. Vi har trods alt haft en række konferencer i løbet af krisen, hvor Balkan-landene har været med, så det har nu bragt os ind i EU-landenes overvejelser, og det har sandsynligvis øget vores vigtighed, fordi det er åbenlyst, at du ikke kan løse migrationskrisen uden de lande, de krydser igennem, bare fordi de ikke er EU-lande,« siger den 43-årige Crnadak, der påpeger, at landets EU-ansøgning også er positivt for EU.

»Vi ved, at EU har problemer. De har også brug for en god nyhed,« som han siger.

Win-win

Dette er en konstatering, som EU-landene har svært ved at benægte. Eurokrisen er langt fra et overstået kapitel med et kriseramt Grækenland under fornyet pres på grund af flygtningestrømmen, hvis løsning har splittet medlemslandene og undergravet Schengen-samarbejdet. Tilmed overvejer Storbritannien om det skal melde sig ud af samarbejdet.

EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, brugte da også netop Bosnien-Hercegovinas EU-ansøgning den 15. februar til at fremhæve Unionens tiltrækningskraft på lande, som ikke tager fred, stabilitet og velstand for givet.

»På et tidspunkt, hvor der stilles spørgsmålstegn ved unionen indefra« – sagde Mogherini på et pressemøde ifølge Reuters – minder Balkan-landenes iver efter at blive medlem af EU »os alle om, hvor heldige vi er at leve på et kontinent, der har evnen til at give os freden«.

Crnadak er enig i, at det i en tid med voksende populisme og EU-skepsis er positivt for EU at have en kø af villige medlemmer.

»Det må styrke EU’s selvtillid, at vi – samtidig med alle disse igangværende kriser i og rundt om EU – bruger så mange kræfter på at blive medlemmer. Det er et godt signal,« siger han.

Reformprocessen

At Bosnien-Hercegovina arbejder hårdt på at blive klar er først og fremmest et udtryk for den alvorlige situation, landet selv befinder sig i. Der er ingen tvivl om, at det har voldsomt brug for EU og den reformerende effekt på samfundet, som en optagelsesproces har skabt i de øst- og centraleuropæiske lande.

Landet med dets 3,7 mio. indbyggere har en ungdomsledighed på 60 procent, og 65 procent af de unge siger, at de ikke ser nogen fremtid i landet, fortæller Brainimir Mridza, en af landets mest indflydelsesrige forretningsmænd.

»Den unge generation forlader landet, så vi står nu ved en skillevej. Enten opfylder vi EU-kravene, eller også bliver vi ladt tilbage,« siger han.

»Der er et stort behov for at skabe et bedre arbejdsmarked for at holde de unge i landet. Om 30 år vil vi ifølge prognoserne have en halv million færre indbyggere end i dag, og det er et stort problem for et lille land som vores,« tilføjer Mridza, der dog føler, at »politikerne forstår, at der er behov for forandring«.

I dag er landets økonomi domineret af en oppustet offentlig sektor, der er præget af korruption og en politisering i udnævnelserne af embedsmænd. Det juridiske system såvel som ordensmagten er uoverskuelig, og der er et voldsomt behov for reformer. Det indviklede politiske system med en magtdeling mellem de tre etniske grupper – bosniere, serbere og kroater – og en institutionel opdeling i Føderationen af Bosnien og Hercegovina og Republika Srpska, betyder ifølge iagttagere, at bosnisk politik er præget af konfrontation, og det er ekstremt vanskeligt for at nå frem til en samlet vision for landet, som er nødvendig for fortsat integration i EU.

Men en ufrugtbar diskussion om reform af den magtdeling, der er nedskrevet i Dayton-aftalen, er netop, hvad der har holdt landet tilbage i så mange år, sammenlignet med de øvrige Balkan-lande.

»Selv om vi alle er enige om, at strukturen er kompliceret, og at den skaber problemer for os, så er det mission impossible at ændre så meget som et komma i Dayton-aftalen,« siger Mirko Sarovic.

»Det er årsagen til, at medlemskab af EU kan være en løsning for os, fordi vi vil blive nødt til at afgive kompetencer til Bruxelles, og det ville gøre vores liv herhjemme meget lettere.«

Derfor er han heller ikke afskrækket af de problemer, som har ramt EU i de seneste år. »Uanset den igangværende migrationskrise, så har det ikke ændret på, at Bosnien-Hercegovina finder EU attraktiv. Vi er i en anden situation end andre lande. På grund af vores svære fortid søger vi at sikre stabiliteten i regionen, og derfor er det meget vigtigt for os at være del af et større fællesskab og demokrati såsom EU,« siger han og tilføjer, at 75 procent af landets befolkning støtter europæisk integration.

Det på trods af, at det kræver vanskelige reformer. I 2014 – efter en række foruroligende demonstrationer i landet over manglende fremskridt – ændrede EU netop strategi i forhold til Bosnien-Hercegovina og indgik en aftale om seks konkrete områder, som landet skal forbedre, før EU ville overveje at tildele det kandidatstatus.

Mange eksterne faktorer

Ændringen har tilsyneladende skabt øget fokus blandt politikerne og sjælden enighed blandt landets tre etniske grupper. Ifølge iagttagere er EU-sporet det eneste, der har potentialet til at overvinde splittelserne i landet. Siden reformaftalen blev vedtaget i Bosnien-Hercegovina i juli 2015 har landet gennemført en række vanskelige reformer såsom en omfattende arbejdsmarkedsreform.

»Vi er optimistiske i forhold til den opgave, der ligger foran os. Alle grupper er samlede i forhold til at arbejde hen imod det mål. Folk er ikke tilfredse med det liv, de har i dag, så vi må lade fortid være fortid. Vi kan ikke fastholde den åndssvage – jeg kan ikke beskrive det på andre måder – nationalistiske retorik. Den er ikke løsningen på noget som helst,« siger udenrigsministeren, der ikke frygter den nuværende udvidelsestræthed i EU, fordi han godt er klar over, at egentligt medlemskab ligger langt ude i fremtiden.

I første omgang ønsker landet blot at indlede optagelsesprocessen – målet er at blive kandidatland i slutningen af 2017 – og Crnadak føler, at der er en reel villighed i EU til at indlemme fællesskabet, når landene er parate til det.

»Pro-udvidelseskræfterne i Europa er dominerende. Vi havde en konference i Wien sidste år, hvor EU udsendte et endegyldigt tegn om, at EU ikke er fuldendt, før Balkan-landene er en del af det,« siger Crnadak, der dog tilføjer, at »vi er klar over, at det kan ændre sig.«

»Der er mange eksterne faktorer, som kan skabe en ændring i stemningen, og vi har set en række valg i mange lande, hvor højrepopulisterne er blevet styrket. Så det kan ændre sig, og det er årsagen til, at vi ønsker så højt et tempo som muligt for vores europæiske integration,« tilføjer han.

Højt tempo eller ej – der er lang vej igen, hvis man spørger EU’s repræsentanter i landet. De ønsker ikke at »gætte på« på, om det er realistisk, at Bosnien-Hercegovina vil have gjort store nok fremskridt i reformprocessen i slutningen af 2017 til at blive officielt kandidatland.

»Der har ikke været nogen økonomisk udvikling i de seneste to år. Landet er stagneret, og det vil tage tid,« siger irske Gary O’Callaghan, seniorrådgiver for EU’s særlige udsending i Bosnien-Hercegovina.

»Jeg har en mappe på mit skrivebord til ’gode nyheder’. Jeg har ikke brugt den i to år. Nu er jeg så småt begyndt at bruge den. Om et års tid tror jeg, at vi vil begynde at se nogle reelle resultater (af reformprocessen, red.),« siger han.

Landets politikere vælger imidlertid at fokusere på de positive resultater i det seneste år frem for de negative i de foregående 14 år.

»Vi har oplevet den største fremgang i 15 år inden for det seneste år, og det har resulteret i den bedste EU-evaluering i 15 år, hvilket har hjulpet os til at kunne ansøge om medlemskab,« siger Mirko Sarovic.

Direktøren for landets Direktorat for Europæisk Integration, Edin Dilberovic, siger, at han godt er klar over, at »vi har brug for tid, men tid er noget, vi ikke har«.

Og som han – og alle andre i landet siger – »der er intet alternativ for os og andre Balkan-lande«. Men – tilføjer han – EU vil være stærkere og sikrere, når Balkan er integreret.

»Det er en ekstra bonus for EU i en tid af relativ svaghed, at der stadig er lande, der ønsker at blive medlemmer. Man kan opfatte EU som et hus, og Balkan som en balkon, og et hus med en balkon er altid dyrere end et uden,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Håbet er da lysegrønt - håbet for at hele ex-Jugoslavien kan blive optaget i EU.

Republika Srpska - det er et kringlet problem, som man dårligt tør røre ved.
Men hvis og når Serbien bliver EU-medlemsland, tør man måske håbe på, at også lederne i Republika Srpska kan blive interesseret i et medlemsskab indenfor Bosnien-Herzegovina; med deraf følgende behov for reformer.