Læsetid: 8 min.

Boomtown Kigali

Med ambitioner om at blive Afrikas Singapore og med en vækstrate på otte procent er Rwanda i rivende udvikling. Iværksætteri er sat på skoleskemaet, og hovedstaden Kigali vrimler med entreprenører, men der er langt fra hovedstadens højhuse og højtflyvende tech-drømme til livet på landet
Rwandas regering har indført et seksårigt iværksætterfag i secondary school, og internationalt støttede organisationer som Inkomoko, Impact Hub og Akilah Institute fungerer som mentorer for iværksættere i hovedstaden Kigali.

Panos Pictures

1. april 2016

En gruppe unge fyre i jeans står i det store, åbne lokale og spiller på et turkisblåt bordfodboldbord. Der hænger kalktavler på de rå murstensvægge med ord som ‘growth’, ‘entrepreneurship’ og ‘local ownership’. På tagterrassen mingler folk med afkølede flaskeøl i hånden.

Det eneste, der afslører, at vi er i Kigali og ikke Silicon Valley, er den tunge, tropiske natteluft, den tæt bevoksede jungle på bjergskråningen bag bygningen og folks ubesværede skift mellem engelsk, fransk og kinyarwanda, Rwandas tre officielle sprog. Netværksarrangementet foregår hos The Impact Hub, en organisation, der er kombineret kontorfællesskab og fødselshjælper for lokale startups.

»Her i Kigali er der opstået et miljø af iværksættere, og energien i startup-scenen gør, at folk tør prøve nye ting,« fortæller den danske kommunikationskonsulent Johanne Højbjerg Møller, der har boet i Rwanda siden 2011.

»De sidste tre-fire år er der dukket virkelig mange startup-hubs op i Kigali. Før var det nogle få, der individuelt støttede lokale entreprenører, nu er der et miljø,« fortæller hun.

Det nikker amerikanske Sara Leedom genkendende til.

»The Impact Hub er et af de mange steder, man kommer for at netværke og dele ideer. Det er et anker for startup-samfundet i Kigali,« fortæller Sara Leedom, der har boet i Kigali i tre år og kommer på The Impact Hub til de månedlige netværksarrangementer.

Hun er selv grundlægger af Inkomoko, en organisation, der hjælper lokale entreprenører med at starte og udvikle virksomheder. Den type organisationer er en af de primære drivkræfter bag startup-boomet i Rwanda.

Afrikas svar på Singapore

Det er ikke tilfældigt, at hovedstaden vrimler med både lokale iværksættere og internationale virksomheder. Det lille, velorganiserede land bliver kaldt for tropernes Schweiz på grund af dets begrænsede størrelse, imponerende bjerglandskab, gode infrastruktur, nærmest ikkeeksisterende korruption og, ikke mindst, fordi landet siden folkemordet i 1994 har været fredeligt, især sammenlignet med krigshærgede nabolande som DR Congo.

Den autokratiske regering, ledet af præsidenten Paul Kagame, har ambitioner – og et udtalt motto – om at Rwanda skal være Afrikas svar på Singapore.

Det handler delvist om at gøre en dyd ud af nødvendigheden: Rwanda er en lille indlandsstat uden nævneværdige naturressourcer, omringet af store lande med olie og mineraler. Regeringen har derfor sat sin lid til, at den private virksomhedsvækst kan gøre Rwanda til middelindkomstland inden 2020.

»Iværksætteri står højt på dagsordenen, blandt andet på grund af ungdomsarbejdsløshed: 55 procent er under 35, og der skal skabes 250.000 job hvert år. De unge ved godt, at de skal skabe deres egne job,« siger Johanne Højbjerg Møller, der bl.a. arbejder for Akilah Institute, der uddanner unge kvinder indenfor IT og iværksætteri.

Instituttets uddannelser er udviklet i partnerskab med den private sektor og gennem bl.a. praktikophold får de studerende kompetencer, der er direkte rettet mod arbejdsmarkedet og virksomhedsopstart.

Regeringens ambition om at prioritere iværksætteri afspejler sig også i prioriteringen af uddannelsesmidler. 17 procent af befolkningen gennemfører secondary school, mens 72 procent af befolkningen gennemfører primary school.

Iværksætteri er sat på skemaet i secondary school med et seksårigt fag i entreprenørskab. Planen er at indføre iværksætterfag på flere videregående uddannelser, men indtil videre har det været op til de studerende selv med støtte fra f.eks. Inkomoko, Impact Hub og Akilah Institute at undervise de lidt ældre studerende i iværksætteri.

Potentialet er stort

»Det er en udfordring, at de offentlige institutioner sjældent har mange midler til udvikling, forskning osv., så midlerne kommer ofte udefra, f.eks. fra internationale organisationer og donorer,« siger Johanne Højbjerg Møller.

Hun fortæller, at Akilah Institute og Inkomoko arbejder tæt sammen om praktikophold og iværksætterpriser som African Innovation Price, der opfordrer gymnasie- og universitetsstuderende til at indsende virksomhedsplaner i en landsdækkende konkurrence, der er kulminationen på det seksårige secondary school-fag i iværksætteri.

Regeringen og organisationernes indsats ser ud til at virke. Ifølge en rapport fra Duke University planlægger flere end halvdelen af de unge, der afslutter secondary school at starte en virksomhed inden for tre år, mens det globale gennemsnit for 16-25-årige med forretningsplaner ligger på 20 procent.

Siden 2009 har regeringen desuden indført en række reformer, der skal gøre det lettere og billigere at åbne en virksomhed. Først og fremmest er det blevet muligt at åbne en virksomhed på fem timer via en enkel hjemmeside.

Ifølge en 2015-rapport fra Verdensbanken har reformerne ført til et »markant mere virksomhedsvenligt miljø« og en umiddelbar stigning på 180 procent i antallet af nye virksomheder (stigningen i antallet af nye virksomheder er siden faldet til 40-50 procent). 40 procent af virksomhederne havde positive årsregnskaber og bidrog dermed til Rwandas økonomi gennem skattebetalinger, konkluderer rapporten.

Det er dog stadig Rwandas mellemstore og store virksomheder, der trækker økonomien, skriver rapportens forfattere Michele Savini Zangrandi og Maria Paulina Mogollon:

»På trods af deres antal er små virksomheders bidrag til skat og beskæftigelse meget lille.«

Blot to procent af Rwandas skatteindtægter og væksten i antallet af beskæftigede kommer fra små virksomheder. Potentialet er dog stort, hvis de små virksomheder kan vokse sig mellemstore, konkluderer Verdensbanken.

International fødselshjælp til startups

Det er med det mål for øje, at organisationer, firmaer og universiteter som The Impact Hub, Inkomoko og Akilah Institute er grundlagt.

»Ideen bag The Impact Hub er at skabe et økosystem af støtte til lokale entreprenører, så de kan skabe virksomheder og få dem til at vokse,« fortæller Jon Stever, manden bag The Impact Hub og kontorfællesskabet The Office.

Udover at undervise i iværksætteri og i virksomhedsdrift tilbyder de mentorordninger og hjælp til at komme i kontakt med investorer. Især adgang til finansiering er afgørende.

»For få år siden var startups primært noget, vi snakkede om, men nu er mange interessante startups begyndt at spire frem. Kigalis startup-scene er lille, men vokser hurtigt. Det er et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se flere internationale investorer,« siger Jon Stever.

Den 32-årige iværksætter Nsengiyumva Fidele har startet en biludlejningsvirksomhed, der er i vækst, men mangel på finansiering afholdt ham længe fra at starte virksomheden.

»Folk i Rwanda er positive og har mange ideer, men de mangler kapital for at kunne udføre dem. Jeg har haft ideen siden 2011, men jeg kunne ikke få et lån. Jeg prøvede at sælge min fars jord, men forgæves,« fortæller den 32-årige iværksætter.

Det var først, da Nsengiyumva Fidel kom i kontakt med en af grundlæggerne bag non-profit organisationen People Helping People International (PHPI), der udbyder mikrolån til entreprenører i Afrika, at han kunne føre sin idé ud i livet. I dag forsørger han sin familie med sin indtægt fra sin start-up og et konsulentjob for PHPI.

»Før man får et lån, uddanner de en. Min mentor har drevet virksomheder i 30 år, og han kan altid give mig gode råd. Det kan være svært at starte en virksomhed, den skal vokse, og man skal brande og markedsføre den. Jeg kalder ham ’encyklopædien’,« fortæller Nsengiyumva Fidel.

Sara Leedom fortæller, at iværksætterånden gennemsyrer hele landet. »Fra præsidentens kontor til studerende i gymnasieklasser er der en gennemgående tro på iværksætteri,« siger hun med henvisning til det seksårige skolefag i iværksætteri og de unges usædvanligt høje lyst til at starte virksomheder.

Hun mener, at det internationale samfunds manglende reaktion under folkemordet i 1994 er en af grundene til, at Rwanda satser benhårdt på ikke at have brug for hjælp udefra. »Jeg tror delvis, det skyldes Rwandas historie og geografi – der er et ønske om at være selvberoende, fordi landet har oplevet, at der ikke kom hjælp udefra, da der var brug for det,« siger hun.

Hjælpeorganisationer i landet arbejder ud fra et mantra om, at befolkningen skal sættes i stand til selv at handle sig ud af fattigdom i stedet for at blive pacificeret med traditionel ulandsbistand. Af samme grund er kun to af Inkomokos ansatte ikke fra Rwanda, og Inkomoko arbejder på at finde en lokal afløser for Sara Leedom.

»Vi tror på, at alle problemerne på kontinentet også har en løsning på kontinentet. Samfundet ved, hvad det har brug for. Det eneste, der mangler, er ressourcer,« siger Sara Leedom.

Vækst frem for politisk frihed

Rwandas BNP udgøres dog stadig af 20 procent udviklingsbistand. At der er tale om en autokratisk regering, der ikke tolerer kritik eller politisk opposition, har ikke begrænset den økonomiske hjælp udefra.

»Regeringens holdning er, at politisk frihed kommer efter økonomisk udvikling. Det argument har de udenlandske donorer accepteret,« fortæller Susan Thomson, der er adjunkt ved Colgate University i staten New York. Hun er ved at skrive en bog om den politiske og økonomiske udvikling i Rwanda siden folkemordet i 1994 og rejser ofte til landet i forbindelse med sin research.

Ifølge Susan Thomson begrunder regeringen den begrænsede politiske frihed med landets grusomme historie. For at skabe forsoning blandt hutuerne og tutsierne, efter at hutuerne i 1994 dræbte omkring 800.000 tutsier på 100 dage i det værste folkemord siden Holocaust, kræver det, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved regeringens politik. Den linje håndhæver regeringen hårdhændet.

»Regeringen har indført hårde sanktioner for meget små forseelser. I de mest ekstreme tilfælde forsvinder eller dør politiske modstandere, mens mange får hårde fængselsdomme for landsforræderi,« siger Susan Thomson.

Sanktionerne for politisk dissidens betyder, at man ikke diskuterer politik i Rwanda, og det har det internationale iværksættermiljø i Kigali accepteret, fortæller Johanne Højbjerg Møller.

»Det er selvfølgelig vanskeligt, men man fokuserer på iværksætterånden. Man er blevet vant til, at politik ikke er noget, man taler om,« siger hun.

Tech-hub i uland

En anden kritik af regeringens ambitioner om at blive Afrikas Singapore går på ironien i, at et land, hvor 80 procent af befolkningen ikke har adgang til elektricitet, forfølger en drøm om at blive Østafrikas tech-hub.

»Der sker en kulturel afkobling mellem hovedstaden og landområderne, og man taler om ‘the hunger in the hills’. En stor del af befolkningen lever som bønder og er ladt i stikken af den aktuelle vækststrategi,« siger Susan Thomson.

På landet lever 45 procent i fattigdom, og for dem er der langt til Kigalis boomende vækst.

»Der er enormt stor forskel på land og by i Rwanda, og det kan være nemt at glemme fattigdommen, når man står midt i rene, pæne Kigali, der er fyldt med nye barer, restauranter og skyskrabere,« siger Johanne Højbjerg Møller.

Men startup-scenen og den teknologiske fremgang forsøger også at tage vare på de fattige borgeres behov, siger Sara Leedom.

»En del af den innovation, der foregår i Rwanda, fokuserer på at gøre livet lettere for befolkningen på landet. Udover startups, der arbejder med teknologisk innovation på landbrugsområdet, er regeringen i gang med at udvikle en drone-lufthavn, der skal levere medicin til fattige, svært tilgængelige landområder. Innovationen foregår i Kigali, men fordelen ved landets størrelse er, at effekterne hurtigt breder sig som ringe i vandet,« siger Sara Leedom.

Den lokale entreprenør Robert er enig. Han er overbevist om, at økonomisk vækst drevet af iværksætteri er vejen frem for Rwanda. »Min fremtid ser lysere ud. Jo mere Rwanda vokser økonomisk, jo mere vokser min virksomhed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu