Læsetid: 5 min.

Bruxelles-angreb blotlægger sammenfald mellem bandemiljøer og terror

Bag størstedelen af de islamistisk motiverede terrorangreb i Vesten de seneste tre år står såkaldte crossoverterrorister, der tidligere har begået voldelig kriminalitet. Myndigheder bør satse mere på den bløde, præventive indsats, mener terrorekspert og tidligere politichef
Overvågningskameraer i Zaventem-lufthavnen fangede tirsdag tre gerningsmænd bag selvmordsbomberne. Manden i midten er Ibrahim el-Bakraoui, mens de to øvrige fortsat er uidentificerede.

Belgisk politi

26. marts 2016

El-Bakraoui-brødrene, der tirsdag sprængte sig selv i luften i Bruxelles og tog 31 mennesker med i døden, havde inden terrorhandlingen en lang fortid som hærdede kriminelle.

Ifølge belgiske medier har både 27-årige Khalid el-Bakraoui og 29-årige Ibrahim el-Bakraoui afsonet årelange fængselsstraffe for bankrøverier, mordforsøg og biltyverier, inden de blev selvmordsbombere i Bruxelles’ lufthavn og metro. Dermed er brødrene de seneste af en lang række såkaldte crossoverterrorister.

Betegnelsen dækker over det fænomen, at det ofte er hærdede kriminelle, der mere eller mindre pludseligt springer ud som islamistisk motiverede terrorister i Vesten. Det viser en opgørelse foretaget af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) tilbage i september 2015:

»Fra januar 2012 til august 2015 har der været gennemført 21 angreb defineret som islamistisk terrorisme i Nordamerika, Australien og Vesteuropa. 18 af de 25 formodede gerningsmænd har været involveret i kriminalitet forud for angrebene,« skriver DIIS i rapporten, som altså er udgivet før terrorangrebet i Bruxelles.

Læs også: Mændene fra Schaerbeek holdt lav profil

Også danske Omar Abdel Hamid El-Hussein, der sidste år dræbte to under terrorangrebet i København, var »kendt i bandesammenhæng« omkring Mjølnerparken på Nørrebro, oplyste dansk politi i februar 2015. El-Hussein var netop blevet løsladt for et groft knivoverfald i S-toget på Ny Ellebjerg Station, da han besluttede sig for at angribe først Krudttønden og senere på aftenen den jødiske synagoge i København.

Der tegner sig således det mønster, at det ofte er utilpassede, voldelige unge fra bandemiljøerne, der er i risikozonen for at blive islamistiske terrorister.

Dansk tendens

I Rigspolitiet har man siden 2013 været bekendt med den stigende trussel fra crossoverterrorister. Det forklarer Michael Ask, der fra 2012-2015 var leder af Nationalt Efterforskningscenter, NEC, som beskæftiger sig med organiseret bandekriminalitet:

»Det er fra omkring 2013, at vi registrerer en ny udvikling, hvor mænd fra bandemiljøerne begynder at krydse over i de ekstremistiske religiøse miljøer. At de personer, vi interesserer os for i NEC i sager om narkotika, våben og bander, pludselig også er dem, PET begynder at holde øje med i terrorefterforskningen,« siger Michael Ask, der i dag arbejder uden for politiet.

»Det er interessant, for den måde, bandefolk lever på, har jo ikke noget som helst at gøre med den tolkning af koranen, som radikaliserede fundamentalister har,« siger Michael Ask og fnyser gennem telefonrøret: »Nærmest det modsatte. Så det er ikke, fordi vi havde indtryk af, at de her crossoverfolk er særligt belæste – for at sige det pænt – i forhold til koranen eller havde særlig indsigt i islam.«

Også den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp har bemærket det stigende antal crossoverterrorister siden 2013, hvilken han især forklarer med krigen i Syrien. Han understreger dog, at ideen om ’den vrede, utilpassede mand, der springer ud som jihadist’, på ingen måde er ny. Når flere bandekriminelle påberåber sig en radikal islamisk tro, kan det ifølge Magnus Ranstorp være udtryk for flere ting:

»Hvis du f.eks. ser på Omar Abdel Hamid El-Husseins venner på sociale medier, dyrker mange af dem en særlig gadekultur, hvor gangsterrap og machoattitude bliver fusioneret med en hyldest til al-Shabaab eller ISIS. Det er en hybrid, som nok skal forstås mere symbolsk end religiøst – det bliver en overfladisk ritualisering af salafiislam, som kan aftvinge respekt i de hårde miljøer.«

»For andre er det et spørgsmål om at søge syndsforladelse og en mening med livet. Et godt eksempel er bandelederen ’Store A’ fra Blågårds Plads, der var hardcore kriminel, inden han rejste til Syrien i håb om at gøre en forskel. Så det kan også handle om skam. At de her kriminelle føler sig som samfundets tabere, der måske ikke engang er gode til at begå kriminalitet. Der bliver terroren en udvej – de kan blive helte i det, de opfatter som en hellig sag,« siger Magnus Ranstorp.

Præventiv indsats

Faren ved de potentielle crossover-kriminelle er ifølge Michael Ask, at de hårdkogte kriminelle ofte er letpåvirkelige og voldsparate. Der er ikke langt fra tanke til terrorhandling, hvis de først falder i de forkerte hænder:

»Mange unge knytter sig i første omgang til bandemiljøet i håbet om at få et ’broderskab’ baseret på værdier og ære. Da bandekrigen rasede, mens jeg var i politiet, indså flere bandefolk, at de i virkeligheden bare skulle agere kanonføde for en ligegyldig sag, og så falder illusionen fra hinanden. I den situation skal der ikke meget til, hvis en radikal islamist møder dem og tilbyder et nyt broderskab: ’Tilslut dig vores bevægelse, vend dig mod Allah.’ Og så er de hurtigt klar til at begå handlinger, som dem i Bruxelles.«

Både Michael Ask og Magnus Ranstorp opfordrer de danske myndigheder til at satse mere på det tidlige, kriminalpræventive arbejde og de såkaldt ’bløde’ boligsociale indsatser, SSP-arbejde og lignende.

»Det er det præventive arbejde på lang sigt, som virker, både når det gælder bande- og rockerkriminalitet, såvel som radikalisering. Det handler om at komme ind og få fat i de her rodløse unge – de drenge, som i dag er 10-12 år gamle – inden de udvikler sig til kriminelle eller terrorister in spe om 10 år,« siger Michael Ask.

Siden terrorangrebet i København sidste år har tendensen dog været modsat. Mens Folketinget har vedtaget en antiterrorpakke på 970 mio. kr. til at sikre bedre teknologi, styrke PET’s efterforskning og sikre et nationalt døgnberedskab ved Rigspolitiet, har man kun afsat 60 mio. kr. til den antiradikaliseringspakke, der skal tage hånd om de unge, inden banderne eller de ekstremistiske miljøer gør det.

Og det er der en forklaring på, siger Michael Ask:

»Jeg tror desværre, at politikerne, fordi de skal genvælges, har en tendens til at fokusere på det kortsigtede frem for det langsigtede. Det er næsten umuligt at måle effekten af præventivt arbejde, som vi først kan se om 10 eller 15 år. Men min oplevelse er, at det er penge givet godt ud. Omvendt skal vi huske på, at vi i Danmark kun har set ét eksempel på crossoverterrorisme med Omar, så det er for tidligt at tale om nogen dansk tendens.«

Magnus Ranstorp er enig:

»Politikerne opfører sig som John Wayne i det vilde vesten, men ironien er, at det ikke løser problemet at sætte hårdt mod hårdt. Politikerne narrer sig selv til en vis grad. Jeg tror, en af de største hemmeligheder til at minimere antallet af vrede unge mænd, bander og ekstremisme, er at sætte ind med boligsociale indsatser. Hvad det angår, er Danmark faktisk længere fremme end de fleste andre lande i Europa, herunder Sverige, hvor jeg er nu. Men der er stadig langt igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Jørgensen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • peter fonnesbech
Olaf Tehrani, Alan Strandbygaard, Torben Jørgensen, Robert Ørsted-Jensen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Reinhold

Jeg ved ikke, hvordan man løser det eksisterende problem, men jeg ved hvordan vi kan forebygge at gøre det endnu værre: Lad være med at give statsborgerskab så rundhåndet som i dag, for når de har fået det, så kan de ikke længere smides ud af landet.

Hans Aagaard, Kent Thomsen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er også en anden side, hvor de, der begår kriminalitet, og muslimske fundamentalister får hele opmærksomheden, mens andre ignoreres. Det bidrager de såkaldte boligsociale indsatser også til. Tidligere har det været nævnt som et problem, at unge, der opfører sig dårligt, får mange tilbud om fx. overlevelsesture og jobs, som ikke gives til unge, der opfører sig pænt.

Aktuelt kan bemærkes, at muslimske fundamentalister i realiteten har indflydelse på lovgivningen og den offentlige debat, og opfattes som repræsentanter for alle muslimer. Modsat eksisterer de muslimer, der passer arbejde el. skole, stort set ikke i den offentlige debat i Danmark. Det er nærmest modsat den udvikling, der nu kan ses i Belgien, Frankrig og Tyskland, hvor muslimer, der mistænkes for alvorlig kriminalitet, anholdes, mens andre muslimer tilsyneladende respekteres.

Den hårde danske kurs, hvor omtanken ofte er fraværende, lægges bl.a. af kamæleonen Naser Khader. Han skal hele tiden vise, hvor barsk han er - vel med henblik på optagelse i DF, den dag, de konservative ryger ud af Folketinget. Forleden aften præsterede han i løbet af fem minutter, at rive både Grimhøjmoskeen ned og få jævnet Mjølnerparken med jorden. En sådan mand kan de sagtens bruge hos social-nationalisterne i DF:

Carsten Mortensen

Hvis hårdere straffe og sanktioner var en givtig og farbar vej, så ville der ingen kriminelle være i USA.
Desværre ser det ud til at forholde sig modsat.

Mads Berg, Flemming Berger, Søren Johannesen, Randi Christiansen, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Torben Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Hvis sport og socialrådgivere var en givtig farbar vej så ville der vel ikke være problemer med integrationen i Danmark?
Desværre ser det ud til at forholde sig modsat.

Lasse Reinhold

Problemet er, at staten ikke kan gøre noget så længe, du har statsborgerskab. Hvis PET har nogen i søgelyset, eller de er blevet tippet (som de fx blev af Tyrkiet om en af terroristerne i Belgien), så kan de intet andet end at vente og observere.

Hvis man så når at pågribe dem præcis i det rigtige øjeblik - altså *før* de begår handlingen, men *efter* man har samlet bevismaterialer nok, så kommer de i fængsel. Men de kommer jo ud igen efter en årrække og vil være endnu mere gale.

Uden statsborgerskab kunne man udvise dem rent administrativt ved den mindste mistanke.

Philip B. Johnsen

Der er en vigtig artikel syntes jeg.

Tak til Sebastian Stryhn Kjeldtoft Nikolaj Houmann Mortensen og Lasse Skou Andersen.

Focus på det positive og brug det, for kriminelle der ikke kan slippe broderskabet de hurtige penge og volden, men ønsker forladelse for deres synder, er ikke fortabte i min verden.

Så skal de lige fanges og ledes på den rette vej, så deres mødre kan blive stolte af deres drenge i dette liv og det må så være opgaven det er værd at kæmpe for, men det er tydeligvis vanskeligt i dansk politik, at få ørenlyd for de slemme drenge kan indeholde noget godt, men hvis ikke der kæmpes for de udsatte unge, så går deres yngre brødre i deres fodspor.

Fin artikel.

Alan Strandbygaard

Hmm...

Hvad koster mest i det lange løb? At lave en fornuftig integration og kvæle Dansk Folkeparti, eller at bruge skatteydernes milliarder på anti-terrorberedskab, overvågning og aflytning?

Nå ja, selvfølgelig trækker det en anelse, at regeringerne har effektive redskaber til kontrol. Eller hvad?

Torben Kjeldsen

Peter Nielsen
Har du læst dagens artikel eller? Den handler vel præcist om en større social indsats eller? Og jo social indsats virker, især kombineret med mulighed for arbejde. Det har vi vidst længe...men de politikere vi har valgt 'gider ikke løse problemet . Det store problem, hvorfor har nogen valgt politikere der ikke vil løse problemerne. Helt nøgternt, så har Danmark uden de store armbevægelser bevilliget ca 1 milliard kr. til PET og politiet til øget terrorberedskab. Det fremstår som et afbalanceret beløb i forhold til hvad der realistisk er muligt at forebygge. Man kunne sige, at denne indsats er den nemme indsats, som kun har en bestemt rækkevidde, den hindre ikke forsøg på terror, men gør det mere vanskeligt eller? Med mindre vi vil indføre en moderne politistat med uhørt udvidet kontrolsystem, så er der ikke meget mere at gøre på bevogtnings og opklaringssiden eller? Der er selvfølgelig udfordringer i forhold til metoder, fx infiltration og efterretning. Den tunge og langsigtede sociale indsats har desværre ikke på nogen fået samme midler, ca 60 millioner. Og det er på denne bane der sandsynligt ville være mere at hente. Det er selvfølgelig klart, at en udvikling af denne indsats kræver en afstemming af mål, midler og præmisser for indsats. Det er så er det vil her vi skal gøre mere af det virker, stoppe med det ikke virker og finde på der virker bedre. Den simple målsætning sæt folk til at arbejde og behandl dem med respekt. Men det er så åbenbart alment svært.

Lasse Reinhold

Torben Kjeldsen: Sorry, men det med arbejde og social indsats kan jeg få til at passe med virkeligheden, eller også misforstår jeg hvad du mener. Jeg fandt lige 3 tilfældige terrorister:

Belgien:
Najim Laachraoui
* "Engineering at the Université Libre de Bruxelles"
* "Université Catholique de Louvain, where he studied electromechanics"

Paris:
Salah Abdeslam
* "mechanic for STIB, the Belgian state railway"
* "ran a number of business ventures"

Krudttønden:
Omar Abdel Hamid El-Hussein
* "Han klarede sig fint i skolen og blev optaget på HF - uddannelsen ved VUC i Hvidovre"

Det er altså ikke ligefrem sociale tabere, vi har med at gøre.

Philip B. Johnsen

Vrøvl!
Lasse Reinhold

Omar Abdel Hamid El-Hussein:
Gerningsmand voksede op med vold, våben og bandekrig i ghettoen

Link: http://politiken.dk/indland/fokus_danmark/fokus_terror/ECE2552115/gernin...

Najim Laachraoui:
ved man intet om han forsvandt i 2013 men er ikke tidligere straffet

Salah Abdeslam:

Abdeslam is rumoured to have used cannabis, drunk alcohol, and frequent gay bars.[9][10]

Abdeslam was employed by STIB-MIVB as a mechanic from September 2009 to 2011.[5][11] One source states his employment was terminated due to his repeated absences,[12][13] but another source previously close to Abdeslam stated that his employment was terminated due to some kind of act or acts of crime, for which he was subsequently sentenced to one month in jail.[7]

From December 2013, Abdeslam was the manager of a bar named Les Béguines in Molenbeek, located west of Brussels, after his brother Brahim took over the license. Most of the bar's customers were of Maghrebian origin. The bar was closed when authorities discovered that hallucinogenic substances were being used there.[11] Abdeslam and his brother sold the bar about six weeks before the attacks.[14]

According to one source, Abdeslam was already known to police authorities as a person involved in petty crime.[15][16]Another states that both he and Abaaoud were imprisoned for armed robbery in 2010.[5] According to the lawyer representing Abaaoud, his client and Abdeslam were arrested in December 2010 for attempting to break into a parking garage.[17] In February 2011, Abdeslam was convicted for breaking and entering.[18] In February 2015, he was arrested by Dutch police and charged for possession of cannabis.

Lasse Reinhold

Philip: Hold lige tungen lige i munden :)

Torben Kjeldsen siger, at "socialt arbejde og mulighed for arbejde" modvirker terror. Jeg svarer så, at de 3 terrorister alle *var* i arbejde eller studerede på universitetet.

Dit svar er så, at de 3 jo var kriminelle i forvejen. Ja! Præcis. Så åbenbart hjælper arbejde og universitetsstudier ikke en fløjtende hat.

Terrorister er *ikke* stakkels udsatte unge, som ingen gider at ansætte, og som ikke kan finde ud af uddannelsessystemet. De er ikke ofre for racisme og diskrimination.

De er højtuddannede og arbejdende og vælger på trods af dette at blive jihadister.

Derfor mener jeg ikke, at social indsats hjælper noget som helst. Vi skal i stedet se lidt på islam, tildeling af statsborgerskab, osv.

Philip B. Johnsen

Lasse Reinhold
Det er stadigvæk noget vrøvl, der er tale om udelukkende sociale problemer for langt de fleste såkalte terrorister, det er i forvejen radikaliserede 'kriminelle unge', der bliver såkalte religiøse fundamentalister i krigen mod os og vores allierede radikaliserede fundamentalistiske ligeledes terrorister, hvis vi bliver i de termer, der halshugger børn på samme niveau som IS.

Det er ikke tale om andet end mangel på politisk vilje, til at løse problemet, der står i vejen for reduktion af terroren i Europa.

»Vi skal ikke forsøge at finde en forklaring på terroren«, var statsminister Helle Thorning-Schmidt og DF-formand Kristian Thulesen Dahl enige om i sidste uge, hvortil førstnævnte endda tilføjede: »…nogle mennesker lever bare af at hade os andre«.

Link: http://politiken.dk/debat/profiler/brianesbensen/ECE2512277/hvorfor-naeg...

Torben Kjeldsen

Lars Hansen og Lasse Reinhold
Måske fordi det er påske eller, men i fremstår vel hurtige og lidt korte i jeres 'konklusioner'. Men ok, det er selvfølgeligt møg besværligt at finde kilder og eksempler på projekter og tiltag der virker specifikt mod radikalisering. Nej der er ikke mange, så måske det var på tide at sætte noget igang? Vi kan selvfølgelig sende alle med muslimsk baggrund ud af landet, uanset om de er danske eller hvad? Det kommer ikke til ske. Fordi den gruppe danskere der kunne finde på det, trods alt ikke udgør flertallet. Så gruppen på ca 260000 mennesker med muslimsk baggrund er her og flytter ikke. Mange er ganske almindelige mennesker der passer der arbejde, forretning og en stor gruppe der kæmper for at komme i arbejde. (ps de ville sikkert også stemme imod)Det er kun en promille af denne gruppe der skal arbejdes med, læs promille. Så man kunne jo som et nyt tiltag starte med indsats i fængsler. Så er der SSP samarbejde efter Århusmodellen. Og endelig kunne man massivt indføre lokalpoliti i nærområder hvor der bor mange indvandrere. Udover det kunne man oprette flere taskforce, bestående af politi/SSP/gadeplansarbejdere, lærer, pædagoger, socialrådgivere og psykologer (gerne med anden etnisk baggrund) der kunne bruges i kommuner der ikke lige kan sammensætte en sådan enhed. Og helt banalt skabe flere muligheder for lærerpladser og arbejdsmuligheder. Kan vi med social indsats stoppe fremtidig terroranslag, næppe. Men vi kan gøre det svære at rekruttere og det det væsentligste mål. kan jo I jeres og vores fælles indsats for at rede Danmark fra terror og 'undergang' starte med at læse følgende:
https://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/Antiradikaliseringsindsats/Dokume...
https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/Færre%20radikaliserede%20gennem%20en%20effektiv%20og%20sammenhængende%20indsats_0.pdf
http://tryg.aalborg.dk/strategi/ny-antiradikalisering

Lasse Reinhold

Philip B. Johnsen: Det kan være, vi bare har forskellige opfattelser af termen "sociale problemer"?

Min definition ville være f.eks. unge, som er "tabt" af systemet, måske fordi forældrene ikke havde uddannelse, hvilket kunne går i arv. Eller unge, som ikke kan finde læreplads eller jobs fordi de har etniske navne og så ender med at droppe ud af samfundet på grund af dette.

Men det er bare sådan, at mange af terroristerne, jeg har hørt om, har været højtuddannede og/eller haft almindelige jobs. De er så først *derefter* blevet radikaliserede, på trods af, at de har haft alle døre og muligheder åbne for at leve et godt og rart liv. De har haft alle odds med dem.

I mine øjne ligner det mere principperne fra religiøse sekter, som de bliver præget af. Medlemmerne i Scientology er f.eks. også almindelige socioøkonomiske mennesker...

At finde ud af sandheden her i hvert fald ret så vigtig hvis det skal bekæmpes :)

Philip B. Johnsen

Lasse Reinhold pointen er kriminalitet, at radikalisering har for såvidt indfundet sig hos den langt overvejende del af de personer, der er blevet de såkalte IS terrorister i Europa, som ungdoms krimineller, de er kendt af politiet mf.

Den religiøse radikalisering er i reglen forholdsvis i forhold til den ungdoms kriminelle løbebane i tid, et kort og påfaldende skift, fra et meget lidt religiøst liv i dagligdagens gerninger med kriminalitet, der i reglen opfattes ikke foregentligt med en 'rettroendes liv', til fundamentalistisk religiøs terror handling for IS, hvilket er vigtig viden, der skal forstås og udnyttes.

Som tidligere skrevet:

"Focus på det positive og brug det, for kriminelle der ikke kan slippe broderskabet de hurtige penge og volden, men ønsker forladelse for deres synder, er ikke fortabte i min verden.

Så skal de lige fanges og ledes på den rette vej, så deres mødre kan blive stolte af deres drenge i dette liv og det må så være opgaven det er værd at kæmpe for, men det er tydeligvis vanskeligt i dansk politik, at få ørenlyd for de slemme drenge kan indeholde noget godt, men hvis ikke der kæmpes for de udsatte unge, så går deres yngre brødre i deres fodspor."

Det skal naturligvis tilføjes, at det vil ikke skade indsatsen, hvis politikkerne samtidig kom til fornuft og stoppede samarbejde med terrorister, der intet har at lade IS høre om brug af terror, det fremmer helt sikkert forståelsen i bekæmpelse af brugen samme.

Dansk økonomisk vækst drevet af geopolitiske magtstrukturer, med fundament bygget på krig og/eller terror af befolkningen, er ikke noget danske politikkere i dag tager afstand fra brugen af, det fra landbrugets brug af klima og miljø skadelig soya til investeringer i energisektoren, hvilket er blevet en meget skadelig moralsk afkobling i en globaliseret verden, hvor valid information gennem sociale medier overleveres med lysets hastighed og gør det tydeligt og gennemskueligt for alle og enhver, hvad det er der foregår, alle har i dag en mobiltelefon og det fra en lerhytte på savannen i Afrika til MP i Kbh.

Det er tid til selvransagelse og ansvarstagen for krigsflygtninge fra b.la. Syrien, ansvarlig håndtering af flygtninge fra krigen, er vores vigtigste mission, vores evne til at behandle vores flygtninge værdigt, viser 'alle' styrken i demokrati og retsstat.

Carsten Mortensen, Mads Berg og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar