Læsetid 6 min.

Chokerende temperaturstigning sætter regering og EU under klimapres

Nye rekorder for CO2 i atmosfæren, for global opvarmning og for arktisk isreduktion fordrer øget klimaindsats af EU, siger forskere, ngo’er og fem partier i Folketinget – minister kaldt i samråd i dag
Den aktuelle opvarmning er kraftigst i Arktis, hvor temperaturen i februar nåede hele fire grader over gennemsnittet for 1951-80. Den arktiske havis havde i både januar og februar den mindste udstrækning i målingernes historie

Den aktuelle opvarmning er kraftigst i Arktis, hvor temperaturen i februar nåede hele fire grader over gennemsnittet for 1951-80. Den arktiske havis havde i både januar og februar den mindste udstrækning i målingernes historie

AP Photo
15. marts 2016

Når Folketingets energi- og klimaudvalg i dag klokken 14.30 får energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i samråd, kan man tage afsæt i to dagsaktuelle konstateringer:

1) Det går chokerende hurtigt med ophobningen af CO2 i atmosfæren og med den globale temperaturstigning.

2) Det går mildest talt ikke hurtigt med at få EU til at skærpe sin klimaindsats, så den matcher den presserende udfordring.

Ministeren er kaldt i samråd for at svare på, om han og regeringen vil arbejde for, at EU skærper sine klimamål, så de lever op til både videnskabens advarsler og klimaaftalen fra Paris.

Forleden meldte det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), at den atmosfæriske CO2-koncentration i 2015 steg med den største hast i de 56 år, man har lavet målinger, og nu ligger langt over niveauet gennem adskillige hundredetusinde år. Lørdag udsendte den amerikanske rumfartsadministration NASA så, hvad fagfolk kalder »en bombe« af en klimarapport med meldingen om, at den globale temperatur i februar steg chokerende meget, til det højeste niveau for årstiden i målingernes historie.

Månedens temperatur nåede 1,35 grader over februar- gennemsnittet for perioden 1951-1980 eller anslået 1,55-1,75 grader over niveauet tilbage i 1880, før afbrændingen af fossil energi tog fart. En foruroligende konstatering, hvis man har Paris-aftalens mål om at bremse opvarmningen »et godt stykke under to grader« in mente.

»Dette er virkelig overvældende. Det er totalt uden fortilfælde. Vi befinder os nu i en slags klimamæssig nødsituation,« sagde den fremtrædende klimaforsker Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institute of Climate Impact Research i går til Sydney Morning Herald.

Varmerekorden skyldes kombinationen af den menneskeskabte opvarmning og det tilbagevendende vejrfænomen El Niño, der med uregelmæssige mellemrum opstår i det tropiske Stillehav. Temperaturen er nu næsten 0,5 grader over den seneste kraftige El Niño i 1997-98.

»Det viser, hvor meget opvarmning vi har fået siden dengang,« siger Stefan Rahmstorf til den australske avis.

Mindre is end nogensinde målt

Samtidig har den kraftige opvarmning kombineret med tørke eller orkan ført til økonomiske milliardtab siden årets begyndelse i udsatte nationer som Vietnam, Fiji og Zimbabwe, mens USA ifølge forsikringsrapporten Global Catastrophe Recap February 2016 har oplevet det største antal tornadoer for en februar måned siden 2008, med tab på over en milliard dollar.

»Regeringerne har lovet at handle, og de er nødt til at gøre mere, end de lovede i Paris,« siger professor Rahmstorf med henvisning til klimaaftalen fra COP 21 i december. Det står direkte i aftalen, at landenes indtil nu afgivne klimaløfter ikke er tilstrækkelige til at sikre to graders-målet, og at der er et klart behov for at hæve ambitionsniveauet.

EU har et vedtaget mål om at reducere sine CO2-udledninger med mindst 40 pct. i 2030. Flere medlemslande har ligesom en koalition af store virksomheder og grønne organisationer opfordret EU til at fastholde sin ledende rolle og sende et positivt signal til andre lande ved at skærpe sit klimamål. Et signal herom kunne passende sendes, inden alverdens lande mødes i New York den 22. april for formelt at underskrive Paris-aftalen.

Efter et ministerrådsmøde om emnet i forrige uge var det planen, at EU’s stats- og regeringschefer på deres topmøde torsdag-fredag i denne uge skulle forholde sig til Paris-aftalen og behovet for mere handling. På den senest offentliggjorte dagsorden for topmødet er klimaspørgsmålet imidlertid gledet ud – kun flygtningekrisen i Europa og en statusdrøftelse om det indre marked, job, vækst og konkurrenceevne er nævnt på EU-præsident Donald Tusks foreslåede dagsorden.

På ministerrådsmødet for EU’s miljø- og klimaministre blev det klart, at der ikke er fodslag mellem landene om at skærpe 2030-målet. Bl.a. Tyskland, Belgien, Portugal, Sverige, Østrig og Luxembourg markerede vilje til at hæve ambitionsniveauet, mens de østeuropæiske medlemslande aktivt signalerede modstand. Også Danmarks energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt lagde sig på EU-Kommissionens linje: Fasthold det gældende 2030-mål.

Nu forlyder det ifølge EU-mediet Euractiv.com, at nogle europæiske lande måske vil tage EU’s ratifikation af Paris-aftalen som gidsel i forsøget på at sikre sig en overkommelig national opgave under den fælles 2030-målsætning.

Den ceremonielle underskrift i FN-bygningen i april skal hurtigst muligt følges op af nationernes ratifikation af Paris-aftalen, så den formelt og juridisk kan træde i kraft. Men ifølge Euractivs unavngivne kilder er der nu frygt for, at nogle EU-lande – Polen nævnes – vil afvise EU’s ratificering, indtil man internt i EU har fået afgjort det udestående slagsmål om, hvilke lande der skal yde hvor meget for at ramme det fælles mål: Mindst 40 pct. CO2-reduktion i 2030.

Indsatsen skal dels ydes via EU’s fælles CO2-kvotesystem, der omfatter industri og energisektor, dels via nationale klimamål og -indsatser i transport-, landbrugs- og boligsektorerne. Denne sprængfarlige diskussion om byrdefordeling EU-landene imellem tog man forsigtigt hul på i 2014, EU-Kommissionens udspil om fordelingen ventes til sommer, men ifølge Euractivs kilder kan det let blive 2018, før forhandlingerne kan afsluttes.

Paris-aftalen skal ratificeres af mindst 55 nationer repræsenterende mindst 55 pct. af de globale CO2-udledninger, før den får virkning – skulle EU’s ratifikation blive afgørende, risikerer det derfor at blive 2018 eller senere, før den globale klimaaftale træder i kraft.

Temperaturstigning fra 1980-2015

NASA

Paralyseret kvotesystem

Foruden slagsmålet om byrdefordeling af indsatsen uden for kvotesektoren skal EU-landene finde en løsning på, hvordan CO2-kvotesystemet kan bringes til at virke. Mekanismen er, at et stramt loft for kvoter – dvs. CO2-udledningstilladelser – skal gøre kvoterne efterspurgte af de CO2-udledende virksomheder og dermed kvoteprisen så høj, at det bliver mere tillokkende at investere i grøn omstilling end i kvotekøb til fortsat CO2-udledning fra fossil energi.

Problemet er, at kvoteloftet er sat alt for højt, hvorfor kvotemængden er alt for stor og kvoteprisen derfor langt under, hvad der kan motivere nogen til at handle. Mindst 30 euro pr. kvote (dvs. retten til at udlede ét ton CO2) angives som den pris, der skal til for at motivere handling – i går var prisen 4,9 euro, og på intet tidspunkt siden 2008 har den været i nærheden af det nødvendige.

Tilmed uddeles næsten halvdelen af CO2-kvoterne stadig gratis til virksomheder i EU. Det sker med det argument, at virksomhederne kunne finde på at flytte produktionen ud af EU, hvis de blev pålagt den omkostning, som kvoter til køb udgør, hvor lav den aktuelle pris så end er.

I dag offentliggør organisationen Carbon Market Watch en rapport udarbejdet af analysecentret CE Delft, som fortæller, at industrivirksomheder i EU i tiden 2008-14 faktisk har scoret 24 milliarder euro – knap 180 mia. kr. – på CO2-kvotesystemet, dels ved at sælge kvoter, som de har modtaget gratis af myndighederne, dels ved at pålægge forbrugerne den gældende kvotepris, uanset at virksomhederne faktisk ikke selv har betalt for kvoterne.

Kun 19 af de 28 medlemslande er med i opgørelsen, så den samlede gevinst til EU’s erhvervsliv er givetvis større end de 180 mia. kr. For danske virksomheder er gevinsten opgjort til godt 1,7 mia. kr.

Undersøgelsen fra Carbon Market Watch siger også, at der ikke er fundet nogen dokumentation for, at virksomheder har flyttet deres produktion ud af Europa som konsekvens af den gældende kvotepris.

EU-landene har længe diskuteret kvotesystemets lammelse og vedtog sidste år en opstramning i form af bl.a. en ’markedsstabiliserings-reserve’, der kan bruges til at trække nogle af de overskydende kvoter ud af systemet. Mekanismen kan imidlertid først få virkning fra 2019, og der kan kun trækkes 12 pct. af de overskydende kvoter ud pr. år – det betyder ifølge Marcus Ferdinand, ledende kvoteanalytiker hos selskabet Point Carbon, at »systemet ikke vil være i stand til at sikre en stabil fremtidig CO2-pris«.

Der er således alvorlige svag- heder i EU’s system til sikring af CO2-reduktioner og grøn omstilling af energisystemet. Og dertil altså ifølge en række medlemslande, virksomheder og ngo’er et for lavt ambitionsniveau til at sikre EU’s rimelige bidrag til Paris-aftalens mål og klimaets beskyttelse.

De danske miljø- og udviklings-organisationer i netværket 92-gruppen har op til dagens samråd i Folketingets energi- og klimaudvalg sendt Lars Christian Lilleholt et høringssvar med en appel til ministeren og regeringen om at arbejde for en mere progressiv EU-holdning. Det samme er på forhånd budskabet fra de fem oppositionspartier, der har kaldt ministeren i samråd kl. 14.30.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Morten P. Nielsen
    Morten P. Nielsen
  • Brugerbillede for Jan Pedersen
    Jan Pedersen
  • Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
    Aksel Gasbjerg
  • Brugerbillede for Birte Dahl
    Birte Dahl
  • Brugerbillede for Roselille Pedersen
    Roselille Pedersen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Torben R. Jensen
    Torben R. Jensen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
Jørgen Steen Andersen, John Fredsted, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Carsten Svendsen, Kurt Nielsen, Morten P. Nielsen, Jan Pedersen, Aksel Gasbjerg, Birte Dahl, Roselille Pedersen, Dorte Sørensen, Anne-Marie Krogsbøll, Peter Jensen, Trond Meiring, Torben R. Jensen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben R. Jensen
Torben R. Jensen

Jeg har opfattet klimaforandringerne sådan, at udsvingene vil blive større i takt med temperaturstigningerne. Hvis det er nogenlunde korrekt, så er det vel forsat den lange udvikling, der skal fokuseres på, selv om der er en risiko for, at beregningerne undervurderer stigningen.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

CO2 og andre drivhus gasser har en reaktionstid, hvor lang tid ved jeg ikke, og den skade vi ser konsekvenserne af nu er fra fortidens syner. Dertil kommer de katalysator effekter, som den stigende temperaturstigning medfører. Isen omkring nordpolen smelter og den tabte is kan ikke længere absorbere indstrålingen fra solen. I stedet akkumuleres energien i havvandet med opvarmning til følge, som så smelter yderligere is. Den øgede mængde ferskvand påvirker gulfstrømspumpen syd for Grønland, som fungere med saltvand. Derved reduceres pumpeeffekten.

...Men hvad. Solen skinder foråret er på vej, så ingen bekymringer - Vi fortsætter der-ud-af godt hjulpet på vej af global konkurrence og det blå-tankesæt filosofien en hver sin egen lykkes smed.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Nille Torsen, Roselille Pedersen, Janus Agerbo og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Den netop vedtaget "bæredygtig" blå landbrugspakke udleder drivhus gasser (lattergas), som svare til 150.000 biler.

...Men skidt pyt. Kortsigtet øger det eksporten og indtjeningen.

Jørgen Steen Andersen, Leif Høybye, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Roselille Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

... oegeer eksporten ? ... og indtjeningen ? Hmmm, er det ikke skatteyderne, der betaler for broderparten af landbrugets produkter ?

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Lars Dahl, Anne Eriksen, Nille Torsen, Helene Kristensen, Arne Lund, Anne-Marie Krogsbøll og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Blå blok skal finde en omskrivning af ekspert fakta, så de bliver mere "moderne" og økonomisk virkelighedsnære - Det er de jo så gode til.

...Alt i mens er naturen ligeglad og fortsætter uopsættelig og upåagtet klimaderouten.

Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Helene Kristensen, Roselille Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

...Det er efterhånden svært at bevare troen på menneskeligheden, som kun magter at reagere med krig, dø og ødelæggelser.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Merete Jung-Jensen, Helene Kristensen og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Mon ikke Lilleholt kan formås at love at tage til Bruxelles for at slå et slag for "grøn realisme"?

Hvor er vi dog godt hjulpet med vore dygtige ledere :-(

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Morten P. Nielsen, Herman Hansen, Helene Kristensen, Roselille Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Regeringen har lige tæsket nogle stakkels forskere i et forsøg på at tvinge dem til at komme med "nøjagtige" tal for, hvor meget mere kvælstof, man kunne udlede, uden at komme i skammekrogen i EU.

Heldigvis stod forskerne fast. (Mon de skal frygte for deres karrierer?)

Gad vide om regeringen (og verdens øvrige regeringer) nogensinde har hørt om "kaos-teori"? De sidste mange år har man stort set ugentligt måtte opjustere de skræmmende tal for global opvarmning, så hvor kommer denne naive tro på, at vi nøjagtigt kan beregne, hvor uforsvarligt vi kan tillade os at opføre os, inden det går helt galt?

Og så oven i købet med en minister, som hylder en skabende kraft meget større end mennesket - hvordan kan han samtidig have en så naiv tro på, at vi er i stand til at beregne noget så kompliceret som klimaet "nøjagtigt"?

Det ville jo forudsætte, at vi vidste alt om alting, for ellers ville det ikke kunne indgå i beregningsmodellerne (ja, jeg er klar over, at det var den tidligere minister, der stod for kravet om nøjagtige beregninger, men det var regeringens samlede linje). F eks. gik der da vist en del år, inden man blev klar over de frigivne gasser fra permafrosten, som forstærker udviklingen - dem kendt man ikke i starten af klimadebatten.

Endnu engang håber jeg, at "nogen" vil konfrontere Esben Lunde Larsen med disse nye, skræmmende tal (og dem fra i forgårs), så vi kan få hans udlægning af teksten. Og helst INDEN regeringen kan nå at lave flere ulykker på det felt.

De skal ikke have lov at dø i synden!

Jørgen Steen Andersen, Leif Høybye, Niels-Simon Larsen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Nille Torsen, peter fonnesbech, Herman Hansen, Carsten Mortensen, Helene Kristensen, Roselille Pedersen, Bo Rosenkilde, Hans Larsen, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Rosenkilde
Bo Rosenkilde

Herman Hansen. Svaret på reaktionstiden for CO2 er ifølge DMI 40-50 år.
Hvis man kigger på CO2 kurvens udvikling har vi nu en temperatur som svare til en koncentration på ca. 320 ppm. Koncentrationen af CO2 er dags dato på knap 405 ppm.
Sammenligner man CO2 kurven med tilsvarende temperaturkurver, hvis man overhovedet kan det, kommer vi op på en samlet temperaturstigning om ca. 50 år på 6-8 grader celsius....
Også kaldet civilisationernes død.
Problemet er jo bare at om 50 år er CO2 koncentrationen, hvis der ikke sker noget næsten sensationelt, på 500 til 600 ppm.
Jeg er bange for at løbet er kørt.

Jørgen Steen Andersen, erik winberg, John Fredsted, Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Rasmus With, Herman Hansen, Torben R. Jensen, Carsten Mortensen, Roselille Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Den dag hvor "Vietnam, Fiji og Zimbabwe" kommer til Hessen, Holland og Græsted - dvs. den dag, hvor vi for alvor påvirkes af klimaændringerne, så sker der noget. Foreløbig er skaderne stort set på de andre kontinenter, og så kan vi jo her i Europa lade som om, det ikke er noget, der vedkommer os.

Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Roselille Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Arne Lund:

Stort set enig - men jeg tror ikke, de er helt enige i Norge, som vist har haft deres del af klimaskabte ulykker de senere år. Men de har jo så noget i klemme med deres oliefelter, som kan hæmme trangen til at gribe ind ....

Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Aa. Hansen
Rune Aa. Hansen

Fremtiden ligger i, ikke at skulle have den nyeste ting i nutiden. Når vi med kærlighed anerkender dette aspekt, så tror jeg på at resten af løsningen nok skal udfolde sig.

Jørgen Steen Andersen, Niels-Simon Larsen, Nille Torsen, Carsten Mortensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Arne Lund,

Desværre kommer problemerne jo ikke altid snigende iklædt et nydeligt Til/Fra-kort. Således er det nok mere tænkeligt, at vi vil mærke klimaforandringerne i form af et stadigt stigende flygtningepres fra regioner hvor livsvilkår forringes pga klimaforandringer, førend som vi mærker det som en ubærlig irritation over langsomt stigende vandstande (at bygge diger er godt for BNP, ikke?) eller ulidelig sorg over tabet af den hvide jul, og kloakkernes manglende evne til at rumme og bortlede den stigende mængde nedbør.

Og vi ved jo allerede hvad svaret er, til flygtninge som bilder sig ind at der her er noget at komme efter: "Bliv hjemme, og løs jeres egne problemer!"

I og for sig er man i EU allerede ved at forberede sig på Klimaforandringerne. Disse forberedelser beskrives som en sikring af EU's ydre grænser. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der her er tale om selve 'master-strategien' fra EU's side, og det er da også en form for løsning. Faktisk er det den eneste mulige løsning, hvis man ønsker at fastholde europæernes høje levestandard, i en verden hvor den slags ikke længere kan tages for givet.

Alternativet er en relativt hård nedgang i materiel levestandard. Og endda en nedgang som vil ramme skævt i de berørte, europæiske lande. For mon ikke direktøren og toppolitikeren og den øvre middelklasse i så fald har mere bekvemmelighed på spil, end for eksempel en lavtlønnet arbejder? Hvem er det, der - hvis det overhovedet skal batte noget - må give afkald på det store hus, rejserne, det lækre design? Alt det, som markerer en social forskel, og dermed giver status - gør livet værd at leve?

Det er ikke særligt imponerende, når en fattigrøv som jeg selv lever på en sten. Jeg har ikke andre muligheder (til gengæld er jeg selvvalgt fattig!). Imponerende ville det være, hvis mennesker med råd til det modsatte, begyndte at leve et mindre materielt orienteret liv. Fordi de pludselig indser, at alternativet er krig og ødelæggelse. Måske ikke i Hessen, Holland og Græsted. Ikke i første omgang, nej. Men nogen skal jo bemande vagttårnene og bunkerne på kanten af Europa, ikke? Jeg tror ikke vi kan blive ved med at betale os fra det..

Jørgen Steen Andersen, Helene Kristensen, Niels-Holger Nielsen, Flemming Berger, Leif Høybye, Niels-Simon Larsen, Janus Agerbo, Fam. Tejsner, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Herman Hansen, Nille Torsen, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Problemet er at vores politikere er nogle inkompetente smådumme magtliderlige små mennesker der ikke kan tænke længere end næste valgkamp.
Lige nu handler det ikke om permanente løsninger men panik redninger. Så plant 1% af jorden landmasse til med ny skov, det køber os måske lige nok tid til at vi kan klare os med skinnet på næsten.

// Jesper

Jørgen Steen Andersen, Per Jongberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Bo Rosenkilde
15. marts, 2016 - 08:01

Dertil kommer, at udledningen af CO2 og andre drivhus gasser ikke har set toppen endnu. Der forbrændes fossile brændstoffer som aldrig før. Tendens stigende. Og effekten af drivhusgasserne forsviner ikke bare fordi vi nedsætter udledningen, om den så sættes til nul. Gasserne og effekten af dem vil være i atmosfæren i flere tusinde år.

Politikerne har opgivet virkeligheden og lever kun for dagen i morgen. Valgdagen. Klimaderouten kommer ikke til at gå stille for sig, når kampen begynder.

...Ja, meget tyder på løbet er kørt. Vi tør bare ikke se det i øjnene.

Jørgen Steen Andersen, Niels-Holger Nielsen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Bæredygtigt Landbrug er trods alle dets fejl ikke i nærheden af at være hovedansvarlig for klimaproblemer. Vi, os alle, er er hovedansvarlig. Kun en gennemgribende dyb accept og forståelse af problemet og dermed følgende adfærdsændring vil kunne redde os.
Vi snakker stadig vækst som en nødvendighed og en uundgåelige. Tog skal være eltog->højhastighedstog. Hvorfor? Høj hastighed kræver et kæmpe energiforbrug, kostbare materialer til skinnesystemer og sikkerhed.
Femernforbindelse. Kattegatforbindelse, vi knytter sammen og skaber vækst. Limfjordsforbindelse, nødvendig da vi centraliserer, så alle morgen og aften skal ud i de samme transportsystem med overbelastning til følge. Derfor skal vores transportsystem dimensioneres efter en daglig spidsbelastning på et par timer.
Se i jeres klæde og skoskabe, jeres køkkener, badeværelser, skabet med rengøringsmidler. De bugner, et overflødighedshorn af forbrugsgoder.
Alle hidtidig undergangs tro har haft ventilen, undergangen er nær men tro på det rigtige og du slipper igennem.
Her er der ingen redningsbåd, kun et skræk scenario.
Du kan ikke redde dig selv. Kun i fælles flok kan vi overleve.

Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Lars Dahl, Morten P. Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Hvis folk var lige så ivrige i deres protest mod konsekvenser af klimaforandring som de er mod bidragsstigning på realkreditlån ville verden kunne reddes. Ha ha ha

Men klimaforandring er jo for øko flippere uden jordforbindelse, mens bidragsstigninger er seriøst og dybt alvorlig. Ha ha ha

Jørgen Steen Andersen, erik winberg, Niels-Holger Nielsen, Kurt Nielsen, Anders Barfod og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten P. Nielsen
Morten P. Nielsen

Opgøret med kapitalismen og det primitive økonomiske vækstparadigme er højaktuelt. Men det kommer ikke til at ske i Danmark under en Venstre-regering. Det er stensikkert.

Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Anne-Marie Krogsbøll,

Ja, det er noget af et hykleri, den kære Knud Vilby får udstillet. Fri bevægelighed for penge, varer og mennesker med finanserne i orden, mens de mindre bemidlede venligst bedes blive hjemme, og vente på at de globale markedskræfter måske - altid måske - begunstiger netop deres region med udsigt til en fremtid værd at leve i.

Nu er det jo desværre sådan, at selv om hykleri som regel giver minus på den social-moralske konto - i det vi straffer både andre og os selv hårdt, hvis hykleriet opdages - så findes der jo særdeles veludviklede mekanismer til at holde hykleriet skjult.

'Kognitiv dissonans' er et begreb som psykologer bruger, når oplevelsen af (eget) hykleri skal beskrives. Et klassisk eksempel er rygeren, som værdsætter det at leve et langt og sundt liv, men som så konfronteres med beviser for, at rygning er skadeligt for helbredet.

Vor stakkels ryger er i lidt af en klemme, ikke? Han kan godt lide at ryge. Han værdsætter et godt helbred, og han forstår at rygning er skadeligt for helbredet. Han oplever kognitiv dissonans. Der er ikke overensstemmelse med en eller flere af hans overbevisninger. En sådan dissonans opleves som værende ubehagelig, og det vil derfor være magtpåliggende for vor ryger på en eller anden måde at opløse dissonansen. Det kan han gøre på flere måder:

1. Han kan stoppe med at ryge (ændre adfærd)
2. Han kan forsøge at lade være med at tænke på det (fortrængning)
3. Han kan forsøge at rationalisere sig ud af dissonansen på forskellig vis:
- Rygning er ikke så farligt som videnskaben hævder
- Jeg stopper med at ryge i morgen
- Der er så meget forurening i luften i forvejen, at min rygning ikke spiller den store rolle for mit helbred.
- At leve et langt og sundt liv er overvurderet - det gælder om at leve nu og her.
- Jeg har gener der beskytter mig mod rygningens følgevirkninger
- osv.

Pointen er her, at hvis hykleren lykkes med at opløse sin kognitive dissonans, så gør han sig samtidig blind for hykleriet. I det mindste i den forstand, at hans fortsatte hykleri eller opbakning til et sæt hykleriske regler, ikke længere er forbundet med en bevidst oplevelse af psykologisk smerte.
Men udfordres dette psykologiske forsvarsværk derimod udefra - hvis andre påpeger at selve hykleriet fortsætter uforandret - ja så ringer alarmklokkerne, og vores hykler kan forventes at reagere med en aggression proportional med omfanget af selvbedraget.

Sådan er vi mennesker jo nogle bedårende små skabninger. Ak ja....

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Herman Hansen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Hvor er jeg træt af prognoser, kvoter og beregninger for fremtidens arbejdsmarked - i 2050!
Hykleri og overspringshandlinger - når nu vi kan tjene til vores brød ved nytteløse, tomme skrivebordsberegninger, oven i købet med ære og velfærd, hvorfor søren skulle vi så reagere på vort eget hykleri og tage handling i den overbevisning, at det er det problemet trænger?

CO2-kvotesystemet, Parisaftale - heller ikke her kan man nå til enighed - måske er det tiden til at rygeren får problemer med at trække vejret?
Beregningerne må stoppe for handling - og det er nok de fattigste, der skal udføre den.

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Jeg er selv ryger, Marianne Bjerg - men jeg stopper i morgen ;)

Jørgen Steen Andersen, Niels-Holger Nielsen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Held og lykke med eksamen, Marianne. Nok ikke en god dag at holde op med at ryge :-)

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Anne-Marie Krogsbøll

Det er altid en god dag at holde op med at ryge.

// Jesper

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Torsten Jacobsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

I Tyskland ser mange mennesker løsningen på alle strabadser ved at stemme på Afd. I Afd's partiprogram stor der virkelige mange "sjove" ting. Afd's holdning til klimaforandring er følgende:

"Kohlendioxid (CO2) sei kein Schadstoff, sondern ein unverzichtbarer Bestandteil allen Lebens, heißt es im Programmentwurf der AfD. Die Klimaänderungen seien einem natürlichen Klimawandel geschuldet. Desalb sollen Klimaschutz-Organisationen nicht mehr unterstützt werden, und CO2-Emisssionen (z.B. aus veralteten Braunkohlekraftwerken) nicht mehr finanziell belastet. Auch neue Energien wie Windkraft und Solarenergie sollen nicht mehr gefördert,das entsprechende Gesetz ersatzlos abgeschafft werden."

...Inograns er jo også en løsning.

Jørgen Steen Andersen, Niels-Holger Nielsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Jesper Frimann:

Nu ryger jeg ikke, så jeg skal ikke gøre mig klog på, om det kan lade sig gøre - men lige at vælge dagen før en eksamen - det er da vist at gøre det unødigt vanskeligt for sig selv :-)

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Herman Hansen,

Problemet er jo, at det bliver man i sådanne kredse nærmest nødt til at tro på. Ellers har immigranter jo nærmest en sag, det vil sige at så skylder vi dem pludselig noget.

For hvis klimaforandringerne primært skyldes afbrændingen af fossile brændstoffer, så er det jo indiskutabelt os i det rige vesten, som bærer broderparten af ansvaret for de skadevirkninger, som klimaforandringerne påfører også fattige i u-landene. Og dermed har vi en moralsk forpligtelse til, så at sige, at hjælpe med til at gøre skaden god igen.

Så er det da mere opportunt at tro på, at klimaforandringerne er en naturlig variation, uden forbindelse til den motor, som har drevet vores velstandsudvikling de sidste mange år. Jvf. i øvrigt DF og Liberal alliance her til lands, der på samme måde har svært ved at tage påstanden om menneskeskabte klimaforandringer for gode varer..

Jørgen Steen Andersen, Niels-Holger Nielsen, Kurt Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Steensen

@Torsten Jacobsen
Jeg undrer mig mere over, hvordan klima- og miljøfortalere der spiser kød er i stand til at opløse den dissonans...

Brugerbillede for Peder Kruse

Hver fordobling af CO2 i atmosfæren løfter gennemsnitstemperaturen på jorden med ~ 1°K. Den første fordobling er vi godt på vej mod. Den næste fordobling derimod, den når vi ikke før kul, olie og gas enten går af mode eller slipper helt op.

I skal se, verdens undergang sker også denne gang kun i vores egen religiøse fantasi.

Brugerbillede for Ole Steensen

Pyh, det var dejligt, Peder Kruse, jeg vil straks rulle den 8 cylindrede ud af garagen og hente mig en stor steak.

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg hørte en gang om en opgørelse for, hvor ofte regeringer har været i stand til at indse alvorlige problemer før end katastrofen var indtruffet og konklusionen var at regeringer og deres eksperter har meget svært ved at se problemerne i øjnene og ofte ikke er i stand til at tage problemenere alvorligt før en katastrofen er indtruffet - jeg mener undersøgelsen blev lavet i forbindelse med "dommedags-uret" på en eller anden måde.

Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Torsten Jacobsen og Anne Marie Krogsbøl
Hvis jeg må være så ubeskeden, at henvise til flg. http://www.demos.dk/nyheder - se under nyheder - art. om klimaflygtninge.
Så jeg er godt klar over, at klimaflygtningene allerede er her. Problemet er - ét af dem - at klimaflygtninge ikke anerkendes på samme måde som flok, der flygter fra krig, tortur mv. Og det skyldes vel primært, at klimaforandringerne ikke accepteres som en kendsgerning, og slet ikke følgerne deraf.

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Kruse: Hvor må det være trygt og dejligt at være dig. Hvordan er du dog blevet sådan, og hvem har gjort dig til den, du er? Har det noget med dit profilbillede at gøre?

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
Aksel Gasbjerg

Kruse: Du har ikke ret i, at temperaturen kun stiger 1 grad ved fordobling af CO2. Det du har ret i er, at temperaturen stiger 1 grad, HVIS ALT ANDET LIGE. Det har videnskaben vidst i mange år.

Men en forøgelse af Jordens temperatur på 1 grad medfører en række feed-back mekanismer, sådan at ligevægtstemperaturen ved en fordobling af CO2 ligger i intervallet 3-5 grader.

I de seneste 800.000 år (bortset fra de sidste 200 år) er atmosfærens CO2-indhold vekslet mellem 180 ppm (kold istid) og 280 ppm (varm mellem-istid). Temperaturforskellen mellem istid og mellem-istid har været ca 5 grader. Dvs en stigning på kun 100 ppm CO2 har forårsaget en temperaturstigning på hele 5 grader.

Jørgen Steen Andersen, John Fredsted, Niels-Holger Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaj Jensen

EU står for under 10% af klodens CO2 udledning og Danmark langt undrer 0,1%.
Men ih hvor vi gungrer og kræver at Danmark ordner klimaet den dag i morgen.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Kaj Jensen

Det skader ikke at være 'first movers', det er sådan noget man i det pulserende erhvervsliv normalt forbinder med succesfulde virksomheder. Men her i Danmark har vi kun en brun masse af bagstræbende middelmådige politikere hvis meritter er at være uddannet i organisations manøvrering.
Og det er blevet mode at disse folk micromanager ting de ikke forstår, på basis af råd fra spindoktorer, som rådgiver dem om hvordan de 'mindst muligt' gør vælgerne sure, og samtidig meler deres egen kage. Det er symbolpolitik og tomme 'kalorier' det hele.

Når vi nu skal ha en landbrugsreform, så i stedet for, at lytte til Gamle Sure mænd der mener at den naturlige lugt på landet er af Gylle og at de indre farvande bare er bedre med iltsvind.
Så kunne man måske have lyttet lidt til kloge og velmenende landmænd og forskere, der måske ville påstå, at måske kunne man slå to fluer med et smæk ?
Man kunne jo hyre landbruget til at hjælpe med at binde CO2, jeg er sikker på at der er et kæmpe potentiale.
Jeg er sikker på at det også ville hjælpe til med at samle landet. Åh.. nej.. det er der jo ikke stemmer i.

// Jesper

Jørgen Steen Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Rosenkilde
Bo Rosenkilde

Peder Kruse
Du kan jo bryste dig af at du har flertallet af verdens politikkere med dig, så du har jo nok ret.....
Du er villig til at gamble alt der findes for denne holdning, det er ok for mig.
Jeg har aldrig set de tal du nævner. Så hvis det er så enkelt burde der jo ikke være noget at tale om. Men du må meget gerne forklare mig hvorfor den endeløse stigning i temperaturene de sidste 50 år så kan forklares.
Og forklar mig hvorfor man bruger masser af penge på nye klimamodeller, nye beregningsmetoder, nye måder at indsamle data på osv., fortsætter??
Jeg har også været på hjemmesider som benægter fakta og hele teorien omkring klimaforandringerne, de har jo altid forekommet siger de. Det har de også, men prøv at kigge på kurverne over CO2 udledningen/forekomsten de sidste 800.000 år, men skal være blind og tonedøv på samme tid for ikke at undres og stille spørgsmålet, hvad sker der!!!
Der er nogle som har stillet sig dette spørgsmål og er stadig i gang med t bearbejde dette emne. Det er der vi er nu. Videnskabsfolk er ikke politikkere, men mennesker der kun arbejder med fakta, derfor er det altid meget vanskeligt at få dem til at svare entydigt og nogle gange konkret på forskellige spørgsmål. Det er deres natur Men når de tager bladet fra munden og bliver menneskelige er der ingen tvivl i deres sind, det er IKKE religion, det er viden og fakta der er deres område. Ellers kunne du jo også påstå at jorden er ganske flad og alt andet er overtro og religion.
https://www.co2.earth/
http://www.global-warming-forecasts.com/2020-climate-change-global-warmi...
Du kan søge info på disse hjemmesider, der er mange andre seriøse sider. Dem må du selv finde.

Anne-Marie Krogsbøll og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

Påstand 1. Det går chokerende hurtigt med ophobningen af CO2 i atmosfæren.
CO2 er steget fra måske 0.00028 til 0.0004 af atmosfæren, hvilket har øget de globale høstudbytter. Hvor er det chokerende?
Påstand 2. Det går chokerende hurtigt med den globale temperaturstigning.
Den globale temperaturstigning begyndte omkring år 1700 og da havet har et kredsløb som tager omkring 800 år, så vil det tage yderligt 500 år at genopvarme verdenshavene, sådan som de var i stenalderen. Hvor er det chokerende?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Peter Ole Kvint:

Hvad ville i det hele taget kunne chokere dig i den sammenhæng? Prøv at give et eksempel?