Læsetid: 5 min.

Cubansk-amerikanere kritiserer Obamas besøg

I Miami er de ældre eksilcubanere forargede over USA’s åbning mod Castro-brødrenes styre, mens den yngre generation og nylige immigranter øjner en chance for liberalisering gennem øget samkvem
Cubansk-amerikanere rejser sig for både den cubanske og amerikanske nationalhymne under en demonstration mod præsident Obamas Cuba-politik i Miami-kvarteret Little Havana.

Lynne Sladky

19. marts 2016

Det kan godt være, at cubanerne efter 55 års med kommunistisk styre ser frem til præsident Barack Obamas besøg mandag og tirsdag i Havana med begejstring og spænding.

Men i USA’s 2,5 mio. store cubanske eksilsamfund er Obamas nylige diplomatiske åbning mod Cuba og det forestående besøg kontroversielt.

Alle senatorer og kongresmedlemmer af cubansk afstamning har taget klart afstand fra præsident Obamas initiativ, der startede med normalisering af de diplomatiske relationer i december 2014 og senere er blevet udvidet med lempelse af rejserestriktioner og af den økonomiske blokade.

Modstanden er særlig intens i sydlige Florida og Miami, hvor størsteparten af de cubanske flygtninge og immigranter har slået sig ned siden revolutionen i Cuba i 1959.

Især den ældre generation er dybt indigneret, mens yngre cubanere – der er emigreret til USA siden 1980’erne – og amerikanere af cubansk afstamning snarere forholder sig skeptiske over for præsidentens initiativ.

Francisco Tudella er én af hardlinerne. Hans forældre deltog i revolutionen mod Fulgencio Battistas militære diktatur i 1959 og flygtede, da Fidel Castro begyndte at bygge et socialistisk styre og allierede landet med Sovjetunionen.

»Jeg var kun 10 år gammel, men jeg vil hellere dø her i USA end at tage tilbage til Cuba på besøg, så længe det er et diktatur,« siger Tudella, der arbejder som læge i Hialeah – en forstad til Miami, hvis indbyggere næsten allesammen er cubanske flygtninge og immigranter.

Tudella er overbevist om, at styret i Cuba – der nu ledes af Fidels yngre bror Raúl Castro og dennes søn Alejandro – blot vil blive styrket af tilnærmelsen mellem de to tidligere fjender.

Ejendomsmægleren Jesus Fernandez, der også er født på Cuba, fatter ikke, at Obama kan tage til Cuba uden at få indrømmelser fra et styre, der undertrykker menneskerettighederne.

»Det er skammeligt, at Obama bukker for en diktator blot for at forbedre sit eftermæle,« siger Fernandez.

Menneskerettigheder

Det cubanske styre har afvist at sammenkæde normaliseringen af forholdet mellem de to lande med en forbedring af menneskeretssituationen i Cuba. Men en måned efter annonceringen af initiativet i december 2014 blev 53 politiske fanger løsladt.

Sidenhen er flere af dem røget tilbage i fængsel. Det gælder f. eks. Wilberto Parada Milan fra Union Patriotica de Cuba, som blev omtalt i gårsdagen avis.

Det er langtfra alle cubansk-amerikanere, der misbilliger Obamas initiativ. I forrige uge holdt præsidentens rådgiver Ben Rhodes – der anses for at være arkitekten bag tøbrudet mellem de to nationer – et møde med studerende på Miami-Dade College.

Under mødet, der var lukket for pressen, skal de fleste studerende af cubansk afstamning have udtrykt støtte til præsident Obamas Cuba-politik.

Selv i den ældre generation af cubanere, der er født i USA, kan man finde en vis vilje til at prøve noget nyt efter fem årtier med politisk isolation og økonomisk blokade af Cuba.

»Det er for dårligt, at Obama ikke har fået nogle konkrete indrømmelser fra det cubanske styre. På den anden side kan man ikke udelukke, at et øget samkvem med USA vil føre til en liberalisering af et forstenet regime. Det er i hvert fald værd at prøve,« siger Manuel Barrera, en elektriker i Hialeah, som er født i USA.

Barrera hører til det flertal af cubansk-amerikanere, der ifølge meningsmålinger foretaget af firmaet Bendixen-Amandi Associates i Miami bakker op om Obamas Cuba-politik.

Fernand Amandi fortæller, at cubansk-amerikaneres første reaktion i december 2014 var negativ. Kun 44 pct. støttede USA’s åbning mod Cuba, mens 48 pct. var imod. Men det er nu blevet vendt på hovedet, således at 56 pct. byder Obamas initiativ velkomment. Et flertal udtrykker dog modstand mod præsidentbesøget i næste uge.

»Det cubansk-amerikanske samfund er tydeligt splittet i sin holdning til USA’s Cuba-politik,« siger Amandi på sit kontor i Miami-forstaden Coral Gables.

»Vi har set et skred gennem de sidste årtier, hvor den yngre generation og nytilkomne immigranter er mere positive over for en ny tilgang. Mange rejser til Cuba på besøg og ser sig selv som ambassadører for amerikanske værdier.«

Fernand Amandi understreger dog, at 99 pct. af 2,5 mio. cubansk-amerikanere er forenet om en ting.

»De hader allesammen Fidel og Raúl Castro. De ønsker alle at se et frit og demokratisk Cuba. Uenigheden går på vejen frem,« siger han.

Den hårde kerne

Den ældre generation af eksilcubanere håber derimod, at en fortsat isolation af den caribiske ø vil gøde jorden for en væbnet opstand mod regimet.

Frontgruppen for denne hårde linje er Cuban American National Foundation i Miami, der blev grundlagt af cubanske flygtninge i 1981. Organisationen er af den cubanske regering blevet beskyldt for at have støttet et væbnet oprør mod Cuba. I dag har gruppen imidlertid mistet indflydelse i eksilsamfundet.

Trods flere forespørgsler var det ikke muligt at få et interview med lederen Jorge Mas Santos. Men hardlineren, seniorforsker José Azel på University of Miami, var villig til at fremlægge den ældre generations holdning til åbningen mod Cuba.

Azel gik som 13-årig under jorden i Cuba i 1961 for at deltage i en væbnet kamp mod det af Fidel Castro nyligt oprettede kommunistiske styre. Samme år blev han sammen med talrige børn af familier, der åbent modsatte sig Castro, smuglet ud af Cuba af katolske missionærer. Forældrene skal have frygtet, at deres børn ville blive sendt på genoptræningslejre i Sovjetunionen. Det hemmelige program er kendt under navnet Operacíon Pedro Pan.

Selv om José Azel aldrig siden har været tilbage i Cuba følger han nøje med i, hvad der sker i hans hjemland gennem systemkritikere og ved at læse så mange officielle cubanske publikationer som muligt, herunder partiavisen Granma.

I Azels øjne vil Obama-regeringens åbning og et øget politisk og økonomisk samkvem med Cuba forlænge det cubanske regimes levetid.

»Obama redder med sit initiativ cubansk økonomi fra afgrundens rand og giver dermed Castro-regimet et tiltrængt pusterum,« mener eksilcubaneren.

Forklaringen er ifølge Azel, at Venezuela i kraft af sin politiske og økonomiske krise ikke længere har råd til at forsyne Cuba med subsidieret olie og investere i landets raffinaderier og anden industri.

Denne tjans er delvist blevet overtaget af Kina. Men USA kan gennem en gradvis lempelse af blokaden og investeringer i det tilbagestående cubanske landbrug og ved eksport af teknologi hjælpe med at styrke cubansk økonomi, der er styret af militæret og kommunistpartiet.

»Raúl Castro bliver rost i udlandet for at lade cubanske familier leje værelser ud og drive små restauranter, men i praksis er det stadig staten, der kontrollerer Cubas økonomi,« siger José Azel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Christian Wind Nielsen

Ekstra effektfuldt bliver det, når Obama i forbindelse med sit besøg i Cuba støtter op om
menneskerettighedsforkæmpernes kamp med en erklæring om, at han nu ophører med krænkelserne af menneskerettighederne i Guantanamo, også i Cuba.