Læsetid 7 min.

Cubas unge generation vil have forandringer

En ungkommunist, der læser økonomi på Havanas universitet, fortæller i en samtale med Information om sin vision for et Cuba, der er i hastig forandring. I går deltog præsident Barack Obama i et seminar i Havana med unge cubanske iværksættere
Cubanere i Havanas gader forsøger at få et glimt af USA’s præsident, Barack Obama. Ligesom de fleste cubanere er ungkommunisten Ian Pedro Carbonell glad og bevæget over, at Cubas præsident endelig mødes med den amerikanske præsident.

Magnus Wennman

22. marts 2016

I årevis har Ian Pedro Carbonell, økonomistuderende på Havanas universitet, undret sig over, hvorfor Barack Obama ikke opfyldte sit valgløfte fra 2008 om at genoprette de diplomatiske og økonomiske forbindelser mellem USA og Cuba.

»Jeg troede aldrig, det ville ske. Så du kan forestille dig, hvor glad og bevæget jeg var, da Obama og præsident Raúl Castro bebudede initiativet i december 2014,« siger Ian Pedro.

Den amerikanske præsidents besøg på Cuba i går og i dag er symbolsk af enorm betydning. I mere end et halvt århundrede har den globale kapitalismes højborg krydset sværd med Fidel Castro og hans (mislykkede) forsøg på at eksportere den cubanske revolution til Afrika og Latinamerika.

Så i går aftes kunne Fidels yngre bror, Raúl, og USA’s leder i en forsonende gestus skåle med hinanden under en statsmiddag efter et to timer langt møde om formiddagen i Revolutionspaladset i Havanas Vedado-distrikt.

Men for en ungkommunist som Ian Pedro hører Castro-brødrene fortiden til.

Han ser åbningen mod den store nabo i nord som en oplagt chance til at forbedre sin generations levestandard og samtidig bevare vigtige gevinster fra den cubanske revolution som gratis uddannelse og sundhedsforsorg og en så smal indkomstkløft som muligt mellem den blomstrende private sektor og statsansatte.

»Mange unge cubanere er dybt utilfredse med deres lave indkomst. De bekymrer sig hver dag for, om de har penge nok til at dække udgifterne,« fortæller Ian Pedro, der i en alder af 26 stadig bor hjemme.

Hver cubaner får en gang om måneden en fødevarekupon fra staten, en libreta de racíonamiento, til at købe basisvarer. Men mange cubanere har så desperat brug for at øge deres indkomst, at de f.eks. sælger kaffekuponen på det sorte marked for at tjene ekstra penge til at købe andre fødevarer.

»Det er forståeligt, at folk gør det, selv om det er ulovligt,« mener Ian Pedro.

»Men det bringer os idealistiske ungkommunister i et dilemma. Det er derfor, vi bliver nødt til at ændre vort økonomiske system.«

Kommunistisk familie

Ian Pedro er vokset op i en kommunistisk familie. Hans mor læste i mange år på Moskvas universitet, hvorfra hun har en ph.d.-grad. Hun taler russisk, men også udmærket engelsk. Informations udsendte møder familien til en fødselsdagsfest i Havanas Playa-kvarter for en niece, der fylder fem år.

Ian blev allerede medlem af Cubas forening af ungkommunister, Union de Jóvenes Comunistas, da han var 14 år gammel og fortæller, at godkendelsen af medlemskab er en lang og omstændelig proces.

»De forhører sig f.eks. om dine politiske synspunkter og din moralske adfærd hos den revolutionære forsvarskomité i det kvarter, du bor. Men de regler er siden blevet slækket. Nu er optagelse blevet lettere,« siger Ian Pedro.

Den unge cubaner er ikke alene godt begavet. Han er også veluddannet og taler et forbavsende godt og selvlært engelsk. De første tre år på universitetet tog han en grad i datalogi og er nu nået til det fjerde år i sine økonomistudier.

Ligesom andre i den yngre generation tilbringer Ian en del af sin dag på internettet.

»Jeg læser The New York Times og websites for at orientere mig om, hvad der sker uden for Cuba,« fortæller Ian Pedro og tilføjer, at han også lærer nye ting om sit land fra udenlandske medier.

Det er kun et år siden, at cubanerne fik mulighed for at forbinde sig til internettet via wifi-knudepunkter i Havana og provinsbyer, hvor signalets hastighed er hurtigt nok til at kunne streame video. Indtil 2015 var det kun tilladt at forbinde sig via et telefonmodem i hjemmet.

Mange cubanere benytter stadig telefonmodem, selv om hastigheden er smertelig langsom. Ian Pedro skal nogle gange vente i op til fem minutter på en website. Så er det bedre at gå til et af de mange wifi-knudepunkterne installeret på gader og pladser rundt i byen. Men et adgangskort for en time koster to dollar, og den gennemsnitlige månedsløn i statssektoren er 20 dollar.

Ikke desto mindre kan man i Havana se masser af unge mennesker – og en gang imellem ældre – stå i klynger med deres smartphones og enten tale, e-maile eller læse.

At de har råd til at betale for en trådløs forbindelse, skyldes fremvæksten af en privat sektor af små næringsdrivende kaldt cuentapropistas. Denne sektor har oplevet en rivende udvikling, siden kommunistpartiets kongres i 2011 i princippet accepterede at lancere en blandingsøkonomi.

Hundredtusinder af cubanske familier har søgt om og fået licens til at starte deres egen lille virksomhed, der i øvrigt skal betale skat af sit overskud – en regel, der efter sigende håndhæves af nidkære inspektører.

Allerede i 1990’erne gav Fidel Castro, der trådte tilbage i 2008, cubanere begrænset tilladelse til at drive virksomhed i deres eget hjem. Især paladares eller spisesteder i folks private hjem blev dengang populære, fordi betjeningen og madens kvalitet i statsejede restauranter var elendig.

Rauls reformer

Men det var først efter Raúl Castros magtovertagelse, at privatiseringen tog fart. Op mod en halv million ansatte i statslige virksomheder og i den offentlige sektor blev afskediget i 2011-12 og deres arbejdsløshedsbidrag begrænset til seks måneder. Herefter måtte de enten finde beskæftigelse i den private sektor eller starte deres egen lille virksomhed.

Nu fem år senere vil en partikongres i næste måned gøre regnskabet op og træffe nogle vigtige afgørelser om, hvor langt privatiseringen skal gå, og i hvilken grad statsejede virksomheder skal forblive på statens hænder eller sælges til private interesser.

Det er et emne, den unge cubanske økonom vier særlig interesse.

»Vi ved allerede fra vores erfaringer, at ansatte i statsejede virksomheder ikke er nær så produktive og effektive som medarbejdere i små private firmaer, hvor de får en højere løn og går mere op i at give kunderne en ordentlig betjening,« forklarer Ian Pedro.

Det afgørende spørgsmål, partiet skal tage stilling på kongressen i april, er derfor, hvorvidt privatiseringen af Cubas økonomi skal omfatte fremstillende virksomhed.

»Måske skal vi kun bevare statskontrol med strategisk vigtige sektorer som f.eks. fremstilling af energi, telekommunikation og udvinding af mineraler‚« siger Ian Pedro.

Den økonomistuderende giver et eksempel:

»Lige nu vokser efterspørgslen på hotelværelser eksponentielt, fordi turisterne vælter ind. De statslige byggekoncerner er alt for langsomme til at bygge hoteller. Måske det ville være en god idé at lade private koncerner stå for den opgave. De ville kunne skabe en bedre balance i udbud og efterspørgsel.«

Ifølge Ian Pedro er det også nødvendigt at få den begrænsede markedsøkonomi på Cuba til at fungere mere smidigt. Eksempelvis findes der ikke et velfungerende system for engroshandel. Udlejere af værelser, ejere af restauranter, frisører, bagere og andre typer forretninger har ekstremt svært ved at skaffe forsyninger.

»Vi bliver nødt til at lade staten slippe kontrollen med engroshandel. Ellers kan den private sektor ikke trives,« mener Ian Pedro.

Cubas overgang til en blandingsøkonomi er behæftet med risici for et styre, der ikke har til formål at opgive sin kontrol med de politiske institutioner. Skal landet følge Kinas og Vietnams vej?

En cubansk model

Ungkommunisten Ian Pedro mener, at Cuba bør skabe sin egen model. Det betyder, at dyrebare bedrifter vundet i kraft af revolutionen – som f.eks. fri uddannelse og sundhedsforsorg samt folkepension – for alt i verden skal bevares.

»Vi skal ikke forvandle Cuba til et Honduras eller et Guatemala, hvor fattigdom og kriminalitet er udbredt,« forsværger den økonomistuderende.

Raúl Castros dybtgående økonomiske reformer er presserende. Cubanerne har gennem kommunistpartiets komiteer i bykvarterer og på arbejdspladser gjort det tydeligt, at de forventer en forbedring af deres levestandard, og det snart.

Alternativet er en accelerering af udvandringen.

Hvert år trækker cubanere lod om at være én af de 20.000, der får udrejsevisum til USA, og der er masser af ansøgere. Sidste år søgte yderligere 43.000 cubanere om politisk asyl ved den amerikanske grænse mod Mexico.

Siden 2009 er i alt 250.000 cubanere emigreret til USA.

»Jeg elsker mit land og har ikke til hensigt at emigrere. Det samme gælder for alle mine venner. Men forudsætningen for at blive er, at vi får bedre muligheder for at udfolde os personligt og højne vores levestandard,« understreger Ian Pedro.

I den forbindelse ville det måske ikke skade at indføre mere demokrati og åbenhed, tilføjer den unge studerende.

Det betyder ikke, at han er enig med systemkritikerne, der har fået meget omtale af vestlige medier i forbindelse med Obamas besøg.

»Jeg har ikke noget imod, at dissidenterne får plads til at ytre deres meninger. Jeg læser dem på nettet. Men jeg finder deres syn på Cuba alt for dystert og pessimistisk,« siger Ian Pedro.

»Jeg forstår ikke, hvorfor de kun kræver ytringsfrihed og frie valg. Vi hører aldrig om deres økonomiske politik,« siger han.

»Jeg vil gerne vide, hvad der skal ske med vores sociale rettigheder og det økonomiske system, hvis oppositionen en dag får magten?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det er vigtig at cubanerne som folk tager ved lære af de fejl, de er begået I de tidligere socialistisk lande, de skal udover at lære den fag de arbejder med, skal han eller hun også være vidende at de betjener folket og ikke staten´s planer. Planøkonomi skulle blive en kalkule om mål og midler, men folk der arbejder især I de offentlige, det kan være stats administrationen eller andre institutioner, som hospitaler,skoler, politi,og mere, men også offentlige restauranter, disse mennesker skal kunne have en supplirende kunskab til at betjene folket og ikke andet.Tidligere mener jeg man satte stor focus på den offentlige som om den kun var Stat,men Staten er altid undertrykker, også når den hedder "arbejder og bønder Stat. Disse reformer kan foretages af partier som er meget knyttet til folket I en demokratisk atmosfære.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Man skal nok være alt andet end almindelig cubaner for at mene at de har en vidunderlig frihed.

Morten Pedersen, Torben Lindegaard og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Bech

Og hvis det gør det, Torben Skov, så må konklusionen være, at glasperler er mere værd end kommunisme:)

Brugerbillede for Torben Selch

Kan ikke læse det hele - men det første del er ren propaganda blålys:
Obama snakkede om demokrati og menneskerettigheder... men fik reelt tørt på af Castro omkring amerikanernes uddannelsessystem, sundhedssystem, fattige, fængslede. Desuden bad han USA venligst om at lukke Guantanamo basen/naval basen og forsvinde og lukke for de urimelige sanktioner - så Obama lignede en våd slatten klud.

Desuden fik 1. damen Mrs Obama - en tyk lektion i Cubas frie uddannelsystem og de kreative fag.

Eller som en kommentator skrev - i Cuba elsker folk at danse og elsker deres kroppe uanset hvad - for der findes ingen reklamer i det offentlige rum.

Men Information ... keep on hoping .. for you are on the wrong side .. AGAIN.

Niels Nielsen, Torben Skov, Bill Atkins, Ole Bach, Hans Larsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ahmed Mannouti
Ahmed Mannouti

Sjovt at så mange cubanere er flygtet fra det paradis Torben Selch åbenbart tror Cuba er. Men det er selvfølgelig også meget nemmere at være betonkommunist i en blød forstadssofa i Danmark....

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Man har talt om "politikere forræderi" om fejl I selve politiske systemer", men der mangler at se på hvordan en model kan fungere I et samfund med forskellige partier og interesser? kan en enbedsmand eller læge med DF observans praktisere en model, der stammer fra Socialdemokratiet eller andre fra venstre fløj? eller konservativ eller fra venstre, og omvendt. Udover de problemer som hører til psykologi og adfærd, er der strukturelle spørgsmål der skal se på. Man skal se de klage af forskellige art der kommer I retten hverdag for at se systemet ikke fungere godt. Kald det sabotage eller feil elle svigt eller forsømmelse eller andet . Da Churchill sagde "demokratiet er det værste system bortset fra alle andre" kan man alligevel tale om "model".

Brugerbillede for Bill Atkins

USA ryster sit imperialistiske image af sig og er nu klar til at skubbe kinesisk kapital ud af Sydamerika.

Og unge cubanere tror de både kan tage imod glasperlerne og beholde kommunismens tryghed. De ekstroverte og højtuddannede af de unge, fører an - de skal nok få noget ud af den byttehandel, regner de med.

Brugerbillede for jonas eugen

For nogle år siden rejste jeg rundt i to måneder på Cuba med tog såvel som med bus ... hvis de altså kørte, for det gjorde de ofte ikke, hvorefter jeg tomlede ligesom så mange andre cubanere gør!

Nå, de to måneders rundrejse gav virkelig noget at tænke over, for uanset om der vitterlig er meget der kunne gøre en ilde til mode, så blev man let om hjertet når man eksempelvis oplevede at sundhed- og skolevæsenet, herunder videreuddannelse, var for alle og ikke kun den bedre stillede del af befolkningen, hvilket jo desværre er kendetegnet for stort set resten af Mellem- og Sydamerika.

Og det er i det kontekst Cuba skal ses, for at sammenligne landet, der rent arealmæssigt er cirka to en halv gang så stort som Danmark, med et europæisk giver ingen mening. Noget jeg blev belært af via to argentinere jeg mødte undervejs, og som begge læste statskundskab på universitetet i Buenos Aires, og som i øvrigt var begejstret for Cuba, idet der ikke var den slum og fattigdom som de kendte til hjemmefra.

Det er korrekt, for godt nok er langt hovedparten af cubanerne materielt fattige, men slum og elendighed som det kendes til i mange andre u-lande, det var der ikke tale om på Cuba. Om de har frihed? Håbløst at sammenfatte i få ord, for hvad er frihed, ja, det er jo mildest talt subjektivt, og mange af de cubanere jeg traf følte sig heller ikke trynede, ja, de fleste var faktisk stolte af deres land, skønt de da gerne ville have en lidt bedre materiel levestandard. Denne stolthed bygger dog på en lidt skæv tilgang til faktuel viden, idet deres statskontrollerede medier, såsom avisen Granma, ustandselig priste revolutionens resultater tll skyerne og ellers rask væk nedgjorde den kapitalistiske verden herunder især USA.

Reklameskilte? Nej det ser man ikke mange af, medmindre det drejer sig om "Pro Patria y muerte, Viva la Revolucion, etc."

Brugerbillede for Bill Atkins

Mikkel Bech, det siger meget om dig, at gratis undervisning, gratis hospital og lægehjælp, en børnedødelighed der er lavere end USA's, ingen arbejdsløshed, og tag over hovedet til alle, ikke opfattes som tryghed på en caribisk ø der ligger mellem Mexico og Haiti.

Påskebryggene kværner du bare selv, med henblik på at fastholde dit ureflekterede syn på din omverden.

A propos øl. Jeg har faktisk, i 1970, været på Cuba og jeg bevægede mig frit og trygt rundt mellem folk, og under karnevallet i Havana for jeg vild da jeg skulle finde hjem, og måtte sætte mig lidt på kantstenen. I løbet af et øjeblik var jeg omringet af ca. 200 cubanere der snakkede, gloede hæmningsløst, bød mig på øl, og grinede så der var en mosaik af hvide tænder i natten. På et tidspunkt kom en bil der kørte mig til hotellet.

Torben Skov, jonas eugen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Tænk at der fandtes en forfattter I SovieUnionen der skrev en bog med en til: "mennesket lever ikke kun af brød", det var Andrei Zakarov. De første socialistike lande blev bygget af fattige og armods arbejder og bønder, de har afskaffet det elendige de selv har oplevet,og det var I de første halvdel af sidste århundert for Europas vedkommende og senere for resten af verden. Men de har ikke befriet menneske som helhed, for mennesker lever jo videre. Jeg har besøgt næsten alle socialistiske lande, og jeg husker DDR I firsene, Tænk at blive skufffet I første bryllupsdag!. Jeg mødte menneske ,som lever ikke dåligt, de har fin bolig, arbejde men så de mangler noget som hører til deres generation, de var selv unge I 30 elverne. De ønske den pyjama jeg havde og måtte de stjæle for at beholde den. Jeg var skuffet selvfølgelg, men mest fordi de tog min pyjama uden at spørge mig. Jeg har opdaget den først når jeg kom hjem. Fra I halvfjerds skulle myndigheden tænke at der er en ny generation som ikke er imod socialism men de lever I en anden verden, og de gamle på de tidspunkt tænkte tilsynelandene ikke nok på mangel på kvalitetsvare og det var med sikkerhed med til at skabe utilfedsheden.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Myterne omkring Cuba er for manges vedkommende fastgroet. Efter revolutionen skabte de nye magthavere jo den samme klasseopdeling bare med andre personer. Du har dollar forretninger, dollar hoteller, og masser af slum. Tag en tur på landet i Cuba, tag en tur ud i yderområderne af Havana.
Hvis du da ellers kommer ud fra dit hyggelige og ganske komfortable dollar hotel såsom Melia Cohiba.
Hvis Cuba er paradis så behøver magthaverne ikke fængsle dissidenter, kontrollere medier og i det hele taget sikre at befolkningen ikke forlader landet til fordel fra helvedet udenomkring.

Brugerbillede for Bill Atkins

Kunsthistorikeren Broby Johansen, fortalte fra sine rejser i Mao's Kina, at han engang havde revet en flænge i sin skjorte og derfor havde droppet den i papirkurven på hotellet. Dagen efter lå skjorten på hans seng, vasket, strøget og repareret. Mennesker er forskellige, også i de kommunistiske lande.

Og netop jagten på fetish-produkter er analyseret af Karl Marx, fordømt af Naomi Klein i No Logo, og et af overforbrugssamfundets ypperste mål.

Touhami Bennour, tror du ikke bare du har glemt den?

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Bill Atkins, hvad tror du formålet med indkøbscentre for en snæver elite er? Det er jo ikke fordi disse butikker er i tråd med resten af samfundsbilledet, men ikke desto mindre har disse butikker eksisteret i adskillige årtier forbeholdt for prominente personer i den politiske og militære inderkreds.
Jeg ved ikke hvad de gør godt for, men jeg er sikker på at du har en helt fornuftig forklaring på det.
Jeg smuglede forresten 2 kasser af cuhiba cigarer ud af Cuba ( jeg måtte kun tage en kasse med) - cigarer der, jf. den stolte pr kvinde fra cigarhuset, var forbeholdt Fidel alene ( i de gode gamle dage), jeg ved ikke om hun var fuld af pis, men jeg åd den råt, og købte lidt mere end det jeg måtte udføre af Cuba officielt. Der var ingen der løftede et øjenbryn da vi fløj hjem.
Jeg kunne forresten kun betale med dollars da jeg købte mine cigarer.

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Nielsen, tror du en "snæver elite" ville lægge deres dollar-indkøb åbenlyst i butikker placeret på hovedstrøg eller i hotelfoyere? Hvorfra tror du et handelsisoleret land som Cuba (og Sovjet i sin tid) får sine dollars til import af avanceret elektronik, medicinudstyr og industrimaskiner osv.? Turisterne, Peter.

Kan en cigar blive finere og indbringe en større sum end hvis den er lavet til selveste dr. Fidel Castro. Ja, dumme er de jo ikke på Cuba.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

I de gode gamle Cuba dage var disse butikker IKKE dollar butikker. Det var butikker ( magasiner), hvor eliten kunne købe varer der ellers ikke fandtes andre steder i butikker for almindelige mennesker. De er sidenhen blevet til dollar butikker fordi Sovjetunionen faldt, og Cuba mistede sin mæcen.
jeg skal beklage hvis ikke jeg har været tydelig nok i beskrivelsen af disse eksklusive butikker, men som du kan se var det ikke dollars det handlede om dengang. Det handlede om at sikre en snæver elite bedre muligheder end andre.
Du undgår behændigt at forholde dig til at Fidel sikrede sine tro følgere en levestandard der lå over den almindelige Cubaner. Det er for mig ikke særligt socialistisk, og understreger med al tydelighed at styret var afhængig af et opdelt samfund og udpræget kontrol for at bevare grebet om nationen. Drømmen som bragte Fidel til magten falmede jo stille og roligt hen ad vejen. Selv hvis USA ikke blokerede Cuba, ville styret stille og roligt miste grebet - og det kommer til at ske. måske ikke i morgen, men du kan ikke holde et folk hen i evigheder. På et eller andet tidspunkt vil ønsket om personlig frihed vinde over socialismen eller kommunismen.Det behøver de ikke nogen hjælp til, de kan da godt se at der fortsat er en elite der lever godt, mens resten skal kæmpe for at få enderne til at nå sammen. Du bliver ikke mæt af gratis sygehuse, gratis uddannelse og arbejde til alle. hvad nytter det når der kun er støv på kistebunden.
Ja de er godt nok kloge på Cuba, nøj hvor folk flokkedes om Fidels cigarer.... eller også smilede vi lidt overbærende og tænkte, de koster jo ikke noget i forhold til hvad de koster i en Dansk tobakshandel.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Bill Atkins, disse eksklusive butikker er kendt af alle og alle på Cuba vidste godt at derinde får du ting vi andre ikke kan få. Det foregik ikke i det skjulte - sådan var det bare.

Brugerbillede for Bill Atkins

Dengang den danske Stat var økonomisk i knæ efter krigen, oprettedes er vare- og valuta-departement med Jens Otto Krag i spidsen, der skulle sikre at de udenlandske penge der kom ind i landet ikke igen forsvandt ud af landet til blandt andet luksusimport. Sådan er det at være et fattigt land. Der var rationeringsmærker på visse varer helt frem til 1952.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

I de år, da den post-sovjetiske handelsembargo rammede hårdest, levede Fidel, så vidt jeg ved, ret mådeholdent, i solidaritet med folket. Hans livret er iøvrigt spaghetti med parmesan.

Brugerbillede for jonas eugen

@Peter Nielsen (8:18)
Du skriver: "Du har dollar forretninger, dollar hoteller, og masser af slum. Tag en tur på landet i Cuba, tag en tur ud i yderområderne af Havana."

Netop ved at rejse rundt på hele øen, og ikke blot indlogere sig på øens få turisthoteller, men derimod hos private, hvilket er fuldt lovligt, idet de betaler en afgift til staten for at få lov til at drive "Casa Particular", da får man mange snakke om godt såvel som skidt, skønt det sidstnævnte dog kræver at cubanerne er trygge ved én. Siger sig selv, for hvilken størrelse var jeg egentlig?

Og disse snakke, disse møder med den cubanske kultur og de massevis af indtryk som jeg med egne øjne så, de gjorde at fortællingen om Cuba aldrig kan blive sort/hvid ... siger sig selv.

For jo, der er meget der er gået galt i den cubanske revolution. Men forståeligt på sin vis, for allerede i det sekund at diktatoren Batista i 1959 var jaget blevet på porten og Fidel overtog butikken med folkets opbakning, da puslede den store nabo USA jo allerede ved sit velarmerede revolverbælte.

Det medførte desværre at Fidel måtte gå fra at tænke socialdemokratisk til at lægge sit lod i den kommunistiske skål for derigennem at skabe sig en alliance mht. tryghed og handel. Og det var først efter Cuba-krisen i 1962, at USA lovede Sovjetunionen at de aldrig med fjendtlige midler ville underlægge sig Cuba.

Og mht. slum, ja, så bor rigtig mange cubanere set med vores øjne under triste forhold, men som nævnt må man ikke sammenligne Cuba med et Europæisk land, derimod skal det sammenlignes med de andre Mellemamerikanske lande, og har man først besøgt Bolivia, Guatemala eller Mexico, og der har besøgt storbyernes udkantsområder, så ville man vide, at der er en himmelvid forskel på de livsvilkår de har og så dem cubanerne har ... i øvrigt så færdes jeg trygt i den cubanske mørke nat, og det gjorde jeg uanset om det var i Havanna, Pinar del Rio, Guantanamo, Santiago, Bayamo eller om det var ude på landet hvor ris og sukkerrørene groede.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Bill Aktins
Fetich, det kommer an på hvad man mener om det, jeg er imod fetich når den har at gøre med erkendelse, fetich skal ikke tænke for mig, sådan det fører til fremmedgørelse; men kunst og litterature er ikke nødvendigvis fetich. Danskere er kendt for at klæde sig meget populært, ja kan man sige nogen gange pøbel agtig, og de bruger udtryk som også er populære, som "redskabeskasse" maskinrum" og sidde på en ølkasse og tale sammen", jeg personligt synes disse udtryk er undertrykkende og kommer direct fra overmagten, for det findes ikke andet I slum kvarterer, jeg kendte redskabskasse da jeg var barn. Udvikling er total når det er muligt; der skal prioriteres uden tvivl men skal siges det til folket, For ex, når stalin har prioriteret sværindustri det er ok,og jeg synes Rusland har brug for, specielt idag da Rusland har militærmidler for at overleve som land og folk. Dengan var der ikke midler til mere. Og han var retfærdig, og bedømte sin familie som enhver anden. Man ved, han afslog at bytte sin søn som var taget til fange af tysker mod en berømt tysk officer( jeg har glemt hvad han hedder). Men jeg er stor nok til se det hele og ikke en ting som propaganda. For ex, den første Tunesisk president har også gjorde nógle ting som virker moralsk for folket, han har ikke fremmet sin søn, han måtte vise først hvad han kan, men han levede alligevel bedre end andre især hvad angår læge besøg I og udlandet og det har kostet Staten meget. Han er snu og drevpolitiker og lært hos Mossilini hvordan man styrer folket. Det er Machiavilism og vældig kendt. Altså konklusionen er man kan sige når mad,påklædning og andre aktiviter som music ikke styrer mennesket det er ok. Man skal selv styre sig I alt og ikke gør som om. Jeg tage god tøj på for ex. og er ligeglad hvis de andre ikke tage det samme på. Men folke slag er også forskellige, det skal man vide, danskere har sikkert grunde at foretrække populære leve stil. Det gør Italiener som bekendt ikke og franskmænd delvis også

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Nej Bill Atkins, jeg er ikke et sludrehoved. jeg forholder mig til at Fidel selv var ansvarlig for at tildele en snæver kreds goder som ikke var den almindelige befolkning forundt. Det er velkendt at diktatorer har denne tendens, for at sikre sig købt loyalitet. jeg synes det er flot at du omtaler hans vision som socialDEMOKRATISK.... Demokratisk har den vel næppe været.
Du undgår behændigt at svare på hvad mon grunden var for at lave disse varehuse forbeholdt en promille af befolkningen. Når du nu er i gang, så synes jeg det er på sin plads at forholde sig til at man i Cuba adskillige samfundskritikere under lås og slå. det er naturligvis ikke meget anderledes end det man ser i vestligt støttede diktaturstater som Saudi Arabien og mange flere, men det gør ikke Fidels Cuba et hak bedre.
Du forholder dig overhovedet ikke til selvmodsigelsen i at opbygge et lige samfund og så nægte folk rettigheder som vi tager for givet, herunder retten til at ytre sine meninger frit, retten til at færdes frit og at rejse frit. Retten til at tage styring over sit eget liv.
hvorfor var mobiltelefoner forbeholdt de få? Hvad er argumentet for dette?
Der er et argument der skinner igennem " Statens overlevelse afhænger af statens kontrol med befolkningen". Så kan de smile så meget at de er ved at flække - når kameraerne er slukket og de taler sagte i deres hjem, så kan jeg levende forestille mig at snakken falder på mange emner der af styret betragtes som farlige.

Brugerbillede for Bill Atkins

Touhami Bennour, Naomi Kleins kritik er at de helt store brands i verden er skabt gennem bevidst investering i hjernevask af forbrugerne og udkonkurrering af lokale virksomheder, og fremstår i dag som multinationale monopoler, der styrer, omkostningsniveauet, specielt lønningerne og råvarer ned mod henholdsvis et eksistensminimum og ressourcetyveri, og forbrugernes indkøbsvaner styres hen imod en smidvæk-kultur.

Kunst, og brugsdesign, er ikke fetich. Tværtimod, det højner ejer- og brugsglæden. Jeg har selv to perfekte, men absolut nedslidte jakker hængende, som har alle de rigtige lynlåse, lommer, hætter, elastikker og er af det perfekte materiale til deres formål, og som begge er anerkendte mærker, men de laves ikke mere, da der er kommet nye, men ikke så funktionelle modeller. Jeg er spændt på om mine modeller dukker op igen. De repræsentere det perfekte produkt: Der er (næsten) intet at fjerne, tilføje eller ændre...men altså droppet af hensyn til smidvækkulturen (omsætningen)

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Bill Atkins
De nedslidte jakker du har hængende er vel ikke"nålestribe" for den mærke fandtes ikke I nord Europa, der kom og blev og brugt ikke for længde siden. Nu modellen er "sort", men man ved hvem de tager den på, først og fremmest politikere, sjow nok den bruges næste overalt samtidig. Hvis du deltager I et EU møde, så vil du se at alle eller næsten har en sort habit på. Tilbage til nåledstribet habit, jeg fik skænket af min far så en da jeg var teenager som første ( vestlig habit)
I de arabiske lande kaldes syrisk habit, jeg ved ikke hvorfor.
Vi er enig (jeg kender ikke godt klein) men jeg vil kikke på det. Jeg mener dog at socialistbevægelse overalt har været oversvømmet af gode menneske men fra middelklasse og "nidkære" som Aragon I frankrig, han kom I politbureau) disse opfører sig frygtindgydende også over for arbejderer; det må være noget der men også noget der hedder revisionismen, det er det samme "nidkær og revisionister" ifølge min erfaringer. Merkelig jeg synes man kender ikke den sovietiske historie godt især efter "Crim sag" var han troverdig? og Brejnev også. Tilbage til Marx. de vigtigste er forandrin elle revolution I retning af mere rettigheder til folket, politisk, økonomiske og kulturelle. At afskaffe kapitalen totalt, det kan man ikke udrede nu. Solcialismen er for mig fortid, nu der skal demokrati til. og lyttte til de folk der er her levende på den verden og se hvad de vil.

Brugerbillede for Bill Atkins

Socialisme er udvidet demokrati, omfattende selvfølgelig civilsamfundet, men også markedet og produktion (ØD)

ØD= se: Økonomisk Demokrati

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

og hver evig eneste gang man leger med socialisme så forsvinder det demokratiske aspekt som dug for solen.
Hver evig eneste gang har vi set at stater, der overgår til denne styreform, gradvist isolerer befolkningen gennem indskrænkning af simple friheder. Hvorfor er dette nødvendigt at kontrollere befolkningen når det nu er så vidunderligt et system?
Socialisme bliver oftest hyldet som et vidunderligt fællesskab, men lige så ofte er det de personer der bidrager mindst til fællesskabet som hylder denne form.

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Nielsen. Socialismen slår traditionelt igennem i nationer med stor økonomisk ulighed. Gennemføres socialisme bekæmpes den øjeblikkeligt af den internationale kapitalismen. Dels ved krigstrusler, der udvirker økonomisk belastende forsvarsudgifter, og dels gennem økonomisk og handelsmæssig embargo. I den socialistiske stat er intelligentsiaen overvejende usolidarisk med arbejderklassen og den fælles levestandard, og besidder i den forbindelse er hang til prostitution for dollars.

Brugerbillede for Morten Bøttzauw
Morten Bøttzauw

Det er slående at når talen falder på socialistiske lande nævnes det sjældent at staten betaler meget usle lønninger. Det gælder især i Cuba, hvor almindelige arbejdere får omkring 30$ om MÅNEDEN og læger og andre veluddannede får ca. 50$ om MÅNEDEN !!!
Det er jo på linie med de allerfattigste lande (med levestandard på ca. 2$ om dagen).
Dette afhjælpes en smule med et system af rationeringsbøger, men de butikker hvor man skal købe lidt ris og sukker til billigere priser er ofte udsolgt med varerne.
Det er jo ikke så svært at levere gratis hospital og uddannelse når professor og læge får disse lønninger.
Det er også rigtigt at Cuba er et meget mere sikkert land at rejse i end mange latinamerikanske lande, men det skyldes skam også at der er en massiv tilstædeværelse af politi og militær, især i turistområder. En anden ting er at straffen for at slå en ko ihjeld er højere end for at begå mord !
Den elendige aflønning gør at mange folk må platte sig igennem, stjæle og fuske.
Det kan ikke betale sig at sende pakker til sin familie i Cuba, de rives op og ting forsvinder. For nogen år siden var der en større skandale i Havana's lufthavn, hvor politiet fandt et bjerg af tomme kufferter i en hal. Det var udgående baggage der var tømt og aldrig nåede frem med flyet. (af ansatte i lufthavnen).
I den østlige provins (Holguin) findes et natur-reservat med mange afrikanske antiloper og andre dyr. Det bruges af ledende regerings folk og deres venner og inviterede og er en gave fra Angola og andre steder i afrika, hvor Cubansk militær har hjulpet med krigsindsats.
Fra min familie der ved jeg at krybskytter ofte skaffer hjorte-kød til salg, og min svigerfar fik stjålet sin okse, der ellers blev brugt som trækdyr til at hente vand og pløje med. Men væk var den.
Det er en sørgelig måde at overleve på.
Morten B.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Bill Atkins, og som manuskriptet dikterer, så er det arbejderklassen der skaffer socialismen den base der sørger for magten i sidste ende. Når første akt er spillet færdig, så overtager den beskrevne intellektuelle personkreds og anden akt bliver en skue udi undertrykkelse af føromtalte arbejderklasse. Tredje akt starter kort efter med overtagelse af medier, nedkæmpelse af politiske modstandere og fri presse. Fjerde akt handler om socialismens fulde overtagelse af produktionsmidlerne. Femte akt præsenterer et udsultet og udmarvet socialistisk paradis. Sjette akt, faldet fra tinderne.
De intellektuelle som ender med magten er oftest dem som har stået bagerst i kampen mod det foregående styre, det er dem der har lidt færreste tab, men det er også dem der har været de dygtigste agitatorer.
Hvis ikke det er de intellektuelle, så er det militære enheder der vælter et styre, og enten bliver det nye styre venstreorienteret eller højreorienteret.
Facit for socialismen er at det går under pga. magtliderlighed, og mangel på folkelig opbakning.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Historien skælver eller verden skælver. Det står i politiken idag en artikel af Sergei Lavrov, den russiske udenrigsmininster, hvori han siger: "vi mener, solidaritet mellem mennesker skal bygge på et moralsk grundlag baseret på en række traditionelle værdier, der deles af verdens førende trosretninger. I den forbindelse vil jeg gerne nævne den russiskortodokse patriark Kirills og Pave Frans fælleserklæring, som blandt andet fremhæver familien som det naturlige centrum for individet og for samfundet".
Det er klart at hans chef Putin er indforstået med den erklæring. Er dette drøm eller fornuft?

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Nielsen, der er en stor grad af sandhed i det du skriver 10:00 ...det må erkendes - og huskes, og videregives som en del af den socialistiske arv. For et liv som proletar og middelklasse (90%) i det topstyrede kortsigtede kapitalistiske udbyttersamfund er uacceptabelt for flertallet - alene fordi samfundsudviklingen under det kapitalistiske pengeregime er for planløs og kostbar. Jeg har lige set at den japanske stat vil til at dele penge ud til de japanske forbrugere, så der kan komme gang i overforbruget. Grotesket.