Når danske pensionsselskaber og banker investerer i virksomheder, der arbejder med at udvinde naturressourcer fra det besatte Vestsahara, er det på kant med international lov og kan være en hindring for en løsning på den 41-årige konflikt.
En ny rapport fra græsrodsorganisationen Afrika Kontakt viser, at 15 danske pensionsselskaber og fem danske banker har investeringer i virksomheder, der direkte eller gennem datterselskaber er involveret i eksport af fosfat eller udvinding af gas og olie fra det besatte område.
I Vestsahara er marokkanske myndigheders undertrykkelse og overgreb mod den oprindelige befolkning, saharawierne, veldokumenteret af menneskerettigheds-organisationer.
Leder af den saharawiske ngo, The Association for the Monitoring of the Resources and for Protection of the Environment, Lahcen Dali arbejder for saharawiernes ret til egne ressourcer. Han mener, at udenlandske selskabers udvinding af naturressourcer i samarbejde med den marokkanske stat kan være med til både at forlænge besættelsen og forhale udsigten til en løsning for de knap 200.000 saharawier, der de sidste 40 år har været fordrevet til flygtningelejre i den algeriske ørken.
»Det øger Marokkos interesser i besættelsen, det underminerer en FN-proces, der allerede er løbet ud i sandet, og det forhindrer en implementering af saharawiernes ret til selvbestemmelse,« siger han.
Handel legitimerer besættelse
At investeringerne både kan gøre det sværere at finde en løsning på konflikten og legitimere Marokkos besættelse, støttes både af saharawiernes eksilregering i de algeriske flygtningelejre og af den tidligere chef for FN’s mission i Vestsahara, generalmajor Kurt Mosgaard.
»Det kan forlænge konflikten, når de her økonomiske interesser indblandes. Det giver en anerkendelse af det land, som har besat et andet område, og når nu omverdenen ser stort på det internationale regelsæt, så kan man handle alligevel. Det giver et indtryk af, at det er okay, at man har indtaget et andet område på den måde,« siger han.
Vestsahara er på FN’s liste over ikke-selvstyrende områder, som skal afkoloniseres, og derfor omtales området ofte som ’Afrikas sidste koloni’. Licenser til olie- og gasboringer og kontrakter om fosfatimport i Vestsahara anskaffes gennem marokkanske statsejede selskaber, og Vestsaharas oprindelige folk har ikke indflydelse på aftalerne. Det fik i 2002 FN’s daværende øverste juridiske rådgiver Hans Corell til at erklære, at det strider mod Folkeretten at fragte naturressourcer ud af det besatte Vestsahara »uden hensyn til Vestsaharas folks interesser og ønsker«.
Og den konklusion gælder stadig i dag, siger han.
»Min konklusion er stadig, at hvis videre udnyttelse foregår, uden det gavner Vestsaharas oprindelige folk eller tager hensyn til deres ønsker, er det i klar strid med international lov,« forklarer Hans Corell.
Han understreger, at selv om international lov officielt kun gælder stater og mellemstatslige institutioner, så har virksomheder i kraft af FN’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsførelse også et ansvar for at overholde den.
»Erhvervslivet bør ikke tage del i kontrakter, der er i strid med international lov, da det strider mod FN’s retningslinjer for forretning og menneskerettigheder,« siger han.
Danske selskaber vil i dialog
10 pensionsselskaber og 3 banker skriver til Information, at de nu vil undersøge virksomhederne nærmere, og en række af dem vil starte en dialog om aktiviteterne i de besatte områder.
Danske Bank og Danica Pension trak i 2009 deres investeringer ud af fire virksomheder, der er aktive i Vestsahara, med den begrundelse, at virksomhederne »importerer naturressourcer, som er udvundet i konflikt med menneskerettighedsnormer«. Men Afrika Kontakts gennemgang viser, at både Danske Bank og Danica Pension har investeringer i Glencore PLC, der leder efter olie ud for Vestsaharas kyst, og Agrium Inc., der importerer fosfat fra områderne.
I et svar til Information skriver Thomas Kjærgaard, der står for ansvarlige investeringer i Danske Bank-koncernen, at eksport og udvinding af fosfat kan være et brud på koncernens retningslinjer.
»Vi fortsætter overvågningen af selskaberne, og konkluderer vi, at vi ikke kan afklare forholdene tilfredsstillende med dialog, vil de blive ekskluderet,« tilføjer han.
Nordea, Sampension, Skandia og Nordea Liv og Pension understreger over for Information, at deres investeringer i de kontroversielle virksomheder er relativt små i forhold til deres samlede investeringer.
Men investeringernes størrelse er ikke relevant i en diskussion om ansvarlig virksomhedsførelse, mener Steen Vallentin, der er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.
»Mange pensionsselskaber investerer i mange selskaber for at sikre en ordentlig risikospredning. Hvis små investeringer unddrager sig spørgsmål om ansvarlighed, er det svært at vurdere, hvad det egentlig er, de har forpligtet sig på. Enhver investering bør kunne vurderes ud fra, hvad det enkelte selskab har forpligtet sig på i forhold til ansvarlighed,« forklarer han.
Pressechef i Sampension, Klaus Fridorf, henviser til Udenrigsminister Kristian Jensens (V) svar fra januar, der slår fast, at det ikke er direkte ulovligt for private virksomheder at investere i Vestsahara og skriver i en mail til Information, at »så længe der ikke er danske eller internationale sanktioner rettet mod selskabernes aktiviteter, overtræder disse investeringer ikke vores retningslinjer for ansvarlige investeringer.«
Men ifølge Steen Vallentin giver det i relation til ansvarlig virksomhedspolitik ikke mening kun at forholde sig til, hvad der er tilladt rent juridisk
»Hvis virksomheden mener, det er fint, så længe der ikke er meldt klart ud fra den danske stat, at det er ulovligt, så kan rigtig meget lade sig gøre, som umiddelbart ville virke utænkeligt ud fra et perspektiv om ansvarlighed,« forklarer han.
Udenrigsministeren bekræfter over for Information, at investeringerne ikke er ulovlige, men tilføjer, at »virksomheder og offentlige institutioner bør udvise agtpågivenhed ved aktiviteter i den slags ikke-selvstyrende områder. Ifølge folkeretten skal udnyttelse af naturressourcer i sådanne områder komme lokalbefolkningen i området til gode.«
Af de 15 pensionsselskaber og fem banker har Industriens Pension, Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger og Ringkjøbing Landbobank valgt ikke at kommentere på kritikken.
