»Mange flygtninge tror stadig, at de snart kan rejse videre. Men det er helt slut, selv om mange endnu ikke vil erkende det. Derfor bliver de i Idomeni-lejren eller i Piræus,« siger Daniel Esdras, der leder organisationen International Organisation for Migration (IOM) i Grækenland fra et kontor i Athens sydlige udkant. Få kilometer væk ankommer dagligt tusinder af flygtninge i Piræus’ havn.
»Flygtningene tror også, at EU-lederne fredag vil åbne grænserne igen ved EU-Tyrkiet-topmødet. Men de vil blive skuffet, for topmødet handler ikke direkte om de strandede, men om dem, man vil forhindre skal flygte gennem Grækenland.«
Esdras arbejder både med direkte hjælp i græske flygtningelejre, men IOM sender også strandede migranter tilbage til deres hjemlande. Alene de seneste par måneder er 1.500 migranter sendt frivilligt til Marokko.
»De har erkendt, at de er havnet i et land, der ikke giver dem muligheder. Men migranterne er ikke problemet for tiden. Det er rigtige flygtninge, vi har flest af. Men i virkeligheden er det menneskesmuglerne, der bestemmer. Hvis man ødelægger deres forretning ved at sende flygtninge og migranter tilbage, som Tyrkiet-aftalen lægger op til, kan de vælge at finde nye og mere effektive ruter, over Italien eller over Sortehavet.«
Kritik af hærens indsættelse
De græske myndigheder er hårdt pressede og kæmper for tiden med at oprette 50.000 sengepladser.
»Om en måned skulle vi gerne nå det mål. Næsten dagligt kommer nye lejre til samt hoteller og lejligheder, men jeg regner med, at vi skal have plads til op mod 100.000 flygtninge over de kommende måneder, selv om jeg ikke ved hvordan. Vi planlægger dage frem, ikke en hel måned.«
Læs også: Den græske endestation
Daniel Esdras mener umiddelbart, at det er i orden, at hæren har fået ansvaret for at skaffe sengepladser og mad, selv om det giver massiv kritik hos tænketanken Research Institute for European and American Studies (RIEAS).
»Det er en blindgyde, at hæren sættes ind nu. Det burde være Røde Kors eller UNHCR, for driften af flygtningelejre er ikke hærens spidskompetence. Det er et udtryk for magtesløshed, og jeg er bange for, at EU-hjælpemidler forsvinder ned i hærens kasser,« siger RIEAS-lederen John Nomikos til Information.
Daniel Esdras forstår beslutningen ud fra et pragmatisk synspunkt.
»Mange brokker sig over, at lejrene oprettes i deres nabolag, men de kan ikke klage over hæren i en nødsituation.«
IOM-lederen mener, at Tyrkiet-aftalen, der indebærer, at flygtninge kan sendes retur til Tyrkiet, er det rette signal, men at mange forskellige løsninger skal i spil samtidig.
»Vi skal bruge alle de værktøjer, vi har. Migranter skal sendes tilbage til Tyrkiet, omfordelingen skal endelig virke, og vi skal hente flygtninge direkte i nærområder som Libanon, Jordan og Tyrkiet. Det ene fungerer ikke uden det andet. Det vigtigste er dog, at Tyrkiet håndhæver aftalen. Det er fortsat helt åbent. En dag så vi cirka 40 både tage af sted fra samme sted i Tyrkiet. Selvfølgelig vidste de tyrkiske myndigheder besked, men vil de fremover tage affære?«
Vanskelige beslutninger
Ifølge Daniel Esdras står mange af de strandede flygtninge over for svære beslutninger.
»Flygtningene skal beslutte sig for, om de vil omfordeles, for så skal de melde sig til at komme til et givent EU-land, som de ikke selv vælger. Det bliver snart den eneste vej ud af landet. Eller også skal de søge asyl i Grækenland. Og for migranterne har vi programmer, hvor de kan flyves hjem og få 400 euro som starthjælp, når vi har en aftale med hjemlandet.«
Daniel Esdras håber, at en aftale om tilbagesendelse betyder, at mange i stedet vil søge om asyl i EU-lande direkte fra Tyrkiet, Libanon eller Jordan:
»Så kan de undgå den farlige og dyre tur over havet. Kommer vi ned på 200 nye flygtninge dagligt i stedet for adskillige tusinde, vil jeg betegne en Tyrkiet-aftale som en succes.«
