Nyhed
Læsetid: 5 min.

Fukushimas skygge strækker sig stadig over Europa

Fem år efter ulykken på Fukushima-værket i Japan er atomkraft på tilbagetog over store dele af verden. I Europa stødte verdens dyreste atomkraftværk i denne uge ind i nye problemer, da finansdirektøren for firmaet bag trak sig på grund af manglende finansiering
Ulykken på Fukushima atomkraftværket i Japan for fem år siden skete efter et kraftigt jordskælv i havet ud for Japans østkyst og en efterfølgende tsunami.

Hiro Komae

Udland
11. marts 2016

Rettelse

I gårsdagens artikel »Fukushimas skygge strækker sig stadig over Europa« skrev vi, at atomkraft skal bidrage med 7 pct. af Storbritanniens energiforbrug, og at den i dag udgør 75 pct. af Frankrigs energiforbrug. Der er dog retteligt tale om landenes elforbrug og altså ikke deres samlede energiforbrug. Information beklager fejlen.

Red.

I denne uge kom anlæggelsen af verdens dyreste atomkraftværk, Hinkley Point i England, igen i problemer. Finansdirektøren trak sig fra selskabet bag opførelsen, det franske statsejede energiselskab EDF.

Ifølge Reuters og britiske medier mener han, at energiselskabets gæld og stigende udgifter ville gøre det for risikabelt at gå videre med byggeriet.

De seneste problemer for Hinkley Point falder sammen med femårsdagen for verdens største nukleare katastrofe i nyere tid. Siden Fukushima-ulykken har især europæisk atomkraft været i alvorlig modvind. Opførelsen af kraftværker er enormt dyr, og de skærpede sikkerhedshensyn siden den japanske katastrofe har kun gjort opførelse og vedligeholdelse endnu dyrere.

I Frankrig, der modtager 75 procent af sin energi fra kernekraft, betød ulykken, at der blev igangsat bekostelige optimeringer af sikkerheden på de franske kraftværker, som netop betyder enorme udgifter for det franske EDF. I Tyskland påbegyndte man efter katastrofen en udfasning af atomkraft, som betyder, at alle værker vil være lukket senest i 2020, så af de vesteuropæiske lande er det i øjeblikket kun England, som satser på kernekraft.

»Atomkraft går en usikker fremtid i møde – ikke kun i Europa, men også i resten af verden. Hvis vi ser fem år frem fra Fukushima, er det kun Kina, Rusland, USA og måske Indien og Sydkorea, der er i gang med at bygge mere end et kraftværk. Det er blot en lille håndfuld af lande. Der er ikke en industri, som trives uden for disse få lande,« konstaterer Antony Froggatt, som er seniorforsker i Afdeling for Energi, Miljø og Ressourcer ved Chatham House i London og en af to hovedskribenter bag den årlige uafhængige World Nuclear Industry Status Report.

A-kraft er en dårlig forretning

Ifølge netop World Nuclear Industry Status Report 2015 er atomkraft generelt på tilbagetog over det meste af verden og har faktisk været det siden 2010 – vel at mærke året før Fukushima-ulykken. I øjeblikket er der på verdensplan 391 aktive reaktorer, hvilket er 47 mindre end i 2002, da antallet toppede.

Samtidig er den totale installerede kapacitet faldet med otte procent siden 2010, hvilket ifølge rapporten »er sammenligneligt med et niveau, der sidst er set for to årtier siden«, og skønt den producerede energi er lidt over to procent højere for 2014 end 2013, ligger den over ni procent lavere end et højdepunkt i produktionen i 2006.

Atomkraftens andel af verdens energiproduktion har til gengæld været stabil over de seneste tre år efter et relativt fald på omkring 60 procent siden midt i 1990’erne.

Ifølge World Nuclear Industry Status Report for 2014 og 2015 er prisen for både opførelse og drift af atomkraftværker kraftigt stigende, og Antony Froggatt mener, at opførelser af nye værker i øjeblikket er en dårlig forretning.

»Atomkraft er ikke en logisk beslutning ud fra et økonomisk standpunkt, men hvis der for eksempel er politiske årsager, kan det være grunden til at ville satse på den type energi,« siger han.

Verdens dyreste værk

Mange nye atomkraftværker går væsentligt over det estimerede budget, men det er altså gået usædvanlig galt for det britiske Hinkley Point. Værket er planlagt til at stå færdigt i 2025 og skulle gerne dække syv procent af Storbritanniens samlede energiforbrug, men det har siden projektets fødsel i 2007 været udsat for massive forsinkelser og stigende omkostninger. Senest hævede EDF, selskabet bag opførslen, de estimerede omkostninger med to milliarder pund til i alt 18 milliarder pund eller omkring 173 milliarder kroner.

»Hinkley Point er det første eksempel på, at offentligheden har opmærksomheden rettet mod, at dette projekt er abnormt dyrt. Atomkraft er altid dyr, men i denne sag er der fra uafhængige instanser som aviser og eksperter en anerkendelse af, at dette ikke er et godt projekt,« siger Antony Froggatt.

Det dyre værk har nu fået EDF’s finansdirektør Thomas Piquemal til at trække stikket. EDF står med en massiv gæld, og Thomas Piquemal har ifølge Reuters og britiske medier udtalt, at han ikke kan stå inde for opførelsen af det dyre projekt.

»At en så højt rangeret direktør siger op, er ganske spektakulært, og det viser uenigheder på selv allerhøjeste niveau,« sagde Serge Gianorsi fra Force Ouvrière-fagforeningen hos EDF til The Guardian.

Nogle af EDF’s økonomiske problemer hænger sammen med netop Fukushima. For tiden efter katastrofen er blevet dyr for selskabet, der ifølge den franske revisionsret skal bruge helt op til 750 milliarder kroner på at optimere og forbedre sikkerheden på franske kraftværker frem mod 2030.

»EDF er i en særlig svær position, fordi de forsøger at forøge levetiden på deres reaktorer og hæve sikkerhedsniveauet og samtidig skal kæmpe med svindende indtægter,« forklarer Antony Froggatt.

Briterne vil gå langt

Antony Froggatt peger på, at europæiske satsninger på vandkraft, sol- og vindenergi samt energieffektiviseringer har skabt dårlige forudsætninger for atomkraft i specielt Europa.

»I EU er der en meget klar retning for energieffektivisering og vedvarende energi, men der er ikke en sådan retning for atomkraft. Så det kræver, at lande vil bryde med den europæiske tendens,« forklarer han.

Meget tyder dog på, at den britiske regering er villig til at gå langt for at realisere Hinkley Point. Regeringen har tilbudt EDF meget favorable lån, og den britiske stat er gået med til at betale næsten dobbelt markedspris for den strøm, der vil blive produceret på værket, hvis EDF og kinesiske investorer påtager sig at bygge det færdigt.

Derudover er Storbritannien forpligtet via klimaforandringsloven fra 2008 til at mindske sin CO2-udledning, og med manglende opbakning til vind- og solenergi kan atomkraft være det mest realistiske middel.

En talsmand fra Downing Street har som kommentar til Thomas Piquemals afsked fra EDF ifølge The Guardian sagt, at »man ikke skal spekulere i en enkelt mands afgang«, og at byggeriet af Hinkley Point stadig har regeringens »fulde støtte«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En lidt uforståelig og forvirrende artikel, som igen byder på historien om "den halve vind" i form de indlagte udsagn: "de skærpede sikkerhedshensyn siden den japanske katastrofe har kun gjort opførelse og vedligeholdelse endnu dyrere.", - men hvad gemmer der sig også bag denne sætning?

En forringelse af afkastet til investorerne, og direktørlønninger i den ekstravagante størrelse der også forringes, så det økonomisk ikke er muligt at drive en sund og rentabel forretningsmodel fordi kravene til befolkningens sundhed og gode liv står i vejen for dette for den private foretagsomheds initiativer til uegennyttig drift af "billig og sikker" el produktion.

Man sætter igen usikkerheden over folkesundheden for afkast og exorbitante lønninger og pensioner til ansvarlige direktioner og bestyrelser for deres tunge ansvar, - som de bagefter smører af på alle andre, og igen sender andre medarbejder ud for at løse med livet som indsats, for deres egne liv har de for kært til selv at ville være til stede når ulykken er set.

Alle disse højtlønnede skulle i stedet udkommanderes til selv at stå i første række for deres beslutninger om ringere sikkerhed og fejlkonstruktioner og tilføjelser som besparelsesbeslutninger trukket på sikkerheden bekostning.

I den nylige udsendelse om Fukushima atomkraftværet kan man se den alm. arbejder påtage sig skylden kollektivt for hvorfor det gik galt, - noget de aldrig har haft nogen som helst beslutnings- indflydelse på i forbindelse med konstruktionen og opførelsen af atomkraftværket.

Ledelsen havde end ikke engang skam nok i livet til at påtage sig dette, deres ansvar i den forbindelse, og som de begrundede deres høje lønninger via det store ansvar de havde.

Hvis vi fremover kræver de selv står forrest ved den slags ulykker, og medvirker til rednings- og oprydningsarbejdet, så skal de nok sørge for sikkerheden, ikke blot, bliver væsentlig bedre, men derimod tip-top i fremtiden.

Firmaet TEPCO som ejede og drev Fukushima og havde skovlet penge ind i stor stil, kunne end ikke engang give rigtige oplysninger under hele forløbet til den japanske regering, hvor bevidst eller ubevidst det så var, - men underspillet var situationens alvor fra første færd fra TEPCOs side.

- De eneste der rent faktisk informerede rigtigst var de uafhængige organisationer, men medierne var ikke tilstrækkelige OBS herpå, selv om TEPCOs og regeringens meldinger om situationens alvor konstant kulsejlede og blev modsagt af dem selv timer senere.