Læsetid: 2 min.

Guatamala dømmer sine egne

For første gang nogensinde er sexslaveri blevet dømt som en krigsforbrydelse i det land, hvor forbrydelsen er blevet begået
5. marts 2016

I 1981 ankom en militærdeling til den lille landsby Sepur Zarco i det østlige Guatemala. Her likviderede de først mændene. Bagefter kom de tilbage efter 15 kvinder, der først blev voldtaget foran børnene og derefter bortført til den lokale militærbase.

Fire af kvinderne formåede at flygte op i bjergene, hvor de måtte overvære deres børn dø af dehydrering. De sidste 11 kvinder var overladt til militærets nåde på basen. Der blev de holdt som husholdnings- og sexslaver, der systematisk blev voldtaget af enkelte officerer eller flere på en gang.

Sådan beskriver The Guardian et af de voldsomme overgreb, som fandt sted i begyndelsen af 80’erne, hvor borgerkrigen i Guatemala var på sit højeste, og hvor militærets etniske udrensning af indfødte indianere var i fuld gang.

Nu er to tidligere officerer, Esteelmer Francisco Reyes Girón og Heriberto Valdez Asij, blevet idømt i alt 360 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden, mord på en kvinde og hendes to døtre samt syv tilfælde af sporløst forsvundne mænd.

Endnu et skridt mod tilgivelse

Dommen mod Valdez og Reyes kommer som en stor lettelse for guatemalanske kvinder af indiansk herkomst, der har følt stor skam over overgrebenes karakter.

Dommer Yasmin Barrios cementerede ifølge The Guardian kvindernes rolle som uskyldige ofre. »Vi tror jer … det var ikke jeres skyld … Hæren terroriserede jer for at ødelægge jeres samfund,« sagde Barrios ved domsafsigelsen.

Aldrig før er personer blevet dømt for at holde sexslaver under en væbnet konflikt i det land, hvor konflikten er foregået.

At dommen mod Valdez og Reyes er faldet i netop Guatemalas højesteret er vigtigt, da det kan bidrage til tilgivelsesprocessen, der stadig er i gang i landet efter borgerkrigen, som raserede fra 1960 til 1996. Kampene foregik mellem marxistiske guerillaer og et amerikanskstøttet militærdiktatur. Under krigen forsvandt op mod 200.000 civile, og især de indianske folkeslag blev forfulgt af militæret med hyppig brug af voldtægt som rædselsredskab.

Efter 20 dage med følelsesladede og dramatiske vidneudsagn afviste dommeren Valdez og Reyes’ forsvar om, at de 11 kvinder var prostituerede. »Voldtægt er et redskab eller våben i krig. Det er en måde at angribe landet på. At dræbe eller voldtage ofrene,« erklærede Barrios ifølge The Guardian og tilføjede, at kvinder blev set som »militære mål«.

Selv om domfældelsen mod Esteelmer Francisco Reyes Girón og Heriberto Valdez Asij er den første af sin art i verden, er den også blot det seneste skridt i en længere proces, hvor Guatemala søger at læge fortidens sår.

Sidste år genoptog de guatemalanske domstole en retssag mod tidligere diktator Efraín Rios Montt, der er anklaget for mordet på 1.700 Maya-indianere i perioden 1982-1983. Det er første gang, at en diktator retsforfølges i eget land.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu