Læsetid 1.8228571428571 min.

Irlands ledere straffes (også) for nedskæringer

Irland er EU’s mønstereksempel på, at dets nedskæringspolitik fungerer. Fredagens parlamentsvalg i Irland tyder imidlertid på, at borgerne er af en helt anden opfattelse
2. marts 2016

Topkarakterer fra EU-kollegerne og internationale finansinstitutioner tæller ikke en disse ved stemmeurnen. Det må nu også den afgående irske regering sande.

Den irske økonomi har ellers i det seneste år været genstand for dyb beundring og misundelse blandt ikke kun de øvrige programlande – Grækenland, Spanien, Portugal og Cypern – men selv blandt Europas mest velstående lande.

Med EU’s højeste vækstrate på seks procent, en reduktion i budgetunderskuddet fra 12,5 procent i 2011 til 2,1 procent i 2015, en gæld, der nu er under 100 procent af BNP og faldende, samt en ledighed der er faldet fra 15 til 9,4 procent, skulle man ikke tro, at regeringen bag genrejsningen skulle have noget at frygte.

Det netop afholdte valg i Irland fortæller imidlertid en noget anden historie.

Frem for at belønne Fine Gael-Labour-koalitionen for at have genoprettet landets finanser og respekt har vælgerne givet begge partier – men særligt Labour – et ordentligt rap over fingrene.

Det konservative Fine Gaels vælgerandel er faldet fra 36 procent i 2011 til 26 procent, mens Labours er svundet ind til syv fra 19 procent. Alt i alt ikke nok til at fortsætte regeringssamarbejdet, har begge partier erkendt.

Landets andet borgerlige parti, Fianna Fail, der sad ved magten, da landets banker krakkede, og som lovede, at staten ville dække alle tab – har efter fem år i opposition genvundet noget af det tabte og er nu landets næststørste parti med 24 procent af stemmerne.

Vælgerstraf for sparepolitik Men det er fremgangen til venstrefløjspartierne – især Sinn Fein, bedst kendt uden for Irland som IRA’s politiske gren – og uafhængige kandidater og små antinedskæringspartier, der er valgets virkelige historie. Sinn Fein er nu Irlands tredjestørste parti med 14 procent af stemmerne, og for første gang udgør den samlede – om end noget brogede venstrefløj – over halvdelen af alle stemmer (50,18 procent, men en omtælling er i øjeblikket i gang).

Det er et efterhånden velkendt resultat i et Europa, der valgte nedskæringspolitikken som medicinen efter finans- og eurokrisen. Både i Grækenland, Portugal og Spanien har vælgerne straffet repræsentanterne for denne politik i de seneste år: I Grækenland blev de smidt på porten, mens resultatet i Spanien er så broget, at politikerne stadig forsøger at stable en regering på benene to måneder efter valget.

Hårdt ramte borgere

Irland er måske nok det programland, der er kommet bedst ud af de seneste fem års nedskæringer og skattestigninger. Landets økonomi er trods alt i klar bedring, finansmarkedernes tillid er vendt tilbage, og ledigheden er faldende.

Imidlertid er Irland det måske tydeligste eksempel på et land, hvor almindelige borgere bogstavelig talt har betalt for internationale bankers uansvarlige praksis. Mens internationale investorer fik deres tab dækket, og uansvarlige bankfolk og investorer gik fri, har irerne oplevet et velstandsfald på 20 procent af BNP, ifølge fagforeningen Unite.

Hver syvende irer mellem 18 og 35 – ofte de bedst uddannede – er emigreret, og landets ikke særlig veludviklede offentlige sektor er blevet yderligere skåret ned. Resultatet er bl.a. voksende ventelister, en fordobling af fattigdom blandt børnefamilier og en voldsom vækst i antallet af hjemløse.

Så når den siddende regering siger »Hold genrejsningen på sporet« og stem på os, har mange irere simpelthen spurgt: »Hvilken genrejsning?«.

Resultatet har efter fredagens valg fragmenteret irsk politik i en grad, så det er så godt som umuligt at forme en regering (de to borgerlige partier kæmpede på hver sin side i borgerkrigen i 1920’erne og er endnu ikke kommet overens med det).

På trods af at dette rodede resultat var ventet, har irerne holdt fast i deres protest og har – på linje med ligesindede rundt om i Europa, Canada og USA – stemt på kandidater, der ikke repræsenterer etablissementet og den dominerende økonomiske tænkning.

Hvis det øvrige Europa troede, at de i Irland havde fundet et mønstereksempel på, at den valgte krisestyringspolitik rent faktisk fungerer, sender dette valgresultat et klart signal om, at folket er af en helt anden opfattelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu