Baggrund
Læsetid: 6 min.

Israel intensiverer nedrivninger af palæstinensiske hjem

I februar har Israel revet 235 palæstinensiske huse ned på Vestbredden, det højeste antal, FN hidtil har målt. Ifølge kritikere er Israel i ly af krigen i Syrien i færd med at rense bestemte dele af Vestbredden for palæstinensere
Israelske sikkerhedsstyrker holder vagt ved et palæstinensisk hus, der bliver revet ned. Huset, der lå i landsbyen Beit Ula ved Hebron på Vestbredden, var ifølge de israelske myndigheder ikke godkendte.

Sebastian Widmann/Anadolu Agency/Getty Images

Udland
29. marts 2016

Private hjem, skoler og bygninger opført med støtte fra EU og Danida bliver i stigende grad revet ned eller konfiskeret på Vestbredden. Alene i februar har Israel nedrevet og konfiskeret 235 bygninger med det resultat, at 331 palæstinensere, heraf 174 børn, er blevet fordrevet. Tæller man januar med er i alt 108 bygninger støttet af EU, Danida og humanitære organisationer blevet destrueret.

Opgørelserne er fra FN’s mission i de besatte palæstinensiske områder, OCHA oPt, og tallene for februar er de højeste, siden FN begyndte at opgøre de israelske nedrivninger på Vestbredden i 2009. Antallet af nedrivninger har været stigende i 2015, og FN kalder i en pressemeddelelse fra februar tendensen for »stærkt alarmerende«.

Udviklingen ser ud til at være fortsat i marts, hvor israelske myndigheder på blot en enkelt dag bulldozede 41 palæstinensiske bygninger.

Som reaktion på nedrivningerne har FN igen slået fast, at ødelæggelsen af ejendom på besat område er ulovlig ifølge international lov, med mindre det af militære hensyn er absolut nødvendigt.

»Palæstinensere på Vestbredden har ret til fornødne boliger og til at modtage humanitær hjælp. Som besættelsesmagt er Israel forpligtiget til at respekteret disse rettigheder,« udtaler Robert Piper, koordinator for FN’s udviklings- og humanitære aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, i pressemeddelelsen fra OCHA oPt.

Få legale muligheder

Langt størstedelen af nedrivningerne foregår i de dele af Vestbredden, der betegnes ’Område C’, hvor Israel officielt har fuld militær og administrativ kontrol. Område C omfatter omkring 60 procent af det besatte land.

Samtlige nedrivninger i februar blev af israelske myndigheder begrundet med ’manglende byggetilladelser’, men ifølge FN dækker det over, at israelske myndigheder giver Område C’s 300.000 palæstinensiske indbyggere urimeligt få muligheder for at bygge.

»De fleste nedrivninger på Vestbredden sker på det ukorrekte juridiske grundlag, at palæstinenserne ikke har byggetilladelser. Men officielle israelske opgørelser viser, at det alligevel kun er 1,5 procent af palæstinensiske byggeanmodninger, der godkendes i Område C. Så hvilke legale muligheder er der så tilbage for en lovlydig palæstinenser?« spørger Robert Piper.

Ifølge en FN-rapport fra september er 77 pct. af de bygninger, som Israel siden 1988 har krævet destrueret, opført på, hvad Israel selv anerkender som privat palæstinensisk land, mens de resterende 23 pct. er opført på, hvad Israel definerer som offentligt eller ’statsligt’ land.

Administrative begrundelser

Runa Johannessen skriver ph.d. ved Københavns Universitet om sammenhænge mellem territoriel konflikt og arkitektur med fokus på den besatte Vestbred. Hun forklarer, at Israel bruger henholdsvis militære, afstraffelsesmæssige og administrative begrundelser for nedrivninger af palæstinensiske huse, men at det især er siden Oslo-aftalerne, hvor Vestbredden blev inddelt i et A-, B- og C-område, at Israel har givet administrative begrundelser.

»Israels administrative ansvar for Område C betyder, at de også er ansvarlige for planlægningen af områderne, og det er grundlaget for, hvordan man på lovlig vis kan ulovliggøre at bygge. Men mange af de palæstinensiske beduiner, som lige nu får revet deres huse ned, bor i, hvad Israel kalder firing zones, som de vil benytte til militære formål. Så der bruges en blanding af administrative og sikkerhedsmæssige rationaler til at legitimere nedrivningerne,« forklarer hun.

VestbreddenSom led i Oslo-aftalerne i 1995 blev Vestbredden opdelt i en A-, B- og C-zone. Opdelingen skulle være midlertidig, indtil man kom frem til en løsning for området, men eksisterer stadig i dag. I Område C, hvor Israel har fuld administrativ og militær kontrol, bor der i dag omkring 300.000 palæstinensere og mindst 325.000 israelske bosættere.Kilde: FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender (UN OCHA), 2010.

Vestbredden

Som led i Oslo-aftalerne i 1995 blev Vestbredden opdelt i en A-, B- og C-zone. Opdelingen skulle være midlertidig, indtil man kom frem til en løsning for området, men eksisterer stadig i dag. I Område C, hvor Israel har fuld administrativ og militær kontrol, bor der i dag omkring 300.000 palæstinensere og mindst 325.000 israelske bosættere.

Kilde: FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender (UN OCHA), 2010.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

FN og en række humanitære organisationer påpeger, at nedrivningerne kan have enorme konsekvenser for de ofte økonomisk sårbare grupper såsom beduiner, der især bor i Område C. Det bekræfter Nasser Mohamed Nawaja, der er palæstinensisk researcher med fokus på husnedrivninger for den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem. Han bor selv i landsbyen Susia, der ligger i Område C, og som har været igennem årtiers juridiske slagsmål med de israelske myndigheder, der har ført til, at byen har været revet ned over flere omgange.

»Folk forsøger at blive på deres land, for ofte er deres landbrug eller dyr her det eneste, de har at leve af. Og så er de bange for, at der bliver anlagt bosættelser, hvis de flytter. Så nogle flytter ind hos naboer, og nogle får udleveret telte af Røde Kors, som de kan overnatte i,« siger han.

’Udrensning’ af Område C

Ifølge Nasser Mohamed Nawaja bliver mange imidlertid presset til at flytte til Område A og Område B, hvor de største palæstinensiske byer ligger.

Formålet med den stigende brug af husnedrivninger er netop at presse palæstinenserne til Område A og B, for at opnå større kontrol med Område C, mener Jeff Halper, der er stifter af Den Israelske Komité Imod Husnedrivninger.

»Så sidder de fast dér, for de kan jo ikke bygge noget andet sted,« siger han og henviser til, at FN anslår, at omkring 17.000 palæstinensiske bygninger er blevet beordret nedrevet i Område C mellem 1988 og 2014.

Det er Leila Stockmarr, der er ph.d. fra Roskilde Universitet med speciale i den israelsk-palæstinensiske konflikt og udenrigspolitisk rådgiver for Alternativet, enig i.

»Langt de fleste Israelske bosættelser ligger i Område C. Det er her, man planlægger udvidelser af bosættelser, og det er her, langt de fleste vandressourcer ligger. Så man har travlt med at foretage en udrensning af palæstinensere, så området kan indlemmes i staten Israel. Man ønsker helt konkret at koncentrere dem i Område A’s urbane centrummer som Ramallah, Bethlehem og Jeriko. Husnedrivninger er jo den mest effektive måde at få folk presset ud af Område C, og hvis først Israel river deres huse ned – hvilket selvfølgelig også er ulovligt – så er det faktisk ulovligt for palæstinenserne at bygge dem op igen,« siger hun.

Manglende internationalt pres

3. februar rev israelske myndigheder flere palæstinensiske huse ned, som var finansieret med humanitær hjælp fra EU. Herefter advarede EU’s udenrigstjeneste, EEAS, i en erklæring om, at »udviklingen i Område C på Vestbredden risikerer at underminere muligheden for en fremtidig palæstinensisk stat og skubbe parterne endnu længere fra hinanden«.

Men både Jeff Halper og Leila Stockmarr mener, at mangel på reelt internationalt pres er hovedårsagen til, at husnedrivningerne intensiveres.

»Der er simpelthen ikke noget eksternt pres, som forhindrer Israel i at realisere den her strategi. Fokus er jo et helt andet sted på flygtninge, på Syrien og på Islamisk Stat, så Israel har et ret stort råderum. Så den her ’røde linje’, hvor man begynder at vurdere, om politikken bliver uhensigtsmæssig i forhold til international mediedækning, tror jeg simpelthen ikke er nået, fordi fokus er et andet sted,« siger Leila Stockmarr.

Hun påpeger samtidig, at store dele den israelske højrefløjsregering, der kom til magten sidste forår, har et erklæret mål om, at Vestbredden på sigt skal være en del af staten Israel.

Kommenterer ikke procenttal

I en mail til Information kalder Udenrigsminister Kristian Jensen (V) konfiskering af land og nedrivninger af palæstinensiske boliger på Vestbredden for »en alvorlig trussel mod målsætningen om en tostatsløsning«.

Blandt de destruerede bygninger 3. februar var også et solcelleanlæg i en landsby, som var blevet til med støtte fra Danida og Folkekirkens Nødhjælp. Til Information oplyser Kristian Jensen, at regeringen nu har rejst sagen over for Israel med håb om at få anlæggene erstattet.

»Der udfoldes allerede store bestræbelser fra EU-side på gennem en målrettet dialog med de israelske myndigheder at ændre den israelske praksis. Fra dansk side står vi fuldt bag disse bestræbelser,« skriver han.

Roi Dvir, talsmand og viceambassadør ved den israelske ambassade i Danmark, afviser over for Information, at Israel skulle forbryde sig mod international lov. På trods af at kun 1,5 pct. af de palæstinensiske byggetilladelser går igennem i Område C, fastholder han, at det kan lade sig gøre.

»Jeg har ikke de eksakte tal og opgørelser her foran mig, så jeg kan ikke kommentere på procenttal. Men der er en bestemt procedure, som man må følge, og bliver den fulgt, får man i visse tilfælde byggetilladelse,« siger han.

– Hvorfor er der lige nu så stor en stigning i israelske nedrivninger af palæstinensiske huse?

»Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke, det er, fordi der skulle være en politik om at accelerere mængden af nedrivninger eller lignende. Måske er årsagen, at antallet af ulovlige bygninger er højere, end det var tidligere, så nu er der flere ulovlige bygninger at rive ned. Men det er ikke noget, der er planlagt fra vores side,« lyder det fra Roi Dvir.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den artikel - hvorfor er der ikke flere af disse oplysninger i den vestlige-presse? "Vi" høre meget om fx. den sidste tids knivstikkeri osv. men meget sjældent bliver grundene til denne håbløshed, der kan føre til desperation og så knivstikkeri.
Hvad kan "vi" gøre for at påvirke "vore" regeringer????????
Personligt har jeg i mange år forsøgt at undgå vare produceret i de besatte områder - men det er ikke nemt og virkningen er desværre meget begrænset eller slet ingen.

J. Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Så bruges der bulldozere i stedet for bomber?
Kunne man tænke sig nogle flere åbne (virkningsfulde) protester - FN? EU, - nåh - nej...

Nu kunne ingen jo vide noget om, hvordan det ville udvikle sig...
Det ved man sjældent før bagefter :/

Niels Duus Nielsen

Og nu, den er her, Peter Nielsen, er det nok ikke løsningen på ret meget at holde op med at anerkende staten Israel. Tværtimod bør den palæstinensiske stat anerkendes af det højt besungne "internationale samfund", som i samme åndedrag kan lægge pres på den israelske stat for at få den til at opgive de ulovlige bosættelser.

Der er faktisk mellem 130 og 145 lande, der har anerkendt Palæstina - bl.a. Sverige og Frankrig. Dog selvfølgelig ikke toneangivne lande som USA og store Danmark.

Men det der nu sker i Palæstina, sker ubemærket i skygges af EU´s store flygtningeproblem.

Og ja, der skrives faktisk en del om det i international presse. Men måske ikke i danske medier, der heller ikke har brugt meget plads på forbrødringen mellem Israel og Tyrkiet.

Jeg tror, at såkaldte "frie" danske medier laver en vis form for selvcensur, for ikke at irritere de sarte magthavere, der jo har et demokratisk flertal bag sig, som de bruger til at presse og true med udelukkelse fra regeringens pressemøder.

Dagmar Christiandottir og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Niels Nielsen, enig, men tror at den Palæstinensiske stat skulle overveje at anerkende Israels ret til at eksistere ( herunder naturligvis HAMAS). Umiddelbart ser det ud til at den arabiske stat Palæstina eller hvad de nu vil kalde sig, har nok at gøre med bare at få styr på deres eget.
Der er ingen tvivl om at Israel er kommet for at blive, og i de gode gamle dage havde araberne helt sikkert også fået deres egen stat. De valgte jo naturligvis anderledes, og efter adskillige krige har de padlet deres kajak så langt ind i sivene at det er svært at se om de nogensinde kan lægge deres syge retorik til side og mødes på midten. Israel har givet adskillige chancer men snart sagt hver gang er der en terrororganisation eller en fanatisk jøde der får smadret hele processen.

Vestbredden blev afgivet af Jordans kong Hussein ved fredsaftalerne i Camp David, til Palæstinenserne, og så vidt jeg husker var personerne Carter, Menachem Begin, og Jasser Arafat.

Jøderne har altså anerkendt Vestbredden som Palæstinensisk landområde!

Det vi hører og ser sker i øjeblikket er hvad der tidligere blev omtalt som etnisk udrensning,

Mads Berg, Dagmar Christiandottir, Carsten Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar