Læsetid: 4 min.

Kinas grønne omstilling går hurtigere end forventet

Kina har ambitiøse klimamålsætninger og travlt med at føre dem ud i livet. Kina var skønnet til at toppe med sine kolosale miljøbelastende udledninger i 2030. Nu viser de seneste vurderinger, at det måske allerede vil ske i 2020
I december var Beijings luftforurening i flere dage på 300 i smogindekset, det vil sige 10 gange højrere, end hvad der betragtes som forsvarligt for mennesker. Mange indbyggere gik med masker bundet for munden for at beskytte deres luftveje. Det har tvunget Kinas styre til at satse massivt på ikke forurenende energi i de kommende fem år.

Andy Wong

9. marts 2016

For blot få år siden var Kina den store skurk, når det gjaldt klimaforandringerne og den manglende vilje til at gøre noget ved problemerne.

Den kinesiske ledelse ville hverken love konkrete handlinger eller sætte mål for at nedbringe egne udledninger af drivhusgasser, men stod tvært imod stejlt på kravet om, at Kina først skulle udvikle sig økonomisk for sidenhen at kunne tage hensyn til miljø og klima. Det hed sig, blandt andet under klimatopmødet COP15 i 2009 i København, at den globale opvarmning hovedsageligt er skabt af de rige lande, og derfor er det også de rigeste lande, der må løse problemerne. Sådan er det ikke længere.

Enorme problemer med luft- og vandmiljø, ressourceknaphed og et fortsat accelererende energibehov har sammen med de stadigt mere tydelige konsekvenser af klodens hastige opvarmning markant ændret Kinas klimapolitiske kurs.

Læs også: Kina afholder Folkekongres – uden folket

Det sås måske mest tydeligt, da Kina og USA forud for klimatopmødet i Paris sidste år gav hinanden håndslag på, at begge nationer vil bekæmpe den globale opvarmning og samtidig satte klare nationale målsætninger for udledningen af drivhusgasser. Det kinesiske styre lovede helt konkret, at de kinesiske CO2-udledninger, som i dag udgør en tredjedel af de samlede globale udledninger, vil toppe senest i 2030.

Det vakte opsigt, at Kina for første gang satte sig et reduktionsmål, men også ærgrelse over, at målet ikke er tilstrækkeligt i forhold til de globale udfordringer.

De kinesiske målsætninger kan dog hurtigt vise sig at være alt for lavt sat. Fortsætter den aktuelle udbygning af vedvarende energi i Kina, skønnes det allerede, at kineserne sandsynligvis vil toppe deres udledninger mellem 2020 og 2025, hvilket også er en nødvendighed, hvis klodens temperaturstigninger skal holdes under to graders celsius.

Tal fra det statslige kinesiske statistikbureau viser nemlig, at Kina sidste år øgede kapaciteten af solenergi med hele 74 procent, mens vindenergien blev udbygget med 34 procent i forhold til 2014. Dermed blev halvdelen af den globale kapacitet inden for vedvarende energi sidste år udbygget alene i Kina.

Verdens vindmøllemagt

Samtidig faldt det kinesiske kulforbrug med 3,7 procent fra 2014 til 2015, mens den kinesiske import af kul faldt med hele 30 procent sidste år, hvilket skyldes, at lagrene er fyldte efter flere år med faldende forbrug af kul. Den hastige udbygning af vedvarende energi i Kina betyder, at 2015 også blev det år, hvor Kina satte sig på førstepladsen, som det land, der producerer mest energi fra vind. EU, der i den sammenhæng regnes som en blok, har hidtil været den region i verden med den største elkapacitet fra vind.

Læs også: Panik om olien kan starte ny krise

»De seneste tal illustrerer Kinas rekordbrydende skifte til vedvarende energi og væk fra kul,« kommenterede Tim Buckley fra den rådgivende virksomhed Institut for Energiøkonomi og Finansiel Analyse til magasinet New Scientist.

»Kinas officielle tal for opsætning af vindenergi i 2015 slår med en udbygning på 32,5 gigawatt den hidtidige globale rekord. Og det er Kina selv, der er det eneste land, der kommer tæt på den rekord, da de øgede deres vindkapacitet med 20,7 gigawatt i 2014,« siger Tim Buckley til New Scientist.

Kinas femårsplan

At de kinesiske myndigheder handler under pres, kan aflæses i den netop præsenterede femårsplan, der definerer Kinas udvikling for perioden 2016 til 2020. Her fylder planer for bæredygtig udvikling og mål for den grønne omstilling en god del, hvilket den kinesiske leder, Xi Jinping, også lagde vægt på ved præsentationen i lørdags.

Ifølge mediet Business Green, sagde Xi Jinping, at Kina over de kommende år vil fokusere på »at skabe afgørende gennembrud for den grønne omstilling«.

Det skal blandt andet ske ved at fokusere på cirkulær økonomi, der satser på ressourcegenanvendelse i produktionen, nye mål for energieffektivitet målt i forhold til landets vækst og måske for mange kinesere det vigtigste, nye mål for luftforurening i de kinesiske byer.

Læs også: Gianternes alliance

»Kontrol med forureningen og miljøbeskyttelse er vigtig både for vores folks sundhed og for den bæredygtige udvikling, og vi må derfor arbejde hårdt for at finde en vej frem, der både leder til økonomisk udvikling og miljømæssige forbedringer,« sagde den kinesiske præsident, Xi Jinping, lørdag.

Konkret lover den nye femårsplan, at luftkvaliteten i de kinesiske byer skal kunne kategoriseres som »god«eller »rigtig god« mindst 77 procent af året senest i 2020.

For at nå de lovede resultater, er det nødvendigt, at den fremtidige kinesiske vækst langsomt afkobles fra udledningen af CO2.

Vækst med mindre CO2

I femårsplanen frem til 2020 er målet derfor, at der skal udledes 15 procent mindre CO2 pr. procentpoint vækst, der skabes. En lignede udvikling er foregået i Danmark, hvor det trods stigende BNP er lykkes at reducere udledningerne af CO2.

Samtidig vil Kina i 2017 åbne for et nationalt CO2-marked, der med en pris på CO2 skal tilskynde virksomhederne til at finde nye grønne løsninger og dermed sikre omstillingen fra sort til grøn energi.

Et studie fra London School of Economics, der har gennemgået de officielle kinesiske tal, skønner, at Kinas CO2-udledninger allerede er begyndt at falde som følge af lavere produktivitet, mindre kulafbrænding og overgangen til vedvarende energikilder.

»Det er sandsynligt, at Kinas udledninger vil falde svagt fra nu af, hvilket betyder, at 2014 var det højeste niveau. Skulle udledningerne alligevel stige til over 2014-niveau, vil stigningen nok blive ret flad, og det er derfor sandsynligt, at udledningerne vil toppe senest i 2025,« lyder det i analysen fra London School of Economics.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det vil give en enorm forbedring af luftkvaliteten i de kinesiske storbyer når det med Rusland indgåede projekt om levering af naturgas for 400 mia. $ kommer i drift, og den nuværende kulfyringen kan udskiftes med den nox-fri naturgasforbrænding.

Aksel Gasbjerg

"En lignede udvikling er foregået i Danmark, hvor det trods stigende BNP er lykkes at reducere udledningerne af CO2."
Skibsfarten (herunder ikke mindst Maersk) indgår i Danmarks BNP, hvorimod skibsfarten ikke indgår i CO2-regnskabet. De officielle, lidt for rosenrøde, tal for relationen mellem BNP og CO2-udledning bør derfor renses for dette helt åbenlyse misforhold.

Thomas Barfod

Glædelig nyhed. Men udviklingen skal måske ikke kun ses i forhold til Kina's ambitiøse planer og deres vilje tilsat føre dem ud i livet. Det kan også skyldes, at der er sket en opbremsning i deres produktion. Nye tal viser lavere vækstrater, et fald i deres eksport. Men cadeau til Kina. USA er også begyndt at vise gode takter, og solceller og vind vokser mere end noget anden energi produktion, samtidig med at mange gamle og ineffektive kulkraft værker lukker.