Baggrund
Læsetid: 6 min.

’Lad flygtningene rejse direkte fra Tyrkiet’

Drop det mislykkede omfordelingsprogram, lav kvoter med flygtninge, der skal rejse direkte fra Tyrkiet, og giv så tyrkerne visumfrihed til EU som betaling, lyder det fra tysk tænketank, der følger forhandlingerne tæt mellem EU og Tyrkiet
Tyrkiet har modtaget flere end 2,5 millioner flygtninge, siden borgerkrigen brød ud i Syrien i 2011. Nu friviges 95 millioner euro til hjælp for flygtninge i Tyrkiet.

Andrew Parsons

Udland
8. marts 2016

Allerede fra foråret vil EU kunne få styr på flygtningestrømmen fra Tyrkiet. Det mener leder Gerald Knaus fra den tværeuropæiske tænketank European Stability Initiative. Men det kræver, at EU-landene fokuserer mere på, hvad man kan give Tyrkiet som modydelse, end hvad Tyrkiet kan gøre for EU.

»EU går uden om den varme grød, når man ikke ønsker at imødekomme Tyrkiet med en visumaftale, der for alvor kan åbne dørene for et samarbejde med Tyrkiet,« siger Gerald Knaus, som følger de tyrkiske positioner tæt. Han mener, at det er afgørende for at få en vending i flygtningeudfordringen, at kravene til Tyrkiet om at tage migranter og flygtninge retur og at kontrollere kysterne bedre, følges af direkte modydelser fra EU-landene. For ifølge Gerald Knau er tiden ved at løbe fra europæerne.

»Jo længere tid der går, før vi får en løsning, jo større problemer får vi,« siger han under et besøg i Athen, hvor han taler med en række politiske tænkere og lobbyister.

Læs også: EU holder på pengene

Gerald Knaus er på rundtur mellem en række europæiske hovedstæder for at tale varmt for det, European Stability Initiative har døbt Merkel-Samson Planen, der kobler kansler Merkels ambitioner om at lade Tyrkiet spille en afgørende rolle i at forhindre flygtningene i at rejse med de ideer, som den hollandske politiker Diederik Samson har formuleret, hvor flygtninge skal sendes tilbage fra Grækenland til Tyrkiet, hvorefter EU-landene skal tage kvoter af flygtninge direkte fra Tyrkiet. Selv om planen har opbakning fra det hollandske EU-formandskab, strander det ifølge Gerald Knaus især på den splittelse, der dominerer EU for tiden.

»Ønsker man virkelig en sådan aftale, ville det kunne lade sig gøre allerede med effekt fra foråret, hvis man allerede til sommer vil give tyrkerne visumfrihed. Men lige så svært, det er for Europa at give indrømmelser til Tyrkiet, lige så svært er det i Tyrkiet at tage flere flygtninge tilbage, når man i forvejen er det land i verden, der har taget flest flygtninge«, siger den østrigsk-fødte leder af tænketanken. EU kræver samtidig af Tyrkiet, at syrerne i landet skal have bedre vilkår som skolegang til børnene og adgang til arbejdsmarkedet for millioner af mennesker.

«Det er et politisk problem i Tyrkiet at forklare, at der ikke samtidig kommer modydelser fra EU.«

Dødfødt fordelingsprogram

Ifølge Gerald Knaus er der begået mange fejl både hos EU-Kommissionen, men også i antagelsen om, at Tyrkiet kan levere nærmest færdige løsninger, der for alvor får flygtningetallet til at falde.

»Det kan kun ske i et tæt samarbejde mellem Grækenland og Tyrkiet, og det handler især om at Grækenland skal kunne sende økonomiske migranter direkte tilbage, og dermed også bekæmpe menneskesmuglerne og forhindre druknedøden. Alle de politiske elementer er der,« siger Gerald Knaus og peger på den aftale som EU, samt Grækenland og Tyrkiet indgik en tilbagesendelsesaftale allerede i 2013, der inkluderer en visum-aftale, der skal give alle tyrkere fri indrejse til EU-landene.

»Aftalen er jo faktisk indgået, med det skal sættes sammen på en ny måde for at få effekt.«

En del af Merkel-Samson planen er at tage flygtningekvoter direkte fra Tyrkiet. Men det har været skudt til hjørne, fordi EU i forvejen har sit omfordelingsprogram for 160.000 flygtninge, men hvor kun 500 personer hidtil har nydt godt af det program, hvilket Gerald Knaus mener er en enorm fiasko.

»Dette program bør skrottes så hurtigt som muligt, fordi det efter fire måneder slet ikke har skabt resultater. Tværtimod så udstiller dette program EU’s hjælpeløshed, fordi der hverken er flygtninge, der ønsker at blive del af programmet, eller nok pladser der tilbydes fra de enkelte modtagerlande.«

Han siger, at et land som Bulgarien, hvor kun to flygtninge er rejst til, tilbyder den største kvote med 1.302 pladser, mens Frankrig har tilbudt 1.100 pladser, men samtidig kun har modtaget 41 flygtninge. Alene til Frankrig mangler der stadig at blive omfordelt 19.622 flygtninge.

På den græske ø Lesbos kan FN-organisationen UNHCR’s talsmand, Boris Cheshirkov, bekræfte, at flygtningene konsekvent bliver tilbudt at være en del af programmet, men at de stort set lige så konsekvent afviser det.

»Jeg har stået med en syrisk familie og indgående forklaret dem, at de kunne søge om at at blive omfordelt til et andet EU-land, selv om vi ikke med det samme kunne sige, hvilket land og hvornår det vil ske. Ægteparret havde et kvarters intens diskussion. Så vendte de sig mod mig og sagde, at de godt forstod tilbuddet, men at de foretrak at rejse videre på egen hånd, fordi de dermed selv havde indflydelse på, hvor de kom hen. Sådan er mønstret,« siger Boris Cheshirkov til Information. Ifølge Gerald Knaus er det netop den adfærd, der er afgørende for, at omfordelingen aldrig vil komme til at virke.

»Lad os som et tankeeksperiment antage, at alle flygtninge i de første måneder af året vil blive omfordelt, og at alt ville klappe. Så ville programmet allerede være ovre, fordi der er et loft på 66.400 fra Grækenland hen over to år. Der ville i så fald stadig være 80.000 flygtninge i landet. Det fungerer ikke for nogen af parterne. Så selv om det er forbundet med et umiddelbart ansigtstab, er det bedst at stoppe det helt. Også fordi det giver EU-modstanderne kort på hånden.«

Orban vs. Merkel

Gerald Knaus peger på, at Ungarns premierminister Victor Orban snart ønsker at afholde en ungarsk folkeafstemning om omfordelingsprogrammet, som han helt givet vil vinde.

»Det kan han også roligt gøre, for programmet er allerede så stor en fiasko, at han kan score de politiske point på at være med til at lægge det i graven. Den sejr bør man ikke give ham. EU bør selv trække stikket.«

Skillelinjerne i den europæiske flygtningepolitik går fortsat mellem kansler Merkel og premierminister Orban. Sådan har det været siden september 2015, hvor Merkel åbnede de tyske grænser for flygtninge, efter hun havde set de elendige forhold, der blev budt flygtninge i Ungarn. Siden er EU’s splittelse konsekvent drevet frem af den ungarske premierminister, mener Gerald Knaus.

»Orban mener, at alle flygtninge er økonomiske migranter, idet Tyrkiet er et sikkert land, og af denne årsag er det påtrængende at bygge hegn. Han har ingen problemer med at understøtte, at der opføres det hegn, der lige nu opføres mellem Makedonien og Grækenland. For Orban handler det ikke om at kontrollere flygtningestrømmene, men at stoppe den. Uden hensyn til Grækenland.«

»Orban har mange støtter, men vi skal skelne mellem de lande, der er direkte ramt af flygtningeudfordringer, som Sverige og Østrig, og så de lande, som Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Polen, der stort set ikke har nogen flygtninge, men som bruger krisen til at understøtte egne politiske mål. De behandler flygtningene dårligt for at skræmme dem til at rejse til andre lande.« Gerald Knaus mener, at tiden lige nu er den afgørende faktor.

»Østrig har taget flere flygtninge end Tyskland og har ikke længere tålmodighed til at vente på en Merkel-løsning. Jeg tror den østrigske kansler Faymann handler ud fra panik, for selv om han ved, at løsninger kun kan ske ved fælles løsninger mellem Grækenland, Tyrkiet og EU, tror han ikke på, at Tyskland selv kan presse en sådan løsning igennem, der har effekt med det samme. Ønsker EU virkelig at komme videre, så skal de gå efter løsninger, der kan få en effekt om kort tid, og her tror jeg kun, at det er politisk mod fra EU-lederne, der kan skabe en løsning.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Herman Hansen

...Tilbage står så spørgsmålet, hvad kan Tyrkiet gøre med flygtningene, som EU ikke kan?

Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det ønsker vi ikke at vide Herman.

Christel Gruner-Olesen, Vibeke Hansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Jeg ved faktisk ikke om alle de arabere som på trods af smykke/nazi loven flygter til Europa kan håbe på noget der minder om en "fremtid" i Europa!!!! De fede borgerlige Europære griner ad helvede til om den inferno de har skabt i Mellemøsten, de er skadefro om de stakkels arabere som kun kan bidrage til en yderligere destabilisering af den "progressive" del af Europa og fortåge den ekstremt kapitalistiske krise som hærger globen. Og her siger jeg gerne: hvad er Khader fra Syrien for en fisk? Ja, ja I Danskere er noget af det nest naive folkefærd i Verden, eller er det noget som I virkelig forsøger at bilde os ind?

Johan Clausen

Nazi/smykkelov.
Prøv du som dansk statsborger at gå ned på borgerservice og spørg om kontanthjælp.
Det første de vil vide er om du har værdier for over 10.000 kr (ligesom immigranterne).
Pudsigt at så mange på Info ikke ved at det der gøres i mod immigranterne er dagligdag for danskerne...

Henriette Seljepil, June Pedersen, Dagmar Christiandottir, erik mørk thomsen, Anders Barfod, Nic Pedersen, Lasse Reinhold, Helene Kristensen, Niels Duus Nielsen, Estermarie Mandelquist og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Har sagt det før. Kommer den immigrantsbølge ikke under kontrol inden sommer er det slut med E.U; Schengen og de åbne grænser. Så bliver der helt lukket og Europa bliver det fort, som ingen kan lide at sige er nødvendigt. Ifølge folkeretten har vi ingen pligt til at lade vore lande gå til grunde, fordi flere millioner utilpassede immigranter synes det. Hvornår går det op for politikerne, at det allerede er for sent?

Henriette Seljepil, June Pedersen, erik mørk thomsen, Anders Barfod og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

En visumaftale med tyrkerne betyder jo bare, at de rige flygtninge/indvandrere kan købe et tyrkisk pas. Det løser ingen problemer.

erik mørk thomsen, Carsten Wienholtz og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

EU kan ikke tåle at give efter for Tyrkiet, prisen er for høj, når der er tale om visumafskaffelse. Selve begrebet Europa mister sin betydning, når Lilleasien skal høre med.
Vores overvejende negative erfaringer med at inddrage lande, der har helt andre nationale erfaringer og verdensforståelser end den vesteuropæiske taler den grad for at løbe væk fra dette. Og det er altså helt forkert at tale om folkevandring eller en umulig opgave. Men det kræver at EU viser sig som den politiske enhed, det bør være, fremfor det frihandelsparadis, som det desværre er degenereret til.

Henriette Seljepil, Carsten Wienholtz, Anders Barfod, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Et tag-selv-bord?

"Jeg har stået med en syrisk familie og indgående forklaret dem, at de kunne søge om at at blive omfordelt til et andet EU-land, selv om vi ikke med det samme kunne sige, hvilket land og hvornår det vil ske. Ægteparret havde et kvarters intens diskussion. Så vendte de sig mod mig og sagde, at de godt forstod tilbuddet, men at de foretrak at rejse videre på egen hånd, fordi de dermed selv havde indflydelse på, hvor de kom hen. Sådan er mønstret,« siger Boris Cheshirkov til Information."

'Jeg' er på flugt fra krig og ødelæggelse og har behov for asyl. Men 'jeg' vil altså også selv have lov til at bestemme, hvor 'jeg' skal bo. 'Jeg' vil ikke finde mig i at blive indlogeret på et to-stjernet hotel i Østeuropa, men vil have et fire-stjernet hotel i Tyskland eller Skandinavien.

Hvis EU accepterer dette 'mønster', så er opgaven uløselig. De lande, der giver flygtningene favorable vilkår, vil bliver oversvømmet og få deres egne velfærdssystemer, der har gjort dem så attraktive for flygtninge, i knæ. Andre lande vil konkurrere om at sænke standarden så meget, at vi billedligt talt må tale om en-stjernede hoteller. Alene for at fastholde flygtningene i dette 'mønster'.

Henriette Seljepil, June Pedersen, erik mørk thomsen, Per Olsson, Nic Pedersen og Anders Hede anbefalede denne kommentar

Vi l lige tilføjede til dem der ikke kender termerne for hvad en Flygtning og en Immigrant er, for der er forskel, og at sætte det i samme forbindelse tyder på noget informative er gået galt i tænke processen.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=flygtning - " Tvunget" til at forlade sit land med livet som indsigts!

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=immigrant - for det mest en der søger til en mere veludviklede land for bedre økonomiske forhold.

Der for burde flygtning i Danmark, ikke være omfattede af denne smykkelov!

at tænkte sig at mennesker lige nu i Danmark have inviteret penge i de våbenfabrikker som producere de bomber som er stats finansieret til at blive kastede ned over Syrien, som de også flygter fra.

for hvis nogle bombede min nabo, ville jeg ikke side still og håbe på de bedste intentioner fra vesten... det må der være den 1 aprils nar, før tid.......3 rangs demokrati.

Og glem ikke de der var for svag til rejsen som ligger og dør af slut i Syrien.

Det er da HELT væk at flygtninge kan vælge at sige nej og så rejse videre selv. Det siger alt om hvor tåbeligt systemet er.
Man kan godt argumentere for at man har krav på at komme til et fredeligt land, men man kan sgu da ikke selv bestemme hvilket. Det er lige præcis det der skævvrider og ødelægger systemet.

Der skulle man altså have kunne bruge "magt" og påtvinge disse flygtninge et destinationsland fra kvoterne. Og det uanset hvor de ellers måtte være på vej hen.

Lad os håbe vi får en løsning nu, der lukker for så godt som alt andet end syrerne og at de syrere der kommer bliver fordelt ligeligt. Det burde være en tålelig løsning for alle.

At du kan få visum og indrejse er altså ikek det samme som at de kan komme til at bo her efterfølgende. Ligesom du kan få visum og rejse til sydamerika ikke betyder du bare kan få lov at bosætte dig der pr. automatik. Tværtimod får disse visum-besøgende aldrig nogensinde mulighed for at søge asyl, da de jo kommer fra fredeligt land.

Lige præcis Mihail.

Jeg er faktisk rystet over at EU har været præcis så fuldstændig handlingslammede at de laver et stort system men magter ikke at sørge for at det selvfølgelig skal effektueres, og det ikke er noget en flygtning kan diktere, hvor denne skal sikres asyl. Hvis sådan en simpel og åbenlys ting ikke er på plads, så kan man bestemt frygte også dette nye system fejler, hvor EU har åbenlyst ikke nogen reel handlingskraft.

Torben Lindegaard

@Andres Hede

Du har da helt ret i, at EU ikke har nogen reel handlingskraft på flygtninge- & migrantområdet.
Men det er jo det, vi ønsker - med Danmark i spidsen.

Altså, vi kan jo ikke på samme tid stemme NEJ til at overdrage kompetencer til EU - og så beklage os over, at EU ikke kan udvise handlekraft.

I og med, at EU ikke har fået kompetencerne overdraget, skal de 28 stats- & regeringsledere blive enige - alle 28 - og det går selvfølgelig som det plejer; nemlig slet ikke.

Men det er jo så det, vi 500 mio europæere ønsker.

Der er slet ingen interesse for et stærkere, mere handlekraftigt EU.

Niels Henrik Højbjerg

der er desværre meget få der vil vedkende sig deres kynisme - ordet alene har en negativ klang.

men det er det der skal til.
naturen er kynisk og logisk og hjerteløs og det er på tide at mennesket bliver naturligt.

Så er EU altså nået så langt ud nu, at de med åbne øjne vil begå konventionsbrud med koncept-forslaget til flygtningeaftalen med 'skurk-staten' Tyrkiet - for mia. af 'Uroer' ...

Jesper Oersted

Der er én og kun én løsning på Europas migrantproblem og det hedder "Den Australske Løsning", intlet andet virker eller kan komme til at virke, nogensinde. Med den australske løsning skal migranterne afvises mens de stadig er til søs og vendes 180° tilbage til den tyrkiske kyst og dem der lykkes med at lande på de græske øer skal anbringes i lukkede migrantlejre på de pågældende øer og have at vide, at de ikke har en fremtid i EU: Den eneste vej ud af lejren er hjem eller evt til et andet land der erklærer sig villig til at tage imod dem. Hvis ikke der er nogen vej ind til mælk og honning i Europa, så bliver migranterne væk. Australierne har dokumenteret at det virker.

Jeg kan ikke lade være med at følge "trop" efter den spam af tynde linjer af kommentarer. Som 2. genarations indvandrer ankommende til DK i 1979 under de "gyldne" tider og efter at have udrustet mig med et solidt teknisk grad fra DTU har jeg haft det for det meste skidt m.h.t.t finde et "arbejde" og når jeg endeligt fik et "arbejde" skulle jeg finde mig i meget bondske og småborgerlige vilkår... Who Cares, so I became a refugee within EU, and after a decade and an Financial crisis I thougt I could find rest in my home country, aber doch, Mon Dieu my home country is no longer...