Læsetid: 3 min.

Lad os nu blive voksne

Den demokratiske samtale plejer at være den form, vi bruger til at finde fælles løsninger. Men er vores samtale af i dag moden nok til de velvoksne problemer, vi står overfor?
9. marts 2016

Verden står over for en lang og uoverskuelig række af utroligt komplekse problemstillinger, der alle hænger indbyrdes sammen og påvirker hinanden på utallige og uoverskuelige måder. Hver for sig er disse problemstillinger wicked problems, og tilsammen er de måske menneskets hidtil største udfordring, som ser ud til at ville markere sig meget tydeligt allerede i løbet af de næste få årtier, hvis ikke det allerede sker.

Det virker næsten latterligt at tale om »bæredygtig omstilling«. Det lyder ikke påtrængende nok til at matche virkeligheden.

Hvis vi skal klare det – og der er vel stadig en chance! – kræver det en ledelseskraft i de enkelte nationer, der måske aldrig er set før (dog måske under Anden Verdenskrig?), og en enorm styrkelse af det internationale samarbejde på alle fronter – hellere i går end i dag. Desværre har vi i øjeblikket hverken ledelskraft eller samarbejde, begge dele ser umiddelbart ud til at være for nedadgående. Måske er dette også en meget stor udfordring for Vestens demokratiske samfundsorden? Kan vi overhovedet finde fælles fodslag hurtigt nok i det eksisterende demokrati til at håndtere alle disse mange udfordringer? Eller blot gøre et ærligt forsøg?

Kan vi skabe enighed?

Her er den demokratiske samtale – ’debatten’ – helt central, for det er jo her, vi sammen skal bearbejde problemstillingerne og løsningerne og finde en fælles måde at komme videre på. Hvis vi et øjeblik glemmer det internationale samarbejde (som vi har begrænset indflydelse på), kan vi så blot i vores egen lille baghave finde en måde at arbejde rimeligt effektivt og målrettet med disse ting på inden for vores demokratiske rammer? Kan vi bruge den højtbesungne ytringsfrihed og vores offentlige debat, som den kommer til udtryk i medierne, til at finde en fælles platform for de mange problemer, der ligger forude? Kan vi med andre ord skabe enighed?

Der er ikke meget, der tyder på det. Dels er de virkeligt alvorlige problemstillinger ikke stærkt repræsenteret i debatten – og hvis de endelig er, bliver de meget forenklet og de mest uoverskuelige perspektiver i høj grad fortrængt. Dels er der efterhånden noget udpræget desperat i troen på, at man kan opnå enighed om vanskelige emner ved at skrive til hinanden gennem medierne – faktisk viser erfaringen, at denne skriftlige tilgang uanset mediet tværtimod øger konflikterne, så alle graver sig længere ned i egne forestillinger.

Debat som realityshow

Så er der jo fjernsynet med sine debatudsendelser, hvor underholdningsværdien bestemt er høj! Men grøfterne bliver ikke mindre dybe. Den slags udsendelser udfylder snarere den samme rolle som gladiatorkampene i Romerriget (omend på mere humane vilkår). Endelig kan man jo se på transmissionerne fra Folketinget og diverse udvalgsmøder – og her har jeg nogenlunde samme oplevelse – konstruktiv dialog/samtale med fokus på at opnå enighed om væsentlige problemstillinger har meget trange kår eller er ikkeeksisterende. Foregår det overhovedet i nogen kompetente fora? Eller skal vi bare lade det fortsætte til »sidste mand lukker og slukker«?

Personligt oplever jeg, at den demokratiske debat har spillet fallit i forhold til den virkelighed, vi står over for i dag. Måske skal vi grundlæggende revidere vores demokratiske organisering, processer og vores personlige adfærd over for hinanden, før vi kan begynde at løse fremtidens udfordringer blot nogenlunde effektivt?

Måske er vi nødt til først at blive voksne i den nye virkelighed?

Henrik Kærgaard er civilingeniør og udviklingschef på tværs i Niras

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Bent Johansen
  • Christian Mondrup
Niels Bent Johansen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Gad vide om ikke ovenstående er udtryk for en sukkersød men falsk forståelse af hvad politik og demokrati drejer sig om eller nogen sinde har drejet sig om.
Mon ikke der er ugler i mosen når e"enighed" opstår af uenighed blot ved kameratlig samtale?