Ngo’er: EU svigter klima-aftalen fra Paris

Alle ved, at de mange nationale klimamål er utilstrækkelige til at sikre Paris-aftalens tograders-mål, og at der er brug for hurtigt at hæve ambitionsniveauet. I morgen vil EU’s miljø- og klimaministre formentlig enes om, at EU intet ekstra skal gøre på denne side af 2030
Oversvømmelser og orkaner sættes ofte i forbindelse med klimaforandringerne, men intet tyder på, at EU’s miljø- og klimaministre i morgen kan finde fælles fodslag om skrappere klimamål.

Oversvømmelser og orkaner sættes ofte i forbindelse med klimaforandringerne, men intet tyder på, at EU’s miljø- og klimaministre i morgen kan finde fælles fodslag om skrappere klimamål.

Mike Groll
3. marts 2016

Svigter EU allerede klimaaftalen fra Paris? Det er der ifølge ngo’er lagt op til, når EU’s klima- og miljøministre i morgen træder sammen i Bruxelles.

Foran sig har ministrene to budskaber fra COP21-mødet i december:

For det første, at de nationale klimamål, som alverdens lande meldte ind til FN før og under COP21, sammenlagt er helt utilstrækkelige til at sikre det vedtagne mål om at bremse den globale temperaturstigning »et godt stykke under to grader«. Summen af de nationale mål sætter snarere verden på faretruende kurs mod en opvarmning på 2,7 grader eller mere.

For det andet klimaaftalens bestemmelse om, at landene i 2018 skal mødes til en ’faciliterende dialog’ om status for den fælles indsats med henblik på at gøre fremskridt mod det vedtagne temperaturmål. Mange håber, at man her kan begynde at skærpe målene, og at EU vil gå i spidsen i bevidstheden om, at alles indsats skal optrappes, hvis der skal være en chance for at respektere det globale tograders-mål.

EU-ministrene skal i morgen forholde sig til denne udfordring og give input til EU’s stats- og regeringschefer, der skal tage stilling i sagen på EU-topmødet den 17.-18. marts. Alt tyder imidlertid på, at ministrene ikke kan finde fodslag om at hæve ambitionsniveauet, og i går sendte EU-Kommissionen samme signal: EU’s klimamål er, som det skal være i tiden frem til 2030.

Sverige: Sæt skrappere mål

EU’s gældende mål hedder mindst 40 pct. CO2-reduktion i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet. Forud for Paris-mødet signalerede Frankrig, at hvis den globale klimaaftale kom i hus, burde det anspore EU til efterfølgende at skærpe dette mål.

Andre har optimistisk tolket ordet ’mindst’ som et signal om EU-vilje til en sådan skærpelse i kølvandet på en vellykket Paris-aftale. Optimismen har også være funderet i en tale, som EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker holdt før COP21.

»Min kommission vil arbejde for at sikre, at EU leder kampen mod klimaændringer. Vi vil handle, som vi prædiker,« sagde Juncker.

Læs også: Klimaaftalen er triumf og fiasko på samme tid

Forud for ministrenes møde i morgen har Sverige argumenteret for at skærpe EU-målet. Med henvisning til, at EU’s industri- og energisektor faktisk ventes at have reduceret CO2-udledningerne med 38 pct. allerede i 2021, skrev Sveriges miljøminister Åsa Romson i januar i Dagens Nyheter, at det er realistisk at hæve 2030-målet.

»EU må skærpe sine klima- og energiindsatser, hvis der skal skabes et tilstrækkeligt pres for omstilling,« appellerede ministeren.

Andre lande – med det kulafhængige Polen i spidsen – har klart sagt fra, og nu tyder alt altså på, at Ministerrådet vil stille sig tilfreds med det gældende 2030-mål og først fra 2020 begynde at overveje nye mål for tiden efter 2030.

I sit dokument til miljø- og klimaministrenes møde i morgen lægger EU-Kommissionen op til, at EU skal deltage i den frivillige FN-dialog i 2018, men først i forbindelse med Paris-aftalens næste statusmøde i 2023 begynde »at overveje gradvist mere ambitiøs handling fra alle lande for tiden efter 2030«.

EU’s klimakommissær Miguel Arias Cañete har på forhånd tilkendegivet, at det ikke er en opgave for den siddende kommission at lægge op til nye klimamål – det må overlades til den næste EU-Kommission, der tiltræder i 2019

Lilleholt: Ingen nye mål før 2030

Altså intet nyt EU-udspil i 2018 og ingen nye mål for tiden frem til 2030.

Det er også Danmarks holdning, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

»Det er ikke nu, vi skal diskutere nye klimamål. Først i 2020 skal vi diskutere opfølgning på EU’s 2030-mål,« siger ministeren.

»EU har med dette mål om 40 pct. reduktion påtaget sig den største CO2-reduktionsforpligtelse overhovedet, og deri ligger en kæmpe opgave. Vi kommer til i år at diskutere, hvor stor en forpligtelse hvert enkelt EU-land skal påtage sig for at nå dette mål.«

Der venter således forude et større slagsmål om byrdefordeling mellem EU-landene, når det gælder indsatsen på det såkaldt ikke-kvotebelagte område, der bl.a. omfatter transport- og landbrugssektoren.

Forhåndsmeldingerne kalder på kritik fra internationale ngo’er, der vurderer det som meget vanskeligt i tide at få skærpet den globale klimaindsats, så verden kan bremse opvarmningen inden to grader og ikke på den anden side af 2,7 grader.

»Med dagens melding lægger EU-Kommissionen op til, at Europa bare kan lægge sig godt til rette i hængekøjen, mens resten af verden må klare problemerne. Det er både usympatisk og uforståeligt,« mener Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace.

Læs også: FN’s klimachef har fortsat stor tiltro til Paris-aftalen

Hos Folkekirkens Nødhjælp siger seniorrådgiver Mattias Söderberg, at »alle er bevidste om, at det totale ambitionsniveau fra Paris er for lavt. Netop derfor er et af COP21-aftalens vigtigste resultater, at der skal laves femårlige statuscheck, hvor ambitionen kan øges. Derfor er det trist, at Kommissionen ikke lægger op til en øget ambition i EU nu, men i stedet skubber opgaven videre til næste Kommission.«

Kvotesystem lammet

Urovækkende er det også, at det, der er blevet kaldt EU’s flagskib i klimapolitikken – CO2-kvotesystemet for industri- og energisektoren – overhovedet ikke fungerer og ikke spiller den rolle, det burde, i retning af at hæve ambitionsniveauet for omstillingen til et klimavenligt energisystem og reduktion af CO2-udledningerne.

Ved at sætte en mærkbar pris på CO2-udledning skulle kvotesystemet skabe incitament til at investere i grønne løsninger frem for fortsat anvendelse af fossil energi, men eftersom der er alt for mange kvoter i systemet i forhold til de faktiske CO2-udledninger, er kvoteprisen faldet lige siden 2008.

En pris for udledning af ét ton CO2 på 30-40 euro har hele tiden været anset som det nødvendige niveau for at stimulere den grønne omstilling – de seneste to-tre år har prisen ligget og svinget helt nede omkring fem-seks euro pr. ton. Netop nu er den under fem euro.

Sidste år besluttede EU at fjerne en vis mængde CO2-kvoter fra 2019 for dermed at hæve prisen for at udlede CO2, men ifølge analysevirksomheden Point Carbon er det besluttede kvantum for lidt til at sikre en tilpas høj og stabil CO2-pris. Point Carbon sagde tirsdag, at man helt fremme i 2020 stadig forventer en CO2-pris så lav som 10 euro pr. ton.

Den europæiske elsektors brancheorganisation Eurelectric har netop i et brev til EU’s miljø- og klimaministre appelleret om nye initiativer, som kan hæve EU’s ambitionsniveau på klimaområdet i perioden frem mod 2030.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Andersen

I griskhedens og grådighedens tegn, styrer vi lige lukt mod et klimatisk helvede. Befolkningerne bliver opdraget til at forbruge, ud over hvad som er nødvendigt.

VÆKST VÆKST VÆKST! PENGE!

Og hvad kan du så gøre for at modstå dette?
Du kan minimere dit forbrug. Køb kun hvad der er absolut nødvendigt. Køb kun økologisk. spar på varmen, og tag futsko og en undertrøje på. Tag bussen og sælg din bil, hvis begge dele er muligt for dig.

Verdenslederne og kapitalsvinene kan intet gøre, da de er viklet ind i grådighed. Du kan. Vi kan. Og hvis vi gør det, ser det lidt lysere ud. Ihvertfald kan vi sove lidt bedre. Vi har gjort hvad vi kunne.

Selv i Kinaland, er der fokus på miljø. Folk går og hoster med masker på. Den store synder er kapital grådige mennesker, der skider på alt andet end sig selv, fornægter sandheden, og er så primitive, så de kun kan finde glæde i det materielle.

Brugerbillede for Thomas Barfod

Stil krav om bærerdygtighed og miljøhensyn til alle producenter. Det skal ligeledes være dyrere at komme af med sine gamle ting. Dette vil dæmpe forbruget. Vi er de sidste 40 år blevet 3 millarder flere mennesker på jorden og forbruget er vokset ( mangler tal for hvor meget ) . Fjern al støtte på fossile brændstoffer. Drop co2 kvote systemet, det virker ikke efter hensigten. Beskat de ultra rige meget mere, og brug pengene på forskning og andre initiative der støtter den grønne omstilling. Der er skrevet så meget litteratur på området. Så mange organisationer der har klare anbefalinger for hvordan man accellerer den grønne omstilling. Det er alene politisk handling der mangler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Von Hansen

Regulær med moms og afgifter som en start. Sæt moms og afgifter ned på bæredygtigt producerede produkter som f.eks. økologiske fødevare og el biler. Sæt tilsvarende moms og afgifter op på konventionelle produkter, overflødige produkter og luksus præget produkter, samt omlæg vægtafgift/grønafgift på køretøjer til roadpricing. Nedsæt moms på genbrug og dele ordninger.

Det ville være en god start, som kan indføres her og nu, hvis den politiske vilje er tilstede.

...Men når TTIP kommer kan den måske gå ind og blokerer sådanne tiltag, da amerikanske virksomhede kan kræve erstatning fra EU for tabt fortjeneste, hvis deres produkter tillægges afgifter eller øget moms.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for anne bach

Formuleringen ”mindst 40 %” dækker over at landene ikke kunne blive enige om, hvordan optag og udledninger fra arealanvendelsen dvs. marker og skove skal medregnes i målopfyldesen. Det er ikke regnet med i EU's 2020 mål på en 20 % reduktion til 2020, men vi skal nok forvente, at det bliver medregnet i de mindst 40% til 2030. Det betyder næsten helt sikkert, at den reelle reduktion bliver et par procent point mindre. De mere ambitiøse lande i EU vil gerne have det ud over de 40 %, mens de mindre ambitiøse lande gerne vil have det med i de 40 % derfor blev man enige om formuleringen mindst 40%.
Det kunne være interessant at spørge ministeren, hvad regeringen mener – er vi et af de ambitiøse lande eller et af de mindre ambitiøse lande?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Von Hansen

...Desuden bør der forskes meget mere i CO2 og andre drivhusgassers filtrering i såvel produktion som atmosfæren, som muliggør den kan opsamles og returneres til undergrunden, hvor den kommer fra.

Så f.eks. i går på TV, hvor der forskes i at tilsætte ko foder oregano for at reducerer koens produktion af metangas, som udgør 600 liter dagligt pr. ko med konventionel foder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Når jeg ser klimadebatten lidt fra oven og fra den psykologiske side, går den op og ned. Rent personligt oplever jeg den som nede for tiden, for efter cop21, er der jo nogle, der klarede ærterne, og så kan vi andre godt slappe lidt af. Ja, her i landet skruede vi straks ned for kravene, for vi havde været foran hele tiden og altid. Nu gør EU det samme. Det skal kunne betale sig at være foran, og kan det ikke det, vil ingen være foran.
Der opstår derfor en mathed, og man gider ikke rigtigt mere, når nu nogle har taget over, så eh... Jeg kan mærke det på mig selv. Jeg er involveret i så meget arbejde for at forhindre et ragnarok, at jeg ikke tænker så meget på ragnarok. Det er måske det rigtige at gøre, jeg ved det ikke. Faren er at gå for meget op i småting. Det er jo det, alle gør. Gemmer sig væk i småting, mens elefanten tramper rundt i rummet.
Hvad er så det rigtige at gøre? Begge dele selvfølgelig. Derfor er det godt, at vi har Jørgen til at pege på 'elefanten'. Hvordan vi får den ud, er stadig overladt til den enkeltes indsats.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Efter den uforpligtende COP21-aftale i Paris, fortsætter alle stater med business-as-usual. Den 4. februar var en sort klimadag, da CO2-indholdet i atmosfæren passerede 405 ppm. For 3 mio år siden (pliocen-tiden) var indholdet ca 400 ppm, og temperaturen var 2-3 grader højere end nu, og havniveauet ca 20-30 meter højere. Der var ingen is på Grønland og Antarktis' is var betydeligt mindre. Disse dystre udsigter er sandsynligvis allerede indlejret i CO2-niveauet på 400 ppm. Hvornår vi oplever disse højere temperatur- og havniveaer er blot et spørgsmål om, hvor stor forsinkelseseffekten er i klimasystemet.

Sammenligningsmæssigt er vi nu med 405 ppm på den anden side af pliocen-tiden, dvs 5 mio år siden (miocen-tiden), hvor både temperatur og havniveau var endnu højere.

Brugerbillede for Jens Colding

I har helt ret. I Paris-aftalen blev der lovet til højre og venstre velvidende, at det aldrig ville blive gennemført, men så man jo købt sig lidt tid. Endvidere er det nok også ved at gå op for politikerne, at de nok er blevet ført bag lyset af CO2-hysterikerne, og at de ændringer, som vi faktisk oplever i klimaet, har helt naturlige årsager, som det ikke er mennesket beskåret at gøre noget ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Sammenligningen med Pliocen holder ikke, idet CO2 indholdet i atmosfæren dengang var i en ligevægtstilstand. Det er ingenlunde tilfældet i dag. CO2 udvaskes relativt hurtigt fra atmosfæren og uden nye tilførsler ville niveauet falde til en meget lavere værdi på bare hundrede år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Colding

Kære Olaf. Vores planet er hverken ødelagt eller nedslidt. Den har aldrig været i bedre form. Men man kan tjene mange penge og og anerkendelse for stur, stur ansvarlighed ved at hævde det modsatte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Andersen

Kan EU i det hele taget forpligte medlemslandene til en bestemt indsats? Er artiklen i det hele taget ikke blot tom (varm!) luft. Det interessante er vel hvad de enkelte lande i EU vil være med til. Så længe de enkelte EU lande ikke har fordelt udfordringen med 40 % i 2030 ville det jo ikke give reel garanti for noget som helst at love mere. Eller har jeg misset noget?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Von Hansen

Naturen har gennem millioner af år bundet store mængder af CO2 i kul og olie i undergrunden, som har muliggjort den stabile klimabalance kloden befinder sig i og således gjort et mangfoldig liv på planeten mulig.

Så kom mennesket med sin industrialisering og graver kul og suger olien op og forbrænder hele pivtøjet på bare 100 år og tror det kan gå godt og ser alle advarsler overhørig.

...Gud hjælpe os - Hvad finder mennesket dog ellers på af dumheder ind i fremtiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Colding

Hvis ikke vi havde brugt kul og olie, levede vi stadig på fæstebondens tid. Hvis du var så heldig at blive født, ville du gå rundt som en nedslidt fæstebonde uden tænder i munden, i udsigtsløs druk, ca. 150 cm høj og med en levealder på omkring 45. Du ville være udsat for banale sygdomme, som så let som ingenting ville lægge dig i graven. Men du skulle være heldig! For Jorden kunne kun dengang brødføde 1,5 mia. mennesker, hvoraf de allerfleste levede i forfærdende fattigdom og usundhed. Så kom kul og senere olie, som formåede at løfte millioner og atter millioner ud af fattigdommen. Jorden er nu så sund, at den kan brødføde omkring 6 mia. mennesker. Desværre lever omkring 1 mia. i uendelig fattigdom og håbløshed. Dette forfærdende tal vil blive mangedoblet, hvis miljøfanatikerne får held til at få deres drømmeagtige idéer om grøn energi og økologisk landbrugsdrift ført igennem, og vi er tilbage ved udgangspunktet i 1770erne, hvor kullet indtog sin energiforsyningsmæssige førerrolle, som senere fra omkring 1900 blev suppleret med olie, som er eneste basis for den velstand, vi har i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Jens Colding.
1000 tak for din betænksomhed til os uvidende drømmere. Det er altid rart, at blive taget i hånden og ført tilbage til virkeligheden.

'Desværre lever omkring 1 mia. i uendelig fattigdom og håbløshed'. Nåhja, pyt!

for resten var det ca. 1,5 mia. Jorden kunne brødføde dengang der?

Hold da op mand hvor er du klog!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Von Hansen

Jens Colding, at du lever i en anden verden, eller på en anden planet for den sags skyld, end jeg gør ved jeg godt. Det behøver du skam ikke gøre opmærksom på.

...Men skidt pyt, hvis du absolut vil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

Klimaaftalen fra Paris blev allerede undsagt i ugen lige efter dens underskrivelse. For her brillerede først Norge og dernæst Danmark med udtalelser om, at man da ikke havde tænkt sig at lade sine olieressourcer forblive i undergrunden. Senere fulgte så Polen trop med tilsvarende udmeldinger om kul, såvidt jeg husker. Nu kan man selvfølgelig påstå, at det rent juridisk-principielt ikke er i modstrid med klimaaftalen, idet ordene 'fossil fuel' slet ikke figurerer i den, helt håbløst udueligt naturligvis. Men så er man bare en krakilsk spade, der ikke har forstået, hvordan tingene hænger sammen.

Brugerbillede for Jens Colding

Fælles for verdens fattigste er, at de ikke har adgang til elektricitet. Det betyder, at de ikke kan beskytte sig mod kulde og varme. Deres mad må de tilberede over åbne bål med træ og komøg som brændsel. Her kan man virkelig tale om forurening. De har intet kloaksystem, men må skide og pisse, som de kommer frem eller i åbne latriner. Sygdomme florerer og børnedødeligheden er uhyggelig stor. Det er en skændsel for os alle, at vi lader det ske, men snakker om grøn energi og økologisk landbrug. Den primære opgave er at skaffe disse mennesker adgang til elektricitet. Det gøres med kul, olie eller atomkraft som energikilder. Resten er pjat, uindskrænket uvidenhed og feel-good policy

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Von Hansen

Jens Colding, du har fuldstændig ret i, at forholdende for mange mennesker på kloden er for dårlige. Selv på bassale områder. Og det er uholdbar ikke at gøre noget ved det. Men det skal ske med bæredygtige metoder. Og det kan sagtens lade sig gøre, hvis det bliver prioriteret. Ingen tvivl om det.

Men det er op ad bakke, ikke fordi det er teknisk umulig, men fordi man først og fremmest vedbliver med at prioriterer mere-af-det-samme og kører verden videre i samme spor udelukkende med profit og egen interesse for øje.

Det er en magtkamp, som, nærmest sædvanen tro, ender med dø og ødelæggelse og denne gang i et hidtil uset omfang. Og hvem i al verden kan have en interesse i det? Der skal et paradigmeskift til blandt den politiske og økonomiske magt elite,hvor sociopater og deres marionetdukker skiftes ud.

Sådan som kloden og menneskeligheden har fungeret hidtil er det altid endt med dø og ødelæggelse. Ikke med befolkningens gode vilje, i det mindste ikke flertallet, men gennem en håndfuld personer med de forkerte egenskaber i den politiske og økonomiske magt elite.

...Jeg ved godt det er virkelig op ad bakke, at ændre de forhold. Men den kamp må sluttelig ikke tabes og aldrig opgives.

anbefalede denne kommentar