Læsetid: 5 min.

En ny menneskeart ser dagens lys i Sydafrika

En ny menneskeart så dagens lys i 2015. Homo naledi kalder de sydafrikanske forskere det store fund af mindst 15 af menneskets tidlige forfædre fra en underjordisk grotte uden for Johannesburg. Naledi-arten skaber splid i forskningsverdenen, men sådan har det altid været, forklarer en af forskerne bag fundet, Francis Thackeray
Menneskearten Homo naledi. Her ses en hel underkæbe med tænder og dele af kraniet.

Menneskearten Homo naledi. Her ses en hel underkæbe med tænder og dele af kraniet.

14. marts 2016

Som en ældre Hamlet går professor Francis Thackeray rundt i sine sorte bukser og skjorte med skiftende forhistoriske menneskekranier i hånden. I den aflåste bankboks af et lokale på Institut for udviklingsstudier på Witswatersrand Universitet midt i Johannesburg befinder der sig hundredvis af gullige og brune kranier i montrerne. De mange fossiler kommer fra The Cradle of Humankind (Menneskehedens vugge, red.), som er et system af underjordiske huler uden for byen, der blev fundet allerede i 1930’erne, og som siden 1960’erne er blevet udgravet.

Det sidste og mest berømte fund er Homo naledi, som består af mere end 1.500 fossiler fra mindst 15 forskellige skeletter, og som navnet antyder anses for at være en hidtil ukendt menneskeart. Fundet af fossilerne skete i 2013, men det først blev offentliggjort i 2015. Homo naledi er opkaldt efter Dinaledi-kammeret i den hulen, hvor de blev opdaget.

Homo naledi befinder sig i en stabel stålkufferter i lokalets ene ende. Pakket sikkert ned i sort skumgummi får Informations udsendte lov til at se nærmere på naledis lange hænder, fodknogler, en hel underkæbe og dele af kraniet.

Fingrene er forfinede nok til at kunne have holdt redskaber, hjernen har været lille, men foden og tænderne er skræmmende menneskelignende, fortæller udstillingens kurator Bernhard Zipfel.
Fossilerne anslås at være mellem 1,8-2 mio. år gamle og er fundet i en smal underjordisk grotte. Der er rester af både voksne, børn og rovdyrspor, men spørgsmålene er stadig mange, da fund som disse kan tage fem-10 år for forskerne at få helt rede på.

»Spørgsmålet er om de er blevet fanget der med vilje, som en slags rituel begravelse, for det har været et meget mørkt og skræmmende sted. Noget kunne også tyde på, at de er blevet fanget dernede ved et uheld, men problemet er, hvis de ikke er endt der på samme tid. Som de siger i X-Files – sandheden er derude,« siger Francis Thackeray.

Forskere graver og børster i jorden i kalkstenshulerne i håb om at finde flere forstenede kranier

Lady Ples var en ung mand

Fundet vækker dog som altid diskussion. Nogle kritikere mener blot, det er endnu en udgave af Homo erectus, og sydafrikanerne er endda blevet beskyldt for selv at have placeret fossilerne. Men fundet er gjort et så svært tilgængeligt sted, at kun små og tynde arkæologer og palæontologer har kunnet komme ind i hulen, så det er ifølge Thackeray helt hen i vejret. At forskerne kun har brugt to år og offentliggjort artikler i et open-access-tidsskrift på nettet, hvor forskere fra hele verden kan studere fundet via filer, der kan lave 3D-kopier af Homo naledis kranie og knogler, har ifølge The Guardian også vakt kritik for at være forhastet.

Andre forskere ser det derimod som et kæmpe boost for udviklingsforskningen, at sydafrikanere modsat traditionen ikke har ventet 10 år med at offentliggøre en artikel i Nature.

At nye epokegørende fund vækker modstand, synes imidlertid at være en anden tradition i udviklingsforskningen. Ligesom forskerne kan tage fejl, som Thackerays fortællinger om forgængernes opdagelser vidner om. Et af berømthederne er Lady Ples, som blev fundet i 1947, men mange år efter er blevet skannet, og det viste sig at være en meget ung mand.

Professor Francis Thackeray står bøjet over fossile rester af Homo naledi, der er lagt ned i sort skumgummi i en kuffert

Shakespeares piber

På Thackerays kontor hæver høje bunker af papirer i farvede chartekker sig mod loftet mellem afrikanske skulpturer i mørkt træ. Også et billede af Shakespeare pryder væggen.

Thackerays egen udviklingshistorie daterer sig nemlig tilbage til selveste William Shakespeare, forklarer han og tegner sit eget evolutionstræ. Francis Thackeray har via arkæologiske undersøgelser af Shakespeares piber dokumenteret, at familiedramatikeren røg hash.  

»Jeg fik ideen, da jeg læste hans sonetter, hvor der er antydninger af, at Shakespeare kunne have været på en eller anden slags stoffer,« forklarer Thackeray, der har bedt om tilladelse til at undersøge Shakespeares knogler for at afgøre spørgsmålet.

På hans bord vidner adskillige kopier af kendte kranier fundet i Cradle of Humankind, hvor en endnu ældre del af professorens liv befinder sig.

»Mit hjem,« kalder professor Thackeray hulesystemet, hvor han har arbejdet siden 1964. Han har for kort tid siden fundet et helt nyt system af grotter med fossiler af både tidlige mennesker og pattedyr.  

Der bæres jord væk fra gravpladsen

Klimaforandringer

Så går turen mod Cradle of Humankind og Thackerays nye udgravning, der gemmer sig på en mark et par kilometer derfra. Årsagen til de rige fund af fossiler i området her, at der er fyldt med underjordiske klipper og grotter, men på grund af fortidens klimaforandringer har landskabet forandret sig og er blevet fyldt op med  lerjord. En del af nutidens udviklings­studier handler derfor også om at lære af fortidens klimaforandringer, forklarer Thackeray og tegner kurver over temperaturens op- og nedture igennem de seneste 120.000 år.

»Der har været fem større udslettelser af liv, og nu er vi på vej mod den sjette,« siger Thackeray og forklarer, at temperaturstigninger over tusindvis af år har været en naturlig del af Jordens gang.

Problemet er, at de denne gang er menneskeskabte, og derfor vil både planter, dyr og mennesker kun vanskeligt kunne følge med udviklings og tilpasningsmæssigt, end under de tidligere klimaforandringer, hvor temperaturen steg en grad for hvert årtusind og ikke hvert årti.

Hele området omkring Cradle of Humankind er i dag åbent for turister, der skal holde sig til stien, for der er stadig hul ned til undergrunden, som det Homo naledi formentlig faldt ned i. Her stikker trævækster op fra det underjordiske.

Forbudt forskning

Egentlig var det minearbejdere i området, der er rigt på kalksten, der i 30’erne sprængte sig vej i området og gjorde den daværende arkæolog Robert Broom opmærksom på hulerne. Evolutionsforskning var ikke en af apartheidstyrets favoritter, så Brooms tidlige udgravninger i området var ulovlige, forklarer Thackeray.

I 1947 fandt Broom Miss Ples, hvis navn kommer af ordet Plesiantropus – som betyder næsten menneske.

Miss Ples blev en sand medie­darling, også i Europa, hvilket fik de sydafrikanske myndigheder til at give tilladelse til udgravninger i området. Som mangeårig direktør for Museet for naturhistorie i Pretoria husker Thackeray, at ordet evolution ikke var populært under apartheidsystemet. Det passede dårligt ind i den statslige argumentation for raceadskillelse, at sydafrikanske forskere dokumenterede, at alle – sorte som hvide – kommer fra Afrika.

»Evolution var ikke accepteret af regeringen under apartheid, så vi nævnte ikke e-ordet, når vi havde udstillinger, men kaldte det tilblivelse,« fortæller Francis Thackeray, der dog fortsatte sin passion for at udforske livets og de første menneskers tilblivelse trods årtiers nedprioritering af forskningen i evolution.

Her i Francis Thackerays nye hjem i den 10 meter dybe udgravning, børster, renser og sorterer fire passionerede forskere løs på fossilstumper, mens tre sydafrikanske arbejdere hjælper med at hakke, grave og slæbe jord væk fra den nye udgravning.

Siden området blev fundet for to år siden er der fundet mere end 2.000 fossiler, mest fra dyr, mens også 22 fra mennesker. Og måske der dukker en ny Miss Ples eller Homo naledi op, der kan være med til at fortælle flere kapitler i historien om menneskets oprindelse, som var her i Afrika.

Som sydafrikanerne siger til selv de blegeste nyankomne: »Velkommen hjem.«  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer